Leoparddrengens
Public Key

mandag den 29. juni 2015

Rigtige mænd, my ass!

Ingen kommentarer
Hej Movia —

Jeg vil godt gøre opmærksom på, at de reklamer I har på jeres busser er stødende:

Det er ikke noget jeg normalt ville komme rendende med, men I har ligesom åbnet døren, da I gav israelske klagere ret i at opfordring til boykot af ulovlige bosættelser kunne opfattes antisemitisk og dermed være stødende; en afgørelse som i sig selv er antisemitisk & stødende, og som er med til at understøtte pågående krigsforbrydelser (som bosættelserne er).

Og, ja, sådan en åben dør mo jo bruges. Og den her reklame er stødende på mit køn, sexistisk. Og det har ikke noget med at gøre, at jeg har problemer med en god røv eller strip; kendere af bloggen her vil vide at jeg har det fint med nøgenhed og sexarbejde af whatever form, sålænge sexarbejderen har det fint med det.

Men det der støder mig, det for alvor sexistiske, er hashtagget: #rigtigemændmødespåmirage. Der er sgu ingen der skal komme og definere for mig, at rigtige mænd er nogle der går på stripklub. Helt fint med mig hvis mænd går der, men det bliver de ikke hverken rigtigere eller forkertere af. Og at sige andet sige andet støder mig. På mit køn.

Som sagt, ikke noget jeg normalt ville komme rendende med. Men I åbnede selv døren. Røvhuller.

Bedste hilsner
Leoparddrengen

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 27. juni 2015

Muhamedanerland

Ingen kommentarer
Der har vist nok på det sidste været noget hulabula om at Djurs Sommerland ikke opførte sig pænt, så uden egentlig at have sat mig ind i tingene (modern journalism, baby!) tænkte jeg, at det måtte jeg undersøge nærmere.

Så jeg tog til Djurs (hvor er det fucking bare langt væk! og uden wifi!) og fik et interview med direktør Henrik B. Nielsen:

LPD: Goddag, Henrik B. Nielsen, direktør for Djurs Sommerland, jeg forstår I er kommet ud i en regulær shitstorm på det seneste?

HBN: Shitstorm? Narj, det er noget negativt, ikke? Vi synes vi rider på en bølge af succes!

LPD: Så I har ikke haft nogen problemer med, at der er kommet fokus på at I udstiller folk fra et helt kontinent som primitive mennesker?

HBN: Nejda, på ingen måde. Altså, vi viser jo ikke andet end hvad vi altid har gjort, og hvad vores gæster forventer, og det er jo bare hyggeligt, det er ikke for at støde nogen?!

LPD: Men hvis nogen nu bliver stødt over den karikerede fremstilling …?

HBN: Jamen, det gør mig da virkelig ærgerlig og trist at de ikke synes det er hyggeligt. Men jeg føler mig fortrøstningsfuld over at vore gæster gør. Så kan det jo ikke være helt forkert!

LPD: Så I mærker slet ingen negativitet?

HBN: Nej, slet ikke. Faktisk har vi fået så meget opbakning at vi har fået inspiration til et helt nyt land …!

LPD: Ja?

HBN: Ja, vi tænker det skal hedde Muhamedanerland. Og der bliver hovedforlystelsen Bedetæppet. Hvor man har et minut til at ramme så mange som muligt som ligger med bagen i vejret på flyvende bedetæpper med nogle læderkugler. Det skal være bagen, ikke turbanen!

LPD: Og det frygter du ikke vil blive taget ilde op?

HBN: Nejda, slet ikke, det er jo ikke ondt ment, det er bare hyggeligt. Og så bliver det iøvrigt også vores børnepasningsområde for de 3-8 årige, hvor Far & Mor kan aflevere de små, mens de får en kop kaf' eller en fadøl. Tegn Profeten kalder vi stedet,

LPD: Og det tror du ikke nogen vil opfatte som om I er ude efter at trampe på deres følelser?

HBN: Nejda, slet ikke, for det vi jo ikke. Det er meget pædagogisk og vildt hyggeligt. Og vi har både lavet tegninger man kan tegne efter og nogle som man bare skal farvelægge!

LPD: Så du er ikke bange for I kommer til at gå for langt?

HBN: Jo, altså, vi måtte jo faktisk pålægge os selv noget selvcensur …

LPD: Fortæl!

HBN: Jo, vi havde jo planlagt et Romaland. Det var ellers vildt morsomt, med Undgå Lommetyven

LPD: Ja?!

HBN: Men så var der også Flaskesamleren. Hvor man skulle samle så mange dåser og flasker man kunne på et minut, mens der blev kastet gammel salat & tomater og den slags på én (stop spild af mad!). Og hvis man fik samlet nok kunne man få en Romadukke, med tøj fyldt med tyvekoster, med hjem!

LPD: Men det var så lidt over grænsen?

HBN: Ja, fordi nu havde Tivoli jo så den her sag med pantsamleren og Build-a-Bear, og så ville det virke som om vi gjorde nar af dem. Og det går jo ikke. Det er jo meningen vi allesammen skal kunne hygge os!

LPD: Jeg er ret glad for I er så ansvarsbevidste!

HBN: Jamen, for pokker, det skulle da bare mangle! Det vigtigste er sgudda at vores kunder hygger sig!

Og det må man sige de gør, der i hottentotkannibalgrydekarussellen. Og det skal der i hvert fald aldrig nogensinde laves om på. Og negre kommer der jo alligevel ikke ret mange af.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 25. juni 2015

Et forslag til Den Kongelige Undersøger

Ingen kommentarer
Det er egentligt blot en gentagelse fra min side, men det er svært at komme uden om at tiden er ideel til tanken, så here goes:

Kære Lars Løkke, for tiden Kongelig Undersøger af Gud's og Majestætens Nåde —

Dit mandat er lige for tiden, at kigge på om det er muligt at danne en regering med dig som statsminister. Og det er du jo så forpligtiget til at undersøge, så det synes jeg helt bestemt du skal gøre.

Men undervejs synes jeg du skal tænke lidt over — og måske lufte tanken for dine forhandlingspartnere — at statsministeren jo på ingen måde behøver være et medlem af Folketinget. Det er der faktisk ingen ministre der gør.

Ja, rent faktisk vil jeg vove den påstand, at hele den her tanke om magtens tredeling, faktisk hele grundloven & tanken om repræsentativt demokrati, giver en hel del mere mening, hvis man i tanken adskiller Regeringen fra Folketinget.

Og ser Regeringen som en adskilt størrelse, som regerer landet efter de love Folketinget har udstukket. Og kan komme med forslag til nye love, men uden at have nogen automatisk base i Folketinget, forslagenes skæbne afgøres udelukkende på basis af fornuften i forslaget, ikke på basis af hvilket parti den siddende minister tilfældigvis er tilknyttet, for ideelt set er høn slet ikke tilknyttet et parti.

Og Folketinget kan arbejde fordomsfrit på kryds & tværs i forhold til de enkelte sager, for ingen partier "er i regering". Det er de alle og samtidigt er de alle i opposition. Bevares, et flertal har valgt ikke at udtale mistillid til Statsministerens virke, men det er sådan set også hele bindingen.

Man kunne endda forestille sig at partiernes magt ad åre blev indskrænket, og stillingtagen til det enkelte lovforslag i stigende grad var op til det enkelte Medlem af Folketinget, som det jo også så smukt hedder sig at det er i Grundloven.

Ja, jeg ved godt det hele lyder utopisk, men tænk lidt over det. Tiden har aldrig været bedre. Der er tale om et Folketing der stritter i mange retninger, hvor det næststørste parti udtalt har mere tilfælles med hvad der tegner til at blive oppositionen, end med regeringen som den enten skal indgå i eller holde hånden under.

Og der er udsigt til en Regering, hvis dit nuværende mandat skulle holde vand, hvor Statsministeren samtidigt er leder af det tredjestørste parti. Som oplevede enorm tilbagegang ved valget, først og fremmest fordi lederen — ja, det er dig, Lars — ikke nyder tillid blandt partiets normale vælgere. Og slet ikke nyder tillid i nationen som sådan.

Tænk hvor stort det ville være, hvis du i situationen kunne sige, "Jeg er blevet givet den store tillid at foreslå hvem jeg synes ville være bedst til at danne en Regering, og jeg har foreslået hendes Majestæt at dette er ikke mig selv, men ——, som jeg mener besidder de rette egenskaber i denne for vort land så vigtige tid, og som Folketinget har udtrykt tillid til", etc.

Så ville man kunne forstå at du er i politik for landets ve & vel, ikke for at deltage i et magtspil hvor det handler om at du selv skal blive overhunden med det største ben. Hvilket kan være lidt svært ellers. Og, undskyld, hvis det lyder som om det er rettet specielt mod dig, det er såmænd en generel tanke. Det er bare som om du får den til at udkrystalliseres lidt tydeligere?

Og hvem skulle så være Statsminister? Well, der er jo pludseligt mange muligheder, vel op mod 4 millioner. Eller — egentligt kan jeg ikke huske noget om at Grundloven specificerer det skal være en dansk statsborger, det ville faktisk være underligt vis den gør det, det skal blot være en som ikke har Folketingets mistillid, vel. Så mulighederne er vel egentligt oppe i milliarderne.

Men det vil nok være meget fornuftigt at satse på en som forstår danske forhold, og måske netop den splittelse vi tilsyneladende oplever i øjeblikket. Så, nej, jeg tror ikke Howard Bamsey er et godt forslag, jeg kan se du lige overvejede ham et øjeblik.

Hvis jeg nu skulle give et forslag — selvom jeg jo på ingen måde er Kongelig Undersøger — så ville jeg foreslå Hendes Majestæt at udnævne Niels Hausgaard til Statsminister. Men han gider nok ikke. Det er jo et job for blegfise.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 10. juni 2015

Operation Crazyland

Ingen kommentarer
Hvor: Situationsværelse B i Statsministeriet
Hvem: Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Søren Pape Poulsen, Karsten Lauritzen, Brian Arthur Mikkelsen, Martin Henriksen
Hvornår: Nu. Lige nu.

HTS: Velkommen allesammen, som I nok …

LLR: Nu afbryder du igen!

HTS: … I nok ved har vi en fælles opgave i at begrænse asyltilstrømningen, og da det — på trods af en gevaldig indsats fra alle parter — ikke lader til at Befolkningen helt har fanget alvoren er det på tide vi træder i karakter! Sammen!

LLR: Hovedsagen er at jeg bliver Statsminister, så tager vi den dér fra!

MH: Det hele er vel meget enkelt, vi skal bare lukke grænserne for østeuropæere, muslimer, sigøjnere, socialister og pak. Hvor svært kan det være?

HTS: Rolig nu, og du skal nok få lov, Lars. Til at sige noget altså. Men vi er vel enige om: problemet er at Danmark er blevet et alt for tiltrækkende land?!

LLR: Og det er din skyld, Helle!

HTS: Ahr, nu synes jeg nok …

LLR: Nu afbryder du igen!

HTS: … nok lige du strammer den! Jeg har da for eksempel fået Danmark ned fra at være Det Lykkeligste Folk, til kun at være nummer 3!

LLR: Men da vi kom til i 2001 lå vi meget længere nede på listen. Eller ingen havde ihvertfald hørt om den!

HTS: Men vi kom op og lå nummer 1 …

LLR: Nu afbryder du igen!

HTS: … nummer 1 under dig, Lars!

LLR: Det er ligemeget, det er stadig alt for højt. Bare se på Noma! Der er alt, alt for meget at komme efter!

HTS: Noma er faktisk også røget ned på en tredjeplads under mig!

LLR: Nu er det jo ikke tal det handler om, men …

HTS: Jeg prøvede jo også at afskrække dem med at sige at de skal arbejde. Men det viser sig sgu at de gerne vil arbejde!

SPP: Ikke som vores dovne hunde herhjemme. Sådan nogle folk kunne vi godt bruge!

LLR: Nu er du dum, Søren. Det er skide unfair at de vil arbejde!

BAM: Jeg tænker, Noma, det må vi kunne gøre noget ved. Kan vi ikke sprede et rygte om at maden er vildt ulækker. At man har fundet et eller andet i den. Myrer for eksempel?!

HTS: Det er en skidegod idé, Brian, det er ligesådan noget jeg tænkte på vi skulle finde frem til. Gøre Danmark så uattraktivt som muligt for asylsøgerne! Her skal ikke være noget at komme efter!

BAM: Operation Crazyland!

MH: Crazyland?! Det lyder meget engelsk?!

BAM: Kan I ikke huske den Olsen Banden? Hvor Danmark skal gøres til turistparadis? Operation Daisyland kalder de det. Vi skal lave det modsatte!!

HTS og LLR: Skidegodt Brian!

MH: Hvis vi nu kan få lukket Tivoli?

BAM: Vi skal bruge 100 milliarder liter vand, en badeand, 2 symaskiner …

KL: Haha, Crazy Daisy, det er ret sjov, din plan er ligesom Crazy Daisy!

MH: Og den lille Havfrue?

LLR: Af med hovedet!

HTS: Jeg får sendt jægerkorpset ind imorgen!

SPP:
ST©P
NAZI
HAV
FRUE


KL: Og Christiania?

MH: Pia har faktisk talt om at flytte ind derude. Hun siger at så kan hun altid komme af med Justitsministeren.

LLR: Så skal folk nok holde sig væk!

BAM: (Jeg skal bare lige nå nogle indkøb først.)

HTS: Jeg tror vi er ved at være …

LLR: Nu afbryder du igen!

HTS: … være dækket ind.

LLR: Desværre er det jo mest turister vi rammer?

MH: Same shit, turister er bare terrorister med penge!

KL: Enig, turist eller terrorist, tomato, potato!

BAM: Men nu får jeg faktisk en idé! En rigtig god idé!! Er der nogle af jer der har set Wake the Dog?

Alle: ??

BAM: Det er en film, hvor USAs præsident lader som om USA er i krig med Albanien, for at blive genvalgt. Og får medierne og hele landet til at tro på det!

MH: Hed den ikke Whack the Duck?

BAM: Nej, Wake the Dog. Jeg kan ikke helt finde ud af det, nok noget med at vække svinehunden. Men det er da det vi gør!

KL: Hvad hjælper det nu at der kommer krig i Albanien? Så kommer der jo bare flere flygtninge?!

MH: Muslimer, endda!

BAM: Nej, for pokker, vi laver jo krig i Danmark! Borgerkrig. Så skal de sgu nok holde sig væk!

HTS & LLR: Skidegodt, Brian!

SPP:
ST©P
NAZI
FLYGT
NINGE


BAM: Altså, vi gør det jo ikke i virkeligheden. Vi lader bare som om!

MH: Men hvordan gør vi det overbevisende?

BAM: I filmen sætter de det hele op som en hollywoodproduktion, så hvis vi har nogen der…?

LLR: Lars von Trier?

HTS: Han tør sgudda …

LLR: Nu afbryder du igen!

HTS: … sgudda ikke. Men jeg ved det! Bornedal er ledig!!

LLR: Alting falder i hak!

BAM: Det er jo helt genialt!!

SPP:
ST©P
NAZI
BORNE
DAL


MH: Men hvad med vores journalister, vil de ikke ødelægge det?

HTS: Ej, de får ikke noget at vide. Vi har jo Offentlighedsloven!

LLR: Vi poster bare nogle videoer på Facebook, så har de noget at gå op i!

BAM: Men, det allermest geniale … Det her bliver du glad for Lars!

LLR: Ja?

BAM: I Wake the Dog var der en video om nogle sko! Jeg tænker det er lige noget for dig. Men du synger om hvor dyre sko er i Danmark. Det skal nok få flygtningene til at tænke sig om en ekstra gang, også!

LLR: "2.000 kr. Tja, hvad kan man få for de penge?" I luv it!!

Og således fortsætter planlægningen i det skjulte, men nu gider vi ærligt talt ikke dem mere. Men når borgerkrigen kommer, så ved vi hvorfor. Og tager det helt stille og roligt. For vi ved jo godt at selvom man er født i en svanerede, så gælder det om at fylde den med lort.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 28. maj 2015

Panoramaperspektiv

Ingen kommentarer
Meget af dagen i dag har handlet om en mand mener at have hørt om, som sagde sit job op, fordi det ikke kunne betale sig for ham at arbejde, egentlig findes.

Der fandtes så en mand, har det vist sig Eller der fandtes ihvertfald en historie fra en direktør.

Men hvad jeg faktisk synes er mere interessant end om manden fandtes eller ej, er hvad historien egentligt handler om: den handler om en mand, der gerne vil have mere i løn, fordi han syntes 1.000 kr mere end hvad han fik på kontanthjælp er for lidt. Og om at direktøren er træt af at hans medarbejdere kan bruge kontanthjælpen til at presse ham på lønnen.

Det kan jeg da sådan set godt forstå, for det ville da nok være meget godt at kunne slippe billigere, og er sikkert ihvertfald irriterende at skulle gå at høre på.

Og det er jo rigtigt: vi har ingen lovgiven mindsteløn i Danmark, den er de facto sat af kontanthjælpens størrelse, så den ligger lige lidt over hvad man kan få på kontanthjælp (hvis man ser bort fra enkeltstående særtilfælde). Det er mere eller mindre en økonomisk lovmæssighed der gør det, som er begrundet i at det kan betale sig at arbejde. Lige akkurat.

Så når Løkke med flere taler om loft over kontanthjælpen, så handler det ikke om — som de siger — at det skal kunne betale sig at arbejde. For det kommer ikke til at kunne betale sig mere eller mindre af den grund:

Der vil nemlig ske det, at de facto mindstelønnen vil falde tilsvarende, efter lidt tid.

Og det kan der sikkert være mange der mener vil være en rigtig god idé, for konkurrenceevne og den slags. Der er så nok heller ikke nogle af dem der lever på mindsteløn.

Men det ville nu engang være mest ærligt at sige det er det handler om. Omend det ikke ville lyde så smart.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 16. februar 2015

We all float down here

1 kommentar
I går kom jeg med et humøroptimistisk tweet, og jeg egentligst syntes Danmark havde klaret sig OK gennem de seneste dages begivnheder, ihvertfald syntes jeg det var begrænset hvad jeg havde set af hysteri.
Et respons gjorde dog opmærksom på, at for eksempel Søren Pind ikke havde det sådan; eller måske rettere, at han prøvede at skabe sit eget hysteri:
Men son jeg måtte sige, ham tror jeg ikke jeg kan overbevise om noget som helst. (Og tænkte for mig selv om dengang jeg mente han var med til at skabe antisemitisme, da han mente kritik af Israel var forkert, fordi det det var anti-semitisme. Et sørgeligt aktuelt indlæg.)

Og så i dag så jeg dette RT'et fra ham:
Først tænkte jeg, at det da egentligt var usmageligt, at Søren Pind ikke kunne forestille sig, at den døde, hvor meget usselryg han end var, ikke også skulle kunne have famile og venner, der havde brug for at sørge, lige meget hvor slem en handling han i øvrigt havde stået for.

Men så kom jeg til at tænke nærmere på, hvad Pind egentligt skrev. Billeder vi ikke vil se? For det første, hvem er vi? For det andet:
Men så gav jeg mig til at tænke på, hvis nu der var et billede jeg ikke ville se, hvad skulle det så være? Og straks faldt et billede af Søren Pind mig ind — og det er ikke en bestemt inkarnation af Søren Pind, der er mange, men de er alle slemme.

Grunden til jeg meget gerne vil slippe for at han i tide og utide dukker op, er at hver gang jeg ser ham er reaktionen den samme: først kommer jeg i godt humør og morer mig over håret, minerne og udseendet; men derefter går morskaben over i skræk og rædsel: over hykleriet, idiotien, tankegangen. Og det sker hver eneste gang.

Faktisk, kom jeg til at tænke på, har jeg det med Søren Pind, som drengene i Stephen Kings horror-mesterværk It (Det Onde) har det med monsterklovnen Pennywise.

Analogien er faktisk så god, tænkte jeg, at jeg burde skrive et blogindlæg om det. Hvis bare, hvis bare, det endda var sådan, at Søren Pind kunne gøres til et anagram af Pennywise, ville det være perfekt. Og så studsede jeg.

Søren Pind. Pennywise. Anagram.

And I give you:

Sywen Pine / Pennørids

Der er tydeligvis noget der er lost in translation, men det kommer sådan set ikke bag på mig. Slet ikke.

Det er close enough for me. Og nu ved jeg så også hvem det mystiske 'vi' i Sywen Pines tweet er … We all float down here!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 4. februar 2015

Kvalmende valutafortælling

Ingen kommentarer
I disse for vort land så interessante tider, hvad angår vores valuta & vores renter, er der en klar fortælling medierne elsker at viderebringe:

Onde, blodtørstige, skruppelløse valutaspekulanter har set mål i den danske krone, og går nu efter den i jagten på simpel profit, uden at tænke over følgerne for stakkels Danmark, hvis kronen skulle blive opjusteret og vi alle sammen bliver rigere, men får sværere ved at sælge vore varer, hvilket vil koste os dyrt i arbejdspladser.

Det er sådan set ikke fordi der er noget galt i logikken, men perspektivet og værditilskrivningerne er helt syge at høre på. Ikke fordi jeg skal forsvare valutaspekulanter — synes det er en trist beskæftigelse at have, og iøvrigt er de formentlig ganske ligeglade med hvilke mærkater der klistres på dem.

Men fortællingen bidrager bare til et ganske skævvredet billede, der atter fremstiller Danmark i et glansbilledagtigt lys som en forfulgt uskyldighed.

Man kan også prøve at give et mere nøgternt billede af situationen:

I gennem snart en årrække har DKK fremstået stærkere end EUR, ikke mindst på grund af den måde Sydeuropa blev ramt af finanskrisen. Så for at fastholde fastkurs-politikken har vi kørt med lavere renter end euro-landene — for at opretholde balancen.

Nu har €-centralbanken så valgt køre løs med seddelpressen, for at prøve at få gang i de europæiske hjul. Noget de skulle have gjort for længe siden. Dette svækker naturligvis euroens værdi yderligere. Men det er ikke noget der egentligt svækker den danske krone, men på grund af fastkurspolitikken følger vi med ned.

Dette får dem der interesserer sig for den slags til at komme til den egentligt ret åbenlyse konklusion, at DKK er undervurderet. Og når noget er undervurderet så køber man.

Kald det ondt og blodtørstigt, men det er helt gement sådan markedet fungerer. Det er ikke valutaspekulanterne der i dette tilfælde prøver at skabe en ubalance; ubalancen står Danmark selv for, i form af vores fastkurspolitik, og i form af at vi ikke trykker penge som i €-zonen. At kalde valutaspekulanterne for onde & blodtørstige, svarer til at skælde ud på vandet der løber gennem en sluse der er i stykker.

Hvad der gør situationen speciel er at Nationalbankens sædvanlige træk, at sætte renten ned, på grund af den i forvejen vanvittigt lave rente, vil bringe os langt ind i negativt renteland, et uudforsket territorium, hvor udlandet betaler os for at låne penge. Here be dragons.

Eller man kunne droppe fastkurspolitikken, som ville føre til det i starten omtalte scenarie, hvor vi godt nok bliver rigere, men får dårligere konkurrenceevne og mister arbejdspladser. Og hvor fortællingen i medierne igen kammer over, for hvordan kan de onde spekulanter dog gøre det mod os?!

Hvortil man glemmer, at det i øjeblikket altså er os, der opererer med en for lavt sat valuta: så det er os der i øjeblikket nasser konkurrenceevne & arbejdspladser af resten af verden. Noget Kina i årevis er blevet skældt ud for; men det er åbenbart fint når vi selv gør det? (Det har nok også lidt mindre impact på den globale økonomi, men at påstå det er synd for os er sgu lige grumt nok.)

Nej, jeg har det virkeligt svært ved den måde medier fortæller historien på. Og iøvrigt med sprogbrugen, som er gearet til at nogen vil gennemtvinge en devaluering af kronen, og dermed i langt de fleste tilfælde giver et omvendt billede af hvad der sker. For eksempel kan man vel dårligt kalde kronen under pres — om noget er under pres er det fastkurspolitikken.

Selvom jeg sådan set tror at de første obligationsopkøbere er ganske godt tilfredse med den kursgevinst de har fået. Mens de sidst tilkomne nok ender med at brænde nallerne. Men sådan er det jo altid i det game.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 21. december 2014

Lidt seriejuleunderholdninganbefalinger

Ingen kommentarer
Her i juledagene kan man jo godt trænge til at komme lidt væk i tid & rum, og det skulle de to serier jeg her anbefaler nok kunne hjælpe til. Begge er ganske nye — og jeg har selv hygget mig gevaldigt med dem den seneste uges tid.

Marco Polo — Netflix Exclusive
Jeg skal være ærlig; det er meget begrænset hvor meget jeg kender til Marco Polo, udover hvad jeg lærte i skolen og det er ikke ret meget; og så fandt jeg ud af i Venedig at de er helt vilde med ham.

Det endte jeg så også med at blive, eller ihvertfald med serien om ham (og en masse andet). Omend jeg syntes første afsnit startede lidt trægt, så sluttede det smukt og fik mig til at tænke på Frankie Goes to Hollywoods Welcome to the Pleasuredome. Og siden var jeg solgt.

Hvis man husker firser-storserien Shogun er der mange lighedspunkter (omend man ikke lærer så meget kinesisk/mongolsk som man lærte japansk i Shogun).

Historien er kortfattet at Marco er på handelsrejse med sin far og onkel, hvor de falder i unåde hos Kublai Khan; for at formilde khanen efterlades Marco i hans varetægt, og Kublai lærer hurtigt at sætte pris på Marcos måde at se tingene på udefra og ligefremt. Desuden har han problemer med sin søn og Marco har problemer med sin far, så de får er relativt nært forhold.

Men det er en meget fremmed, multikulturel verden Marco er havnet i, han må lære at agere i disse nye kulturer, og navigere blandt hoffets intriger og klare sig i de væbnede konflikter med resterne af Song-dynastiet, hvis knælerfascinerede kansler ikke vil bøje sig for den mægtige khan.

Heldigvis trænes Marco af en blind shaolin-munk, og får venner, veninder og fjender. Det er altsammen ret fedt, ligesom det heller ikke skader, at vi får indblik i harems opbygninger og konkubiners mange funktioner.

Det kunne muligvis lyde som et værre rod sammen, men det fungerer forrygende. Jeg så seriens 10 afsnit på 3-4 dage, og jeg glæder mig vildt til næste sæson. En af de absolut bedste serier  — hvis ikke den bedste — endnu, efter min mening.

Ascension - mini-serie på HBO Nordic
Ascension er kun i 3 afsnit på ialt godt 4 timer; oprindeligt var den vist sat til at være i 6 afsnit der skulle køre ugentligt, men den endte altså i 3, som blev fyret af i USA fra den 15.-17. december.

Her skal vi en anden vej end Marco Polo — en helt anden vej. Præmissen er, at der under Kennedy, i al hemmelighed, blev sendt et interstellart koloniskib afsted fra jorden, mod Proxima Kentauri; det er nu, 51 år efter, nået ca halvvejs, og er således omkring sit point-of-no-return, da der begynder at ske sære ting om bord. Der lægges ud med at en ung kvinde findes død på deres kunstige strand/pool.

Samtidigt følger man den hemmelige mission control på jorden — og man forstår efterhånden at missionen har flere lag.

Det er en fascinerende og tankevækkende historie, som jeg på ingen måde vil spoile, så vil derfor ikke fortælle mere om den. Men en stor del af fascinationen er tanken om de her 600 mennesker, som i mere end én generation har lavet i dette fartøj og skal have det til at fungere socialt. Her giver den lidt mindelser om Battlestar Galactica — en tanke der understreges af, at No 6 derfra, Tricia Helfer, har en bærende rolle i Ascension.

Pudsigt er det også med springet mellem skibet og jorden, der føles som et spring i tid, da de på skibet stadig med 60'er tøj og teknologi.

Manuskriptet er ikke uden ting man må undre sig over — de ændrer sig dog undervejs, eller ihvertfald måden man må undre sig. Men i det store hele fungerer det fremragende, og det sidste afsnit var ganske forrygende.

Så der er ihvertfald lidt tip givet videre. Er din smag i retning af min er begge sikre valg til julen. (Og skal jeg pege på en kryptisk rød tråd imellem serierne, må det blive noget med Hassan-i-Sabbah og noget han holdt af at sige i Alamut, men længere vil jeg ikke gå.) 

Ceterum censeo Facebook esse delendam.