Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 24. juni 2017

Paradise-Inger

Ingen kommentarer
Igen ringede telefonen. Igen var det Inger Støjberg:
Leoparddrengen: Ja, det er Leoparddrengen…?

Inger Støjberg: Ja, hej igen, Leoparddreng, det er Inger. Inger Støjberg…?

LPD: Øh, hej…? Hvad skylder man så æren denne gang?

IS: Jeg forstår du går og siger ukvemsord ord om mig!

LPD: Øh, ukvemsord? Det husker jeg ikke lige…

IS: Jo, du går og siger jeg lyver. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i!

LPD: Okay, men så kan du jo…

IS: Så nu kan du eksklusivt (på nær Berlingske) få historien om hvorfor der ikke var nogen af de der partshøringer. Og så kan du vel holde op med at sige jeg lyver?

LPD: Jamen, den vil jeg da gerne høre!

IS: Jo, men det er sådan set meget enkelt. Det var Mark der tjekkede min mail, og der var så en mail fra Udlændingestyrelsen, hvor de skrev at de jo også skulle lave partshoringer, og det var…

LPD: Partshoringer?!

IS: Ja, det er jo det. Det undrede jo også mig. Det har så siden vist sig, at det var fordi Mark printede mailen ud på Dots Matrix Printer og…

LPD: Dots Matrix Printer…?

IS: Ja, jeg ved ikke lige hvorfor den skulle forbi Morten, men det var i hvert fald en okay Microline Firs printer, siger Mark. Og det lagde jeg jo så til grund.

LPD: Okay, det var en oldssag af en printer, men hvad har det…

IS: Altså, hvis jeg kunne få mulighed for at tale færdig? Jo, altså meget uheldigt, så er Dots Matrix Printer åbenbart ikke indstillet til at printe ø'er, så derfor stod der ikke partshøringer, men partshoringer, ikke?

LPD: Jo, det kunne faktisk godt ske. Jeg har mest oplevet at det blev et cent-tegn, men…

IS: Nå, men partshoringer, det undrede os jo. Men så tænkte Mark at der jo nok skulle stå parhoringer, så det tog jeg til efterretning.

LPD: Så, du troede at at Udlændingestyrelsen spurgte om I ikke skulle gennemføre parhoringer…?

IS: Ja, jeg troede simpelthen at de troede det hele var noget med Paradise Hotel. Og det kan da også minde lidt om, unge mennesker der bliver adskilt og så bliver de sendt hjem, så det gav da egentligt meget god mening, ikke?

LPD: Mjo, måske…

IS: Men i hvert fald, så blev jeg og Mark enige om, at sådan nogle parhoringer skulle der ikke være nogle af, for vi ville jo have alle par adskilt hvor den ene var ældre end den anden, den ene i Gedser og den anden i Skagen, og tænk hvis pressen hørte om de parhoringer, sikke en ballade der så ville blive, kan jeg godt sige dig, bortset fra hvis det var Berlingske, for Berlingske er en ordentlig avis.

LPD: Øh…

IS: Ja, så jeg skrev i hvert fald tilbage til Udlændingestyrelsen, at nu havde jeg lagt til grund, at sådan nogle parhoringer skulle der slet ikke være noget af…

LPD: Og hvad skete der så…?

IS: Ja, så skete der ikke så meget. Eller det gjorde der måske, men vi hørte ikke om det, for Dots Matrix Printer løb tør for farvebånd, sagde Mark, og det er åbenbart svært at få fat i, selvom Morten vel kunne have søgt om blyantspenge til den. Så jeg lavede kage.

LPD: Det lyder også dejligt med kage…

IS: Ja, men så pludseligt en dag, så må der være kommet farvebånd, for så fungerede Dots Matrix Printer igen. Og så var der kommet en ny mail fra Udlændingestyrelsen. Og her forklarede de så, at partshoringer ikke var noget med parhoringer, men at det handledeom at man skulle stille spørgsmål til barnebrudene og de ulækre gamle mænd de var tvangsgift med…

LPD: Altså, nu…

IS: Og det syntes jeg var en god idé, for det er jo ligesom i Pandoras i Paradise, ikke? Og så tænkte jeg, at så kunne de stille nogle spørgsmål, så parrene blev sure på hinanden uden at sige hvem der havde spurgt, for så kunne de komme ud og bo i Pusterummet. Så det skrev jeg tilbage til Udlændingestyrelsen at det måtte de gerne tage til efterretning.

LPD: Og det var så der de begyndte at partshøre?

IS: Ja, det går jeg ud fra, men det er ikke noget jeg vil lægge til grund. Men der blev i hvert fald stille, indtil Embedsmanden begyndte at blande sig. Så blev der straks en masse medarbejdere der fik travlt med at lave notater og alt muligt. Men det skulle jeg ikke være urolig for, sagde Mark.

LPD: Det lyder altså også som en ret troværdig forklaring — den får da de løse ender til at hænge sammen!

IS: Ja, jeg tænkte nok du ville lægge den til grund!

LPD: Så vil jeg straks få skrevet den ned, Inger. Du skal have tak fordi du ringede!

IS: Ja, du må hellere skynde dig, Leoparddreng. Hvis du er virkeligt hurtig kan det være du kan nå at få historien ud inden Berlingske. Så mangler jeg bare at snakke med Ralf…
Jeg lagde på. Jeg skulle jo skynde mig!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 23. juni 2017

Udlændingestyrelsen om IS-forløbet

Ingen kommentarer
Der var så endnu et samråd med Inger Støjberg i dag (efter det seneste, hvor hun forklarede om sin pressemeddelelsesinstruks, som hun så uddybede over for mig).

Foreløbigt har talen i dag efter samrodet mest handlet om de manglende partshøringer. Det er også interessant nok, men jeg hæftede mig nu mere ved en tidligere forklaring fra Udlændingestyrelsen, som Støjberg læste op.

Det må være svaret på dette spørgsmål om hvordan Udlængestyrelsen vil beskrive forløbet fra 10. februar 2016, et spørgsmål som mens dette skrives stadig står med status ubesvaret på Folketingets site. Det havde ellers været lettere med det skriftligt, men indtil videre har vi det altså kun mundtligt på Folketingets TV fra samrådet (ca 23 minutter og 20 sekunder inde, 3 minutter frem - linket skulle gerne gå direkte til stedet).

Indtil videre har vi jo fået at vide, at det godt kan være at at Støjbergs pressemeddelsesinstruks var ulovlig, men at ministeriet samtidigt informerede mundtligt om at konventioner naturligvis skulle overholdes.

Men ifølge dette svar fra Udlændingestyrelsen fik de umiddebart efter udsendelsen af pressemeddelelsen en mundtlig instruks om administrativt at effektuere efter indholdet af pressemeddelelsen. Og om straks at oplyse indkvarteringsoperatørerne om de nye retningslinjer. Udlændingestyrelsen fortalte derfor operatørerne at der fremover skulle ske adskillelse ifølge de nye retningslinjer, uden undtagelser, i tilfælde hvor en mindreårig var indkvarteret med en ældre ægtefælle eller samlever. (Hvilket vel rent logisk vil betyde altid, medmindre ægtefæller/samlevere er født i samme sekund…)

Men Udlændingestyrelsen siger til operatørerne, at de skal give styrelsen besked, hvis der er sådanne par, de skal ikke selv skille dem, det vil være Udlændingestyrelsen der skal stå for det.

Men der bliver ikke der 10. februar adskilt nogle — Udlændingestyrelsen kan godt vurdere at den er gal, det vil være mod internationale forpligtelser, hvis der ikke kan gøres undtagelser udfra individuelle vurderinger.

Det tager Styrelsen op med ministeriet, og det bliver over de næste dage og uger drøftet frem og tilbage. Og det ender ud med, at hvis Styrelsen virkeligt synes der er problemer med nogle adskillelser, så kan de da forelægge de konkrete tilfælde for Departementet, for en vurdering i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Og så orienterede Styrelsen ellers løbende ministeriet om status.

Som jeg hører dette har ministeriet givet en lodret ulovlig ordre til Udlændingestyrelsen, som med det samme har vidst at den er helt gal. De har orienteret nedad, men har selv påtaget sig ansvaret med adskillelser, og har så prøvet at overbevise departementet om det uholdbare i ordren. Og er altså til dels lykkedes med det, ved til sidst at få den indrømmelse, at de kan bringe konkrete sager til vurdering i departementet.

Med andre ord, i følge Udlændingestyrelsen, er det dem der forhindrer at der ikke sker undtagelser. Ministeriet var helt klare: alle skulle adskilles uden undtagelse.

Ligeledes er det her meget klart, hvornår pressemeddelelsen blev til en instruks: med det samme.

Og endnu engang er det noget der ikke matcher særligt godt med Inger Støjbergs mange forklaringer. For nu at sige det diplomatisk.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 3. juni 2017

Den opklarende forklaring

Ingen kommentarer
Ih, altså, jeg har netop haft en samtale jeg må videreformidle, for den opklarer virkeligt en del! Det der skete var:
Inger Støjberg: Hej, Leoparddreng, det er Inger. Inger Støjberg?

[Jeg var først lidt forundret, for jeg plejer ikke sådan at dele mit superheltenummer, men jeg kom i tanke om at Inger Støjberg allerede har opsporet mig én gang, dengang hun havde inviteret mig på Vejlegården. Så det var nok ikke så mærkeligt.]

Leoparddrengen: Øh, hej Inger, det var en overraskelse?!

IS: Hæhæ. Tak for sidst i øvrigt… beklager hvis bølgerne gik lidt højt. Men det er ikke derfor jeg ringer…

LPD: Hvad handler det så om…?

IS: Jo, altså, jeg har forstået på Mark, at du på Twitter har undret dig lidt over min Pressemeddelese?

LPD: Pressemeddelelsen, som også var en instruks? Jo, det er rigtigt. Jeg tweetede vist noget om at det jo var helt kvante-agtigt — at den sådan kunne være begge dele og ingenting på en og samme tid, og ingen vidste hvornår den var hvad…

IS: Ja, haha, du løber stadig med en halv vind, kan jeg høre!

LPD: Jeg så altså samtlige 5 timer af det samråd, jeg synes jeg har gjort en indsats for at følge med…

IS: Jaja, den er god med dig. Men hvorom alting er, der er en helt naturlig forklaring på det med den pressemeddelelse.

LPD: Okay? Men det vil jeg da meget gerne høre, for blandt andet det er vi vist mange der undrer os over de her dage…

IS: Jo, men altså, forklaringen er jo, at jeg sendte en strux ud.

LPD: ? ? En instruks, men du sagde jo…

IS: Nej, ikke en instruks, en strux. S-T-R-U-X. Strux.

LPD: Øhh, hvad er en "strux"?!

IS: Jo, altså jeg og Mark, vi kan godt lide at finde på ting. Vi går faktisk tit og finder på ting. Blandt andet altså det her ord for en Pressemeddelelse…

LPD: Så en 'strux' er en pressemeddelelse? Hvorfor lige det sære ord?

IS: Jo, det er fordi det altid skal gå stærkt når jeg vil have en pressemeddelelse ud, så det er "STRAKS" og "Lige på en STUDS" slået sammen. Og samtidigt minder det om at jeg ikke stikker hovedet i busken som en STRUDS. Så STRUX. Det er da et meget godt ord…?

LPD: Det har noget geschwung over sig, det må jeg indrømme…! Men hvordan forklarer det noget…?

IS: Jo det er jo nu gået op for mig, at mine dygtige medarbejdere i Ministeriet, må have misforstået. Jeg har sagt at jeg havde en strux der skulle ud, og de har så troet at jeg sagde det var instruks der skulle ud. Og så er det gået helt galt…

LPD: Uha, ja, det lyder ikke så heldigt. Men som en fejl der let kunne ske. Og det er var så ekstra uheldigt, når nu…

IS: Ja, når nu struxen var løgn og latin. Jeg vidste jo godt at den aldrig måtte komme ud som instruks. Den var jo dybt kriminel! Men det var altså også kun meningen den skulle ud til Pressen og vælgerne.

LPD: Aj, stakkels dig, det var da virkeligt uheldigt!

IS: Ja, det har virkeligt givet meget bøvl…!

LPD: Men jeg forstår stadig ikke, da det gik op for dig at din pressemeddelelse, din strux, var blevet opfattet som en INSTRUKS, hvorfor fik du så ikke rettet det?!

IS: Men det fandt jeg da heller aldrig ud af, før Ombudsmanden skrev det i sin rapport, og jeg straks tog det til efterretning!

LPD: Det forstår jeg bare ikke, fordi der tit blevet talt om instruksen senere, i alle mulige spørgsmål og svar?

IS: Men, altså Leoparddreng, det er jo den samme fejl. Fordi jeg har troet at embedsmændende talte om den strux jeg havde sendt ud, Pressemeddelelsen. Og den var jo helt fin løgn. Jeg strammer altid mine struxer mere end de egentligt kan bære.

LPD: Så de troede du talte om en instruks, og du troede de talte om din strux?

IS: Ja!

LPD: Okay, ja, jeg kan godt se den misforståelse let kan opstå, det lyder meget ens — og dansk er jo et svært sprog. Men, hov, hvad så skriftligt? Der må da have bimlet nogle alarmklokker hos dig, når du så ordet instruks på skrift. Ligesom du da vist også selv har brugt det skriftligt og på Facebook…?

IS: Der kan jeg kun sige: damn you autocorrect!

LPD: Hvordan det…?

IS: Jo, jeg har jo simpelthen troet det var noget autokorrekturen har rettet, når folk har skrevet om en instruks til mig — jeg var jo sikker på de mente strux. Og så er der simpelthen et program der har rettet det. Ligesom det har gjort for mig flere gange, hvor jeg har skrevet strux, og det så er kommet ud som instruks. Teknologien kan virkeligt ødelægge meget for os, hvis vi ikke passer på…

LPD: Ved du hvad, Inger, jeg er virkeligt glad for at du fortæller mig det her, for nu begynder historien at give mening, synes jeg. Der var mange ting før der ikke gav mening, men med struxen… ja, så falder det på plads. Og det er et godt ord, det har du ret i!

IS: Ja, jeg og Mark, vi er gode til at finde på!

LPD: Bare en ting jeg stadig ikke helt forstår… Det er det her med dine interviews i Politiken og DR den 21. maj, hvor du bliver ved at tale om at dine embedsfolk havde sagt god for din instruks, at den var lovlig? Hvordan kan det passe, når der slet ikke var nogen instruks, og den i hvert fald slet ikke var lovlig?!

IS: Du siger du så hele samrådet?

LPD: Øh, ja…?

IS: Så ved du også at jeg blev spurgt om det der…

LPD: Ja!

IS: Ikke bare én gang, men… mange gange…?

LPD: Ja, nok mindst 15 gange, tror jeg.

IS: Og svarede jeg på det der?

LPD: Nej, ikke en eneste gang…

IS: Så vil jeg nok heller ikke svare på det nu, vel?

LPD: Øh, nåh, nej, det kan jeg godt se…

IS: Så det synes jeg ærligt talt var et groft spørgsmål. Nærmest som om du mistænker mig for et eller andet. Ligesom Holger K!

LPD: Undskyld, Inger…

IS: Her er jeg flink og stiller mig til rådighed, og så…

LPD: Undskyld! Men altså… hvis du engang vil fortælle det, må jeg så ikke høre det først. Det kan blive et scoop for bloggen, her…

IS: Jeg skal overveje det. Måske jeg sender dig en vitasjon…

LPD: En invitation, ih, mange… Eller hov, nej, hvad er en vitasjon?!

IS: Det er et andet ord jeg og Mark har fundet på. Det betyder: en mail, hvor vi skriver at du kan rende og hoppe, din røde lejesvend af en muslimelskende superhelt. Farvel!!
Og så lagde hun på.

Men jeg ser så frem til min vitasjon.  

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 31. maj 2017

Lad os bygge en kulmur om USA

Ingen kommentarer
Efter alle forlydender skulle Trump have besluttet at trække USA ud af Paris-aftalen. Det giver mindelser til, da hans forgænger-idiot, George W. Bush fik stoppet ratifikationen af Kyoto-protokollen for USAs vedkommende, efter at Al Gore havde udvandet den for at USA kunne komme med.

Det var slemt nok. Men det her er værre; for det første er det hjernedødt dumt, men tiden er også knappere nu.

Derfor er Verden efter min mening også nødt til at svare igen; Trump laver mange hjernedøde og ubehagelige ting, men det meste af det er trods alt kun noget der rammer amerikanere, folk der vil ind i USA, eller modtager støtte fra USA.

Vi kan synes det er dumt & horribelt hvad han og Republikanerne har gang i, men det hører under "indre anliggender" for USA.

Men det er det sgu ikke, hvis USA med Trump ved roret har tænkt sig at gå enegang, og ødelægge planeten mest muligt. Det vedrører os alle, og vi har en forpligtigelse til for fremtidige generationer at gøre hvad vi kan for at stoppe det.

Så jeg synes alle verdens lande skulle gå sammen om en karbon-told på varer og tjenesteydelser købt i USA, som passende kan øremærkes til klimatiltag.

Vel at mærke en afgift der kan mærkes. Så selv Trump kan se, at det på ingen måde kan betale sig at prøve at krybe udenom; og ellers må vi med åbne arme tage imod de virksomheder der vil forlade den synkende skude USA gør sig til.

Det vil sikkert give lidt palaver i WTO, men man kan fremføre en udmærket sag om at USA med sin udtræden er både konkurrenceforvridende og protektionistisk. Og hvis alverdens lande er med på den skulle den sag nok kunne køres hjem. Ellers må vi finde på en erstatning for WTO.

En sådan mur er ikke kun for vores skyld, også for de millioner af amerikanere & mange delstater, som godt ved den er helt gal. De fortjener også vores hjælp mod kæmpebabyen, også selvom det midlertidigt kan ramme dem.

Men mest af alt fortjener de fremtidige generationer det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 11. maj 2017

En problematisk begrundelse

Ingen kommentarer
I går dukkede denne historie fra Fyn op i min twitterstrøm, via @jacobchr: om at Jens Brixtofte, der ellers ønskede at stille op for Socialdemokratiet til Odense byråd, af den lokale formand er blevet bedt om at trække sig - både som kandidat, og i det hele taget som medlem af partiet.

Hvilket Jens Brixtofte så faktisk har efterkommet.

Begrundelsen: at der på Twitter er nogle profiler, der med varianter af navnet Jens Brixtofte, har skrevet racistiske & nazistiske tweets (i meget elendigt sprog, må jeg tilføje). Jens Brixtofte - personen - siger, at det har han intet med at gøre, han er slet ikke på Twitter. Men, det rører ikke Mads Søndergaard Thomsen, formanden, som alligevel i artiklen omtaler det "som hans tidligere udtalelser".

Nu kan jeg umuligt vide, om der ligger mere bag end nogle tweets fra nogle formentligt falske profiler; der kan være så mange intriger og grunde i et parti. Men det er denne forklaring S går ud med, og det er den jeg vil forholde mig til. For den er under alle omstændigheder skadelig, om det er den rigtige eller ej.

Til at starte med: Den begrundelse er dybt godnat & komplet hul i hovedet! Og den vidner om. at Mads Søndergaard Thomsen ikke aner hvordan Twitter fungerer, men tror det er et mini-facebook. For jeg kan godt se, hvis man udelukkende færdes i Facebooks rammer, hvordan man kan komme til at tro, at en profil rent faktisk må være den der står i navnet — for det er der jo regler om på Facebook.

Men sådan er Twitter ikke. Her må du hedde hvad du vil. Du må for den sags skyld også kalde dig noget en anden hedder, du må bare ikke udgive dig for at være en anden — udover at du godt må lave en såkaldt spoof-konto, så skal det bare angives at det er satire.

Men det er ikke hovedsagen, hovedsagen er at der ikke er nogen check af noget som helst. Hvis jeg ikke var den gentleman jeg er, kunne jeg på 5 minutter lave en konto der hedder @MadsSThomsen og begynde at poste sexistiske kommentarer om de kvindelige medlemmer i Odense Byråd og om de kvindelige medlemmer i Socialdemokratiet — at de bare skal have noget kæp, og den slags.

Det ville sikkert ikke være særligt fedt i disse dage, hvis altså folk tog det alvorligt, og faktisk troede det var Mads Søndergaard Thomsen der havde tweetet det.

Men der er der næppe mange der ville tro — og ihvertfald ikke brugere af twitter. For en af de vigtigste og første ting man lærer på Twitter, er at der er konti man bare skal ignorere, eventuelt blokere.

Og at man ikke kan regne med det navn der står.

Altså, jo, man kan da som regel regne med navnene folk opgiver (hvis de opgiver et navn, det gør anonyme superhelte fx ikke), hvis de iøvrigt opfører sig nogenlunde normalt. Men man kan kun være sikker, hvis de er verificeret af Twitter, og det styrer man ikke selv. (Og iøvrigt selv ikke altid da.)

Men rablende racister? Nope, der kan man på ingen måde regne med deres navn. Nu hedder de som regel også mere noget med @HolgerDanske__, @KristenKriger eller @Dansker69, eller noget i den stil. Men har de noget der minder om et navn, har man så godt som altid kunne regne med at det ikke er ægte. Medmindre navnet var Mogens Camre, eller i den dur.

Med andre ord: der er ingen som helst grund til at tro, at en profil der kalder sig noget med @jensbrixtofte123 og skriver om at dræbe jøder og muslimer på elendigt engelsk, skulle være den samme person som i virkeligheden hedder Jens Brixtofte. Snarere tværtimod.

Og hvorfor er det så noget jeg gider skrive om? Jo, det er det, fordi hvis den holdning/tro skulle brede sig, at man kan hænges op på Twitter for noget en eller anden tilfældig profil har skrevet, så vil det jo ingen ende tage. Så kunne jeg lave den førnævnte profil for @MadsSThomsen, og lynhurtigt få ham ekskluderet. Og sådan kunne man blive ved; istedet for at folk / partier lærer noget ganske almindelig kildekritik. Hvilket det nok er vigtigere end nogensinde at vi gør.

Og derfor er jeg også lidt ligeglad med, om der egentligt ligger andet bag den de facto eksklusion. For begrundelsen er det store problem — den må ikke få lov at danne nogen form for præcedens. Og derfor dette skriv om hvor hul i hovedet den er.

(Så er jeg iøvrigt også lidt ked af den rådgivning Jens Brixtofte tilsyneladende har fået; for det første er det faktisk muligt at klage til Twitter (det er dog nok nemmere hvis man faktisk er på Twitter, ellers skal man helst have hjælp) — og for det andet, og vigtigere, er hovedsagen faktisk at forstå at den slags forekommer — og det burde være nok at sige at det må være en syg person, som ikke er en selv.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 10. april 2017

Jeg blev sgu trist…

Ingen kommentarer
…da jeg i aftes kom for skade at zappe forbi en genudsendelse af Quizzen med Signe Molde.

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg ellers har et godt øje til hende, så måske var det derfor jeg ikke med det samme hoppede videre, da jeg så at gæster var Brian Mikkelsen og Pia Kjærsgaard. Men man kan jo snart ikke være nogen steder på DR hvis man ikke vil se højreorienterede idioter, og programmet var snart slut — og jeg havde et godt øje til Signe Molde, så jeg blev hængende.

Og det skulle vise sig at det ikke var hverken Brian Mikkelsen eller Pia Kjærsgaard der i dag skulle gøre mig trist, det var Signe Molde. Eller hvem der nu skriver hendes tekster. For hun var da virkeligt i færd med at tude med de ulve hun var iblandt.

Da jeg kommer ind er hun ifærd med at forklare, at Copenhagen Jazz Festival har trukket i land, efter at de har sagt "at en jødisk musiker" ikke måtte spille på festivalen. Der har naturligvis aldrig været tale om, at det var fordi der var tale om det var en jødisk musiker, men en israelsk. Men lad os da endeligt rode det sammen. ("Og undskyldningen lyder måske lidt hul, efter det kom frem at arrangøren af jazz-festivalen er glødende Palæstina-fans" (sic) )

Hvorefter programmet & Signe Molde, fortsætter:

Signe Molde: "Hvilken religion ville I kun vælge for pengenes skyld?"
…pause…
SM: "Okay… fordi her er nemlig…"
Brian Mikkelsen: "Håhåhåhå"
SM: "…en historie om hvor mange penge der kan være i religion. Men er det i Hørup Sogn ved Silkeborg der fik 210.000 kroner til konfirmationsforberedelser, som præsten ved en smutter kom til at bruge på en sauna eller et nyt badeværelse, eller er det Islamisk Råd i Norge, som fik en halv million til at skabe dialog mellem muslimer og nordmænd, og besluttede at [zing! Pia trykker sig ind] pengene var bedst brugt på at hyre en kvinde i niqab som mente at jøderne stod bag nine-eleven? Hørup Sogn eller Islamisk Råd?"
BM: "Jeg gætter på hvad Pia gætter på, så vil jeg gætte på noget andet…"
Pia Kjærsgaard: "Islamisk Råd."
BM: "Det er da for indlysende, det må være Hørup Sagn. … Sogn."
SM: "Pia har ret [slår ud med hånden i retning af PK]. Du har ret. Desværre. [Hovedrystende] Det er Islamisk Råd i Norge, der har fået en halv million til at skabe dialog mellem muslimer og nordmænd, men har besluttet at hyre en kvinde i niqab som ansigtet udadtil…"
PK [sotto voce]: "Det er fantastisk."
SM: "[ryster lidt mere på hovedet] og det er hende her, ikke [griner vantro] som er Islamisk Råds nye fjæs, som altså skal berolige normændene,ikke."
BM: [Griner højlydt, kigger ned i bordet]
PK: [Nikker over utroligheden]

Hvorefter det kørte over i noget med, at hun ikke havde nogle kommentarer da den norske presse prøvede at spørge nærmere til det.

Men hovedpunktet i alt dette var tydeligtvis det med niqab'en. Og, jo, det kan man da godt synes er en anelse pudsigt. Dog: måske er min mobbe-radar bare påvirket af at have set 13 Reasons Why, men kan vi lige prøve at vende den et øjeblik; niqab-klædte kvinder er nogle, som Pia K og Co ynder at udstille som de mest undertrykte kvinder. Nu vælges en så som talsmand, og hvad er svaret så: hån & spot af hende i medier, endda nabolandets medier?

Skulle satire ikke være noget der vendte sig mod magthavere? Her er det istedet en formand for folketinget og en minister, der anført af en studievært jeg engang havde et godt øje til på dansk tv sidder og more sig over uhyrligheden af at en ultra-minoritetskvinde er blevet valgt til talskvinde for noget som helst. Med overskriften "Hvilken religion ville I kun vælge for pengenes skyld?"

Jeg ved ikke, jeg følte mig sgu nærmest som i Tyskland medio 30'erne, og slukkede da jeg fik nok styr på min motoriske kontrol,til at fingeren på fjernbetjeningen lystrede. Og så sad jeg noget tid og var trist.

Idag tænkte jeg så, at jeg hellere måtte se det igen. Hvis det stadig gjorde mig trist på samme måde, ville jeg skrive om det. Det gjorde det.

Jeg gør næppe kropssprog og betoninger ordentligt ære herover, så man kan selv se det her, ca 27:40 inde.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 8. april 2017

Serietip: 13 Reasons Why

Ingen kommentarer
Er netop blevet færdig med serien 13 Reasons Why, som er ny på Netflix. For så kort tid siden at øjenkrogen stadig er fugtig. Det er en rå sag…

Baseret på en roman af samme navn, som jeg ikke kender (på dansk Døde piger lyver ikke.)

De fleste kan nok sætte sig ind i at være ulykkelig forelsket i en i gymnasiet, og aldrig få sagt det til hende. Forestil dig så at hun begår selvmord, tilsyneladende uforståeligt. Men at du føler at du kunne have gjort mere, at det er din skyld. Og du får en stak kassettebånd (ja, kassettebånd!) hun har indspillet inden sin død, hvor hun forklarer om de 13 årsager der førte til hendes selvmord. Og du ved at du er en af de årsager.

Det er præmissen for 13 Reasons Why, der følger Clay, som netop har fået en æske med 7 bånd, indspillet af Hannah, den døde pige.

Han har en hård tur foran sig, som vi seere bliver taget med på, akkompagneret af teen angst musik i mol — i første afsnit er det Joy Division's Love Will Tear Us Apart, der lægger baggrunden, og så kører det videre derfra, i 13 afsnit — et afsnit per bånd.

Det kan nok lyde som om det kunne blive alt for meget, meget hurtigt. Og det er meget. Men det er skidegodt lavet. Som en blanding af Twin Peaks første afsnit i sin emotionelle direktehed og Breakfast Club i sin tilgang til hovedpersonerne.

Og så er der i tillæg et budskab og en anklage.

En på en gang meget tidløs og nutidig historie, som først og fremmest er en emotionel kajeryster, af den gode slags. Virkeligt god!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 17. februar 2017

De rigtige danskere

Ingen kommentarer
Dengang danerne kom til Landet Mellem Tvende Have og overtog det fra deres forgængere, var de første der kom daneren Heunryck, søn af Mordon, og hans søster, Mordana.

Smukke og stolte var de, Heunryck en blond Akilleus, Mordana en ren valkyrie at se på. Man kunne have taget fejl og troet at de var af den ariske race, så smukke, rene og oprindelige var deres linjer, men, nej, de var danere — og nogle vil jo nok mene at det er endnu finere.

Som de først ankomne var det Heunryck og Mordana som navngav landet de erobrede Danmark, danernes land — og de danere der efterfølgende ankom beundrede dem, de fortjente da heller ikke andet.

Men Heunryck og Mordana led af én fejl; de var frygteligt stolte og rethaveriske, og fandt fejl ved små ting deres fæller — eller undersåtter, som de måske tænkte på dem — gjorde. "Det er ikke rigtigt dansk!" sagde de, og mente jo nok at de vidste hvad der var rigtigt dansk. Var de måske ikke de første danere i Danmark?

Derfor var det også, at de ikke kunne finde lykken sammen med nogle af de andre, for de var jo ikke rigtigt danske. Men så kunne de jo heldigvis finde lykken med hinanden. Og de fik børn sammen, en dreng og en pige, Mordon og Heunrycka, og de var jo de eneste rigtigt rigtige børn, mente de nok. Og stolte og smukke var de da også, næsten lige så smukke og stolte som deres forældre.

Så Mordon og Heunrycka voksede op med den bevidsthed, at det de gjorde var den rigtige måde at være dansk på, og de andre var forkerte. Og ligesom deres moder og fader kunne de ikke leve sammen med andre og deres ikke rigtigt danske måde, men holdt sig for sig selv sammen, indtil de også fik børn… og det gentog sig gennem generationerne, og blev som en forbandelse — og hele tiden påpegede de andres fejl, og hvordan de ikke var rigtigt danske, og man undgik så vidt muligt deres selskab.

Vi genfinder deres efterkommere, Henrik, Mortens Søn, og Morsine, Henriettas Datter, mange generationer senere, da Holger Danske kommer til Danmark, og de bliver hans plageånder, for han var da ihvertfald ikke dansk.

Og et par generationer senere, da kristendommen begynder at sprede sig i Danmark, er det deres efterkommere, Morten og Rie, som er dem der advarer mest imod disse nye skikke som kommer sydfra og vestfra, for Danmark er jo et land for de som tror på Aserne og Jætterne og Yggdrassil.

Men lige meget hvad de gjorde kunne de ikke stoppe forandringen, og en generation senere var Heinrich og Dana pludseligt kristne, som havde de aldrig været andet, og hånede dem som var andet, for de var jo ikke rigtigt danske.

Det samme gentog sig nogle hundrede år senere, da Henrik og Ria talte dunder imod de nye kætterske tanker der kom op fra Tyskland og truede Pavens rette tro, men deres børn fik navnene Martin efter Luther og Pia for fromheden. Og nu var det papismen der var djævlens værk, og noget så udansk.

Men her taber vi dem i historien, denne fabel har ikke længere styr på hvad der er sket med deres efterkommere. Måske lærte de langt om længe at forstå at danskhed måske var mere end dem selv…

For det er ikke en rar tanke, hvis de stadig skulle findes i dag, deres efterkommere. Man kan næsten se dem for sig, indavlet gennem hundredvis af generationer, forknytte ansigtstræk og enfoldig tale, der stort set kun handler om hvad de ser som at være dansk — og der er jo ikke andre rigtige måder — talende om en ny fare fra syd, som vil komme og udrydde danskheden.

Men man kan være sikker på, at skulle det ske, skulle kristendommen engang blive valgt fra i Danmark, til fordel for noget andet, vil Heunryck og Mordanas efterkommere — Martin og Pias efterkommere — være de første til at fortælle andre at de ikke er rigtigt danske hvis de ikke følger de nye skikke på den rette måde. Og advare om en ny fare som kommer udefra.

Men det hele er jo blot en fabel. Så det er der ingen grund til at tro på. Ligesom så meget andet.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.