The CityGirl udkom tidligere med et indlæg med overskriften Åhh, Leo! - og startende med ordene Jeg kan godt lide Leo-drengen. Da jeg så det i min feed-oversigt fik det da lige hævet pulsen noget - men så viste det sig, hun talte om Leonardo di Caprio i forbindelse med den, efter hendes mening, skuffende film Inception.
Leo fra Twin Peaks -
har nok mest ret til navnet Leo-drengen!
Men, altså - helt ærligt. Nu har jeg efterhånden vænnet mig til at blive kaldt Leo og nogen gange Leo-drengen - jeg foretrækker godt nok mit fulde navn, Leoparddrengen, for jeg er ikke løve, men forstår godt folk ønsker at korte det ned.
Og så viser det sig, at sådan en Hollywood-wannabe-starlet-type* hugger mit navn?! Jeg ved ikke hvad det er for noget - og blev især fortørnet, da jeg lavede en søgning på det, og jeg slet ikke dukkede op først. Så hermed iværksættes kampagne for at få mig til at være primær eksponent for navnet Leo-drengen!
* Passer ikke, jeg kan faktisk ret godt lide Mr di Caprio - og jeg er ganske sikker på, at han ikke vil bryde sig om at gå under navnet Leo-drengen!
* Da jeg fik beskeden om at have vundet her, troede jeg det var på grund af en kommentar jeg egentlig syntes var ganske god - om Amors onde tvilling, Tumor. Men nu hvor vinderne er offentliggjort - og samtidig hvilke dage de er vundet for - kan jeg se jeg vandt for en ikke særlig interessant kommentar. Men på en dag hvor jeg var den eneste kommenterende... Men hvad, en vinding er en vinding, også selvom den ikke er baseret på kvalitet.
Blandt andet omkring hvad der egentlig skulle stå i sådan en datingprofil. Og det er dette så et forsøg på - at beskrive mig selv som vare. Og jeg vil så også bruge den til at linke til, fra diverse sites, så jeg ikke behøver skrive det hele igen.
Jeg er født i de sidste dage af 1968, hvilket - når jeg skriver dette - gør mig til 41 år gammel. Jeg er mand - men det med køn er nu ikke noget jeg fokuserer synderligt på.
Det skal dog ikke forstås som at jeg er bøsse - selvom der er mange der har troet det gennem mit liv - jeg er kun til kvinder.
Har to børn; to drenge. én på 10 og én på 4½. Har været "skilt" fra deres mor i 3 år. (Gåseøjne fordi vi aldrig var lovformeligt gift.) Og jeg føler jeg har hvad jeg skal have på den front. Ikke at jeg aldrig nogensinde kunne overtales til én mere - men er du skruk er det nok ikke mig du skal satse på!
Jeg er grundliggende smuk, i den androgyne del af spektret. Har altid været det, er det stadig - selvom alderen bestemt sætter sine spor. Ligesom psoriasis og depressioner har gjort. Du kan gå ind under label billeder, hvis du vil se hvad jeg har turdet smide op. Eller gå over på xxx delen, hvis du vil se mere... (og skrev CityGirl ikke noget om tvivlsomme billeder taget af sig selv i et spejl... nå; whatever.)
Jeg er en sky person, har mange sociale hangups - meget af det skyldes nok min skoletid. Men hvis jeg lærer folk at kende, føler mig tryg, kan jeg være ret underholdende at være sammen med, ihvertfald hvis man kan lide ordspil og platte vittigheder.
Politisk hører jeg til venstrefløjen, uden at hænge mig fast på noget. Jeg stemmer som regel Enhedslisten, men ville bestemt ikke ønske at de havde absolut flertal - men jeg føler de har en vigtig opgave som vagthund.
Hvad jeg for alt i verden forsøger, er at have et åbent sind - og fordomme er det jeg prøver at bekæmpe.
Når jeg ikke har været mere aktiv på datingfronten er det fordi jeg - helt ærligt - ikke ved hvad jeg vil. I virkeligheden har jeg det fint som single. Og er egentlig ikke ude efter et forhold. Men samtidig kunne det et eller andet sted være meget fedt. Så det jeg er på udkig efter, er nok noget med niveauet lige over en bolleveninde.
Seksuelt er jeg givende, og tænder på din nydelse; ikke særlig meget min egen. Det kan måske lyde meget fedt, men hvis du er af samme type, kan det hurtigt blive til en fuser, hvor ingen af os tænder - so beware. Jeg er ferm med fingre, hænder og tunge - og igen må jeg henvise til xxx delen, hvis du ønsker yderligere information...
Karriere/arbejdsmæssigt - der taler vi nok om en katastrofe. I øjeblikket prøver jeg at finde ud af hvad jeg vil og kan. Og lever af penge jeg har sparet op, men snart ikke længere har. Min højeste nedskrevne uddannelse er en eksamen fra 9. klasse i folkeskolen. Gik så ½ år i gymnasiet, hvorefter jeg droppede ud. Positivt vil du dog sikkert synes det er, at jeg som regel tjener rigtigt godt, når jeg får løn for det jeg gør.
Men det er ikke fordi jeg mangler grundviden, som jeg også håber fremgår af bloggen her. Ligesom jeg godt vil sige direkte, at jeg er hamrende intelligent. Men kompliceret.
Alt er relativt, selvfølgelig. Også intelligens. Stephen Hawking er muligvis mere intelligent end jeg er. Tilgengæld er jeg mere mobil - jeg er faktisk ganske god danser. Og jeg elsker dans - når jeg danser er jeg for alvor i pagt med mig selv. Hvilket også er grunden til at jeg er Superhelt hver anden weekend.
Og hvem skal du så være? Tja, min drømmepige må vel være et eller andet med en helt igennem glatbarberet, skaldet gerne indisk kvinde. På omkring 1½ meter, og 40 kg. Med små, men spændstige bryster. Dydig, men fræk. Eller noget....
Hvad får du ud af det? Tja. Grin og orgasmer, håber jeg. Det er hvad jeg satser på som mine kerneydelser. Samt viden. Jeg kan godt lide viden, og kan godt lide at dele den.
Jeg ved godt det er tyndt, men hvis du vil vide mere, er der lidt blogindlæg at læse. Og de beskriver allesammen - direkte eller indirekte - en facet af mig. God eller dårlig. Eller ligegyldig.
Det er jo et dejligt ord - kæk. Selvom det har ligget i mølposen, anbragt på glemmehylden i mange år.
Jeg bemærkede først, at The City Girl brugte det en del. Og troede bare hun var sprogligt fantasifuld og kyndig. Og det er hun også. Men nu spreder det sig. Om det er fra City Girl, eller om det har en anden rod ved jeg ikke - men inden for de sidste par måneder er det blvet tydeligt at mere og mere bliver kækt rundt om i verden. Det spreder sig faktisk hurtigere end svineinfluenza?!
Således kunne jeg også kalde min seneste større beslutning for meget kæk - bortset fra det ikke er tilfældet. Det er hverkengjort i kækhed eller kådhed, jeg er fucking underlig & afklaret omkring det.
Men jeg forudser, at vi inden for det næste år vil opleve utrolig mange kække politikere, skuespillere, journalister og direktører. Og om 1 års tid vil det være kække arbejdere.
Nu hvor The City Girl har fået en guldfisk, fik jeg lyst til at fortælle om min oplevelse i den retning. Jeg kan huske jeg har overvejet historien før, men har altså aldrig fået skrevet den.
Jeg har vel været ca 8 år, og interesserede mig på det tidspunkt meget for dyr. Ikke særlig meget fisk, men dyr generelt. Og fisk måtte jeg vil så også finde ud af noget om.
Så jeg var nede og fiske i søen i fælledparken, med sådan et sommerfugenet agtigt fiskenet. Og fangede faktisk også 2 fisk af samme slags. Vistnok hvidlige på undersiden, og rød-blålige ovenpå, og ca 3-4 centimeter lange.
Jeg kom dem i mit medbragte syltetøjsglas - et pænt stort et, med sådan en patentlås på. Og sørgede for at komme lidt tang/alger med, så de havde naturlige omgivelser. Og fangede vist også nogle små insekter, som jeg kom i glasset, så de havde noget at spise.
Stolt gik jeg hjem med min fangst - glasset forsvarligt lukket, så de ikke skulle komme noget til/ryge ud. Og stillede glasset på mit værelse, stadig forsvarligt lukket, så intet skulle komme ind og forstyrre den lille økosfære.
Jeg gik i seng, og glædede mig til de næste dage at studere fiskenes liv og levned, og blive ekspert på det område. Men da jeg vågnede op og kiggede til dem lå de med bugen i vejret! Jeg fandt ret hurtigt ud af, at de vist var døde, men hvad kunne være gået galt? Jeg syntes jeg havde været ret omhyggelig!
I de følgende år fandt jeg jo efterhånden ud af de mange fejltrin jeg havde gjort, men i første omgang glemte jeg alt om dem. Indtil min mor begyndte at synes det var for meget med det glas med døde fisk og halvrådne planter, og mente at de skulle ud nu.
Da jeg åbnede glasset for at hælde dem ud i lokummet, blev jeg overvældet af stanken af råd & død... så det er et minde der har brændt sig fast for evigt. Og jeg har aldrig siden følt behov for at holde fisk! Ikke mindst da jeg altid for en ret dårlig samvittighed overfor de to stakkels fisk, jeg på den måde gav en sikkert langsom og pinefuld død. Jeg kan ikke forestille mig, at en blender ikke ville være mere human.
I går harcelerede The City Girl på egne og kønsfællers vegne over mænds tilbøjelighed til brug af Sanex.
Interessant, for jeg var ikke klar over det var så udbredt. Men er selv én af dem, og bruger Sanex til det meste: flydende håndsæbe, showergel, hårshampoo, barbergel, deo'er. + sikkert mere jeg har glemt.
Så jeg måtte tænke lidt over, hvorfor jeg sværger så meget til det.
Jeg ved egentlig godt, hvorfor det startede - det er fordi jeg jo har en noget skrøbelig hud, og fik det indtryk at Sanex er rimeligt skånsom i forhold til huden; hvilket jeg også mener de er.
Og, ja, så har jeg da også fundet ud af jeg kan lide produkterne. Og det har altså ikke så meget med økonomipakninger at gøre - selvom, hvis det skal være, er det da ulige meget nemmere at slæbe en dunk hjem, end at skulle huske at købe hvert andet øjeblik.
Nej, det har med at gøre at de er forholdsvis uparfumerede - hvilket sikkert er derfor CG og andre piger ikke synes de lugter godt - for de lugter ikke af ret meget. Hvilket klart er hvad der tiltaler mig ved dem, udover at jeg føler de er rimeligt ok mod min hud.
I det hele taget forstår jeg ikke den overdrevne brug af parfume, jeg mener finder sted. Ikke bare i regulær parfume, men også i alle mulige andre produkter.
For én ting er, at jeg personligt ikke bryder mig om lugten af parfume; der er stort set kun en ting jeg hader mere end at være i IKEA, og det er at passere gennem parfumeafdeling i Illum eller Magasin; men det er muligvis bare mig personligt.
Noget helt andet er, at det ikke er skide sundt, og man risikerer alle mulige allergier, og sikkert også hormonforstyrrelser.
Noget tredje - og for mig det mest uforståelige - er, at de gør det sværere at finde en egnet partner darwinistisk set.
For, som adskillige undersøgelser har vist, er det jo sådan for heteroseksuelle at meget af den første tænding sker ved opfangelse af feromoner, altså duftstoffer. Hvor de i den forbindelse vigtige stoffer hos mænd afsondres gennem sveden, mens mænd tænder på stoffer i kvinders urin.
Så min påstand er, at overdreven brug af parfume kan skjule disse stoffer, og få dig til at fremstå som en anden "feromontype"; og det er ikke særlig smart, da feromonerne er sådan indrettet, at man tænder på immunforsvarsmæssigt komplementære typer - således at ens afkom kan få begge sider af immunforsvaret, og altså være betydeligt bedre dækket ind.
Mit råd er derfor, hvis man gerne vil score den der giver bedst overlevelseschancer for eventuelt afkom: at mænd selvfølgelig er rene, men ikke prøver at dække over frisk sved (men naturligvis sørger for den ikke bliver "gammel", da den lugt der kommer ud af det, ikke har noget med sved at gøre, men er bakterier der begynder at mæske sig, og ikke virker særlig hensigtsmæssigt i scoringsregi...) - og at kvinder eventuelt dupper sig med et par dråber tis bag ørerne, istedet for parfume.
Iøvrigt kan jeg ikke lade være med at tænke på: sandsynligvis er det i virkeligheden ikke så stor en del af den mandlige befolkning der bruger Sanex; det der for det til at fremstå sådan i pigers statistik, er fordi det er de mænd, som bruger Sanex, som scorer.
Men jeg har da bestemt lært noget af CGs indlæg - jeg vil sørge for at have nogle produkter stående, som er mere tiltrækkende for kvindelige besøgende end Sanex-dunken. Nogen forslag til hvad det skal være?
Vores naboejendom, som vi deler gård med, har i de seneste uger fået udført noget arbejde på deres gårdfacade - først nedspuling og maling, men vi kunne jo godt se der foregik noget mere. Og idag kom de så op, altanerne.
Ret store, noget med 1½ x 3 meter, tror jeg - måske endda lidt mere. Og det går jo op for mig at sådan én vil jeg da godt have!
Kunne godt lige forestille mig at komme ud dér sen formiddag, med nattens erobring. Med en Bloody Mary eller Vodkasmoothie, og en brunch/tapas platte. Iført solbriller og silkeslåbrok/kimono sidder vi og læser avis (Financial Times eller International Herald Tribune), eller går på nettet og tjekker aktiekurser. Eller noget; et eller andet. Mens en let sommerbrise leger med vores endnu trætte og lidt ømme kønsdele.
(Og der er det så filmen knækker lidt, eftersom min ex bor i samme abf, og deler gård med mig; hvilket muligvis kan komplicere det hele lidt.)
Det gode er, at der vist ikke er nogen i min forening, der er bange for vores hus skal synke, og jeg sporer generel interesse for altaner, nu hvor det så tydeligt er blevet demonstreret hvor hurtigt det kan gøres, og hvor rart det ser ud. Så mon ikke det faktisk kommer til at ske relativt snart? Håbet er der ihvertfald!
