Måske en lidt overraskende overskrift fra en som i høj grad går ind for offentlig transport og er generel modstander af privatbilisme, ihvertfald i byer hvor det ikke burde være nødvendigt.

Men jeg mener også man må tænke ud af boksen, indimellem. Og et af de største problemer for at få folk til at anvende offentlig transport er uden tvivl prisen. Prisudviklingen er faktisk helt forrygende - 1979 da klipperkortet blev indført kostede et 3-zoners 20 kr, i 2013 var prisen kr 200.

Og så var det jeg tænkte: med den prisudvikling på noget samfundet, staten officielt synes er en god ting, så kunne det da være interessant at sammenligne med noget staten officielt synes er en dårlig ting, og har forbudt.

Lad os prøve at sammenligne prisudviklingen på et 3-zoners klippekort i Hovedstadsområdet med prisen på 1 gram hash købt på Christiania (eller tilsvarende alternativer i København):

Jeg synes konklusionen er klar: ønsker man laver priser på offentlig transport i Hovedstadsområdet bør man forbyde den. Alternativt, hvis man ønsker højere priser på hash kan man lovliggøre det, og bringe det ind i offentligt kontrollerede rammer.

Kilder og noter:
Prisudviklingen for offentligtransport er hentet i regneark fra Movia (nederst på siden). Med tak til @omDSB for at henvise til det.

Når jeg bruger 3-zoners klippekort er det fordi der ikke fandtes 2-zoners før 1992.

Priserne på hash er hentet fra en troværdig kilde med førstehåndskendskab gennem mange år. Når jeg starter grafen i 1981 og ikke tidligere er det fordi jeg ikke har tal på hash tidligere, men ingen grund til at tro grafen skulle være meget anderledes. Tallene er muligvis ikke helt præcise år for år, men det skulle ligge fast i 1981 kostede 1g ca 40-50 kr, og prisen lå derefter fast indtil ca år 2000.

Da der i en periode blev sat hårdt ind overfor handlen på pusherstreet steg prisen kraftigt, næppe på grund af manglende udbud, men fordi pusherne har fået en kærkommen mulighed for at hæve priserne da markedet blev spredt - så de har fået en højere profitmargin.

Prisen år for år efter år 2000 bygger på ca skøn - men den overordnede tendens med en kraftig stigning et par år, og derefter igen udfladning skulle være god nok. Prisen skulle idag ligge på små 100 kr pr gram, jeg har sat den til 100 ligeud. Alle priserne er for en tilfældig som kommer ind fra gaden og ikke har specielle aftaler, køber store mængder, etc.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Over de seneste dage har jeg spillet Brothers: A Tale of Two Sons fra svenske Starbreeze Studios.

Det var lidt tilfældigt jeg stødte på det, for ganske vist har det fået fremragende anmeldelser, men det er alligevel lidt overset og ihvertfald ikke vanvittigt omtalt - hvilket nok skyldes genren. Som vel nærmest er en Eventyrfortælling - uden ord ganske vist - som lægger sig et sted mellem Brødrene Løvehjerte og Brødrene Grimm. Med mindelser om Limbo, selvom det grafiske udtryk er helt anderledes.

Historien starter med at de to brødre - som allerede har mistet deres mor - finder deres far syg, døende. For at redde ham er de nødt til at skaffe noget medicin - hvad & hvordan fremstår ikke helt klart (eller også var jeg tungnem), hvilket irriterede mig lidt, men de får et kort som de kan bruge til at spørge om vej.

Og så går det ellers afsted, over stok & sten og over land, by & bakketop. Og en hel del mere. Til at starte med er der lyst og solrigt, og stemningen er munter. Men sådan bliver det ikke ved med at være ...!

Spillet er uden ord, eller rettere, sproget de taler i denne verden er ikke et vi kender. Men meningen går nu klart nok igennem, og virker måske stærkere emotionelt netop af den grund. Hvilket spillet/historien gør - det lidt naivistiske udtryk slår ret hårdt, når man når til slutningen, hvor historien forløses - det er ikke så tit spil ligefrem giver mig tårer i øjnene, men det fik jeg her.

Selve spillet er en form for puzzle, hvor man skal løse små opgaver for at komme videre. De to brødre må hjælpe hinanden - den store er stærkest, mens lillebroren kan komme ind flest steder.


Og det er her spillets virkelige udfordring ligger - det er ikke fordi de forskellige opgaver er så vildt komplicerede, men de to brødre skal styres samtidigt, en med hver hånd. Så man for virkeligt trænet sin multitasking af fingrene.

Man får også en advarsel når man starter spillet på PC, at det er designet til at blive spillet med Controller. Men den billige jeg engang har købt fungerede ikke sammen med spillet, så jeg brugte tastatur. Og det kan man altså også sagtens. Eller - sagtens og sagtens - det er en ekstra udfordring, men det må det nu også være på controller.

Styringen af spillet har så stor en rolle, at en del af historien faktisk ender med at blive fortalt gennem denne styring - en ret genial detalje.

Det tog mig ca 4 timer at spille spillet igennem - udover jeg så kunne se på achievements, at der var en del mini-puzzles jeg ikke havde taget mig af. De er så heller ikke særligt relevante for den bærende historie, som er helt liniær. Og 4 timer syntes jeg var ganske passende.

Jeg må virkeligt anbefale spillet, hvis man har mod på at prøve noget lidt andet, genremæssigt - som på sin vis føles meget retro, i stil med tidlige Adventure-spil, men meget fint udført. Og hvis man har mod på at få sin motorik udfordret - og trænet - ikke mindst.

Det er en lille perle!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.