Så Melodi Grand Prix her til aften, med eks'en og børn. Og ganske imponerende: har aldrig hørt eller set ham Brinck før, men fra han første gang trådte ind på scenen for at blive præsenteret var det tydeligt at han ville vinde.

Der var ikke spillet så meget som en strofe af en enkelt sang, men der var ingen tvivl. Lidt morsomt at se folk der har så kmeget karisma, og som godt er klar over det, og er ved at sprænges af selvglæde; men charmerende er det også.

Så det skal blive spændende at se hvordan det går til det internationale. Jeg tror sgu godt han kan gå hen og vinde det hele. (Sangen er da for øvrigt ok, men det er ikke den man husker.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den der reklame for Lego-world; hvor Basim fra X-factor står og skråler teksten fra "Glor på Vinduer" svævende over nogle børn, som leger med lego: "for du har slet ikke noget tøj på - men det' der ingen andre der kan se - jeg tænker kun på dig & det".

Men måske er det bare mig der er underlig?!?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For je-ee-ee-eeg
har accepteret
at jeg er en peerle


?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er allerede ved at komme i "hvad skal jeg dog have på" mood. Har egentlig mest lyst til Leoparden, men det er ikke så længe siden med den. Shade gemmer jeg lidt på endnu. Så egentlig er det Corrosives tur, men jeg ved ikke - jeg er vist ikke i grønt humør idag.

Nå, der er tid nok. Fik ellers venligt tilbud fra co-bloggere om at møde op et sted, for nogle øl - kunne også have været fedt, men desværre lidt kort varsel. Og ved heller ikke lige om det pågældende sted ville være noget for Zappo - på den anden side rendte jeg ind i nok kegleperler alle mulige andre steer, så det havde nok ikke gjort den store forskel. Man kan godt mærke det er payday weekend, og det er vel ekstra forstærket af at det er næsten halvanden måned siden sidst, for de der fik sidste paycheck inden jul.

Ren Klondyke stemning.

(Men er ved at være træt af bogstaveligt at give kvinder orgasme med mit højre lår - for at opdage bagefter de er i selskab med mænd, som slæber af med dem efterfølgende. Jeg ved ikke om udnyttet er det rette udtryk, for det føler jeg mig sådan set ikke - men synes godt man kunne være mere upfront omkring det at man har mand med, inden jeg begynder at sætte næsen op efter at der også skal ske noget for mig(?). Rent bortset fra jeg vel også risikerer at en af de mænd skal tage det ilde op, at deres kvinde har en affære med mit lår??)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fucking Føtex har solgt mig nogle lortebananer. Så kan ikke lave mere vodkasmoothie i aften.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Efter decembers IT-Factory julekalender, har det godt nok været småt med snapsene i januar (jeg regner ikke med nedskydning af HA-Sandberg har noget med den sag at gøre).

Men der kommer da et skvulp indimellem - som idag, hvor det kommer frem, at JMI Invest altså lige stod og manglede lidt likviditet; og så aftalte Jensby og Bagger-drengen altså lige, at JMI skulle have lidt afkast på forskud, og derudover lidt lån af IT Factory... uden lige at involvere hverken bestyrelse eller generalforsamling i hverken JMI Invest eller IT Factory i det.

Synes sådan set det er ligegyldigt om de to repræsenterede en meget stor del af aktionærerne i de to selskaber tilsammen; ikke at inddrage andre i sådan en beslutning virker helt utilstedelig på mig, og hvis jeg var medaktionær i JMI Invest ville jeg alvorligt overveje en politianmeldelse mod Jensby for mandatsvig.

Der er næppe nogen tvivl om at hvis han havde villet havde Jensby og/eller Bagger have kunnet gennemtrumfe en sådan beslutning; og de andre ville sikkert også have været helt med på det. Problemet er, ved ikke at tage andre med på råd er de andre blevet foreholdt oplysninger, som de retteligt burde have fået.

Men jeg er selvfølgelig heller ike helt objektiv - jeg indrømmer gerne at Jensby på mig fremstår som både usympatisk, inkompetent og et fjols.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Om få timer - lidt over midnat for at være præcis - er det 2 år siden jeg røg min sidste smøg. Og jeg regner med det holder resten af mit liv - for det behøver jeg heldigvis ikke mere.

Jeg begyndte at ryge sent - var vist 19 år - egentlig startede det med at jeg ville lære at inhalere, så jeg kunne ryge hash. Hashen blev aldrig den store last, men jeg fandt ud af at smøger havde en fantastisk virkning. Meget imod den propaganda jeg var vokset op med fra skolen.

Så begyndte i det små - efterhånden steg forbruget jo så, og virkningen forsvandt. Og det meste af 90'erne var jeg storryger, og røg vel en pakke eller to om dagen.

Da min eks så fortalte hun var gravid stoppede jeg (næsten) fra den ene dag til den anden. Det var egentlig ikke noget jeg havde tænkt over på forhånd, men følte det var det mindste jeg kunne gøre. Og opdagede efter lidt tid, hvordan jeg fik meget mere luft i lungerne, og en masse energi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre med; så begyndte at motionere og cykle, og endte endda med at gå til fægtning - en drøm jeg længe havde haft.

Men efter fødslen faldt jeg i igen. Til at starte med en enkelt i ny og næ - og det var jo ikke noget problem at holde op igen. Men det var det alligevel - det snyder det skidt. Så efter noget tid måtte jeg se i øjnene at jeg var ryger igen. Med enkelte stop som ikke holdt var jeg så det siden.

Dog med nogle forskelle; jeg røg ikke hjemme, og aldrig foran mine børn - dem har jeg været total smugryger overfor. Ikke fordi jeg har skammet mig, men jeg har en idé om at det præger børn hvis de ser forældrene ryge, og senere ubevidst vil prøve at følge i forældrenes fodspor. Så det ville jeg undgå.

Og jeg ønskede sådan set hele tiden at holde op med at ryge, for jeg havde det fedt med at være ikke-ryger.

Men især på grund af hjemlige problemer var det meget svært at holde op. Jeg sagde ofte til mig selv, at hvis bare jeg kunne få nogle dage uden børn, og især uden kone, ville jeg kunne stoppe. Så da min skilsmisse langt om længe var en realitet for et par år siden tænkte jeg også, at nu måtte jeg vise for mig selv, at det ikke kun var noget jeg havde i munden (eller hovedet, da jeg aldrig havde formuleret det udadtil).

Så jeg tog en kold tyrker (igen - det har altid været den metode jeg har brugt; kan ikke forestille mig andet ville virke for mig - ligesom jeg ikke bruger medikamenter). Men jeg fandt på et trick, som jeg virkelig tror har holdt mig fra at falde i igen:

Hvergang jeg tænkte på en smøg, tænkte jeg bevidst bagefter: men det behøver jeg heldigvis ikke. I starten var jeg jo godt klar over jeg snød mig selv - for jeg behøvede sgu den smøg. Da var det kun vilje der holdt mig fra, sådan er det ihvertfald de første 2 uger. Men efterhånden kom tanken af sig selv, uden jeg behøvede være bevidst om det: men det behøver jeg heldigvis ikke.

Og den har helt klart hjulpet i den senere periode, hvor man faktisk er helt afvænnet, og føler man ikke længere behøver passe på, og måske er på en bar, og bliver tilbudt en smøg, og hvorfor ikke, det er jo ikke noget problem, bare en enkelt en og det gør jo ikke noget, de er jo lagt på hylden, og det kunne sgu da være meget fedt, for det er jo rart - så får jeg istedet tanken det behøver jeg heldigvis ikke.

Så det er bestemt et trick jeg kan anbefale. Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg fandt på det, for det er ikke noget jeg har hørt nogen steer fra. Og jeg tror ordet heldigvis er vigtigt i mantraet, for det kaster et positivt lys på det hele. Jeg ved ikke meget om NLP, men udfra navnet (Neuro Linguistisk Porgrammering) forestiller jeg mig at det måske er noget af de samme metoder de bruger(?).

Så idag er jeg glad ikke-ryger; eller måske snarere ikke-rygende ryger. Lidt absurd er det måske så, at mit stamsted (Amigo Bar) er et af de få steder hvor der ikke er indført rygeforbud, og jeg dermed stadig kommer hjem med smøglugtende tøj efter en bytur. Men det gør nu ikke så meget - har ingen problemer med at folk ryger omkring mig.

Jeg skal ikke være hellig: men hvis du går med tanker om at holde op, så er det altså kun noget jeg kan anbefale at gennemføre. Måske skriver jeg nogle løse råd til at holde op, og mine erfaringer, lidt senere. Foreløbig må dette række - jeg vil smage lidt på min vodkasmoothie. (Og åhja - ting smager jo også bedre når man ikke ryger; og det behøver jeg heldigvis ikke mere.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så er det jo ved at være weekend igen snart, og spekulerer på hvem jeg skal være i morgen. Men tror det bliver Zappo's anden optræden.

Medmindre jeg altså ombestemmer mig, men jeg er spændt på hvor høj statisk elektrisk ladning jeg kan opnå - måske kan jeg lamme byttet ligesom en elektrisk ål?

Regner ihvertfald med at være de sædvanlige steder, fra 2:30-3 tiden. Men overvejer om jeg skal prøve Dunkel Bar igen, istedet for Ideal Bar. Må sige at der var mere gang i Dunkel Bar, og synes mændende på Ideal Bar er så fucking tungnemme. Føler mig godt nok ekstra gammel på Dunkel, og meget, meget stoffri - men samtidig mere hjemme.

Det må jo vise sig.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg interesserer mig som regel ikke meget for boligindretning, men har lige set Kender du typen - et eller andet skulle jeg jo se mens jeg spiste... og må sige, ham Jim Lyngvild bor sgu fedt - sådan kunne jeg godt bo, hvis det ellers var en lejlighed i byen; og der måske blev skruet en anelse ned for det bøssede.

Men godt nok et fedt mix - og et helt værelse afsat til figurer; personligt ville jeg jo nok bruge det til D&D minier, men LotR går da også an.

Ville godt nok skulle bruge en stuepige til at holde orden på al den plads. Og tør slet ikke tænke på hvordan der ville se ud efter en uge med børnene...

(Men who the fuck er Jim Lyngvild? Aldrig hørt om ham før. Hører åbenbart til helt forkert segment?!)

[Opdatering juni 2010]: En del googlinger havner her, fra folk der ønsker at se/gense programmet. Jeg har været inde og se på DR, men tilsyneladende er det ikke muligt - jeg kan ihvertfald ikke finde noget link til at se programmet. Men her er siden for dette afsnit af Kender du Typen (afsnit 4/8, 2009 - 27/1 2009).
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et indlæg ovre hos City-pigen har fået mig til at tænke lidt over, om jeg er midtvejskrise (eller midtlivskrise som hun kalder det).

Det korte svar er: næh, det synes jeg ikke. Men der er mange ting i mit liv i øjeblikket som kunne give en tanken, så måtte reflektere lidt over om jeg bare ikke vil stå ved det.

Lad mig først definere hvad jeg forstår ved midtvejskrise: en mand, for hvem det (bevidst eller ubevidst) er gået op for, at hans tid blandt de unge tyre er forbi eller meget snart forbi; og prøver desperat at holde fast i det selvbillede han har levet med og været vant til; hvis han er gift/i forhold forsøger han måske at få elskerinder, for at vise at han stadig er atraktiv, eller også vil han prøve at komme ud af forhold, så han kan leve singlelivet. Som består i at prøve så mange scoringer som muligt, igen for at understøtte sit forældede selvbillede - kort sagt, opføre sig som var han 18 igen, uden at have udseende, stamina eller for den sags skyld potensen til det (selvom Viagra muligvis har lavet om på det sidste - men det er vist noget med at det skal tages på bestemte tider ifht hvornår det skal bruges, så det er nu nok besværligt i forbindelse med tilfælde opsamlinger).

Som en flamme der er ved at gå ud, blafrer han og prøver at leve op til fortidens bedrifter - som regel med ynkeligt resultat.

(Hvis man tænker lidt over det, kan man sikkert finde på ret mange gode biologiske/darwinistiske forklaringer på tilstanden - men det gider jeg ikke prøve nu.)

Hvor meget passer så på mig? Tja. Det er jo gået op for mig at ballet snart er forbi, hvis det ikke allerede er det. Er nyskilt - eller sådan tænker jeg selv på det, selvom det her i januar er 2 år siden. Går i byen når jeg får chancen for det.

Så på overfladen kunne det vel godt ligne.

Men mener alligevel ikke det er: for det første fordi jeg ikke føler mig i nogen form for krise, tværtimod har jeg det bedre med mig selv & livet end længe, og mit selvværd er gennem de sidste par år blevet bygget op fra at have været nær et nulpunkt til at være ganske højt.

Skilsmisse havde heller ikke noget at gøre med at jeg ville ud på markedet, det var af alle mulige andre grunde (som jeg ikke vil begynde på nu).

Og når jeg går i byen er det faktisk ikke for at score, men for at danse. Ikke at jeg forsåvidt afviser muligheden, men det er ihvertfald ikke det primær (og efter 4-5 timers mere eller mindre non-stop dans er jeg alligevel også for fysisk smadret til at være noget værd i den retning). Det handler mere om mit psykiske velbefindende - at få udtrykt mig gennem dansen (om nogen så forstår mig er sådan set ligegyldigt).

Jeg er hverken på udkig efter forhold eller ikke på udkig. Det eneste jeg ved er, at hvis jeg skal have et forhold håber jeg det kan ske som ikke samboende, i lang tid ihvertfald. Er fucking lykkelig for at bo alene (de uger jeg ikke har børn, that is), og kunne få den fred & ensomhed jeg elsker.

Er faktisk ganske tilfreds med både min fysik og mit udseende selvom begge dele naturligvis er anderledes end i mine yngre dage; selv min psoriasis har jeg accepteret.

Så, nej - jeg er sgu ikke i nogen midtvejskrise. Men måtte hellere være sikker.

(Og muligvis indbyder jeg til beskuelse med indtagelse af popcorn og cola: men det er helt frivilligt og vel nærmest bevidst. Vil iøvrigt anbefale vodkasmoothie istedet for cola.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...og deres forbandede ringeklokke - som jeg ikke fatter de har lov til at køre rundt med.

Men nu er de fucking også begyndt at forurene nettet med bimlende reklamer. Tror de virkelig vi kan li' dem?

Ligesom jeg ofte har haft lyst til at skære dækkene på deres biler op, har jeg lige nu den største lyst til at gå ind og hacke deres site. Kan godt finde på nogle motiver til deres is, som nok vil vække opsigt (og skaffe dem et helt nyt kundesegment).

Lærte heldigvis et godt trick engang, fra serien "Alle Elsker Raymond" - man skal bare sige til børnene, at når de ringer med klokken, er det fordi der er udsolgt...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.