Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 4. december 2010

Andersens Julehemmelighed, 4. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]


Klik her for tredje afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Og her for Andersens Julehemmelighed, 1. december
Her er næste afsnit, Andersens Julehemmelighed, 5. december.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Use the Force, Anders!

4 kommentarer
Jeg kunne ikke lade være...

[Opdatering, 10/3 2011]: For mere i samme stil, så check billedet af vor nye assimilationsminister.
[Opdatering, 1/4 2011]: Og for at det ikke skal være løgn er der jo nu kommet endnu et portræt af vor tidligere statsminister, Den Store Bingovært, Anders Fogh Rasmussen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Portrætfusk

Ingen kommentarer
Okay - jeg indrømmer det. Jeg romatiserede lidt på sandheden i går, da jeg påstod at det var det officielle Anders Fogh-statsministerportræt jeg bragte. Det var det nemlig ikke - jeg havde fusket lidt med at få den gode Anders Fogh til at gå i takt med tapre Nordkoreanske tropper. Og det var jo helt galt.

Eller var det? For efter det rigtige, officielle portræt blev offentliggjort har noget kørt i baghovedet. Og det slog mig nu - mens jeg vaskede op - at det nye billede da også minder en del om Nordkorea - om den der stil som man ellers kun finder i glansbillederne af Kim'erne - hvor naturen også skal indgå på en helt særlig måde? Er jeg helt forkert på den? Eller er jeg bare for ensporet - det er jo ikke første gang vore  regeringsledere har fået mig til at tænke på Nordkorea.

(Og jeg spekulerer altså stadig over hvad stjernen i mellem bøgebladende over Fogh betyder - er det Julestjernen selv, som viser vej til Frelseren?)

[Opdatering]: Se i øvrigt også min nytolkning af billedet.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tip: Lækker indisk færdigmad - Saritas

Ingen kommentarer
I den sidste uges frost har jeg fået mere & mere lyst til en god gang indisk mad at varme mig på, som en gang murgh makhni (butterchicken), eller noget.

Men jeg har ikke haft energien til rent faktisk at lave det - som jeg sjældent har, når det kun er mig selv der skal laves mad til.

Så i går aftes var jeg ude for at finde et eller andet hurtigt, enkelt og varmt - uden at jeg havde de store forventninger. Men jeg valgte at gå i Irma, for da lige at se på deres udvalg i den henseende. Og opdagede så, at de har fået nogle indiske færdigretter, som udfra pakken at dømme var ganske tiltalende.

Så det måtte jeg jo prøve - der var fire varianter (Tandoori Chicken, Tikka Masala, Lamb Curry og Chicken Vindaloo). Jeg endte op med at købe en Lamb Curry og en Chicken Vindaloo (eller Lam Curry og Kylling Vindaloo, som ser står på pakkerne - det er nemlig norsk færdigmad, fandt jeg ud af!)

To pakker fordi jeg følte mig trængende - stadig på grund af frosten - og der ikke er noget værre end når pakker med færdigmad viser sig at være for små. Pakkerne her virkede nu pænt store.

De koster 40 kr per pakke, så det var lidt en udskrivning og et sats. Altså - ikke fordi 40 kr er meget i sig selv, hvis kvaliteten er god, slet ikke. Men meget færdigmad er billigere - og heller ikke af en kvalitet til 40 kr.

Nå, men hjem og smække Chicken Vindalooen i fryseren, og Lamb Curry 11 minutter i mikrobølgeovnen. Retten var delt i 2 rum, i den ene var basmatiris, farvet gule af gurkemeje, og i den anden del var currysovsen med lam. Det så ganske fint ud.

Og efter de 11 minutter spredte sig en dejlig duft af indisk mad. Rimeligt genialt fuldte der en pose med krydderi med, som man selv kunne tilsætte efterfølgende - og dermed efter hvor meget man nu valgte at hælde i, selv sætte styrkeniveauet for retten.

Jeg kan godt lide at der er lidt power i (og det var jo koldt!), så jeg forsøgte mig med 2/3-dele, tror jeg det var. Og fik også en pænt stærk ret ud af det. Ikke for meget, men der hvor det er lige ved at være over stregen.

Herligt i en færdigret! Og smagen i øvrigt var rigtig lækker og ganske autentisk, ligesom råvarerne der var brugt virkede ganske reelle - såvidt man nu kan bedømme det i en Lamb Curry. (På pakken skriver de da også at maden er håndlavet og uden tilsætningsstoffer - men den slags ved man jo aldrig om man kan stole på. I dette tilfælde kunne jeg nu godt tro på det.)

Faktisk sad jeg bagefter tilbage med det indtryk at jeg havde købt indisk takeaway fra en restaurant - og så må man sige, at 40 kr ikke er galt, tværtimod. Og den anden pakke, Chicken Vindaloo'en, blev der ikke brug for i går, så den fyrer jeg nok af i dag.

Hvis man gerne lige vil pifte retten lidt op, og give den et friskere indtryk, tror jeg det kan betale sig lige at købe noget frisk koriander, og drysse over. Det vil jeg ihvertfald prøve næste gang.

Så det vil jeg altså godt anbefale - selvom jeg nok ikke havde regnet med at jeg skulle få dækket mine indiske lyster via Norge. Men de har nu i øvrigt også et sympatisk site, Saritas / Taste of India.

[Opdatering]: Se eventuelt også indlægget Tikka Masala i Fakta.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Blod i en nøgen mandekrop

Ingen kommentarer
Ja, der er jo nok nogenlunde ligemeget blod i en nøgen mand, som i en påklædt. Men overskriften gør ligesom det hele lidt sjovere...

Men altså, det er ikke fordi jeg er gået hen og blevet vampyrbøsse, men det er dagens spørgsmål i bloddonor julekalenderen: Hvor meget blod er der i en mands krop. Med valgmulighederne 4 liter, 5 liter og 8 liter.

Og det rigtige svar er 5 liter (hvis 6 liter havde været en mulighed havde jeg været usikker, for jeg mener man plejer at sige 5-6 liter for mænd). Egentligt kommer mængden af blod man har i kroppen an på ens vægt, og det er da også derfor man skal veje mindst 50 kg - ellers bliver det for stor en mængde der tappes, når man fylder standard posen på 450 ml blod op.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 3. december 2010

Andersens Julehemmelighed, 3. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Nu er jeg jo nærmest kommet på forkant med udviklingen, igen. God fornøjelse!

Uafklarede spørgsmål fra andet afsnit:
  • Hvorfor er det kun Tage der må åbne hoveddøren?
  • Hvordan kan en håndværker komme før man har ringet?
  • Kan Putte virkelig skrive stil? Og hvad er det der hænger og dingler?
  • Vil det nogensinde lykkes Julemand 39 at trænge igennem dette orgie af Julefjendtlighed?
  • Og hvorfor skal Fritz undgå spejle?

Klik her for andet afsnit af Andersens Julehemmelighed.
Og her for Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her er næste afsnit, Andersens Julehemmelighed, 4. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fortrinlig dokumentation

Ingen kommentarer
Det er nok på grund af drengens alder, fordi han var 11 år, og dermed på alder med min ældste. Og man dermed kan identificere sig mere med det. Men sådan en historie som den, med drengen der bliver kørt ned i en jernbaneoverskæring - den går mig altså på.

Egentligt tænker jeg som regel, når der sker ulykker i overskæringer, at folk dog må være godt dumme for at det kan ske - jeg er ret kynisk analgt med nogle ting. Og det tænkte jeg sikkert også denne gang, og derfor følte jeg mig nok heller ikke så påvirket af historien i morges.

For jeg husker sådan nogle overskæringer som noget, hvor der er en masse bimlen og bamlen, indtil der kommer et tog, som i øvrigt også larmer og bruger horn.

Men efter at jeg så TV2 Nyhederne kl 12 i dag, har jeg set lidt anderledes på det. For her kommer netop - tilfældigt - et tog forbi under et interview ved den selvsamme overskæring. Og ganske vist er der lidt bimlen da bommen går ned, men da den først er nede er der stille - helt stille. Indtil toget næsten et minut efter passerer på en brøkdel af et sekund, stort set uden varsel og næsten lydløst.

Efter at have set det klip, kan jeg sagtens forstå hvordan en 11 årig på vej til skole med sine søskende, og med sne på jorden og sikkert godt humør kan undgå at lægge mærke til at der er fare på færde. Og brutalt blive revet ud af denne verden - sandsynligvis uden på noget tidspunkt at være klar over hvad der skete, før han var død. Og minder alle os forældre om, hvor lidt der skal til.

Se det - se interviewet og passagen, men se det hele, fra ca 1:15 inde til efter 3 minutter - for det er den lange stille periode som er dræberen. Noget af det bedste dokumentation jeg har set længe - og det virker sikkert kun fordi det er et tilfælde. 

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Foghs Statsministerportræt

Ingen kommentarer
Det er netop blevet afsløret:













[Opdatering]: Se også dette alternative bud på statsministerportrættet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En Familie

3 kommentarer
En Familie - udfra traileren at dømme er der dømt drama. Jeg får en fornemmelse af at den godt kan blive noget stort. I det jeg har om filmen skriver de selv:
En Familie er en rørende og moderne fortælling om komplicerede familierelationer, den nye kone, de nye børn og om at rive sig løs og finde sin helt egen plads i historien. Læs mere om filmen på Facebook, og se den i biografen fra d. 24. februar 2011.
Så synes jeg nu traileren ser mere interessant ud...

Jeg kan tilføje at filmen er instrueret af Pernille Fischer Christensen og der medvirker blandt andre Jesper Christensen, Lene Maria Christensen, Line Kruse, Pilou Asbæk, Anne Louise Hassing. (Sikke mange gange Christensen?)

Af SEO hensyn kan jeg også nævne at man i traileren ser både Lene Maria Christensen nøgen og Pilou Asbæk nøgen.


(sponsoreret klip)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 2. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Jeg er lidt bagefter - men tilsyneladende er der en som poster på YouTube løbende, og det er jeg ikke sen (okay lidt sen, måske) til at udnytte:

Uafklarede spørgsmål fra 1. afsnit:
  • Hvad er der galt med fjernsynet i decmber måned?
  • Hvorfor er julekataloger noget griseri?
  • Hvorfor må Putte ikke komme ud i dagens lys?
  • Hvilken dyster hemmelighed bærer familien Andersen på?
  • Hvad er der mon nede i kisten?
  • Kan Julemand Andersen klare denne fortvivlende opgave?
  • Hvem i alverden er Fritz?


Og her kan du se første afsnit af Andersens Julehemmelighed.
Og her for næste afsnit, Andersens Julehemmelighed, 3. december.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Malaria og karantæne

Ingen kommentarer
Jeg fremturer med svarene på bloddonor julekalender konkurrencen.

Spørgsmålet er i dag, hvor lang tid man får karantæne i forhold til bloddonation, hvis man har rejst i et malariaområde - 1 måned, 3 måneder eller 6 måneder.

For det første er det vigtigt at slå fast, at hvis man nogensinde har haft malaria, må man ikke give blod, ligesom der findes særlige regler hvis man de første 5 leveår har været i malariaområder.

Men for helt almindelige ferierejsende gælder, at man ikke må donere blod de første 6 måneder efter en rejse til et malaria-område.

(En pudsig ting: Malaria kaldtes også på dansk Lollandsk Syge eller Lollandsk Feber, fordi sygdommen faktisk eksisterede på Lolland/Falster i første halvdel af det 19. århundrede.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 2. december 2010

De skal ud af landet!

6 kommentarer
De nye pointregler for permanent opholdstilladelse (ikke at forveksle med de nye pointregler for ægtefællesammenføring) har medført at det i dag er stort set umuligt at få permanent opholdstilladelse - i september fik således kun 1 (én) af 70 ansøgere tildelt det gyldne papir.

C.E.F. Weyse - udvist
Men det betyder også, at folk som er kommet til landet under gamle regler nu ikke skal tage for givet at kunne blive her. Således også de mange kunstnere som kom hertil i Guldalderen. De første står således allerede til at blive udvist, fordi de ikke har sørget for at forny deres midlertidige opholdstilladelse - jeg har erfaret at det drejer sig om komponisterne Friedrich Kuhlau og Christoph Weyse.

Det havde jeg først lidt svært ved at tro kunne være rigtigt, så jeg kontaktede Søren Espersen fra Dansk Folkeparti:

LPD: Søren Espersen, er du klar over at det nye pointsystem gør, at to komponister som regnes som noget af  det mest ærkedanske, skal udvises?

SE: Ja.

LPD: Og det har du ingen problemer med?

SE: Alstå, nu vil jeg ikke kommentere på enkeltsager, men jeg har det sådan set fint med at de ikke skal fylde op og tage plads fra rigtige danskere.

LPD: Men de er jo døde for mere end 150 år siden?

SE: Ja, men det ændrer virkelig ikke ved at regler er regler.

LPD: Kuhlau ville jo, hvis han var født i dag, være EU borger? Er det ikke godt nok?

SE: Kuhlau var født i kongeriget Hannover. Det eksisterer mig bekendt ikke i dag, så han er at regne som statsløs. Og vi kan virkelig ikke gøre undtagelser for statsløse, så vil vi jo blive overrendt af palæstinensere på ingen tid.

LPD: Og Weyse, han er født i Holsten, det var jo del af Danmark dengang?

SE: Del af det danske rigsfællesskab, der er en forskel. De valgte jo selv at stå udenfor i 1920, så skal de ikke efterfølgende komme og tro at de ligge og tage plads op. Så skulle vi vel også til at have alle mulige islændinge liggende?

LPD: Jeg synes nu...

SE: Visse-vasse. Det er typisk jer halalhippier, som altid skal finde på dumme undskyldninger - det viser blot hvor vigtigt det er, at Dansk Folkeparti er der til at trække i den rigtige retning, for ellers havner vi jo med det samme tilbage i den sædvanlige zigzagkurs.

LPD: Så hvad skal der ske med Kuhlau og Weyse?

SE: Jeg har haftalt med Birthe Rønn at hun sætter politiet til at grave dem op en af dagene, og efter vi lige har tjekket at de ikke har gemt danske værdier på sig, smækker vi dem på en lastbil og læsser dem af på den anden side af grænsen i Tyskland. Så må de se hvad de vil stille op med dem. Og i næste uge følger så et større læs hollændere fra Amager, de kan sgu også blive hjemme ved sig selv.

LPD: Jamen, så siger jeg tak for orienteringen...

Den udanske ouverture til Elverhøj, af den nu udviste Friedrich Kuhlau:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kræftpatienter har brug for blod

2 kommentarer
Jeg fik mange hits på indlægget om de unge mænd som ikke turde blive donorer - fordi mange søgte svar på spørgsmålet om det nu var flest mænd eller kvinder som bliver donorer.

Og måske er det lidt snyd, men det gav mig blod (høhø) på tanden til at fortsætte med at bringe svarene - hvis jeg altså selv kan finde ud af dem. Men jeg plejer jo at være rimeligt god til det med research.

Og, tja, den eneste det kan være til skade for er vel nærmest mig selv, i det jeg hjælper flere til det rigtige svar, og dermed udvander egne gevinstchancer - og donorsagen får lidt mere opmærksomhed ved at jeg skriver de her indlæg - så det er vel sådan set fint nok?

Anyway - spørgsmålet for 2. december går på hvilken gruppe patienter som modtager mest blod: kræftpatienter, ulykkesofre eller kejsersnit-fødende.

Og det korrekte svar er kræftpatienter - de bruger 39% af det samlede forbrug af blod. Det skyldes for en stor del, at kemoterapi hæmmer dannelse af røde blodlegemer i knoglemarven, og patienterne derfor udvikler anæmi (blodmangel). Her kan man læse mere om anvendelsen af blodet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 1. december 2010

Andersens Julehemmelighed, 1. december

3 kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Jeg fik lige den idé at bringe min yndlings-ever voksenjulekalender, Andersens Julehemmelighed her i løbet af december. Når nu de (producenterne eller TV2 ikke kan finde ud af at udgive den på DVD). Jeg fandt den nemlig i sin helhed på YouTube engang. Men den konto der har uploadet den er åbenbart siden lukket - så det kan ikke lade sig gøre. (det kan det vist så alligevel - følg links til de næste afsnit.)

Her er ihvertfald afsnit 1, for den første december. Den er oprindeligt fra 1993.


(Det er alligevel lykkedes at finde andet afsnit af Andersens Julehemmelighed.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mystik om NASA-pressemøde

Ingen kommentarer
Ritzau har udsendt et telegram om et mystisk NASA-pressemøde i morgen, som tilsyneladende vil handle om en opdagelse i forbindelse med søgning efter liv i rummet.

Ritzau har så bedt forskellige videnskabsfolk gætte på, hvad det nu kan være for noget - og det gør altså ikke det hele mindre mystisk. For Lars Buchhave, PhD studerende ved Niels Bohr instituttet, siger i følge Ritzau:
Jeg aner ikke, hvad det er, der kommer i morgen, men det er noget i vores solsystem. Det er sandsynligvis en af månerne omkring vores egen planet, hvor de har fundet noget, som kunne tyde på, at der er noget liv.
Og så er det jeg sidder forvirret tilbage - for hvor mange måner er det egentligt der er omkring vores egen planet?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Unge mænd tør ikke

Ingen kommentarer
Jeg fik lige en mail om en konkurrence for bloddonorer, som kører som julekalender her i december. Dagens spørgsmål handlede om, om der er flest mænd eller kvinder som melder sig som donorer - og det er der flest kvinder der gør. For de unge mænd er bange for at blive stukket, tilsyneladende.

Derfor lavede man sidste år en klubblod.dk, som skulle prøve at få flere unge, især mænd, til at melde sig. Og i den anledning også en musikvideo, Det Lille Stik. Den havde jeg så ikke set før (jeg tilhører jo heller ikke rigtigt målgruppen mere, øv) - men jeg så den nu, og fandt den stærkt underholdende. Og så er der godt med autotune!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Billetpriser

Ingen kommentarer
Da jeg var i Rom var en af de ting der slog mig prisen på den offentlige transport. 1 € kostede det - at køre 5 kvarter med metro, bus, sporvogn eller hvad man nu kunne finde på, i det Storromske område. 1 €. Sæt det op i mod de de kr 23 det koster at køre 2 zoner i København og omegn. Det er sådan ca 3 gange så meget, for et mindre område. (Og drop argumentet med, at man jo kan få det billigere med et klippekort - i Rom var der også rabatordninger. Det her er en sammenligning på den rå engangsbillet.)

Det kunne ikke lade være at undre mig - for jeg har altid fået indtryk af Rom som en by for biler - men de er altså også villige til at poste en del penge i den offentlige transport. For jeg regner ikke med at de får overskud på den ene euro.

Herhjemme ser det anderledes ud. Her kører DSB ikke med underskud, tværtimod. Siden man under den tidligere regering gav DSB mere selvstændighed og lavede 5 års aftaler, så man ikke ved hver finanslov lige skulle vedtage 10-minutters drift på strækninger med 2 passagerer i døgnet, for at please et 90. mandats vælgere, har DSB præsteret overskud.

Overskud som man jo så passende kunne have brugt på investeringer - eller måske endda brugt på at sætte priser ned, eller blot holde dem i ro. Altså, hvis pengene var blevet i DSB. Men det er de ikke - for dem har staten (regeringen) siden 2002 været inde og nuppe. I alt har de taget 5,3 milliarder i overskud - 93 % af overskuddet - siden 2002.

Så - hvis det iøvrigt passede at regeringens skattelettelser har været fuldt finansieret, hvad det jo ikke gør - kunne man sige, at man ved købet af en billet til 23 kroner var med til at betale for dem. Så direktøren i Nordsjælland kunne få råd til en ny bil?

Én ting er at mene at DSB skal være selvfinansieret, det er reelt nok. Men at bruge offentlig transport som en pengemaskine? Det stinker!

Åh - og taktserne stiger iøvrigt igen efter nytår. Da stiger prisen på en billet til kr 24. Og et 2-zoners klippekort stiger med 5 kr til kr 140.

(I Rom har prisen ligget fast på 1 € i hvertfald fra 2005 kan man se på den billet jeg fandt på nettet. Det vil da også være et helvede for dem at ændre, da det jo er dejligt enkelt at automaterne skal modtage en 1€ mønt.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 30. november 2010

Quiz 122: Hvilken konstruktionsform

Ingen kommentarer
Selskabet bag den kommende Femern-forbindelse, Femern A/S, anbefaler en forbindelse af denne type. Det har allerede fået tyskerne til at tale om en Dumme Dänen-tunnel, da konstruktionen kun lader... mindre bemidlede personer passere. Hvilken konstruktionsform er foreslået?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Absalons Hemmelighed

Ingen kommentarer
For de som ikke så den første gang - måske fordi man ikke havde børn i den alder - vil jeg anbefale Absalons Hemmelighed, DR1s julekalender for de større børn. Den var rigtig god, og jeg skal se den igen, også når jeg ikke har børn.

Den er skrevet af Maya Ilsøe, som også skrev sidste års Pagten - og hvilken af dem der er bedst, vil jeg ikke gøre mig til dommer over, for det er længe siden Absalons Hemmelighed kørte første gang nu - den er fra 2006. Men gode er de ihvertfald.

Absalons Hemmelighed er noget med Magasin, en engel, en syg søster og hemmelige gange. Og så skal jeg ikke gå mere i detaljer.

Den sendes 19:30-20:00 og fra 20:00-20:30 på Ramasjang hver aften på DR1.

[Opdatering]: En del er havnet på denne side, fordi de har Googlet hvor gammel man skal være for at se Absalons Hemmelighed, eller hvad aldersgrænsen er/hvad alder man skal være. Jeg kender ikke til nogen specifik aldersgrænse, men jeg kan sige at min ældste var syv da han så den første gang - med stor fornøjelse. Det kommer jo altid an på børnene, men jeg tror 6-7 år er grænsen hvor de for alvor får noget ud af den. Men jeg regner da med at min yngste (som er fem)  også skal og vil se den. Han er så også ret "fremmelig".


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Familien, anden del

Ingen kommentarer
Jeg synes stadig det er storartet oplysningskampagne, med masser af spænding - og nu også romantik og kærlighed! (Klik her for første del af Familien)



(Og, ja, jeg bliver betalt for at du ser dem, men det ændrer altså ikke på at jeg synes de er ret sjove.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

PureText - hvor har du været hele mit liv?

3 kommentarer
...eller, de sidste par år i det mindste.

Efterhånden som programmer er blevet "smartere", er de via clipboardet blevet bedre og bedre til at udveksle informartion. Således også information om formatering - så hvis man for eksempel copy/paster noget information fra en webside, vil udseendet være bevaret når man paster det ind et andet sted. Smart?

Nej, egentligt ikke. Måske for nogen, men for mit vedkommende er det i mindst 9 ud af 10 tilfælde til gene. Hvis jeg for eksempel kopierer noget fra et andet sted på nettet, ind i noget jeg skriver her på bloggen, ønsker jeg ikke at beholde font og farve etc på det jeg kopierer. Derfor har jeg været nødt til enten at paste det ind i Notepad, og klippe det derfra igen - så har man den rene tekst; eller i Blogger-interfacet paste teksten ind i Rediger HTML.

Under alle omstændigheder møgbesværligt, for noget som egentligt burde være enkelt. Heldigvis brokkede Inanna sig over et lignende problem med billeder den anden dag, hvorefter jeg brokkede mig over tekst-problemet. Og det kendte hun så en løsning på: PureText.

Efterfølgende kan jeg undre mig over, at jeg ikke selv har søgt efter sådan et produkt - eller måske endnu mere, hvorfor jeg ikke bare selv lavede det. Men det vigtigste er at det eksisterer.

Med det kan man - via en valgfri hotkey - kopiere tekst ud på clipboardet - med formatering fjernet. Altså svarende til at det har været en tur i Notepad. Alternativt kan man klikke på en knap, og formatering bliver fjernet fra noget man allerede har liggende i clipboard.

Simpelt & enkelt, og jeg glæder mig til at bruge det! Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste som har bandet & svovlet over problemet, og som ikke har kendt PureText, så den information er hermed givet videre. (Programmet er ganske gratis. Steve Miller er en guttermand!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

WikiLeaks går for langt

2 kommentarer
Generelt har jeg været ganske positivt indstillet overfor WikiLeaks, men med deres seneste udlægning synes jeg de går for langt.

Ikke så meget på grund af, at jeg er bange for hvad der skal ske med diplomatiet - selvom man sagtens kan forestille sig negative konsekvenser i forhold til de lande, som syres mere eller mindre af despoter - men i det jeg har set hidtil er der jo ikke tale om lækager.

Forstået på den måde, at jeg ser lækager, som noget der kan afsløre et cover-up, noget der holdes hemmeligt for offentligheden - og hvor den officielle historie er en anden.

Men her er der ganske vist tale om tonsvis af fortroligt materiale, men for langt størsteparten er det jo netop bare det - fortroligt, men ikke noget hvor befolkningen føres bag lyset. Og langt det meste, er det da ganske naturligt har været fortroligt - tag for eksempel USAs drøftelser med Kina om Nordkorea. Som jeg da ganske vist synes er interessant - men det ville nok være bedre for alle parter, hvis de ikke kom ud.

Som jeg ser det, svarer de her "leaks" til, hvis man havde placeret en båndoptager i et privat hjem, og så udgav rub & stub af hvad ægteparret i huset talte om. Havde man nu anbragt båndoptageren, fordi man havde mistanke om en forbrydelse, og udgav man kun det som havde med en forbrydelse at gøre, ville jeg synes det var fint nok. Men ikke rub & stub, uden andet formål, end at det har været hemmeligt.

Selv stater har ret til et privatliv - og det her synes jeg er et brud på privatlivets fred. Jeg har de seneste dage ledt efter en begrundelse for det brud, men har ikke kunnet finde nogen - udover at WikiLeaks kunne. Og det synes jeg faktisk ikke er særligt sympatisk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 29. november 2010

Prut og popcorn

3 kommentarer
Så er det overstået - fødselsdagene. Og nu skal jeg bare flade ud, og derefter sove. Er allerede godt på vej...

Men lige et par tanker om dagens fødselsdag for de 11-årige drenge. Som fungerer fint indbyrdes, men hvor jeg begynder at kunne mærke testosteronen presse sig på - det handler i stigende grad om at hævde sig, på den ene eller anden måde.

Og jeg plejer at lave nogle sunde indslag imellem alt det andet - og jeg slap ganske vist ok fra mangoudskæringerne, men gulerødderne var nul afsætning på i år. Det kunne jeg ellers godt få dem til at proppe i sig for et par år siden, hvis bare man lod være at gøre opmærksom på at det var sundt.

Men gang i metabolismen har de - de spiser meget, og prutter så man kommer i tvivl om man er i en kostald eller på en kinagrill - og kommer op at skændes om, hvem det nu er der prutter. Nok ikke så forskelligt fra mig egen klasse, dengang, når jeg tænker efter.

Men deres motorik kan godt nogengange bekymre mig - hvordan kan det være at ca en fjerdel af serverede popcorn (som endte med at være mange) skal havne på gulvet?? Og jeg er nogenlunde sikker på de ikke havde foodfight - det er bare popcorn som er gledet ud af hænderne, eller ikke ramte munden. Og har givet lidt snelandskab indendørs.

Og det undrede mig også, hvordan én dreng lykkedes med at tabe flormelis i så stort et omfang. Men det kunne altså lade sig gøre. Samme dreng blev i øvrigt hentet 20 minutter for sent - ligesom han blev sidste år. Og når man står og tripper for at få afleveret egne børn hos deres mor, kan det godt komme lidt på tværs. Men det er selvfølgelig ikke drengens skyld. Jeg tror også jeg undgik at være for irritabel....

Anyway - det gik sgu ok. Og det store spillehit på dagen endte sjovt nok med at være PopCaps Peggle Nights. Hvilket alle hurtigt blev fanget af; det - og Peggle - er også et geniale spil. (Hvis man ikke kender Peggle kan man spille det online i en - barberet - Peggle web version).

Fødselaren sagde, da vi gik over til hans mor, og jeg spurgte om han syntes det havde været ok, at "Ja - det gik ihvertfald en del bedre end jeg havde forventet!"

Det kan jeg jo så tygge lidt på...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 28. november 2010

Fødselsdag i kage

Ingen kommentarer
Nej, det er ikke for det - den ældstes 11 årsdag i dag forløb sådan set udmærket. Men da jeg - af hensyn til eget stressniveau omkring fokus og klassearrangement hjemme i morgen, havde valgt at henlægge festligholdelsen på La Glace er overskriften rimeligt dækkende.

Jeg tror efterhånden der er nogenlunde styr på det - men jeg glæder mig godtnok til imorgen aften, når det er overstået, og jeg kan slappe helt af med børnefri.

En ting er helt sikker - jeg bliver aldrig nogen god vært. Forstået på den måde, at jeg sådan set nok er en okay vært for mine gæster - men jeg bliver altid vildt stresset af rollen, og kan på ingen måde slappe af.

I morgen er det dog heldigvis kun børn - dem har jeg det ok med. Det er værre hvis deres forældre også kommer - og det værste når min eks trænger sig på og vil "hjælpe". Det har jeg heldigvis fået forhindret dennegang - men ikke uden en akavet situation eller to.

Nå - som jeg lærte første gang jeg afholdt børnefødselsdag, passer intro-sangen fra Luftens Helte godt, til at få lidt optimisme - eller i det mindste mindre pessimisme - omkring det:
bum-bum-bum bum-bum bum-bum
det skal nok gå

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nøgen-fodbold (med nøgne mænd)

2 kommentarer
Jeg fik en googling ind på nude fodbold - og satte mig for at undersøge sagen. Og jeg ved selvfølgeligt ikke helt, hvad det var søgeren var ude efter - måske var det de bodypaintede, kvindelige spillere/pornoskuespillere som BT har bragt en billedserie med.

Men jeg synes egentligt der er mere format over det klip jeg har fundet - og så er der også en niche for nøgne mænd på nettet, er mit indtryk.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Man skal høre meget, før ørerne falder af...

Ingen kommentarer
Nu er der ved grød en DF'er, Erik Kjelgaard - medlem af byrådet på Lolland, som klager over at det er for svært at få turistvisum. Historien er, at 12 ghanesiske kunstnere skulle have deltaget i en kunstudstilling på Gallery Sigvardson i Rødby - men de fik alle afslag på et turistvisum til en uge, af Udlændingeservice. Hvorimod en haitianer godt måtte komme ind.

Og det at ghaneserne ikke måtte kommer ind, men haitianeren gerne, er faldet Erik Kjelgaard for brystet. Han mener ikke at man sådan på papiret blot kan afvise borgere fra ét land, blot fordi man har en mistanke om at borgere fra det land kan finde på at bryde visumreglerne.

Det faktum, at der blandt de afviste visum-ansøgere er Ghanas kulturminister og turistminister (henholdsvis Alexander Asum-Ahensah og Juliana Azumah-Mensah har jeg googlet mig frem til)... kunne måske godt tyde på at, at det kan være ret svært at få et turistvisum hvis man er ghaneser?!

Jeg kan ikke lade være at synes, at det da er lidt interessant, når selv DFs græsrødder begynder at synes at det er for meget det hele.

Og så kan jeg da også personligt tilføje, at jeg synes vi har et særligt problem i at afvise ghanesere over en kam, i det Danmark er gammel kolonimagt i området (på Guldkysten, indtil 1850), hvor vi købte godt ind af slaver og elfenben.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.