Leoparddrengens
Public Key

tirsdag den 10. november 2009

Meget god timing!

1 kommentar
Inanna var igår inde på, om det ikke var lidt dårlig timing med ny computer, samtidig med at internettet stryger.

Men faktisk er den ret perfekt. Hvis det bare ikke varer for længe. For idag modtog jeg Dragon Age: Origins med posten. Så alt er lagt op til at gå i totalt nørd mode, med den totale spilfordybelse den næste tid. Uden et lokkende internet til at kæmpe om opmærksomheden.

Jeg er dog nok nødt til at vove mig ud i verden ind imellem, for dog lige at få checket mails - så jeg håber da heller ikke det varer for længe.

Men lige nogle dage væk i en anden verden kan jeg vist godt nyde.

(Er dog også lige nødt til at sørge for unger indimellem - hvad gik lige galt med planlægningen dér?)

Det betyder jo også, kære læsere og læsinder, at I nok må indstille jer på at jeg er særdeles fraværende herfra de næste dage. Og jeg har ikke engang forberedt et hudorme-epos til jer. Forhåbentlig har jeg jo så en masse historier til jer, når jeg vender tilbage. (Og jeg kan nok ikke helt holde mig være fra korte bemærkninger, når jeg alligevel checker mail.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 9. november 2009

Hov, iøvrigt

9 kommentarer
... det er jo 9/11 i dag. Hvorfor viser de ikke styrtende tårne i TV?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så er jeg kørende!

2 kommentarer
Ny computer sat op & på nettet. Mangler godt nok at koble alle mulige externe ting på, downloade drivers med videre.

Jeg skal nå at gøre meget i dag, mit internet er nede fra engang i morgen.

Men foreløbig: nice! (Og jeg er ikke engang gået amok over Windows 7 endnu. Foreløbig ingen problemer.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så for satan!

Ingen kommentarer
De sagde de ville komme mellem 8 og 16. Og nu har jeg for 5 minutter siden modtaget 2 gode kasser.

Nøj det bliver spændende!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 8. november 2009

Murens fald

2 kommentarer
Medierne varmer jo op til at gå i selvsving over 20 året for murens fald. Og det skal de da have lov til.

Men som jeg husker det, var  jeg egentlig ret blasert omkring det, da det skete.  Selvfølgelig var  det af stor symbolsk betydning, at der blev åbnet op for gennemgang.

Men som jeg så (og stadig ser det) var de store begivenheder tidligere i '89, da de store forandringer skete i Tjekkoslovakiet og Ungarn - og grænserne blev åbnet fra Ungarn. Derefter virkede Murens Fald blot som et spørgsmål om tid. Naturligvis kunne det ske på mange forskellige  måder; men at det ville  ske var jeg   ikke  i tvivl om.

Og senere i '89 kommer oprøret i Rumænien. Jeg husker stadig i starten, inden det var blusset rigtigt op, at jeg var til demonstration ved den Rumænske ambassade, med en masse rumænere der råbte Ceauşescu assasin. Juledag  blev Nicolae Ceauşescu og hans kone så henrettet ved en selvbestaltet rettergang der ikke varslede godt for fremtiden for Rumænien.

Og liggende over det hele lå spørgsmålet, hvad vil der ske med Sovjet?  Ville Gorbatjov kunne vedblive med en fredelig  afvikling af de totalitære dele, eller ville der komme en modreaktion? Især nu Warzawa-pagten smuldrede. Fremtiden ville vise, at det kunne han ikke,  men at modreaktionen trods  alt  blev  en del mere fredelig end man kunne have frygtet.

Så for mig står selve Murens Fald faktisk som en mindre parentes  i de meget begivenhedsrige år; men det er klart at det har stor symbolsk betydning og værdi. Og det skal man ikke underkende.

Så til lykke med de 20 år.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sgudda meget sejt det der HD

4 kommentarer
Man kan se alle skæghårene på Nicolas Bro!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nyt udtryk

Ingen kommentarer
Tidligere var jeg  i fakta, hvor jeg så en større stabel kartofler på glas.

Det er der jo sådan set ikke noget usædvanligt i. Jeg har godt nok altid undret mig over hvad man skal med de der kartofler på glas, jeg har svært ved at se fidusen, men jeg ved de eksisterer.

De her glas indeholdt så ifølge etiketten Perlekartofler. Og det fik mig til at tænke, for jeg har hørt om perleløg, men aldrig om perlekartofler. Og efter Perlemors optræden i foråret har det været meget svært for mig ikke at vende ord indeholdende perle på forskellige leder og kanter.

Og så poppede et udtryk, et udråb,  ind i min syge hjerne. Jeg kan ikke helt finde ud af hvad man skal bruge d et til, men jeg kan egentlig meget godt lide det; det er lidt sjovt på flere planer. Og hellere bruge det pro-aktivt, ellers ender det vel med DF hugger det, og bruger det som valgslogan(?).

Anyway, udtrykket er: Hyp, alle mine perlekartofler!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er for galt!

2 kommentarer
En del vil nok undre sig  over at jeg kan hidse mig op over Vild med Dans, i det hele taget er der nok mange der vil undre sig over at jeg ser det. Men jeg kan  altså meget godt lide det, generelt, og jeg interesserer mig jo altså også noget for dans.

Nu har jeg så lige set genudsendelsen fra i fredags, hvor Lisa Lents røg ud.  Det havde jeg  jo set på spisesedler, men  jeg  var ikke klar over hvordan - og det overraskede mig, da hun - efterhånden sammen med Malene Belafonte - var min favorit til at vinde.

Og det absurde var, at det netop var de to der havnede i omdans;  på trods af at de lå i top efter dommernes karakterer.

Jeg ved godt sms-stemmer tæller tungere end dommernes ved pointlighed, men som stillingen var, burde det være et umuligt udfald. Så jeg er ret sikker på,  at TV2 har været inde og  lave deres egen afgørelse, for at bevare Casper Elgaard i programmet. Ikke fordi de synes han danser specielt godt, men  fordi han er den eneste tilbageværende mand.

Og det synes jeg ærlig talt er for meget. Eller, egentlig ville det  være ok, hvis de var åbne omkring det, men det tør de nok heller ikke.

Nu håber jeg så på Malene Belafonte, men jeg er ikke sikker på jeg gider se det mere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg ville blive rasende

2 kommentarer
Jeg så nyhederne kl 12 på TV2, fra TV2 News. Som havde indslag om indsamling til Dansk Flygtningehjælp. En journalist havde koblet  sig på nogle  indsamlere og spurgte om banaliteter - hvor får de dog idéerne fra.

De gik så ind i en forhave til et byggeforeningshus på Østerbro, og ringede på mens de interviewede videre.  Og filmede damen der åbnede,  og som gik ind igen efter mønter hun kunne kome i indsamlernes raslebøsse.

Og så var det jeg sad og syntes det var langt over stregen. At gå ind i folks private haver, og filme når de åbner døren - direkte i TV. Hvad pokker er det for en måde at omgås folks privatliv?

Guderne skal vide, hvis der bankes på min dør ved 12 tiden søndag eftermiddag - og jeg er i stand til at åbne og gør det - er der en meget stor sandsynlighed for at jeg ser ud på en måde, så jeg ikke lige ville ønske det  blæst ud på landsdækkende TV.

Så jeg synes det er en dybt forargelig og journalistisk uetisk måde at agere på.Muligvis har de så i virkeligheden talt med husets beboer på forhånd, og fået tilladelse - men det gør så indslaget uetisk på andre planer, da det netop blev fremstillet som værende "nyt" og ukendt hus.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.