Er på besøg hos min mor, hvor jeg med unger overnatter til i morgen. Vi så så anden halvleg af fodbold i aften, senere Deadline, med videre.

Og min mor har hvad hun mener er et ret nyt fjernsyn - det er også kun ca 10 år gammelt, og i betragtning af at hendes tidligere fjernsyn holdt i 25 år (med mangefarvede streger på kryds og tværs) er det nye fjernsyn jo en ren årsunge.

Men altså - vi taler rent billedrørsfjernsyn, i 4:3 format. Som ganske vist kan stilles lidt om.

Og indtil digitaliseringen for et halvt år siden var alting helt fint. Men efter skiftet er hele billedrammen blevet brugt, ligemeget hvilket format ting sendes i.

Med det resultat at, det som sendes i 16:9 format (og det er vel efterhånden det hele) trækkes ud lodret, og giver meget lange ansigter.

Jeg spurgte hende så en af de første gange efter skiftet, hvordan hun kunne holde det ud?

"Holde hvad ud?"
"Jo, de der lange ansigter?"
"Nå - jo der var vist en forandring fornylig. Men jeg synes da det står helt fint nu!"

Og så gjorde jeg ligesom ikke mere ved det. Indtil i aften da jeg lige pillede ved fjernbetjeningen, og fik sat fjernsynet til at vise ting i det rette format. Hvorefter min mor, da hun så det, udbrød: "Nej, de er da blevet helt vildt tykke i ansigtet allesammen."

Jeg prøvede at forklare, at det altså var sådan folk ser ud - eller bør se ud - i fjernsynet. Men det ville min mor ikke høre tale om:

"Nej, de skal da ikke være så tykke i ansigtet! Tænk hvis Tøger Seidenfaden kommer på. Det går da slet ikke!"

Til hvilket jeg måtte svare: "Ja, eller Lars Løkke Rasmussen... men altså - det er sådan de ser ud!"

Hun: "Nej, det kan jeg altså ikke holde ud - du må sætte den tilbage!"

Hvilket jeg jo så gjorde. Men jeg synes et eller andet sted, at det er en meget god lektion i, hvor meget fjernsynet kan fordreje virkeligheden. Og hvor meget man kan vende sig til at det skal være sådan. Og det kan nok være meget godt at huske på.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg og ungerne tager på besøg hos min mor her lidt senere, med planer om overnatning. Og da hendes internet er ustabilt er det meget sandsynligt der ikke kommer videre herfra i dag.

Men nu har jeg da advaret om det - og samtidig sørget for at der kom et indlæg i dag...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det brænder i en lagerbygning i Heathrow Lufthavn, men trafikken fortsætter ufortrødent. Det ser ellers en anelse mere dramatisk ud, end da alle fly blev grounded for et par måneder siden, på grund af aske...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er blevet smækket 8 minutter ekstra på Avatar - primært fra Pandora - og det skulle så være nok til, at folk går i biografen og ser den igen. I 3D naturligvis - der er verdenspremiere 27. august.

Om konceptet holder må tiden vise - jeg synes umiddelbart nok at det er lidt kort efter, at filmen gik af i første omgang. Og den har også næsten lige haft DVD premiere.

Så hvis det var mig ville jeg nok have ventet et halvt år mere - men jeg har på den anden side heller ikke så meget styr på det som James Cameron. Om jeg selv skal se den (igen) - tja, det er jeg faktisk lidt usikker på. Og det er jo ellers bestemt ikke fordi jeg ikke kunne lide den oprindelige Avatar.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gæsteindlæg af little miss phoenix, pandekagebager og superheltinde - Leoparddrengen takker

Nu kan jeg jo ik svare for hele kvindekønnet… men jeg kan svare for mig. Og der er bare rigtig rigtig rigtig mange ting jeg godt kan lide ved mænd. For dem der kender mig vil det her jo næppe komme som en overraskelse… Jeg er stor fan af mænd. Og hvorfor? Fordi i er skønne. Fordi i får mig til at smile, til at grine, til at undres, til at græde, til at vokse, til at udvikle mig, til at elske, til at hade, til at leve.
Jeg kan lide den måde i går op i fodbold på. Jeg ved der sidder hundredtusindvis af kvinder som hader det, men jeg elsker den entusiasme, den uskyldige glæde, den livsvigtige betydning det har for jer.
Jeg kan lide, at i er vilde med kvinders ben i sommervarmen. Vi er også vilde med jeres arme, jeres brystkasser og jeres sommersmil.
Jeg kan lide fornemmelsen af en mands krop tæt op af min, uanset om det er et knus, eller en tæt omfavnelse efter at have elsket.
Jeg er vild med den naive måde i tror i kan ordne alting på. Måske det ikke er naivitet, nærmere optimistisk positivisme blandet med en meget stærk tro på jer selv.
Jeg kan lide at i tænker helt anderledes end vi gør.
Jeg kan lide at i er praktiske når jeg selv er lost.
Jeg kan lide at i er ærlige, også selvom det ikke er altid jeg har lyst til at høre sandheden.
Jeg kan lide når i tør være sårbare, men også når i er stærke.
Jeg kan lide den måde i kan se på en hysterisk kvinde og tørt spørge om hun er færdig.
Jeg kan lide den måde i kan overraske mig på. Lige når jeg tror i overhovedet ikke har en romantisk knogle i kroppen, gør i et eller andet som bare får mig til at smelte.
Jeg kan lide når i giver mig et indblik i jer selv. Når i åbner op og pludselig deler noget med mig, som får mig til at holde endnu mere af jer.
Jeg kan lide de mænd som overhovedet ikke kan danse, men som gør det alligevel, fordi de bare bliver fanget af musikken i øjeblikket.
Jeg kan lide de mænd som har en eller anden nørdet hobby som de bare går sindssygt meget op i, på trods af at det umiddelbart virker tåbeligt.
Jeg kan lide de mænd som tør være dem selv.
Jeg kan lide den måde i dufter på.. især på en sommerdag
Og jeg kan lide den måde i smager på, i hvert fald for det meste;)


Men det jeg allerbedst kan lide ved mænd? At i får mig til at føle mig som kvinde.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Uighurerne er et central-asiatisk folefærd med rødder i det tyrkiske og tokhariske. Størstedelen af den anslåede befolkning på 15 millioner bor i Xinjiang (新疆维吾尔自治区) regionen i det nordvestlige Kina, men de bor også i områder i  Kasakhstan, Kirgisistan og Uzbekistan, samt i mindre grad i Pakistan, Afghanistan og Mongoliet - samt Rusland og Tyrkiet. Uighur-folket er for de flestes vedkommende sunni-muslimsk.

I Xinjiang har der periodevis de senere år været etniske og religiøse spændinger mellem blandt andre uighurerne og andre muslimske folkefærd og Han-kineserne. (Som tidligere har affødt dette indlæg af Leoparddrengen, om kønskampen i området.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har modtaget et google spørgsmål: Hvad kan kvinder lide ved mænd?

Og det er selvfølgeligt noget jeg godt kunne væve og gætte lidt på - som jeg gjorde ved spørgsmålet om de nøgne mænd - men jeg ville ikke føle mig rigtigt kvalificeret, og ville ikke føle jeg kom ind i alle kroge (det sagde hun også i... nånej).

Så jeg tænkte, at det sikkert er noget nogle af mine læsere* har bedre bud på - og hvorfor så ikke gøre et eksperiment med sådan nogle gæsteindlæg?

Så forfat meget gerne et indlæg under den overskrift, de vil så blive publiceret løbende, med navn & link etc. Jeg forbeholder mig ret til ikke at bringe indlæg, men man skal være ret ihærdig for at slippe udenom nåleøjet (medmindre man spam'er). Der er ingen deadline som sådan, hvis jeg får tilsendt noget om 10 år, vil jeg sikkert også gerne bringe det...

Mail-adresse kan man finde ved at trykke på kontakt-knappen i øvre, venstre hjørne - eller hvis den ikke virker, hvad den åbenbart pt ikke gør for alle: leoparddrengen -at- gmail -dot- com.

* Jeg hører selvfølgelig også gerne fra de som ikke er mine læsere, hvis ordet om muligheden for gæsteindlæg skulle sprede sig - det er ikke et must :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den nye trend i bankverdenen er, at ignorere afgørelser fra Pengeinstitutankenævnet som går bankerne imod. Startende med Jyske Bank, men nu har blandt andre Nordea valgt at følge trenden.

Et eller andet sted kan man jo godt forstå det, for det må jo være dejligt at have sådan et nævn, som man bare kan ignorere, hvis afgørelsen går en imod. Man kunne så argumentere for, at nævnet burde nedlægges, men det er bankerne næppe interesseret i - de kan jo spare en masse tid & penge i de sager, hvor afgørelsen rent faktisk ikke går dem imod.

For forbrugeren er det imidlertid ikke nogen særlig fed situation. Man kan selvfølgelig altid gå direkte til domstolene, men det er en meget lang og tidskrævende proces. Eller man kan forsøge sig med ankenævnet alligevel - men det er jo stadig ikke uden omkostninger, ikke mindst i tid. Men hvis resultatet er, at man bare står med en lang næse + måske en moralsk sejr, er det nok ikke det værd - hvis man så skal hele møllen igennem ved domstolene bagefter.

De er så glade hos Jyske Bank

Så der er nok mange forbrugere, som simpelthen vil opgive at klage over deres bank. Hvilket bankerne nok ikke har noget imod, især ikke på et tidspunkt hvor utilfredsheden med bankerne har været større end nogensinde.

Det er smukt - og virkelig udtryk for god moral hos bankerne.

Sådan nogle ankenævn er jo i sagens natur frivillige - det er en del af idéen i dem. Så man kan ikke juridisk tvinge bankerne til at følge afgørelserne. Men der synes jeg så Finansrådet (bankernes brancheforening) må træde i karakter, og pålægge medlemmerne at følge de afgørelser, og ellers true med eksklusion - det er jo heller ikke smart for de banker, som rent faktisk er ok, at hele branchen for et (endnu mere) blakket ry. Udover man vel også kan argumentere for at det er konkurrenceforvridende.

Alternativt må man vel indføre en mærkningsordning, så man kan se om den bank man går ind i, er en som har tænkt sig at følge ankenævnets afgørelser - også hvis de går dem imod.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er så endnu et af de ret basale spørgsmål jeg besvarer her - men jeg er stødt på flere som har haft problemer med det, så jeg ville alligevel lige videregive som tip.

Jeg tror nok problemet som oftest skyldes, at det bliver rodet sammen med kommentarmoderation, og det er noget andet.

Anyway - du vil garanteret gerne modtage en mail, når nogen skriver en kommentar på din blog. Og hvis du ikke har nogen øsnker om kommentarmoderation gør du det på følgende måde:

Fra Betjeningspanelet i Blogger vælger du fanen Indstillinger, og under denne punktet Kommentarer. Du går helt ned i bunden af siden . I feltet over knappen Gem Indstillinger skriver du den emailadresse, som skal modtage beskederne. Du kan godt skrive flere adresser (op til 10) så skal du bare sætte komma mellem hver adresse.

Når du har gjort det, trykker du Gem Indstillinger - og så skulle det være det!


Ønsker du derimod at slå kommentarmoderation til, og modtage besked når der kommer nye kommentarer, som der skal tages stilling til om må komme på bloggen skal du gøre det længere oppe på samme side:

(Husk stadig Gem Indstillinger efter udfyldning.)

Man kan også have begge email-forme aktiveret - men jeg har svært ved at se relevansen, medmindre man er mange som skriver på bloggen.

Og - lad nu være med at skrive min mailadresse, ikke... ;)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg åbenbart er blevet nettets, eller ihvertfald Googles, ekspert på paraguayo-frugt, skal jeg gøre opmærksom på, at de her donut-ferskner som Netto altså sælger i denne uge, retteligen hedder paraguayo. Også selvom de er fra Spanien.

Ikk'os, Netto?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har ofte, især når en kaptajn i en film fornærmet har udbrudt "Det er ikke en båd, det er et skib!!" - tænkt: ok, men hvad er egentlig forskellen?

Jeg har jo udfra det forstået at et skib ligesom var finere end en båd, men om det svarede til forskellen på et hus og et skur var jeg ikke sikker på. Dog havde jeg nok en fornemmelse af, at både ikke var nogen man stod til havs med, ihvertfald ikke langt fra kysten.

Nu tog jeg mig så sammen til at checke på Wikipedia, og det er så heller ikke ganske forkert: skibe er fartøjer man står til havs med, både er fartøjer som enten er i søer, floder eller kystnære områder. Eller, hvis de kommer til havs, er det fordi de kan tages ombord på et skib. Redningsbåde, for eksempel.

Det er også årsagen til at U-både kaldes både - fordi de første u-både blev sat ud fra skibe, og ikke sejlede ud selvstændigt.

Hvorfor Oslobåden kaldes sådan ved jeg så ikke. Men kaptajnen bliver sikkert fornærmet hvis man gør det.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg så ikke selv Løkkes udtalelser om skattepolitiken, men hørte om dem. Og så dem så for første gang i går.

Og dog? For første gang? Det mindede mig rigtigt meget om noget jeg havde set før - men døm selv:

Den nye version:


Originalen:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ord som beskriver en mand, som er helt vild med en bestemt slags bønnespirer.

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg blev bedt om at forklare dette med nogle billeder, så here goes:

For at gøre en blog til en man læser fast i ens Blogger-betjeningspanel, så man kan holde øje med om der kommer nye indlæg, gør følgende:

1) Gå ind på den blog du gerne vil følge - sørg for at gå på hovedsiden, og ikke ind på et indlæg. Kopier URL'en fra adresselinien i din browser.

2) I Bloggers Betjeningspanel klikker du Tilføj under din læseliste.

3) Herefter bliver du spurgt om URL'en til bloggen - indsæt den du kopierede i 1).

4) Tilsidst skal du vælge om du følger offentligt eller anonymt. Det kommer an på blog-systemet på den blog du læser om det har nogen betydning - men hvis det for eksempel er en Blogger-blog vil blog-ejeren kunne se du følger i Betjeningspanelet, hvis du vælger offentlig, ligesom du kommer med i sådan en oversigt over faste læsere, hvis bloggen har en sådan. Når du har gjort dit valg så klik "Fast Læser" - der går så lige lidt tid mens de seneste indlæg hentes.

5) Det skulle så være det.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det har retslægerådet nu fået udtalt om den nu for grov vold tiltalte 16-årige pige som har siddet varetægtsfængslet et halvt år - mens man skulle afgøre, at hun ikke kunne tiltales for drabsforsøg og altså ikke er egnet til straf.

Hovedrystende skandaløst.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg skulle spille vidende forælder overfor M den anden dag, kom jeg til at tænke på og nævne Den Lille, Røde Flyver - og blev så også afkrævet forklaring.

Jeg har desværre ikke kunnet finde den, ellers ville jeg have bragt billede af den. Det er nu ikke som sådan fordi den er så speciel, men den har en stor plads i mit hjerte.

Det er sådan en plys-sag, en buttet flyvemaskine på 15-20 cm, Mest rød, og så med blåt cockpit. Og muligvis vigtigst, der er en klokke inden i.

Grunden til, at den har sådan en plads i mit hjerte, er fordi den var stort set det eneste der kunne trøste den ældste da han var spæd. Og han tog nogle ordentlige hysteriske, tudeture. Så var det eneste han reagerede på, hvis man tog den her lille, røde flyver og lod den flyve et stykke over hans ansigt, og sørgede for samtidig at ryste den lidt, så klokken indeni ringede.

Det fascinerede ham i en grad, at han helt glemte at være ked af det - og det bedste af det hele var, at den virkede hver gang. Dog kunne det så betyde, at man nogle gange var nødt til at sidde og flyve med den flyver i halve timer ad gangen, men det slog hyleriet.

Den blev så pakket væk, da han blev større. Men da den yngste kom til, blev den fundet frem igen, og det var  så første gang jeg oplevede det her nostalgiske sug i maven, legetøj man forbinder med en bestemt periode kan give, når man ser det igen siden - i forhold til mine børn, ihvertfald.

Den yngste var så aldrig nær så fascineret af den. Jojo, den var da meget sjov at se på en gang eller to, men så var den da heller ikke mere interessant! De har så også altid været ret forskellige de to, på de fleste punkter.

Men en hyldest fra mig til Den Lille, Røde Flyver.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En artikel i Politiken fortæller om kvinden Sakineh Mohammadie Ashtiani som i Iran er dømt til døden ved stening - for utroskab. (I parentes er tilståelsen af utroskaben kommet under tortur, og siden trukket tilbage - i parentes fordi det jo ikke bliver mere eller mindre rigtigt, om kvinden rent faktisk har været utro eller ej.)

Det fortælles i artiklen, at dommen nu kan eksekveres når som helst, og at det eneste der eventuelt kan hjælpe er et internationalt pres mod Iran.

Sådan et pres vil jeg jo så gerne være med til at lægge - derfor dette indlæg. For stening er en rigtig grim dødsmåde - hvad baggrunden så iøvrigt er for at blive dømt til det. Og en sag som denne er jo komplet horribel.

Men nu har jeg googlet rundt, og det er altså ikke rigtigt til at finde nogen steder, at gå hen med det pres. Hvilket jeg synes er noget forbløffende, hvis Amnesty og andre grupper selv appellerer til det. Ikke engang en sølle facebook-gruppe kunne jeg finde...

Så det må for mit vedkommende blive til dette indlæg, som så måske meget bedskedent kan være med til at sprede nogle ringe i et vand.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lady Gaga i Bad Romance

I følge Politiken er der en ny trend bag unge, som prøver at efterligne stjerner, som Lady Gaga og undertegnede, med brug af farvede/mønstrede kontaktlinser.

Øjenlæger advarer om, at det kan være farligt for hornhinderne, hvis ens øjne ikke er blevet checket først. Så som ansvarlig forbillede og superhelt, vil jeg godt advare mod at almindelige mennesker kaster sig ud i den slags uden ordentlig lægelig vejledning.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I følge Wikipedia er det i dag 73 år siden Spam - Jaka-bovens udenlandske forbillede - første gang kom på markedet.

Jeg har aldrig smagt det, men mit indtryk er at det skulle være en ganske forfærdelig spise. Som iøvrigt, ifølge samme Wikipedia, produceres i Danmark til det engelske marked. Af Tulip, som også laver den der Jaka-bov, så det er vel meget det samme. Men det har jeg nu heller aldrig smagt.

Wikipedia siger så også, at navnet skulle komme fra Shoulder of Pork and Ham. Det er nok meget god trivia-viden at kunne droppe, næste gang snakken går på spam-mail. Som jo er opkaldt efter spam, fordi Monty Python lavede en sketch med spam hvor de spammede helt vildt.

Så - tillykke til Spam. Og beklager at dette var sådan et spam-indlæg!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I aften kommer på TV2 lystspillet 9 fod under (The Whole Nine Yards), som jeg kan anbefale - det er særdeles morsomt. Det er så også en af de film, jeg har en fornemmelse af TV2 fyrer af hver sommer, så de fleste har jo nok set det.

Anyway, en af grundene til at jeg rigtigt godt kan lide den film er skuespillet. Og at Matthew Perry og Bruce Willis kører godt er nok ikke den store overraskelse, de minder lidt om Jack Lemon og Walter Matthau i deres storhedstid. Men Amanda Peet fungerer ganske suverænt, og har fået en stor stjerne hos mig efter sin præstation i filmen.

At hun så også er nøgen i en storartet scene kan man jo absolut ikke have noget imod - og slet ikke når det endda kan give dækning for en nøgen-overskrift.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg skrev i går, har min far altid haft en evne til at have bøger hvori han kunne finde cirka alverdens oplysninger. Ikke nødvendigvis leksika - faktisk some regel ikke - men alle mulige obskure værker.

Den mest ekstreme anekdote jeg har om det, er denne: jeg og min far var i sommerhus han havde lejet, i Nordsjælland. Eller rettere: det var ikke et sommerhus, nok snarere et sommerskur, på vel 12 kvm, bestående af et rum, hvori der var to senge (køjer), et bord, og et køkkenbord med en vask. (Men ikke vand, det hentede man ved en pumpe).

Ret beskedne forhold, altså. (Og det er ca 25 år siden, så der var ikke noget der hed internet eller noget.) Jeg har på det  tidspunkt spillet D&D godt et år, og har netop hjemme i kampagnen lavet min første karacter af klassen Monk. Derfor har jeg naturligvis mine D&D bøger med (det har jeg vist sådan set stadig når jeg skal på ferie...), og læser op på hvad sådan en Monk kan.

Og på et eller andet niveau, tolvte sikkert, kan man så bygge sit eget kloster, hvilket vil tiltrække andre munke, som vil blive ens followers. Nuvel, jeg er meget langt fra tolvte nevau, men jeg har ikke andet at lave i det der skur, så jeg tænker at jeg vel ligesågodt kan begynde at tegne hvordan det der kloster så skal se ud.

Men jeg har lidt svært ved at komme igang, hvordan er grundplanen for sådan en? Så jeg spørger min far, henkastet: "Du har vel ikke tilfældigvis et kort over et middelalderligt kloster, jeg kan låne?"

Til hvilket han svarer: "Jo, det har jeg et eller andet sted, giv mig lige et par minutter så finder jeg det." Og så går han ellers på jagt i sin kuffert, og hiver en bog frem, slår op på en af de første sider, og der er ganske rigtigt et kort over et middelalderligt kloster.

Der må jeg tilstå at jeg var ret paf...

Forklaringen er dog rimeligt simpel og naturlig, men det er en god historie og beskriver meget godt de underligheder han som regel kan finde frem: Han var simpelthen ved at læse Umberto Ecos Rosens Navn, der var det hotte på det tidspunkt, og i den er der et kort over klosteret den foregår i.

(Noget andet er, at jeg ikke rigtigt på det tidspunkt havde forstået, at munkene i D&D mere er inspireret af orientalske munke - det betød så ikke så meget, for munken døde kort efter.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.