Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten the number of the beast. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten the number of the beast. Vis alle opslag

søndag den 30. januar 2011

DF afsløret som satanister!!

6 kommentarer
Som spunky informerede mig om, blev DFs hjemmeside hacket i går - man kan se nogle screendumps på dansk-politik.dk - og i dag er den stadig nede. Kun en lille tekst siger at siden er "under opdatering".

Jeg kunne jo ikke lade være at checke html'en for siden, for at se om der skulle være nogle tegn på hvad der var foregået, eller om man kunne finde anden information der.

Det kunne man som sådan ikke - det er helt basal html, håndkodet er jeg ret sikker på. Barberet helt ned - så man kan vel godt tale om, at det er det allerinderste kode for DF's hjemmeside. Koden ser således ud:

<html>
<head>
<title>Danskfolkeparti - under opdatering</title>
</head>
<body style="margin:0px;">
<div style="position:absolute; width:100%; top:50%; margin-top:-50px; height:100px; line-height:100px; color:#666; font-size:15px; font-family:'Arial Narrow', Arial; text-align:center;">Hjemmesiden er under opdatering - vi er snart tilbage!</div>
</body>
</html>
Men så var det det slog mig - farveangivelsen i div'en som indeholder teksten: color:#666!! De vælger simpelthen Dyrets Tal, 666 som farve for deres helt basale tekst. Det kan simpelthen ikke være et tilfælde, og hvis jeg skal være helt ærlig forklarer det en del!!

Det her er mindst ligeså stort som at høre Judas Priest numre bagfra. Jeg ved ikke helt hvad man kan gøre ved det - vi har jo religionsfrihed i Danmark - men sikkert er det at sandheden må frem - så vi ved hvad de står for!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 24. august 2010

Den må I jo så undvære

Ingen kommentarer
I nat gjorde jeg noget af et fund på YouTube: jeg ledte af en en eller anden grund efter Hot Summer Night med Meat Loaf (underligt, for den har jeg ellers tidligere postet).

Men istedet for Meat Loafs version fandt jeg den indspillet af Iron Maiden. Med den samme fyr, der siger de indledende ord i The Number of The Beast (Woe to you on Earth and Sea etc), til at sige de indledende ord til denne sang (On a hot summer night, would you offer your throat to the wolf with the red roses - etc).

Men det sejeste af det hele - videoen var optaget oppe i toppen af Rundetårn i København, samt lidt rundt omkring i byen i nærheden. Jeg fandt ud af, at det var en indspilning der var lavet mere eller mindre for sjov, engang da de alligevel var i byen og skulle give koncert.

Jeg syntes det var noget af et scoop at finde den, og glædede mig til at lave indlæg om det idag.

Men det glemte jeg så alt om. Jeg kom så i tanker om det, da jeg var ude på en gåtur for lidt siden. Men havde også en uvirkelighedsfølelse omkring det, selvom det hele stod meget skarpt. Så jeg var nok mest tilbøjelig til at tro det var en drøm - men ikke mere sikker på det, end jeg lige har været inde på YouTube og lede efter, om noget sådant skulle eksistere.

Men, nej - det var altså en drøm. Det var åbenbart det, at jeg fandt Professor Balthazar-tingen igår, og planlagde indlæg om den, der gik ind og blev forvansket lidt i løbetg af natten. Lidt ærgerligt, for jeg ville gerne have genset den Iron maiden udagve af Hot Summer Night.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 25. juli 2009

Indlæg 666

Ingen kommentarer
Siger tælleren. Og så jo det jo fejres med dette:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 1. januar 2009

Selvlært danser

Ingen kommentarer
Når jeg nu påstår overfor folk, at denne blog fungerer lidt som en FAQ, må jeg vel også se at få besvaret nogle af de mest frequently asked.



Og toppen af det må vel næsten være, hvor jeg har lært at danse.Svaret er ingen steder. Eller måske lidt fra Eldorado? Jeg ved det ikke.



Jeg ved, at første gang jeg bemærkede at der var en speciel reaktion var ved en familiefest, hvor jeg og min bror slog os løs til The Number of the Beast (Iron Maiden). Skolefester skete der vist ikke det store til. Men da jeg begyndte at gå i byen - i starten var det mest U-Matic, og siden Kracnapolsky, fik piben en noget anden lyd, og jeg opdagede at jeg åbenbart kunne noget særligt.



Bedømt ud fra folks reaktion - for som jeg selv følte det gjorde jeg som jeg troede man skulle. Men det var åbenbart lidt specielt.



Mere vigtigt er nok, at jeg i dansen har fundet en form at udtrykke mig på, som de fleste nok ikke forstår. Men jeg har hørt musikere tale om musikken som en form for sprog som musikere forstår indbyrdes, på tværs af alle mulige andre sproglige barrierer. Og den samme oplevelse har jeg med dans - som nogen gange er kommet meget konkret til udtryk.



Men idet jeg ellers ikke er jordens mest kommunikerende menneske, har dansen nok fået en endnu mere central betydning for mig, end den ellers ville have haft.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 22. november 2008

Kuppet i Ølkælderen

Ingen kommentarer
Har ellers besluttet mig til at jeg ikke vil skrive om arbejde eller relaterede ting her, men kan vel godt få lov at forklare bagskid med at jeg var til årets første julefrokost i går?

(Ganske udmærket, og fik fortalt både Strandvaskeren og Spytbakken, og lært dem at spille Hovedbanegård (mere herom senere) ).

Går jo så en anelse bedugget hjemad ved ½ 11 tiden om aftenen, og hvor kommer jeg forbi andre steder end krydset Studiestræde/Larsbjørnsstræde? Og kan det så - min tilstand taget i betragtning - betragtes som underligt, at jeg kort efter står på Floss med to guldøl til 30 kr i hånden? (Tror egentligt slet ikke der var Happy Hour, for det er ikke længere til at finde ud af - men Peter gav vist til mig som i gamle dage).

Og dér er jo så (igen, stadigvæk) en af de piger jeg virkelig ønskede i de unge dage - har set hende derinde før på et af disse sporadiske besøg - og hun er godtnok blevet gammel. Det er vi jo alle, men det virker nok stærkere med hende, fordi hun var yngre end mig dengang; iøvrigt var hun også lidt leopardet.

Anyway, der sker ikke det store, så besluter mig til at se ned i Undergrunden derinde. Jeg mener bestemt jeg har været dernede før - synes der plejede at være et par forkølede franske spilleautomater, og et par fulde unge, ditto forkølede. Nu kommer jeg ned ad vindeltrappen, og til en kæmpe Lounge, hvor Helge Adam Møller ville kunne spille golf i en våd drøm.

Fucking stort og fyldt med goths omkring de 20 - føles som et sted der befinder sig på grænsen mellem Subway og Underworld. Danser lidt mellem et par pool-borde, og folk kigger sultent på mig, eller som om jeg er idiot (det sidste er der ikke noget nyt i).

(Det mest utrolige er nok, at man ikke får noget indtryk af hvor mange der befinder sig dernede, når man er ovenpå - bor de der? - og det er ikke en joke, har selv mere eller mindre boet på Floss.)

Fortrækker så efter et par numre - men kan ikke rigtig komme mig ovser stedets størrelse - jeg ved nu hvor de rigtige 69'ere gik hen, NV er kun et skalkeskjul. Og jeg er sikker på de plotter en magtovertagelse - det varer ikke længe, så skal vi alle gå i sort.

Så det skal nok blive interessant. Tror jeg må derhen/ned igen - må finde ud af om det hele blot var en drøm - eller et mareridt.

('Cause in my dreams
it's always there
the evil face that twists my mind and brings me to despair
- Iron Maiden, The Number of the Beast)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.