Det har jo længe været almindeligt kendt blandt nomenklaturen i hipster-miljøet, at den person som iByen for en uges tid siden tildelte titlen som årets københavner, Thor Martin Jensen, i virkeligheden slet ikke er københavner & hipster fænomenet Copenhipster.

Oprindeligt blev hans identitet "slået fast" da DJ Djuna Barnes outede ham i Information i august sidste år. Men den anerkendte historie er, at denne outing var et falsum - arrangeret af Djuna Barnes og Copenhipster i fællesskab, og med villig medvirken af den dengang relativt ukendte, men ambitiøse Thor Martin.

Outingen skete for at give Copenhipster mere arbejdsro, da folk nu ikke længere skulle gå og spekulere over hvem Copenhipster var. Og samtidig skabe endnu mere opmærksomhed om brandet Copenhipster.

Så meget er almindeligt kendt - hvad man ikke ved, er hvem Copenhipster så er.

Jeg kan i dag afsløre, at man kan grave endnu et lag af historien, og finde indicier som ihvertfald har overbevist mig om, at Copenhipster i virkeligheden er ingen ringere end Djuna Barnes selv, og hun altid har været det.

Lad os se på hendes baggrund: Djuna Barnes har taget sit navn fra den amerikanske, lesbiske forfatterinde, Djuna Barnes. Som skrev nogen af de vigtigste værker i amerikansk kvindelitteratur i starten af det 20ende århundrede - samtidsromaner, hvori hun blandt andet beskrev hykleriet i sin småborgerlige samtid, som selv anså sig som progressiv og frigjort.

Og det ville være mærkeligt, om ikke vor tids Djuna Barnes skulle have blot lidt ambitioner om at gå sit forbillede i bedene i det 21. århundrede. Nu ikke med romaner, men med nutidens kommunikationsform - tweets og blogindlæg.

Og det giver sig selv, at hun var nødt til at gøre det anonymt. For hun ville jo blive udstødt med det samme, hvis hun skrev under sit eget navn - for ikke at tale om at hendes personlige sikkerhed kunne være i fare, efter at organiseret kriminalitet mere og mere har infiltreret det engang så fredelige og kreative hipstermiljø (se på Brian Sandberg og andre rockertypers hang til at hænge ud i helsebarer og wellnesscentre).

Derfor opfandt hun det mundrette alterego, Copenhipster. Og med hendes evner til at spidde miljøet blev Copenhipster hurtigt populær blandt de fleste, men udskældt blandt de der dengang var noget - de ønskede jo blot at bevare status quo.

Så mange var interesserede i at finde ud af hvem Copenhipster var - heldigvis formodede de fleste automatisk at der var tale om en mand, noget Djuna Barnes bestyrkede ved at lade sin unge bekendt Thor Martin Jensen deltage - anonymt - i et interview i iByen, som Copenhipster. Hvilket fik fastslået og fastlåst billedet af at der var tale om en mand.

(Hvorfor Thor Martin indvilgede i dette interview - der var på det tidspunkt ikke noget i det for ham selv - er ikke helt klart. Men Thor Martin er af islandsk afstamning, og finanskrisen havde ramt kort forinden - så der har nok været brug for en anonym, økonomisk håndsrækning deroppe...?)

I mellemtiden kører Djuna Barnes/Copenhipster videre for fuld kraft, lancerer blandt andet krea-pyramiden - det kører bedre end nogensinde, og der er ingen som har nogen mistanke til hende.

Men ca midt i august sker der noget. Thomas Blachmann henvender sig til Djuna, DR har tilbudt ham ganske favorable vilkår for at vende tilbage og være dommer i X-Factor. Men han vil kun, hvis Djuna vil være med - både i bootcampen som gæstedommer, og igen i senere optrædender.

Og det er meget fristende for Djuna Barnes - hun føler, at hun hermed har en chance for virkelig at gøre noget for hele landets musikforståelse, og ikke kun en begrænset skare på Vesterbro. Så hun vil meget gerne takke ja. Men en ting står i vejen: hendes Copenhipster identitet.

For hvis den bliver afsløret vil kræfter i miljøet sørge for at hun bliver fyret fra tjansen hurtigere end man kan sige café latte, og hun vil hive Thomas Blachmann med i faldet. Og måske hele X-Factor sæsonen.

Så hun kommer til den konklusion at Copenhipster må dø, eller ihvertfald transformeres. Få et menneskeligt ansigt, som ganske vist ikke er personen bag ordene. Og hun spørger Thor Martin om han vil være den person. Instant stardom er ikke noget Thor Martin har noget imod, så den aftale besegles hurtigt. Og så er det hun "outer" Copenhipster i det berømte indlæg i Information.

Planen virker - over al forventning, det største problem er faktisk at Djuna selv bliver grundigt upopulær, fordi hun fremstår som outer, hvor hun bare beskyttede sig selv. Men heldigvis kan hun via Copenhipster-personaen gyde olie på vandene.

Og Djuna Barnes kan fortælle Blachmann at hun er på, nu da ingen kan komme på den tanke at hun virkelig skulle være Copenhipster. Og Blachmann fortæller så DR, at han er på - og sidst i september bliver det offentligt kendt at Blachmann vender tilbage til X-factor.

Imens kører Copenhipster pseudonymet videre, med folk i den tro at det er Thor Martin som står bag - men er det Djuna Barnes der skriver tweets'ne.

Og jeg synes det seneste stunt er ganske forrygende, efter at det stod klart at Copenhipster ville vinde titlen som årets københavner - så fik Djuna Barnes mengeleret det sådan, at det var hende som skulle overrække prisen. Mere absurd og ironisk kan det vel næsten ikke gøres. Og på billedet i Politiken er det da også tydeligt at hun har svært ved at holde masken.

Jeg synes faktisk det er ret godt gået!

Så bliver Noma igen(!) kåret til verdens bedste restaurant, og medierne falder totalt på halen for det i egen imponerethed og fylder side op og side ned med hvor stort det er i et misforstået frisind.

Glemt er alle de kokkeskæbner som ikke har ledt til hæder og ære - glemt er alle de stakkels kokke som har fået et forkvaklet forhold til mad, og ar på sjælen resten af livet. Og glemt er alle de kokke - og det er de fleste - som står hverdag i små køkkener og smækker en dagens ret til 89 kroner ud til kunderne.

Derfor vil jeg gerne sige til Rene Redzepi: Det kan da godt være du tror du har det meget godt, men du er ikke andet end en sovsekande! Ja, jeg sagde sovsekande, for det er sådan kunderne tænker på jer, kan jeg godt fortælle dig! Men det skrækkelige ved dig er, at du fremstiller det at være kok som noget stort, uden at fortælle om alle problemerne.

Jaja, det kan da godt være at du i et interview taler om at det er en vanvittig arbejdstid og et hårdt miljø og at man skal spise myreæg, men det romantiserer jo bare jer sovsekander endnu mere. Jeg har to drenge, og jeg kan eddermame godt blive bange for, at de skal ryge ind i kokkebranchen på grund af en som dig, Rene!

Sandheden er jo, at ingen normale mennesker vil leve som dig - man må jo simpelthen være syg i hovedet, hvis man kan lide det liv, og de ting man udsætter sig selv for.

Og så praler du endda nærmest med, at de fleste kokke - nej, sovsekander! - i din restaurant er fra udlandet! Men det skriger jo til himlen - hvorfor er der ikke nogen der gør noget, og får dem hjulpet ud af det lede restaurationsmiljø, hvor de står og laver mad 15 timer i træk indtil de simpelthen ikke kan klare mere?

Jeg har prøvet at tale med jer, men nu er det på tide at politikerne griber ind og får gjort det madsalg forbudt, og madprogrammerne i TV også. Det kan ikke passe, at vi skal blive ved at finde os i det svineri, og at der nu endda går prestige i det.

Føj for Satan, siger jeg bare!