Tillykke til Emmelie de Forest - fuldt fortjent sejr i Eurovisionen!

Og, øh ... tjah:

Kilde: overskrift.dk

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kære Lone Loklindt -

Jeg skriver til dig, fordi du er det nærmeste på en "mit Medlem af Folketinget" jeg kan komme. Som du måske husker havde jeg fat på dig vedrørende nogle spørgsmål op til seneste valg. Jeg endte ganske vist op med at stemme på din partifælle, Karen Lumholt, men du havde været alternativet. Og da hun jo ikke blev valgt ind, men du gjorde, henvender jeg mig til dig.

Om den ny offentlighedslov.

Jeg vil høre om jeg kan få dig til at forklare og forsvare, hvis du skulle gå hen og stemme for denne ved den kommende anden behandling - som det jo ligger i kortene du vil blive sat til.

For jeg må tilstå: jeg kan ikke forstå hvordan Radikale, som jeg altid har set som et parti, som sætter principper - herunder åbenhed og transparency - højt, kan få sig selv til at sige ja til §§ 24 og 27.

Og så kan det da godt være, at der i de øvrige paragraffer åbnes lidt op for adgang til information ude i kommuner og adgang til ansættelseskontrakter og mulighed for USB-nøgler; og det er selvfølgeligt meget fint alt sammen, men det ændrer ikke på at der bliver lukket ned omkring offentlighedens (og den til enhver tid siddende oppositions) adgang til information fra statsadministrationen - hvor adgangen nok er aller vigtigst.

Justitsministeren har opgivet at begrunde hvorfor §24 er nødvendig, og siger nu blot at den øgede lukkethed er for princippets skyld. Og mener i øvrigt at vi må vise tillid til at ministre og embedsmænd vil os det godt.

Tillid er da også fint, og det vil vi sikkert meget gerne vise (selvom Justitsministeren selv gør det svært) - men det går ikke at bygge et demokrati på tillid. De forskellige organer og instanser - herunder presse og befolkning - er nødt til at have mulighed for at kontrollere hinanden. Checks and balances, som de siger det på engelsk. Hvis de ikke er til stede føre det til magtfordrejning - det er ikke et spørgsmål om tillid eller mistillid, det er sådan systemer virker.

Justitsministeren har så meget fint stillet i udsigt, at Folketingets Ombudsmand skal evaluere loven efter 3 år. Men den "evaluering" er desværre fuldkommen irrelevant. For den skal - som Ombudsmanden selv fastslår - kun dreje sig om hvorvidt bestemte dele af loven er blevet overholdt. Men da hele problemet er, at loven giver alt for vide rammer for lukkethed, hjælper det ikke en tøddel.

(Og selv hvis det gjorde, må jeg tilstå jeg ikke ville have meget fidus til en procedure, hvor Ombudsmanden skriver en evaluering, som derefter i justitsministeriet skal behandles, og de skal se om der er anledning til at skrive en rapport om eventuelle problemer, som siden eventuelt skal debatteres i Folketinget.)

Nej, jeg kan altså virkeligt ikke forstå hvordan nogle, som påstår at gå ind for åbenhed, kan stemme for den lov med §§ 24 & 27 i deres nuværende form. (Jeg kan så godt forstå man kan, hvis man synes åbenhed er noget pjank - men så har vi da også det på det rene.)

Så det håber jeg du kan forklare mig. Alternativt få fortalt din gruppe at det altså ikke går, det her. Eller, hvis det kommer dertil, stemme i mod når loven kommer til afstemning - på trods af din gruppe. Jeg mener (som jeg har skrevet nærmere om i et blogindlæg) at det er jeres pligt som MF'ere i denne sag.

Med de bedste hilsner & al respekt
Leoparddrengen

P.S. Denne mail er også postet på min blog som indlæg, ligesom svar fra dig vil blive.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg blev i går noget knotten over flere gange at støde på argumentet om, at det i virkeligheden ikke er befolkningen som er imod den ny offentlighedslov, der er bare journalister der pisker en stemning op - og de er i virkeligheden inhabile, fordi de har interesse i sagen. (Hvad så med politikere og embedsfolk, kan man jo så spørge, men lad nu det ligge).

Det kan godt blive trættende i længden, især ovenpå Søren Pinds tåbeligheder dagen før, og Bodegabrøleren Sass Larsens tidligere på dagen.

Så jeg tweetede

Hvor bliver jeg dog træt af politikere, der udtaler, at "hele hysteriet" om #offentlighedskoven blot er noget medierne har gang i.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) May 16, 2013

og kort efter, uden at tænke så meget over det

Man kan selvf gøre eksperiment: Dette er et anti-#offentlighedslov-tweet. Vis din modstand ved at RT'e - men kun hvis du ikke er journalist!
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) May 16, 2013

og - hold da op, det tog fart.

Normalt er det med at bede om retweets noget man skal være tilbageholdende med - især, hvis det er noget med "Retweet hvis ..." - men her syntes jeg det tjente et formål. Og det må andre også have gjort.

I skrivende stund, ca 12 timer efter tweetet, har det fået 162 journalistfri-retweets. Hvis man ikke kender twitter lyder det måske ikke af så voldsomt meget, men tro mig det er det. Jeg synes jeg bliver retweetet pænt meget (og det får jeg også at vide), men før dette tweet er det højeste antal retweets jeg har oplevet 48 (for et om Danske Bank).

Nu vil de, som mener at befolkningen støtter offentlighedsloven, kunne sige: Ha, det er jo kun 162 retweets! Og der er 150.000 danskere på twitter!? Lige som de siger: Ha! 80.000 underskrifter? Ud af over 5 millioner?! og Ha! Der var jo kun en lille håndfuld til den demonstration!

Og det er jo tildels sandt. (Dog kun tildels - 150.000 danske twitterprofiler medregner alle de døde som aldrig kom igang, det reelle tal er langt mindre. Og der var mere end en håndfuld til den demonstration, faktisk var vi rigtig mange.) Men selvom disse tal set i forhold til det teoretisk maksimalt opnåelige måske ikke er store, er de sammenlignet med alt muligt andet, der har prøvet lignende, enorme.

Så den udfordring jeg gerne vil give disse som påstår at befolkningen bakker op om offentlighedsloven er: Vis det!

Saml mere end 80.000 underskrifter for den lov. Arranger en demonstration med flere tusinde deltagere som støtter loven.

Eller hvis det er for anstrengende - lav et tweet som mit, og vis at det kan samle bredere støtte. Det kan ikke kræve meget energi. Man kan også give det en benspænd ligesom mit - for eksempel sig at MF'ere ikke må retweete det.

Det gad jeg godt se. I forvejen er der stort set ingen politikere der tør udtale sig om denne lov - for de ved det er en lortesag, og - tror jeg - rigtigt mange er dybest set imod.

Men de få der er positive har det altså med at mene at de har folkelig opbakning til projektet - så vis det dog!

Og, nåhja - før det her var mit næstmest retweetede tweet også et om offentlighedsloven:

"Ret████ beset █████ er den ███████ ny ████ offentlighedslov ██████████ det █████████ ny███████████ sort ████!" #forkastedeBødskovargumenter
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) April 29, 2013

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det var i dag der var demonstration mod Offentlighedsloven, som blev et fint arrangement med ganske mange mennesker i betragtning af det usexede emne, og en bred repræsentation. Således var alle politiske ungdomspartier repræsenteret ved talere, bortset fra DSU der åbenbart ikke turde demonstrere mod de voksne. Den del er lidt trist, og lover ikke godt for fremtiden.

Ellers så jeg bedstemødre, Piratpartiet, børnefamilier, journalister, happeningen Mørklægningspartiet, Liberal Alliance, Venstres Ungdom, kendisser, ikke-kendisser. Hvad jeg undrede mig lidt over jeg ikke så var autonome - emnet er dog nok for kedeligt til dem. Selv Venstres Jan E. Jørgensen var der - vist nok dog blot som observatør. Men det er da også fint!

Men dagen har også fået fyret op under Søren Pind, som allerede fra om formiddagen svingede sig op - med tweets der ganske klart viser hvor han står i forhold til åbenhed og virkelighedsopfattelse - og gav mig ny indsigt i hans hykleri og arrogance. Ganske som hans partifælles vidunder-tweet fornylig fortjener de at gemmes til eftertiden:

Det er kun i vulgærdemokratier, man kræver, at politikere går splitternøgne og gennemsigtige rundt... Forstår godt Enhedslisten er på.
— sorenpind (@sorenpind) May 15, 2013

@trinemaria Ja, sådan siger kommunisterne også altid til forbryderne når de skal argumentere for mere overvågning
— sorenpind (@sorenpind) May 15, 2013

Hold da op.... 1000. Ok. Folkestyret - pressen/Enhedslisten 0 - 1 #offentlighedsloven
— sorenpind (@sorenpind) May 15, 2013

@leoparddrengen @tomfape der er ingen folkelig modstand mod loven. Det er essensen. For folk kan godt se, at medieprocessen i dag er gak gak
— sorenpind (@sorenpind) May 15, 2013

Men en ting må man lade herr Medlem af Folketinget for Venstre, Søren Pind, vulgærdemokrati er fandeme et godt ord! Så det tog vi til os på twitter - og jeg endte endda med at lave en webshop med merchandize ...

Jojo, humøret er skam højt, midt i det politiske dynd.

[Opdatering: 23:30] Men se selv indslag i TV Avisen - synes du det svarer til herr Pinds billede af rene Kommunister, Journalister & Enhedslistefolk? Men, åh - jeg glemmer jo: TV Avisen er jo befolket af Journalister (og sikkert også Kommunister og Enhedslistefolk), så naturligvis er der tale om manipulation! Men jeg giver Pind ret, der er fejl i indslaget: Underskriftindamlingen ligger ikke på Facebook, den ligger lige her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har på det seneste flere gange, både på Google og Twitter, set spørgsmålet: "Hvad er et ydernummer" eller "Hvorfor hedder det et ydernummer". Det skyldes jo nok dramatikken om den måske kommende "konflikt" mellem regionerne og de praktiserende læger.

Hvad et ydernummer - eller Ydernr som de selv skriver det - er, er sådan set ret simpelt: det er det nummer en praktiserende læge har, som tjener som identifikation i for hold til resten af sundhedssystemet, og som er det ydelser opgøres i forhold til og betales til. Hvis en lægepraksis var en person, ville det være et personnummer, kan man sige.

Man kunne så tro at navnet kom af at lægen yder noget - men det ville være en alt for naturlig forklaring til at jeg gad skrive om det her på bloggen.

Nej, den virkelige forklaring finder vi omkring indgangen til det 19. århundrede, hvor de første koppe-vacciner blev afprøvet og indført.

De blev som bekendt dyrket på køer i form af kokopper, fordi Edward Jenner havde opdaget at malkepiger lod til at være immune for kopper. Hvilket viste sig at være sandt - de havde været i kontakt med køernes version af virus, som i forhold til rigtig kopper var relativt uskadelig - men gjorde den smittede immun, også for den rigtige type.

De som leverede vaccine blev derfor udstyret med et Udder Number - et yvernummer - som identificerede den ko der leverede vaccinen, og som så blev givet i skulderen så det dannede tallet.

Skulle en som var vaccineret så alligevel rammes af kopper, kunne det enkelt ses på det vaccineret/tatoverede tal, hvilken vaccinatør der havde leveret den uvirksomme vaccine, så man kunne søge erstatning hos ham, og så koen kunne blive taget ud af brug.

I Danmark, hvor vaccinen blev indført efter Napoleonskrigene, blev den direkte forbindelse mellem vaccinatør og kappet, og man lod lægerne stå for selve vaccinationen, men idéen med det indprentede identifikationstal beholdt man - Udder Number blev så fordansket til at blive kaldt et Ydernummer (oprindeligt udtalt med hårdt 'd').

Senere gik man så over til at bruge en anden form af variola (kopper)-virus, vaccinia, som fungerede meget bedre, og var mere uskadelig - derfor droppede man med tiden brugen af ydernummeret ved vaccinationen.

Men de privat praktiserende læger beholdt det altså, så de i al fremtid kunne kendes på deres Yvernummer - det er der dog næppe mange af dem som i dag ved, at det er det det er.

Men det ville nok være klogt, hvis det offentlige Danmark tænker lidt over sammenhængen, for som vaccinatøren Douglas Quaid sagde, da han af magistraten af Nottingham blev frataget sit Udder Number i 1809, efter gentagne forfejlede vaccinationer: "You steal me of me number, me cow and me livelyhood, but I am not a number, I am a free man! - I put a Pox on you, and your town!" Og det gik hverken værre eller bedre end at en koppe-epidemi netop ramte Nottingham det følgende år, og dræbte mange - og de overlevende var mærket for livet, en del af dem blinde.

Kilder, noteapparat, dokumentation og henvisninger.

Hvis du søger yderligere historisk folkeoplysning, kan jeg anbefale min bog: Til almeen Dannelse!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et af justitsminister Morten Bødskovs gentagne, gentagne, gentagne forsøg på argumenter for en ny Offentlighedslov, indeholdende de udemokratiske paragraffer 24 og 27, er at det skal være muligt at trykprøve lovforslag i det fortrolige rum, inden de slipper ud til offentligheden.

Et argument, der på overfladen lyder meget fint, men når man ser på hvordan det er gået for Offentlighedsloven selv, ses det tydeligt hvordan dette blot er endnu en floskel fra Bødskov.

For den lov er blevet ganske meget trykprøvet - i fuld offentlighed, hvilket så ikke var med Bødskovs gode vilje - og den har vist sig ikke at kunne stå for bare det mindste tryk. Vandet fosser ind, og hvis den båd nogen sinde søsættes går den til bunds med mand, mus & demokrati.

Men på trods af denne helt igennem fejlslagne trykprøve fortsætter Bødskov ufortrødent sit forsøg på at få loven igennem - kun støttet af de som har blikket fast rettet mod mulige ministertaburetter, som godt kan se en nemmere dagligdag uden offentlighedens indblanding. Så har resten - de menige MF'ere - bare at følge trop (jeg har dog allerede skrevet en besked til dem).

Vær med til at sige fra: kom til demonstration mod mørklægning i morgen, onsdag d. 15/5 på Christiansborg Slotsplads kl 16-18.

Vær med til at vise, at den lov ikke har klaret sin trykprøve, og vi ikke bare blindt afgiver muligheder for aktindsigt i centraladministrationens gøren & laden. Tag eventuelt mørke solbriller på, som symbol på de skyklapper Bødskov ønsker at give os på.

Vejret skulle iøvrigt blive fint, i følge DMI - ingen regn, og delvist sol/skyer, op mod 20 grader. En perfekt dag til at vise at vi ikke vil give køb på vigtige dele af vort demokrati.


(og har du ikke allerede skrevet under mod offentlighedsloven kan det stadig gøres ....)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For et par måneder siden lavede jeg et indlæg om twitter cards, og hvordan danske dagblade og businesses i den grad mangler at gøre brug af den mulighed. Det gør de stadig, tragisk, men det er ikke det dette indlæg skal handle om.

For i indlægget kommer jeg til at skrive at det virker ret tydeligt, at gennembruddet [for twitter i Danmark] kommer snart. Og det blev jeg så gået på klingen omkring, da jeg i aftes pushede indlægget:

@leoparddrengen "ret tydeligt, at gennembruddet kommer snart", skriver du. Hvad er dine bedste argumenter? Jeg samler nemlig. :)

— Jonas Delfs (@jonasdelfs) May 12, 2013

Lad mig slå fast med det samme, jeg har ingen konkret evidens for at dette gennembrud kommer snart - der er vi i ren gut feeling - det må man heldigvis godt som superhelt & orakel. Og lige hvad definitionen på snart er, er måske også lidt farlig, men jeg tror jeg mener noget med inden for et halvt år.

Men af ting der giver mig denne gut feeling, er det vel hovedsageligt volumen & kritisk masse. Da jeg for (kun) godt 2 år siden begyndte at være aktiv på twitter, var der ikke mere end en håndfuld aktive journalister. Ikke ligefrem sådan i dag:

Hvor er vi bare mange journalister i DK. Det bliver man virkelig klar over, når man er på Twitter.. #oghvorervibaremangejournaliststuderende
— Mia Jo Otkjær (@_MiaJo) May 11, 2013

Og selvom redaktørerne er sløvere til at komme på, begynder de også i større grad at være repræsenteret. Dermed er de basale betingelser sådan set opfyldt, for at medierne kan begynde også at bruge twitter.

Der er da også sket en hel del, bare over de sidste uger. Og jeg tror den skelsættende begivenhed i Danmark kommer til at stå som bombningen af Bostons-marathon. Her blev det med et tydeligt, selv for tilbagestående Danmark, hvor stor betydning twitter har i nyhedsdækningen.

For mig var de måske mest ikoniske billeder fra CNN, som godt nok havde gang i et mega-SNAFU, som siden blev dækket på The Daily Show. Men her ses det tydeligt, hvordan reporterne knap kan løsrive sig fra deres telefoner, selvom de er på. Og jeg vil godt dele den hemmelighed, at det ikke er deres Facebook-side de er inde og checke ud.

Siden har der så været næsten daglige historier i dasnke medier om twitter - om det er noget vi skal frygte, om det er journalismens død, hvilke politikere som er på twitter, hvad de bruger det til, bla-bla-bla. Ikke vanvittigt indsigtsfulde historier, men de er der - og de er trods alt kommet et stykke videre end da Nynne Bjerre for blot et halvt år siden i Deadline affejede twitter i en bisætning, med at på 140 karakterer gav det sig selv, at det var et ekstremt overfladisk medie.

Så, jo, journalisterne er ved at være på - de er endda begyndt at crowsource

#twitterhjerne Har den autonome venstrefløj taget sig sammen og udtalt sig til noget medie om balladen i nat?
— Nicolas Stig Nielsen (@nsnielsen) May 11, 2013

hvilket nok må betegnes som næste skridt, udover imponerethed af hvor mange der er på twitter, og at der også er politikere.

Og når først journalisterne er på, vil twitter komme til at indgå mere og mere i daglige reportager, og måske endda brugt med korrekt forståelse af mediet, og så vil de brede masser begynde at forstå, at det faktisk ikke blot er et Facebook-light. Selv i Danmark.

Jo - jeg er grundlæggende fortrøstningsfuld på twitters vegne, omkring fremtiden i Danmark. Hellere sent end aldrig. (Spændende om det så også engang betyder at der indføres twitter cards ...)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvis alt går efter Justitsministerens & hans dygtige embedsmænds hoveder, kommer Den Ny Offentlighedslov til anden behandling i Folketinget indenfor kort tid.

Hvis den kommer igennem der, uden ændringer i de foreslåede §§ 24 og 27, ser det ikke godt ud i fremtiden med offentlighed i statsforvaltningen. Så er der kommet så meget elastik, at åbenhed er en hensigtserklæring og aktindsigt basalt set er frivillig.

Rigtigt mange er imod den lov (når jeg siger lov er det de førnævnte paragraffer der er tale om) - medier i særdeleshed, befolkningen i almindelighed og i regeringspartiernes baglande.

Stort set ingen vil udtale sig positivt om den lov - udover Justitsminister Bødskov som endnu ikke, på trods af mange forsøg og opfordringer, har kunnet levere fornuftige argumenter.

Bødskov prøvede så at kaste en luns ud i den seneste uge, for dog at prøve at få kritikken til at forstumme - men det der skulle ligne en imødekommelse er rent spin; han prøvede at få det til at se ud som om at Ombudsmanden efter 3 år skulle evaluere om loven fungerer hensigtmæssigt - men det passer ikke, siger Ombudsmanden selv, han skal alene se om loven overholdes.

Og da problemet er, at loven giver for vide rammer, hjælper det ikke på noget som helst. Hvilket det i øvrigt alligevel ikke ville have gjort.

På trods af dette - at der er udbredt modstand i befolkning og bagland, og der ikke er nogen fornuftige argumenter for - lader det til at der er solidt flertal bag loven. Når man går menige MF'ere på klingen kan man få lavmælte udtryk som "nu er der lavet en aftale" og "nu bakker vi op" - hvor det tydeligt skinner igennem, at det bestemt ikke er en lov de bryder sig om, med de paragraffer.

Således vil regeringens bagland også have fritstillet MF'erne - så de kan stemme som de vil til loven, uden at det har konsekvenser. Det er ikke lige blevet mødt positivt af gruppelederne, som enten ignorerer, eller blot henholder sig til at der er en aftale.

Men her må det slås fast: Medlemmer af Folketinget er altid kun bundet af egen overbevisning og samvittighed. Og denne lov er for vigtig og principiel til at gruppedisciplin kan bruges som forklaring på at stemme for.

Hvis du som medlem af Folketinget vælger at stemme for, er det DIT valg. Og så har du demonsteret hvad din mening om åbenhed er - for altid. Det er da muligt det kan få konsekvenser for dig - karrieremæssigt. Men det er nu engang din pligt som folkevalgt ikke at tage hensyn til det i sager af så principiel betydning som denne.

Jeg sætter derfor denne plads herunder af til at opliste alle de medlemmer af Folketinget som stemmer for, når loven anden behandles - hvis den da altså ikke ændres væsentligt i §§ 24 & 27.

Eftertiden fortjener at vide hvem de demokratisk valgte personer var, som i den grad gjorde op med principper om åbenhed af hensyn til komfort i statsforvaltningen.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.