Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 31. januar 2009

1963, 2000, 2009

Så Melodi Grand Prix her til aften, med eks'en og børn. Og ganske imponerende: har aldrig hørt eller set ham Brinck før, men fra han første gang trådte ind på scenen for at blive præsenteret var det tydeligt at han ville vinde.

Der var ikke spillet så meget som en strofe af en enkelt sang, men der var ingen tvivl. Lidt morsomt at se folk der har så kmeget karisma, og som godt er klar over det, og er ved at sprænges af selvglæde; men charmerende er det også.

Så det skal blive spændende at se hvordan det går til det internationale. Jeg tror sgu godt han kan gå hen og vinde det hele. (Sangen er da for øvrigt ok, men det er ikke den man husker.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Syret sammenhæng?

Den der reklame for Lego-world; hvor Basim fra X-factor står og skråler teksten fra "Glor på Vinduer" svævende over nogle børn, som leger med lego: "for du har slet ikke noget tøj på - men det' der ingen andre der kan se - jeg tænker kun på dig & det".

Men måske er det bare mig der er underlig?!?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ny Sys Bjerre sang?

For je-ee-ee-eeg
har accepteret
at jeg er en peerle


?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Må have flere dragter

Er allerede ved at komme i "hvad skal jeg dog have på" mood. Har egentlig mest lyst til Leoparden, men det er ikke så længe siden med den. Shade gemmer jeg lidt på endnu. Så egentlig er det Corrosives tur, men jeg ved ikke - jeg er vist ikke i grønt humør idag.

Nå, der er tid nok. Fik ellers venligt tilbud fra co-bloggere om at møde op et sted, for nogle øl - kunne også have været fedt, men desværre lidt kort varsel. Og ved heller ikke lige om det pågældende sted ville være noget for Zappo - på den anden side rendte jeg ind i nok kegleperler alle mulige andre steer, så det havde nok ikke gjort den store forskel. Man kan godt mærke det er payday weekend, og det er vel ekstra forstærket af at det er næsten halvanden måned siden sidst, for de der fik sidste paycheck inden jul.

Ren Klondyke stemning.

(Men er ved at være træt af bogstaveligt at give kvinder orgasme med mit højre lår - for at opdage bagefter de er i selskab med mænd, som slæber af med dem efterfølgende. Jeg ved ikke om udnyttet er det rette udtryk, for det føler jeg mig sådan set ikke - men synes godt man kunne være mere upfront omkring det at man har mand med, inden jeg begynder at sætte næsen op efter at der også skal ske noget for mig(?). Rent bortset fra jeg vel også risikerer at en af de mænd skal tage det ilde op, at deres kvinde har en affære med mit lår??)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 30. januar 2009

Æv altså

Fucking Føtex har solgt mig nogle lortebananer. Så kan ikke lave mere vodkasmoothie i aften.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Forsinket julekalenderindslag

Efter decembers IT-Factory julekalender, har det godt nok været småt med snapsene i januar (jeg regner ikke med nedskydning af HA-Sandberg har noget med den sag at gøre).

Men der kommer da et skvulp indimellem - som idag, hvor det kommer frem, at JMI Invest altså lige stod og manglede lidt likviditet; og så aftalte Jensby og Bagger-drengen altså lige, at JMI skulle have lidt afkast på forskud, og derudover lidt lån af IT Factory... uden lige at involvere hverken bestyrelse eller generalforsamling i hverken JMI Invest eller IT Factory i det.

Synes sådan set det er ligegyldigt om de to repræsenterede en meget stor del af aktionærerne i de to selskaber tilsammen; ikke at inddrage andre i sådan en beslutning virker helt utilstedelig på mig, og hvis jeg var medaktionær i JMI Invest ville jeg alvorligt overveje en politianmeldelse mod Jensby for mandatsvig.

Der er næppe nogen tvivl om at hvis han havde villet havde Jensby og/eller Bagger have kunnet gennemtrumfe en sådan beslutning; og de andre ville sikkert også have været helt med på det. Problemet er, ved ikke at tage andre med på råd er de andre blevet foreholdt oplysninger, som de retteligt burde have fået.

Men jeg er selvfølgelig heller ike helt objektiv - jeg indrømmer gerne at Jensby på mig fremstår som både usympatisk, inkompetent og et fjols.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

No Smoking

2 kommentarer
Om få timer - lidt over midnat for at være præcis - er det 2 år siden jeg røg min sidste smøg. Og jeg regner med det holder resten af mit liv - for det behøver jeg heldigvis ikke mere.

Jeg begyndte at ryge sent - var vist 19 år - egentlig startede det med at jeg ville lære at inhalere, så jeg kunne ryge hash. Hashen blev aldrig den store last, men jeg fandt ud af at smøger havde en fantastisk virkning. Meget imod den propaganda jeg var vokset op med fra skolen.

Så begyndte i det små - efterhånden steg forbruget jo så, og virkningen forsvandt. Og det meste af 90'erne var jeg storryger, og røg vel en pakke eller to om dagen.

Da min eks så fortalte hun var gravid stoppede jeg (næsten) fra den ene dag til den anden. Det var egentlig ikke noget jeg havde tænkt over på forhånd, men følte det var det mindste jeg kunne gøre. Og opdagede efter lidt tid, hvordan jeg fik meget mere luft i lungerne, og en masse energi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre med; så begyndte at motionere og cykle, og endte endda med at gå til fægtning - en drøm jeg længe havde haft.

Men efter fødslen faldt jeg i igen. Til at starte med en enkelt i ny og næ - og det var jo ikke noget problem at holde op igen. Men det var det alligevel - det snyder det skidt. Så efter noget tid måtte jeg se i øjnene at jeg var ryger igen. Med enkelte stop som ikke holdt var jeg så det siden.

Dog med nogle forskelle; jeg røg ikke hjemme, og aldrig foran mine børn - dem har jeg været total smugryger overfor. Ikke fordi jeg har skammet mig, men jeg har en idé om at det præger børn hvis de ser forældrene ryge, og senere ubevidst vil prøve at følge i forældrenes fodspor. Så det ville jeg undgå.

Og jeg ønskede sådan set hele tiden at holde op med at ryge, for jeg havde det fedt med at være ikke-ryger.

Men især på grund af hjemlige problemer var det meget svært at holde op. Jeg sagde ofte til mig selv, at hvis bare jeg kunne få nogle dage uden børn, og især uden kone, ville jeg kunne stoppe. Så da min skilsmisse langt om længe var en realitet for et par år siden tænkte jeg også, at nu måtte jeg vise for mig selv, at det ikke kun var noget jeg havde i munden (eller hovedet, da jeg aldrig havde formuleret det udadtil).

Så jeg tog en kold tyrker (igen - det har altid været den metode jeg har brugt; kan ikke forestille mig andet ville virke for mig - ligesom jeg ikke bruger medikamenter). Men jeg fandt på et trick, som jeg virkelig tror har holdt mig fra at falde i igen:

Hvergang jeg tænkte på en smøg, tænkte jeg bevidst bagefter: men det behøver jeg heldigvis ikke. I starten var jeg jo godt klar over jeg snød mig selv - for jeg behøvede sgu den smøg. Da var det kun vilje der holdt mig fra, sådan er det ihvertfald de første 2 uger. Men efterhånden kom tanken af sig selv, uden jeg behøvede være bevidst om det: men det behøver jeg heldigvis ikke.

Og den har helt klart hjulpet i den senere periode, hvor man faktisk er helt afvænnet, og føler man ikke længere behøver passe på, og måske er på en bar, og bliver tilbudt en smøg, og hvorfor ikke, det er jo ikke noget problem, bare en enkelt en og det gør jo ikke noget, de er jo lagt på hylden, og det kunne sgu da være meget fedt, for det er jo rart - så får jeg istedet tanken det behøver jeg heldigvis ikke.

Så det er bestemt et trick jeg kan anbefale. Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg fandt på det, for det er ikke noget jeg har hørt nogen steer fra. Og jeg tror ordet heldigvis er vigtigt i mantraet, for det kaster et positivt lys på det hele. Jeg ved ikke meget om NLP, men udfra navnet (Neuro Linguistisk Porgrammering) forestiller jeg mig at det måske er noget af de samme metoder de bruger(?).

Så idag er jeg glad ikke-ryger; eller måske snarere ikke-rygende ryger. Lidt absurd er det måske så, at mit stamsted (Amigo Bar) er et af de få steder hvor der ikke er indført rygeforbud, og jeg dermed stadig kommer hjem med smøglugtende tøj efter en bytur. Men det gør nu ikke så meget - har ingen problemer med at folk ryger omkring mig.

Jeg skal ikke være hellig: men hvis du går med tanker om at holde op, så er det altså kun noget jeg kan anbefale at gennemføre. Måske skriver jeg nogle løse råd til at holde op, og mine erfaringer, lidt senere. Foreløbig må dette række - jeg vil smage lidt på min vodkasmoothie. (Og åhja - ting smager jo også bedre når man ikke ryger; og det behøver jeg heldigvis ikke mere.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 29. januar 2009

Zappo(?)

Så er det jo ved at være weekend igen snart, og spekulerer på hvem jeg skal være i morgen. Men tror det bliver Zappo's anden optræden.

Medmindre jeg altså ombestemmer mig, men jeg er spændt på hvor høj statisk elektrisk ladning jeg kan opnå - måske kan jeg lamme byttet ligesom en elektrisk ål?

Regner ihvertfald med at være de sædvanlige steder, fra 2:30-3 tiden. Men overvejer om jeg skal prøve Dunkel Bar igen, istedet for Ideal Bar. Må sige at der var mere gang i Dunkel Bar, og synes mændende på Ideal Bar er så fucking tungnemme. Føler mig godt nok ekstra gammel på Dunkel, og meget, meget stoffri - men samtidig mere hjemme.

Det må jo vise sig.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvor transet tror de jeg er?!?




Ok, fik lige købsforslag fra eBay - baseret på mine seneste køb, tænkte de at disse støvler var noget for mig.




Der sætter jeg altså grænsen. Og gider under alle omstændigheder ikke bruge tiden på at lære at danse i stiletter.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 27. januar 2009

Kender du typen?

Jeg interesserer mig som regel ikke meget for boligindretning, men har lige set Kender du typen - et eller andet skulle jeg jo se mens jeg spiste... og må sige, ham Jim Lyngvild bor sgu fedt - sådan kunne jeg godt bo, hvis det ellers var en lejlighed i byen; og der måske blev skruet en anelse ned for det bøssede.

Men godt nok et fedt mix - og et helt værelse afsat til figurer; personligt ville jeg jo nok bruge det til D&D minier, men LotR går da også an.

Ville godt nok skulle bruge en stuepige til at holde orden på al den plads. Og tør slet ikke tænke på hvordan der ville se ud efter en uge med børnene...

(Men who the fuck er Jim Lyngvild? Aldrig hørt om ham før. Hører åbenbart til helt forkert segment?!)

[Opdatering juni 2010]: En del googlinger havner her, fra folk der ønsker at se/gense programmet. Jeg har været inde og se på DR, men tilsyneladende er det ikke muligt - jeg kan ihvertfald ikke finde noget link til at se programmet. Men her er siden for dette afsnit af Kender du Typen (afsnit 4/8, 2009 - 27/1 2009).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Midtvejskrise?

Et indlæg ovre hos City-pigen har fået mig til at tænke lidt over, om jeg er midtvejskrise (eller midtlivskrise som hun kalder det).

Det korte svar er: næh, det synes jeg ikke. Men der er mange ting i mit liv i øjeblikket som kunne give en tanken, så måtte reflektere lidt over om jeg bare ikke vil stå ved det.

Lad mig først definere hvad jeg forstår ved midtvejskrise: en mand, for hvem det (bevidst eller ubevidst) er gået op for, at hans tid blandt de unge tyre er forbi eller meget snart forbi; og prøver desperat at holde fast i det selvbillede han har levet med og været vant til; hvis han er gift/i forhold forsøger han måske at få elskerinder, for at vise at han stadig er atraktiv, eller også vil han prøve at komme ud af forhold, så han kan leve singlelivet. Som består i at prøve så mange scoringer som muligt, igen for at understøtte sit forældede selvbillede - kort sagt, opføre sig som var han 18 igen, uden at have udseende, stamina eller for den sags skyld potensen til det (selvom Viagra muligvis har lavet om på det sidste - men det er vist noget med at det skal tages på bestemte tider ifht hvornår det skal bruges, så det er nu nok besværligt i forbindelse med tilfælde opsamlinger).

Som en flamme der er ved at gå ud, blafrer han og prøver at leve op til fortidens bedrifter - som regel med ynkeligt resultat.

(Hvis man tænker lidt over det, kan man sikkert finde på ret mange gode biologiske/darwinistiske forklaringer på tilstanden - men det gider jeg ikke prøve nu.)

Hvor meget passer så på mig? Tja. Det er jo gået op for mig at ballet snart er forbi, hvis det ikke allerede er det. Er nyskilt - eller sådan tænker jeg selv på det, selvom det her i januar er 2 år siden. Går i byen når jeg får chancen for det.

Så på overfladen kunne det vel godt ligne.

Men mener alligevel ikke det er: for det første fordi jeg ikke føler mig i nogen form for krise, tværtimod har jeg det bedre med mig selv & livet end længe, og mit selvværd er gennem de sidste par år blevet bygget op fra at have været nær et nulpunkt til at være ganske højt.

Skilsmisse havde heller ikke noget at gøre med at jeg ville ud på markedet, det var af alle mulige andre grunde (som jeg ikke vil begynde på nu).

Og når jeg går i byen er det faktisk ikke for at score, men for at danse. Ikke at jeg forsåvidt afviser muligheden, men det er ihvertfald ikke det primær (og efter 4-5 timers mere eller mindre non-stop dans er jeg alligevel også for fysisk smadret til at være noget værd i den retning). Det handler mere om mit psykiske velbefindende - at få udtrykt mig gennem dansen (om nogen så forstår mig er sådan set ligegyldigt).

Jeg er hverken på udkig efter forhold eller ikke på udkig. Det eneste jeg ved er, at hvis jeg skal have et forhold håber jeg det kan ske som ikke samboende, i lang tid ihvertfald. Er fucking lykkelig for at bo alene (de uger jeg ikke har børn, that is), og kunne få den fred & ensomhed jeg elsker.

Er faktisk ganske tilfreds med både min fysik og mit udseende selvom begge dele naturligvis er anderledes end i mine yngre dage; selv min psoriasis har jeg accepteret.

Så, nej - jeg er sgu ikke i nogen midtvejskrise. Men måtte hellere være sikker.

(Og muligvis indbyder jeg til beskuelse med indtagelse af popcorn og cola: men det er helt frivilligt og vel nærmest bevidst. Vil iøvrigt anbefale vodkasmoothie istedet for cola.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 25. januar 2009

Jeg hader Hjem-Is

...og deres forbandede ringeklokke - som jeg ikke fatter de har lov til at køre rundt med.

Men nu er de fucking også begyndt at forurene nettet med bimlende reklamer. Tror de virkelig vi kan li' dem?

Ligesom jeg ofte har haft lyst til at skære dækkene på deres biler op, har jeg lige nu den største lyst til at gå ind og hacke deres site. Kan godt finde på nogle motiver til deres is, som nok vil vække opsigt (og skaffe dem et helt nyt kundesegment).

Lærte heldigvis et godt trick engang, fra serien "Alle Elsker Raymond" - man skal bare sige til børnene, at når de ringer med klokken, er det fordi der er udsolgt...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 24. januar 2009

Ikke mere seksuelt materiale?

Well, det har der jo ret beset aldrig været. Men har haft en content-warning slået på af principielle grunde. Nu har jeg så set hvor meget den hæmmer indeksering i søgemaskiner, så det er hermed slået fra.

Bare hvis nogen skulle undresig. Regner ikke med at det betyder hverken mere eller mindre seksuelt materiale i fremtiden.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 23. januar 2009

Sælge min sjæl til Google?

Ingen kommentarer
Med så meget jeg overlader af mit liv & privatliv kan det nogen gange føles sådan. Og jeg kan da godt se hvordan man kan lave en parallel mellem Google og Satan - de har den samme lokkende måde at tilbyde et bedre liv.

Men hvis Google er Satan tager jeg gerne imod tilbuddet - tænk blot 10 år tilbage, før Google; tænk på når man skulle søge efter noget - på Yahoo, Jubii, Alta Vista eller hvad mulighederne nu hed dengang - fucking håbløst, faktisk at sammenligne med Helvede på jord.

Men der er jo så ellers unægteligt kommet mange services til - og i det store hele alle nogen der enkelt tilbyder ufattelige muligheder og funktionaliteter ganske gratis overalt man har adgang til nettet.

Så ærligt talt - jo, leaser ihvertfald gerne min sjæl noget tid; men sælge den gør jeg nok ikke. Hvem ved om der om 5 år dukker et nyt firma op, som revolutionerer nettet ligesåmeget som Google har gjort - og vil få Google til at fremstå som dinosaur? I så fald vil det være en værdig arvtager til min leasingkontrakt af min sjæl; længere rækker min loyalitet ikke.

Men til da: Google, kom og tag mig!

(En fodnote: kan godt finde på at overveje at smække Googles reklamer på sitet efter dette indlæg. Så bliv ikke overrasket hvis de pludselig er der. Og jeg pludselig begynder at skrive meget om fordele ved enzymer i vaskepulver, eller hvorfor Round-Up altså er bedre end økologi.)

(En anden fodnote: dette indlæg er tildels inspireret af denne meget interessante artikel om en storstilet kommende lobbyist-krig mod Google. Kan anbefales.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Writers Block

Ingen kommentarer

Har ellers haft en del jeg gerne ville have skrevet i ugen, men har været for smadret til de lange indlæg. Havde for eksempel planlagt et langt retrospektivt indlæg om fucking Dubya i tirsdags - men en sprængning af blodkar i øjet (eller noget i den dur) gjorde jeg ikke kunne have linser på, og stavrede nærmest blind rundt hele dagen, med efterfølgende total-hovedpine.


Hvem ved, måske får jeg alligevel lavet det på et tidspunkt - men det er lissom ikke helt så aktuelt nu.


Og var jo så nok den eneste i verden (stort set) der ikke fik set Obamas tiltrædelsestale direkte. For det første var jeg jo blind som en flagermus, for det andet ville ungerne se Ninja Turtles, og orkede ikke kamp om fjernsynet på det tidspunkt. Så de fik det, og jeg prøvede i det mindste at høre den på nettet; men dr.dk var overbelastet, så det fik jeg kun nogle hak ud af. (Og, ok, det kunne jo så tyde på jeg ikke var den eneste som ikke fik den at se...)


Har så også nogle andre tanker og idéer i støbeskeen, em de er ikke rigtig modnede endnu - så dem gemmer jeg lidt.


Men kan da meddele at jeg er ved (som en af de sidste 10 danskere) at være færdig med Stieg Larsson/Millenium-trilogien - og må sige at jeg ser frem til Mænd Der Hader Kvinder-filmen, især efter jeg så dette billede af frk Salander. Det er altså ret meget lige i skabet. (Hun minder mig i øvrigt meget om Waya.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 19. januar 2009

May It Be

Ingen kommentarer
Her på Saurons sidste dag ved magten, har jeg af en eller anden grund til at få lagt noget Lord of the Rings på bloggen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 18. januar 2009

Journalistik?

Ingen kommentarer
En ny bankpakke er netop "vedtaget" (siger de i tv-avisen - jeg går dog udfra den skal i gennem de grundlovsbestemte 3 behandlinger i folketinget først) - med deltagelse af alle partier bortset fra Enhedslisten.

Selve pakken skal jeg ikke umiddelbart gøre mig klog på; men hvad der undrer mig er, når der nu er et parti som ikke stemmer for pakken, at journalister ikke står i kø hos dem for at få at vide, hvorfor de ikke stemmer for - og hvorfor de ikke viderebringer den oplysning til os.

Og samtidig synes jeg også det er tegn på hvor dårligt Enhedslisten fungerer i den nuværende opsætning: hvorfor går de ikke ud og råber op om hvad der nu er så forfærdeligt ved denne pakke (hvis den altså er så forfærdelig). Jeg har efterhånden indtryk af at de sidder med 4 mandater, som ikke bare ikke vil noget, men heller ikke gør noget.

(Så var det i øvrigt lidt pudsigt med Lene Espersen, der forklarede bankpakken med at nu skulle bankerne til at være mere konservative & ansvarlige, og ikke give alle de der risikable lån; når hele hensigten med bankpakken er overhovedet at gøre bankerne villige til at ville/kunne yde lån; eller sagt på en anden måde: hendes erklærede mål var i den grad opfyldt uden at lave nogen som helst pakker.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Livvagterne

Ingen kommentarer
Kan sådan set meget godt lide den, omend den trækker ens suspension of disbelief til grænsen - og enkelte gange lidt over.

Men jeg kan ikke helt lade være med at tænke på: hvor bliver Herman fra Citybilen af?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

The Setup

Ingen kommentarer
Jeg har tænkt på, at faste læsere af denne blog (hvis de findes?) må undre sig lidt - for indimellem taler jeg om mine børn, og hvordan det er med dem; og senere fokuserer jeg på byture, druk & whatnot.

Forklaringen er at jeg er "fraskilt" (vi var aldrig lovformeligt gift) efter forhold der varede 13 år; og vi fik to drenge som vi nu har på skift en uge af gangen hver. Hvilket godt kan gøre livet lidt skizofrent, men samtidig ret afvekslende.

Men det er altså forklaringen på skift i blogs - de bunder i skift i liv.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tømmermænd

Ingen kommentarer
Gik jo et eller andet sted udfra at Vodkasmoothies ikke giver tømmermænd - fordi det både er sundt & rent alkohol.

Kan så konstatere idag at jeg altså har tømmermænd; men kan jo ikke vide om det stammer fra smoothies eller alt det andet jeg hældte indenbords i nat.

Flere data savnes; jeg tror jeg vil forsøge at indsamle nogle flere om små 14 dage...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Weird

Ingen kommentarer
Kan sgu ikke finde andre ord på afslutning af i aften. Ganske udmærket på alle mulige måder - sjovt og lærerigt. Men slutningen... kan desværre ikke engang gå i nogen form for detaljer, det ville være højst indiskret. Men.... underligt.

(Men kan ihvertfald konstatere, at hunkøn (også) synes leoparder er sexede. Og hold kæft hvor kunne der være fedt på Ideal Bar, hvis blot der ikke var ca 20% narhoveder der absolut skal hen og røre og holde fast - på Amigo er vi så nede på 5% (men han var godtnok også ihærdig, og fattede ikke en bjælde ) )

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 17. januar 2009

Okay, indrømmet

Ingen kommentarer
Den special-komponerede fanfare (eller hvad det nu var - af en fanfare var den godt nok lang) de kørte i koncerthuset var sgu flot. Ikke så mange forbehold der. Og så er det godt at paukerne får noget at lave. (Lå et eller andet sted imellem Also sprach Zarathustra og temaet til Civ IV)

Opdatering 21:46: Crap - får sgu helt tårer i øjnene af opførsel af "I Danmark er jeg født" for kor og godtfolk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Buttplugged?

Ingen kommentarer
Hvis akustikken i det koncerthus er så fucking god, må man da blive paranoid for at komme til at slå en prut? Måske det er derfor de kongelige og regeringen ser ud som om de har fået sat prop i?

(Undtagen Bertel Bims, han ser ud som om han har fået fjernet en...)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Una Paloma Blanca revisited

Ingen kommentarer
Nu da jeg har fundet ud af at embedde YouTube videoer, må jeg hellere igen gøre opmærskom på klassikeren:



: )

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

billmon

Ingen kommentarer
Som tidligere nævnt er billmon en af mine absolut favoritbloggere - som desværre har været væk i lang tid. Men det virker som om han er ved at være tilbage - ikke så produktiv som i gamle dage, men altid godt.

Så vil gerne gøre opmærksom på hans seneste indlæg:
http://www.dailykos.com/story/2009/1/16/20659/3939/387/685065

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ulækker jazz

Ingen kommentarer
...kommer altså ikke til at lyde bedre af at blive spillet i et dyrt hus.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

As good as it gets

7 kommentarer
Vodkasmoothie:

Et par skvæt (ikke fed) youghurt
En håndfuld hørfrø
Et skvæt multifrugtjuice
En håndfuld friske blåbær
Et æble
En banan
Et stykke ingefær (skrællet)

Blend
Blend

Et stykke agurk
En lille håndfuld cherrytomater
En stor håndfuld frossen eksotisk frugt
En endnu større håndfuld frosne bær
10 cl vodka fra fryser

Blend
Blend
Blend for satan!

Drik!!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Noget stiv

Ingen kommentarer
Betegner meget godt mit lems tilstand, men er egentlig mere møntet på Corrosives i nat; det kan godt være den der kombination af blodpølse & rødvin var lidt hård ovenpå næsten 2 uger med frugt & vand - er stadig lidt bimmelim.

Men underholdende nok (endskønt jeg kun husker mit besøg på Ideal Bar i brudstykker) - det eneste rigtig irriterende var at psoriasissår på knæ begyndte at bløde, så Corrosive fik en større blodplet der på sin dragt.

Men hvad, passer vel et eller andet sted meget godt til en syret superhelt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Corrosive

Ingen kommentarer
Ok, det bliver Corrosives debut i aften. Så må vi se om han kan finde ud af hvad hans superkræfter består i.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg *love* San Francisco

Ingen kommentarer
...i en grad, så selv når der bliver sendt en lortefilm der tilfældigvis foregår der, sidder jeg og længes.

Måske man skulle overveje en tur derover, når Sauron ikke længere er præsident.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 16. januar 2009

Eddermame hårde krav

Ingen kommentarer
... det stiller i X-Factor.

Hvergang én kommer ind, spørger dommerne hvad vedkommende vil synge. Så siger sangeren/sangerinden det, hvorefter dommerne siger "Kanon"...

Og så er det bare jeg spørger, hvordan skal solisterne bære sig ad med at synge kanon? (Der er nu godt nok nogen der lyder som om de prøver - men det lykkes altså ikke rigtigt.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvad gik galt?

Ingen kommentarer
Ok, et fly fyldt med brændstof går uden for alle flight plans og flyver ind over New York City. Det gør det i flere minutter. Og så er det jeg ikke kan lade være at tænke på - hvad i alverden gik galt? Hvorfor blev det fly dog ikke skudt ned med det samme?

Det er altså synd at George W's sidste dage af hans præsidenttid skal skæmmes af en sådan begivenhed!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De er modige...

Ingen kommentarer
Så læser man artikel på dr.dk, om at hjælpsomme ældre ikke kan komme til at være "reservebedsteforældre" pga kommunal indblanding og bureaukrati - fint nok.

Men der er blandt andet så interview med en repræsentant for foreningen Børns Voksenvenner - og så kan jeg altså ikke lade være at tænke, hvem der har mod til at kalde en forening noget sådant i vore dage - helt ærligt, det navn sender altså nogle tvivlsomme signaler... (men al respekt for arbejdet).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Blodpølse

Ingen kommentarer
Har levet af frugt & smoothies hele ugen, samt en del af sidste - har vist trængt til en udrensning efter december. Og det har også været fint & dejligt. Og havde så egentlig tænkt at drikke mig stiv i vodka og smoothie i aften, inden jeg går i byen (regner med at gå på Amigo + Ideal, hvis nogen vil ud og kigge efter mig).

Men fik pludselig øje på en blodpølse i Netto på vej ind - og så røg jeg i den modsatte grøft, så den står på blodpølse & rødvin i aften. Blodpølse er faktisk nyt for mig, jeg smagte det første gang i efteråret, men opdagede at jeg godt kunne lide det - det er sådan lidt sundt slik-agtigt. Og så er det vist også snart tid for at jeg skal tappes igen, og så er det godt med noget jern (jeg ligger altid på grænsen til om de vil tappe mig eller ej, fordi jeg ligger i den lave ende blodprocentmæssigt).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 15. januar 2009

Liv på Mars 2

Ingen kommentarer
Ok, opfølgning - pressemøde er stadig igang, men kan ikke rigtig koncentrere mig om det mere.

Men her er highlights, som jeg har forstået:

Man har via spektroskopi fra jorden (mars-roverne er altså ikke involveret i denne omgang) fundet metan i visse områder af Mars, som veksler med årstiderne.

Almindelig visdom siger at der er 2 muligheder for hvorfra dette metan kan komme: enten fra geologisk (vulkansk) aktivitet, af vand der møder svovl etc i Mars' indre, eller som biprodukt af mikroorganismer (herhjemme kender vi for tiden bedst metan som koprutter, der fører til global opvarmning).

Man kan ikke sige hvad det er - hvis det skulle være vulkansk mangler der dog nogle andre stoffer man også ville regne med at støde på; på den anden side mangler der også nogle ting ifht hvis det skulle være en form for liv.

Man ved heller ikke hvornår det er sket - man ved at metanen bliver udledt konstant i øjeblikket, og skiftende med årstiderne, men det kan være metan dannet for længe siden, som har ligger indlejret i is, og bliver frigivet ved smeltning - eller det kan være at det bliver dannet i øjeblikket. Det vil man prøve at kigge på isotoper (dvs Kulstof-14 tests og lignende) for at finde ud af.

Det var vist hovedpunkterne i selve opdagelserne - mødet gik videre med at tale om planer for fremtiden, og sonder osv - og prøvede selvfølgeligt at få et klart svar på om det var af geo- eller biologisk oprindelse - men det blev ikke givet.

Så nogle klare svar var der ikke - men ligemeget hvad årsagen er, er det sgu interesant. Alene det at taler om de her reaktioner mellem vand og noget andet som en selvfølgelighed er da lidt specielt - det er ikke mange år siden den generelle mening var, at der ikke var vand på Mars.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Liv på Mars

Ingen kommentarer
I følge dr.dk offentliggør NASA på pressemøde i aften kl 20 (dansk tid)at der er fundet beviser på liv på Mars.

Hvis det holder kan vi vist tale om en nyhed - af dimensioner.

Pressemøde kan følges her:
http://www.nasa.gov/multimedia/nasatv/index.html

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Iznogood

Ingen kommentarer



Jeg kan meget godt li' den plakat der hænger rundt omkring for tiden, med "Venstre ved du hvor du har" - og så billede af Lars Løkke med sine fellow mujahedeen - jeg har desværre ikke kunnet finde selve plakaten på nettet (mærkeligt?), men billedet er da til at finde.


Men må sige - udover at det selvfølgeligt altid er pudsigt at se ham der - kan jeg ikke komme mig over hvor meget han ligner Iznogood. Vel at mærke fra de tidlige tegninger, hvor han [Iznogood] ikke er så skarp, og endnu ikke har fået så lang hage & skæg (dem har jeg desværre heller ikke kunnet finde nogle af online, så ligheden er nok svær at se på disse billeder). Og så må man jo spørge sig selv, hvad kaliffen egentlig siger til, at han så gerne vil være kalif istedet for kaliffen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 14. januar 2009

Pige, hold på din mødom

2 kommentarer
Nu har bibelbælte folkene da endeligt fået et argument der vil noget:


(Men er der i øvrigt ikke noget med at det kan klares med en operation?)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 13. januar 2009

Formidabel udformning

Ingen kommentarer
Well, men det jeg skulle i fakta, var at købe et sæt håndvægte de havde på tilbud.

(Jeg har i lang tid klaret mig med en enkel justerbar, som i alt kan gå op til 15 kg. Den har stået på 12,5 kg fast i lang tid. Men indimellem savner man noget symmetri, og indimellem nogle lettere til nogle øvelser; og så er det ikke særlig fedt at skulle stå og tage vægte af & på. Så det var fint med dette sæt:)

Sættet består af 3 par vægte på hhv 1, 2 og 3 kg - så ialt 12 kg + lidt ekstra til et vægtstativ. Alt sammen i en uhandy æske, som iøvrigt ikke er synderligt solid, så man må gå akavet for at holde sammen på den. Tager så en 250S fra Njalsgade, en dobbeltdækker. Kan se der er masser af plads ovenpå, men har ikke meget mod på at bevæge mig op af trappen mens bussen kører, med min noget besværlige byrde.

Så går ned igennem bussen, og det eneste sted der er plads er under bag-trappen til øvre del. Og det er så der jeg undrer mig over udformningen: For der er ikke meget plads under den trappe, som direkte går ud i et hak lige over ryglænet på sædet jeg sidder på - der hvor mit hoved ville være under normale omstændigheder. Så er nødt til at sidde i meget under foroverbøjet stilling.

Ikke desto mindre er det stadig sådan at hver gang bussen bremser op - og det sker jo en del ved by kørsel - banker mit hoved tilbage i underdelen af trappen. Lidt som en ny udgave af kinesisk vandtortur eller waterboarding.

Jeg kører ret sjældent i bus, men det er altså ikke sådan noget der giver mig mod på mere. Og jeg ville da også være gået ned til metroen hvis jeg ikke havde været nervøs for at kassen ville gå i stykker. Hvad den da også gjorde senere, men heldigvis kun lige foran min opgang.

Så alt i alt sådan set udmærket, og er glad for variationsmuligheder hvad angår vægte. Men jeg undrer mig over at sådan en designfejl får lov at slippe igennem.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fakta & Her & Nu

Ingen kommentarer
I faktas fine katalog reklameres for en del non-food varer. Samtidig står der at enkelte forretninger fører de annoncerede varer.

Fint nok - men når man så går ind på deres hjemmeside for at finde ud af hvor man så kan købe dem, når nu ens lokale hører til de enkelte - så får man et problem. For ingen af de nærmest 5 af mig fører dem; faktisk skal man enten til et langt væk dystert område på Nørrebro, eller på Amager for at finde en forretning som ikke hører til de enkelte.

Så jeg tænker bare - kan de ikke kalde deres non-food pusher forretninger fakta+ eller sådan, så man kan adskille dem fra de andre, lissom de har faktaQ?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 12. januar 2009

Nyt motto

Ingen kommentarer
Inspireret af indlæg på The City Girls blog:

Hellere fejlscoret end fejlmedicineret

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 11. januar 2009

Bælter

Ingen kommentarer
Er gået lidt amok på QXL den seneste uge, i bælter af alle ting. Mest endda under accessories til Hende. Senest har jeg iaften vundet en auktion på 10 stks (til ialt 148, så det er ingen formue, dog).

Det skyldes at jeg må have noget til mine efterhånden ret omtalte dragter. Bemærkede nemlig da jeg var ude som Zappo i sidste weekend, at jeg i profil kom til at se noget tyk ud - eller ihvertfald kraftig.

Og godtnok er jeg ikke længere så tynd som jeg var engang, men decideret kraftig gider jeg altså ikke. Især ikke når det ikke er sandheden. Problemet er nemlig, at de er så stramme, at de skyder genvej fra lænden direkte til skulderbladene og springer svajet i ryggen over - hvilket medfører at det ser ud som jeg har nogle centimeter mere på ryggen end jeg egentlig har.

Men tror altså at bælter nok skulle kunne rette op på det - og så kan jeg også bruge dem som utility belts. Men det gør det jo så ikke lettere at komme på toilettet - måske jeg simpelthen skulle tage skridtet fuldt ud og gå med ble; men det vil nok se en anelse kikset ud. Og så er det da ihvertfald kun de virkelig bizarre jeg kan satse på at score...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sic Transit Gloria Mundi

2 kommentarer
Ak. Som tidligere nævnt har jeg en forkærlighed for PopCap Games og deres produkter. Især spillet Peggle er en favorit.

Nu har min yngste søn så idag syntes det var sjovt at rode rundt med nogle af de knapper han som regel ikke trykker på, og slettet alle mine spil der. Lidt stygt, da der var mange gode imellem, og det har kostet meget blod, sved & tårer i sommers at nå så langt som jeg var - jeg manglede kun 2 eller 3 challenges i at have gennmført alle. De som ikke kender Peggle forstår nok ikke hvad det vil sige, men lad mig sige det sådan: jeg er mangen en gang blevet pænt imponeret over mig selv i det spil :)

Men det er så ikke mere - eller skal ihvertfald starte forfra. Så nu fortsætter jeg nok i Peggle Nights i stedet. Men lad mig runde af med dette YouTube klip over et Peggle skud jeg gerne ville have haft æren af at fyre af - men det skal altså understreges det er ikke mig.



Hvis du er Peggle fan, så check det ud & bliv imponeret. Hvis du ikke er Peggle fan skulle du måske checke spillet ud...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Leoparddrengen som ganske ung

Ingen kommentarer

Jeg har jo tidligere lagt et par billeder ind fra yngre dage.


Men har opdaget, at hvis man googler mig ihærdigt nok, finder man et billede af endnu ældre dato - sammen med Batman, af alle mennersker.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hacket!

Ingen kommentarer
Well, ikke mig, men min søn. Blev revet ud af fjerene af min nærmest grædefærdige ældste, som var blevet hacket.

Han han har en konto på et børnechatsite (vist egentlig ungdomschatsite, men de begynder tidligt), hvor man kan købe ting & møbler man kan have stående på sine værelser - det er vist en videreudvikling af "Højhuset" hvor jeg selv slog mine folder som Onkel Theo for godt 10 år siden, da jeg var ny på nettet.

Anyway, én eller anden har så lavet et phishing site, hvor man kunne gå hen, indtaste sit brugernavn & password og få alle de ting man kunne ønske sig. Det havde min søn i barnlig naivitet så gjort - og da han siden vendte tilbage til chatsitet var han ribbet for stort set alt.

Har så sendt mail til supporten, så er lidt spændt på hvad der kommer ud af det. Det kompliceres dog af, at han har opgivet sin alder i sin profil til 30 år(!) da han egentlig er for ung til at måtte bruge sitet.

Men ser sådan på det, at det ihvertfald er bedre han lærer om den slags nu, end senere i livet. Skal dog love for de starter tidligt i vore dage - han er under 10...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Apropos Rejsen til Saturn

Ingen kommentarer
(nævnt i det foregående indlæg...) - købte jeg den til mig selv i julegave. Tegneserien altså.

Havde den ganske vist dengang for mange år siden - vist ikke i originaludgaven, men i et af de tidlige genoptryk - men den forsvandt for mange år siden. Noget med udlån til en ven, der vistnok lånte den videre, og så kom den ligesom aldrig tilbage. Tragisk tab.

Men altså, nu er den jo genoptrykt igen, igen. Og den holder altså godt - det var fedt at læse igen. Og det kan så meget anbefales til alle de som kun har hørt om den/kender den fra filmen - som mildest talt er meget anderledes.

Synes filmen er helt fin på sine præmisser, men tegneserien er altså et mesterværk i dansk litteratur.

Kan købes for omkring kr 140 ihvertfald i Fantask.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 10. januar 2009

God anmeldelse

Ingen kommentarer
Apropos Jørgen Leth (nævnt i det foregående indlæg) kan jeg altså meget godt lidt denne reklame for Rejsen til Saturn:



Den er ramt meget godt på kornet. Poetisk korn.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 9. januar 2009

Luder

Ingen kommentarer
Er via min surfen lidt rundt i andres blogs blevet opmærksom på bloggen En luders dagbog - beretninger fra en luders hverdag. En dejlig både oplysende og nøgtern blog af en luder/sexarbejder/prostitueret etc - kært barn har i sandhed mange navne for tiden.

Hun er jo - næppe overraskende - imod forbud mod prostitution, om det så er kunderne eller de prostituerede forbuddet går på. Og virkelig rart når velformulerede mennesker fra den branche udtaler sig imod et forbud - som en anden gjorde for ca et ½ år siden, i et af TV-Avisens magasiner (det var vist det, der hed Ærlig Talt). Eller det er den samme, det ved jeg strengt taget ikke - men hun gjorde det ihvertfald også godt.

For nok er jeg ikke kunde, har aldrig været det - og tvivler på at jeg nogensinde bliver det. Men jeg har netop altid været glad for vi ikke havde et eller andet tåbeligt forbud i Danmark, som gjorde de prostituerede til jaget vildt. Men det virker som om bølgen af småborgerlig bornerthed & snerpethed er ved at ændre ved det.

Den samme bølge som gjorde at Jørgen Leth ikke længere måtte kommentere Tour de France (fordi han havde fantasier om at tage sin koks datter bagfra, eller havde gjort det - nu har man da aldrig), og gjorde at Jeppe Kofod måtte gå fra sine ordførerskaber, fordi han røg i med en ung partifælle (endnu engang: nu har man da aldrig, og må jeg bede om mine himmelblå!).

Det påstås at det er for at undgå trafficking. Så gør da noget alvorligt ved det problem, men lad være med at forbyde alt over en kam. Det svarer til at forbyde at der findes arbejdsgivere af enhver art, fordi der er nogle gårdejere i Jylland der har haft litauere gående under slavelignenede forhold.

Et eller andet sted, selvom der ikke er nogen direkte påviselig sammenhæng, minder det mig også om Lone Dybkjær som ønsker at indføre omvendt bevisbyrde på voldtægt. Nar! Og hende troede jeg engang på var relativt intelligent. Men hun mener åbenbart, at des alvorligere en forbrydelse er, des lettere skal det være at domfælde. Så forstår jeg ikke helt, hvorfor vi ikke bare klynger mordmistænkte op i nærmeste lygtepæl med det samme.

Men det var et sidespring.

Den lykkelige luder - findes hun? Aner det ikke - det vil jeg gætte på at hun nok gør et eller andet sted. Men som norm er en luder næppe specielt lykkelig. Og det er sådan set ret irrelevant: vi plejer ikke at tale om den lykkelige renovationsarbejder, den lykkelige kassedame eller den lykkelige læge. Hvorfor er det så, at hvis alle ludere ikke er lykkelige, skal erhvervet forbydes? (Ja, undskyld, men det er faktisk den logik, de som taler om "myten om den lykkelige luder" benytter sig af.)

Og kan man komme på andre ting hvor en handling er lovlig, men det er ulovligt at betale nogen for at udføre den? Graviditet og fødsel (rugemødre) er måske stadig, det kan jeg ikke helt huske, men kan ihvertfald ikke komme på andet - og det er under alle omstændigheder ikke synderligt sammenligneligt.

Det de kalder beskyttelse, kalder jeg formynderi, og det hele minder mig om heksejagte fra middelalderen: Sig du lider som luder, ellers putter vi dig i sækken med en sten - hvis sækken flyder ovenpå tror vi dig: du er en lykkelig luder, og får lov at praktisere dit hverv.

Så til Sus fra Luder-bloggen, og hendes frie & selvstændige kolleger siger jeg held & lykke i tiden fremover - håber ikke vi får skandinaviske tilstande. Keep on fucking in the free world.

Og til andre kan jeg kun anbefale at kigge lidt på bloggen, den kan være med til at nuancere dine billeder - og det er sgu som regel meget sundt.

Opdatering 10/1 '09 22:45: Fik mail fra Sus idag (havde lige skrevet til hende for at gøre opmærksom på indlægget her), og det er ikke hende i det omtalte Ærlig Talt indslag. Hende der optrådte dér hedder Lilje Deluxe og hun har åbenbart også siden optrådt i program med Line Baun Danielsen, omtalt i Ekstrabladet her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ringenes Herre for første gang, igen

Ingen kommentarer
Har så lige her afsluttet oplæsning af Ringenes Herre for min ældste søn - et projekt der vel har taget i omegnen af et halvt år.

Egentligt syntes jeg jo nok han var lidt vel ung til den, men har meget gerne villet sikre mig, at han fik historien inden han kommer til at se filmen, så han kan danne sine egne billeder. Så vidt muligt - selvom han ikke har set filmen, har han garanteet allerede set mange klip & billeder, så han ubevidst har billeder af Gandalf med videre.

Filmen synes jeg nok han er noget for ung til endnu, men man ved jo aldrig hvornår de er hjemme ved en kammerat, og pludselig har set en af filmene - og så vil jeg ihvertfald være glad for at han kender bogen.

(Tag ikke fejl - jeg elsker filmene - men bogen bør altså læses før filmen, IMHO - og det gælder for stort set alle filmatiseringer; har man først set en film er der ikke meget ved at læse forlægget bagefter.)

Men i det store hele fungerede det fint, trods hans unge alder. Slutningen blev dog nok noget lang for ham - og det er da vist også noget nær verdens længste slutning. Men lidt meget at sidde med tårer i øjenkrogen, mens han ligger og råber hvornår Grums kommer... (Grums er hans halv-ork barbar fra Neverwinter Nights...)

Men nu er depechen ihvertfald givet videre, og jeg kan roligt lægge mig til at dø :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 8. januar 2009

Vi lever i en Andedam

Ingen kommentarer
Men hvorfor er det så vi har en kagle-pris? Er det ikke høns der kagler?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 7. januar 2009

Klon-sex

Ingen kommentarer
Sidder og ser den her video med P!nk, til Sober. Hvori hun blandt andet havner i seng med sig selv.

Det får mig til at tænke på et spørgsmål jeg stillede mig selv for længe siden - well, kom til at stille mig selv det højt, så mine daværende kolleger kiggede underligt på mig.

Men spørgsmålet er i alt sin enkelhed: hvis man bliver klonet, og går i seng med sin klon. Er det så homofili, incest eller meget avanceret onani.

Svaret er jo nok lidt af hvert, men synes nu det er interessant. (Selvfølgelig kan det, genetisk ihvertfald, sidestilles med at have sex med sin enæggede tvilling, men synes alligevel ikke det er helt det samme.)

Gad vide om det er et spørgsmål serien Star Wars: The Clone Wars vil tage op?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 6. januar 2009

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer
Som det måske er bemærket, er det ikke muligt at kommentere på denne blog - ihvertfald indtil videre.

Det skyldes at jeg gerne vil finde min form - og er lidt bange for, hvis jeg begynder at få kommentarer, at jeg vil skrive ifht at få flere af dem, eller få bestemte typer svar. Som det er nu, er jeg dejligt fri for at tænke på den slags. Og kan også et eller andet sted meget godt lide følelsen af at skrive i det offentlige rum, men ikke ane hvor mange der læser det (samtidig med at jeg også nogle gange føler det omvendt).

Men har på det seneste været lidt rundt på nogle andre blogs, og har selv lagt nogle kommentarer - og kan da godt se et interessant aspekt i den side også.

Så måske ændrer jeg på det henad vejen. Indtil da er man altid velkommen til at droppe mig en mail - leoparddrengen -at- gmail.com

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gaza III

Ingen kommentarer
Skal lige fastslå, at min rygmarv fungerer igen, hvad angår Israel/Gaza - som sædvanlig er Israels aktioner og reaktioner fuldstændig ude af proportioner - og den nuværende aktion giver mindelser om massakren i Jenin, bare i meget større målestok.

Anvendelsen af hvid fosfor er særlig uhyggelig - en ting er at Israel hævder at det er ok at bruge mod millitære mål - men selv hvis man skulle acceptere det, er det umuligt at tale om rent millitære mål et sted som Gaza. Men Israel har selvfølgelig heller aldrig underskrevet forbud mod brug af kemiske våben.

Dertil kommer så de bombninger af FN-beskyttede skoler, som folk har brugt som safe havens, samt angreb på ambulancer & felthospitaler.

Nej, min rygrad og dens reaktioner er fuldt & helt helet op, og tilbage til normalen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

FC Borgerligt Centrum

Ingen kommentarer

Hmm, der klages over at der for få kendte i Borgerligt Centrum - og ja, man må jo nok sige de på det punkt foreløbigt halter efter Ny Alliance ved deres præsentation, så det må jo betegnes som katastrofal mangel - eller hvad?


Men tænker på desangående - Simon Emil blev engang af Mark Strudal tilbudt plads på et fodboldhold - noget som ellers ikke på nogen måde havde stået i kortene; ligesom det ikke står i kortene at Mark Strudal skulle blive politiker. Så mon ikke det er på tide at Simon Emil gør gengæld, og tilbyder Strudal en plads som politisk ordfører eller lignende. Det tror jeg sgu vil være et godt team! Og så kan partiet måske også få fat i et homofobisk segment, som de nok ellers har svært ved at nå?


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 5. januar 2009

Min superheltegruppe

Ingen kommentarer
Er jo efterhånden (eller, ihvertfald snart) indehaver af hele 4 superhelte identiteter.

Den første er jo så den gammelkendte, godt nok med ny dragt:
Leoparddrengen (superkræft: utrolig adræthed)

Den anden har haft sin debut i lørdags, sølvdjævlen
Zappo (superkræft: giver stød med statisk elektricitet)

Den tredie er det grønne syrechok:
Corrosive (superkræft: endnu ukendt)

Den fjerde og foreløbig sidste i gruppen er den lyssugende
Shade (superkræft: endnu ukendt, men involverer nok noget med supertæt masse)

Skal nok prøve at få nogle billeder på snart - men har haft lidt problemer med at få fat i "min" fotograf siden årsskiftet. Så indtil da, må man nøjes med de gamle.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mød Irinïaëlla Ellariëllïon

Ingen kommentarer
- blandt venner (af andre racer) kaldet Irina. Min D&D 4ed character.

====== Created Using Wizards of the Coast DDI Character Builder ======
IRINIAELLA, level 1
Eladrin, Warlord
Commanding Presence: Tactical Presence

FINAL ABILITY SCORES
Str 16, Con 12, Dex 10, Int 18, Wis 10, Cha 12.

Starting Ability Scores
Str 16, Con 12, Dex 8, Int 16, Wis 10, Cha 12.


AC: 18 Fort: 14 Reflex: 15 Will: 13
HP: 24 Surges: 8 Surge Value: 6

TRAINED SKILLS
Arcana, Endurance, Athletics, History, Heal.

FEATS
1: Tactical Assault

POWERS
1, At-Will: Commander's Strike
1, At-Will: Wolf Pack Tactics
1, Encounter: Warlord's Favor
1, Daily: Lead the Attack

ITEMS
Longsword, Light Shield, Adventurer's Kit, Hide Armor
====== Created Using Wizards of the Coast DDI Character Builder ======

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Liberal liberalisme

Ingen kommentarer
"Men nu har jeg indset, at jeg ikke er liberalist. Jeg er liberal. Jeg er socialliberal. Man kan godt være liberal uden at være liberalist," forklarer han.

Citatet er af Naser Khader, og er sakset fra dr.dk; fint nok. Men burde man ikke have tænkt lidt over den forskel inden man skifter ideologi, og kaster sit parti halsløst efter Ayn Rand og Lars Seier?

Well, egentligt et inderligt ligegyldigt spørgsmål, og havde sådan set allerede for meget længe siden afskrevet Khader. Men han evner altså stadig at forbløffe mig med sit klarsyn.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 4. januar 2009

Quiz 1: Hvilket soveredskab

Ingen kommentarer
Dette soveredskab for vampyrer foregiver at være soveredskab for kvindelige vampyrer, men er i virkeligheden for mandlige. Hvilket soveredskab?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hjemme igen

Ingen kommentarer
Efter debut for de sølvfarvede heldragt.

Det er lidt svært at bedømme reaktion for by var usædvanlig død - åbenbart post-nytår, havde ellers håbet den var vågnet op igen (ja, så ingen scoringer...)

Var først på Amigo Bar, hvor reaktionen på sin vis var fin nok, nogle piger der bøjede sig i støvet etc. Men flimrede noget ud pga manglende belægning. Gik videre på Ideal Bar, og det var sådan set helt fint indtil en latterlig idiot fandt ud af at han syntes det var sjovt hele tiden at bevæge sig efter mig - på 10 cms afstand.

Det er måske svært at forstå hvor ubehageligt det er, men tro mig - under normale omstændigheder er det ekstremt ubehageligt. Når man så er i dragt, som jeg, føler man sig på et eller andet plan nøgen - godtnok er man det ikke, men man har heller ikke noget forsvar - og det gør det endnu mere ubehageligt.

Prøvede at fortælle ham at det var skide ubehageligt, endte med at gå, råbende at det var hans skyld at jeg forlod stedet - jeg håber det får nogle andre lidt mindre idioter til at fortælle ham det ikke var så smart. (Og, ok, ved godt det lyder naivt umiddelbart, men der var en del der prøvede at få mig til at blive, så mon ikke de kan give beskeden videre. Whatever.)

Tilbage på Amigo, hvor situation var status quo. Så gik kort efter hjem.

Status: vel egentlig skuffende, men som sagt død aften. Men det er tydeligt at det er endnu sværere at håndtere disse heldragter end den gamle leoparddragt. Der er mange der skal være smarte - og så er dragterne måske også en tand for revealing, bemærker at flere piger kigger skævere ud af øjenkrogen på mig end sædvanligt - de kigger stadig, men de er bange for at stå ved det.

Fedeste oplevelse var næsten de piger der tilfældigvis så mig på vej ud af opgangen på vej på Amigo - de var på vej ind i en taxa, og - well, spottede mig og gav mig en god bredside :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

5 års dag for lego-køretøjerne

Ingen kommentarer
Okay, ikke lego, men de ligner.

Og har nu været på Mars i 5 (jord) år. Spirit, ihvertfald - Opportunity først om nogle uger.

De første uger og måneder fulgte jeg med i stort set alt hvad de lavede. Om hvordan de planlagde de næste 30 cm de skulle køre fra dag til dag, om hvordan støvet dækkede deres el-paneler, om hvordan de kørte fast i løst støv, og selvfølgelig alle deres billeder og opdagelser.

Efterhånden må jeg indrømme det er gledet noget i baggrunden, og de seneste år har jeg vel højst set til dem én gang om året. Men det er da fantastisk at de stadig "lever" og har det godt - selvom Spirit vist skranter lidt - den virkede altid som den mest uheldige af de to.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gaza II

Ingen kommentarer
Ved stadig ikke rigtigt hvad ben jeg stå på her. Men konstaterer at Israel nu er gået ind - og det kan ihvertfald blive frygteligt blodigt.

Hvad jeg mindst fatter er at Bush åbenbart skulle have et ord med på vejen, med hvilket han virkelig kan få mange araberes pis i kog. Han skulle bare holde mund 14 dage endnu - var det så svært?

Som om situationen ikke var modbydelig nok i forvejen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fakta Lukker

Ingen kommentarer
Ja, well, altså indtil videre kun min lokale. Men det er også slemt nok - som tidligere skrevet holder jeg meget af den.

Det er jo så ikke nogen katastrofe - har indtil flere fakta'er i nærheden. Men det er da også et eller andet sted et tegn på krise - og så iøvrigt et overraksende sted fra. Ville have troet at discount-butikker i første omgang var dem der ville klare sig bedst i øjeblikket, men så enkelt er det åbenbart ikke. Deres begrundelse for at lukke var at huslejen var for dyr i forhold til omsætningen.

Synes stort set altid der har været rimeligt velbesøgt, så ville være noget bekymret for den Føtex der ligger ca 30 meter fra fakta'en.

Men nu må vi se. Foreløbig overvejer at gå ned med blomster til dem når de lukker om en uge. Eller måske en dåse fiskeboller. Eller en pakke frosne svinekoteletter, som goddamn skulle være ferske.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 3. januar 2009

D&D 4th ed

2 kommentarer
Spillede igen i går efter lang tids venten.

Det fungerer bedre efterhånden synes jeg, efterhånden som man får lidt mere styr på sine powers.

Synes dog stadig at hele systemet er lidt for smooth - det vil sige, der er for lidt forskel i mellem klasserne og deres powers, det hele virker meget ens. Men som system er det gennemført.

Har også stadig fornemmelse af, at systemet ligeså godt kunne være lavet til et computer RPG med healing surges og encounter powers etc. Og at det er endnu mere designet til rent kamp end rollespil (og, ja, ved godt det altid er op til spillerne og DM, men nogen systemer læger altså mere op til det ene end det andet).

Men altså - bliver trods alt fortsat mere positiv, så på den led er det jo godt nok. Men det bliver altså aldrig den samme åbenbaring som 3.0 var, da jeg først læste reglerne til den.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

My Complication Got a Little Complication

Ingen kommentarer
(citat: Brazil)

Var jo så nede og hente mine dragter, og den del gik uden problemer. Kommer hjem og får kigget på dragterne. Ser foreløbig storartet ud.

Prøver så at iføre mig en knaldgrøn sag. Og der er ikke et øje tørt, det bliver nogenlunde så tåbeligt som jeg har håbet på.

Men der er et problem: man kommer i dem via "indgang" i ryggen, hvor der så sidder lynlås. Og jeg har altså ikke gået til så meget yoga, at jeg kan nå ned og lukke den. Så kan krafteddeme ikke lukke dragten.

Det kunne jo så som sådan overkommes - en enkelt upzipning kunne man jo nok få hjælp til. Men jeg kan jo heller ikke komme ud af dragten igen.... og det er mindre heldigt - for det første fordi jeg ikke har tænkt mig at leve resten af livet i en sådan dragt, for det andet fordi jeg undlod at vælge lynlåse omkring skridtet (man kunne ellers vælge både en mande og kvinde stil), da jeg opfattede det som værende et eller andet fetish/bundløst påfund - havde ikke helt gennemtænkt de praktiske implikationer/problemer ved en bogstavelig talt heldragt.

Så min plan er nu at fremskaffe en form for kæde jeg kan sætte fast i ryglynlåsen, som kan gøre det muligt for mig at lyne op/ned. Så må jeg gå på toilettet ved at bruge aflukke og droppe pissoir.

Men indtil det er på plads, må debuten desværre vente.

(Tror nok dragterne mest er møntet på fetish- og s/m-lege, hvor der er en partner i nærheden. Og så er det jo ikke noget problem med lynlåsen. Men det er ikke helt gennemtænkt som single weirdo - må jeg jo tilstå :) )

Opdatering: Nå, med lidt mere eksperimenteren nhar jeg fundet ud af man også kan kravle ind forfra, og så er der ikke noget problem - man skal bare lige dreje tingene lidt. Men ved ikke om jeg kan holde det ud i længden - det virker som om det bliver ekstremt varmt!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 1. januar 2009

Wax on, wax off

Ingen kommentarer
Efter skidrop var der så en Karate Kid film jeg ikke kendte - The Next Karate Kid. Denne gang en meget ung Hillary Swank som lærlingen (og hun er vitterlig meget ung - og nærmest bogstaveligt rent tits and ass + lidt teeth). Men filmen var overraskende god - desværre med crappy slutning.

Men fik mig til at tænke på hvor god den oprindelige Karate Kid film var - og at den, sammen med The Breakfast Club nok er de bedste ungdomsfilm jeg kan huske fra min tid i den alder.

Men et spørgsmål er ihvertfald stadig åbent: hvem ville vinde i en kamp mellem mr Miyagi og Yoda?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Bekendte eller kendte?

Ingen kommentarer
Det går lige op for mig, at en af de piger jeg mente at kende fra Amigo Bar i nat, egentlig ikke er en jeg kender, men er relativt kendt skuespillerinde. Kan sgu godt være forvirrende ind imellem. Men ved da så nu, at hun kan li' Jägermeister, ihvertfald :)

Som da jeg i går eftermiddag handlede ind i SuperBest, og så en jeg vidste jeg kendte et sted fra TV - men måtte bruge det meste af indkøbsturen på at prøve at komme i tanke om hvorfra. (Lorry, nu DR Sporten)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

The Saga continues...

Ingen kommentarer
Modtog så ellers brev fra posten igår, mine dragter skulle nu befinde sig på mit lokale posthus (det rigtige endda!). Så for 310 kr alt inkluderet kan jeg nu få dem udleveret.

Det vil jeg jo så prøve at få imorgen - bliver spændende at se dem. Og håber jeg kan afprøve nogle af dem i den kommende weekend. Ville gerne have haft dem her inden nytår, men det blev så tilgengæld den gamle dragts (nok) sidste tur. Vel egentlig meget passende.

Stadig lidt pudsigt at det har taget relativt kort tid at få tingene fra Kina, ifht hvor lang tid det tager at få dem fra Kastrup. Og hvorfor laver de egentlig ikke udbringning på sådan en pakke? Man skulle godtnok synes den var betalt? Nå - ligemeget; er alligevel sjældent hjeme når de bringer ud.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nytår

Ingen kommentarer
Og så til debriefing af nytåret.

Startede med hendes majestæt dronningens nytårstale hos ex'en og vore børn, med efterfølgende middag. Og vi så en del afsnit af Klovn, som jeg gav hende til hendes fødselsdag - altid godt.

Har dog lidt mén efter aftenen, da min ældste kom til at træde eller hoppe på min storetå. (Han påstår han ikke hoppede, men det føltes det nu som.) Tror jeg mister neglen, den ser ihvertfald ikke god ud idag - fatter ikke jeg kunne danse så meget som jeg gjorde, senere.

For efter midnat, og efter at have set de obligatoriske raketter med sønnerne (dvs, den yngste ville ind såsnart han kom udenfor), gik jeg hjem, iførte mig leoparddress, og videre på Amigo Bar.

Der var en gruppe lesbeskie østrigere som var ganske hyggelige, og en dejlig dygtig danserinde fra Australien - det er ikke så tit jeg rent faktisk nyder at danse sammen med nogen, men hun var en fornøjelse.

Og ellers en del søde piger - både allerede kendte og hidtil ukendte. Men meget forvirrende på den måde at en del var ret pågående, men samtidig havde fyr med.

Så det blev der ikke noget af. Kunne ellers godt have brugt en scoring. (Og vågnede iøvrigt op med så stort jern at jeg spekulerer på om der var viagra i min øl?) Men der er jo en weekend på vej, hvor en del kan ske - se også næste post.

Og så var der skidrop da jeg vågnede her ved lidt i 2-tiden. Så alt er som det skal være. En japaner, som vist hed Sushimoto, mødte ikke op til start. Det kan jeg sgu godt forstå.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Selvlært danser

Ingen kommentarer
Når jeg nu påstår overfor folk, at denne blog fungerer lidt som en FAQ, må jeg vel også se at få besvaret nogle af de mest frequently asked.



Og toppen af det må vel næsten være, hvor jeg har lært at danse.Svaret er ingen steder. Eller måske lidt fra Eldorado? Jeg ved det ikke.



Jeg ved, at første gang jeg bemærkede at der var en speciel reaktion var ved en familiefest, hvor jeg og min bror slog os løs til The Number of the Beast (Iron Maiden). Skolefester skete der vist ikke det store til. Men da jeg begyndte at gå i byen - i starten var det mest U-Matic, og siden Kracnapolsky, fik piben en noget anden lyd, og jeg opdagede at jeg åbenbart kunne noget særligt.



Bedømt ud fra folks reaktion - for som jeg selv følte det gjorde jeg som jeg troede man skulle. Men det var åbenbart lidt specielt.



Mere vigtigt er nok, at jeg i dansen har fundet en form at udtrykke mig på, som de fleste nok ikke forstår. Men jeg har hørt musikere tale om musikken som en form for sprog som musikere forstår indbyrdes, på tværs af alle mulige andre sproglige barrierer. Og den samme oplevelse har jeg med dans - som nogen gange er kommet meget konkret til udtryk.



Men idet jeg ellers ikke er jordens mest kommunikerende menneske, har dansen nok fået en endnu mere central betydning for mig, end den ellers ville have haft.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

RIP

Ingen kommentarer
Skulle egentlig til at skrive nogle lidt mere sammenhængende ting om nytåret end i morges, men ser lige at Gert Petersen er død - og han fortjener lige en note med på vejen. Han var i stort set hele min barndom og ungdom synonym med SF, så selvom man ikke har hørt noget til ham længe er det sgu vemodigt at han nu er gået til de evige jagtmarker.

Og hvad skal foreningen til Gert Petersens forskønnelse dog stille op med sig selv nu?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Godt Nytår & Welcome to the Pleasure Dome

Ingen kommentarer
Ok, er nok lidt for kvæstet til at analysere det nye (og for såvidt det gamle) år endnu. Men skal lige skrive, hvis der rent faktisk skulle være nogen der finder dette udfra at google leopardrengen - som jeg har foreslået et par stykker i nat - at jeg kan kontaktes på leoparddrengen.snabel-a.gmail.com (og snabel-a skal altså erstattes af @....)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.