Handlen med Liberal Alliances aktier (NLA) blev idag suspenderet på Københavns Fondsbørs på en ellers stille og rolig dag, efter vedholdende rygter om at der skulle foregå insiderhandel med aktien.

Der blev peget fingre på børsen i dag - men har sagen noget på sig?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det kan være ganske sejt at scoope det samlede danske pressekorps - således var jeg den første til at sige, at Contador ville køre for Saxo Bank - 4 dage før nyheden iøvrigt begyndte at florere på rygtebasis. Og nu er det gået i opfyldelse - så jeg synes egentligt godt jeg kunne blive indstillet til en Cavlingpris.

Noget andet er så, at jeg personligt synes det er ret trist Saxo Bank fortsætter som sponsor - jeg havde set frem til at slippe af med det grimme logo og den grimme bank.

(Det undrer mig så i øvrigt, Riis udtalte i starten af Touren at den anden sponsor var på plads. Men Lars Seier siger nu det først var noget de fandt ud af på sidste uge af touren. Så løj Riis, eller er der en sponsor som er blevet droppet til fordel for Saxo Bank?)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg ved ikke om det er varmen, men jeg har usædvanligt svært ved at få skrevet et fornuftigt indlæg om noget som helst i dag (og i aftes, for den sags skyld).

Jeg synes ellers der er nok af emner: Saxo Banks direktører der truer med ikke at sige mere - (jeg er sikker på Lars Seier føler sig som den rene John Galt, vi andre kan bare få lidt fred); Tour de France; en boganmeldelse der har ventet en uge, den bestilte henstilling til Danmark, Amagerbanken og hvordan jeg ihvertfald ikke ville skyde flere penge i den, mere VM-satire... og meget, meget mere.

Men når jeg nu ikke kan finde inspiration til det, kan jeg vel bruge et af de ældste trick i bogen og skrive om manglende inspiration. Og det være hermed gjort.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg føler skæbnen true
for med min pil og bue
jeg skød en albatros

Selvom jeg - som jeg også har ment tidligere - nok tror (og håber) Ny/Liberal Alliances fremgang mest hænger sammen med regeringspartiernes uduelighed, må det alligevel være en lidt underlig følelse for Naser Khader - og hans partifæller - at følge.

Jeg mener - først kører han det ene parti i sænk, forlader det, til fordel for et andet - og så tipper vippen. Ikke at jeg som sådan mener det har specielt meget med ham at gøre - der er mange om budet - men lidt albatros må man vel føle sig som?

I mellemtiden skal Anders "Smeagol" Samuelsen da have lov at hygge sig med sine tal, som vel nærmest føles som en fødselsdagsgave, og er ham dyrebare - inden han bliver til Gollum, og iøvrigt mister det hele igen - men tvinges af Lars Seier til at fortælle hvem der har stjålet dem, men slipper fri, og møder dem som har tallene, og sværger ved dem og bliver gode Smeagol igen, men tallene får magten over ham, så han igen bliver slemme Gollum og.... men det er vist en anden historie.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Partileder for Nyliberal Alliance, Anders Samuelsen, er blevet meget fortørnet over et indlæg om Nyliberal Alliance på epn.dk. Teksten er egentlig fra Ritzau, men det er epn.dk som har lavet overskrifterne, og det er dem han er fortørnet over.

"De får det til at fremstå som om vi er et parti ejet af Lars Seier Christensen," siger han. "De skriver at vi kun har een privat sponsor, altså Lars, når sagerne jo forholder sig helt anderledes."

Her henviser han til partiregnskabet, hvoraf det fremgår at partiet i private bidrag har modtaget kr 500.250,-. De 500.000 af disse kommer fra Lars Seier Christensen.

Praying for pennies from Heaven.

"Og så er der jo netop 250 kroner som kommer fra andre," fremhæver Ander Samuelsen. "I princippet kan det tal jo dække over 25.000 bidragsydere, som hver har bidraget med én øre. Så at sige det kun er Lars Seier som bidrager er vist nok liiige at stramme den lidt!"

Anders Samuelsen bruger samtidigt lejligheden til at revse regeringen endnu engang:

"Ja, jeg vil gerne endnu engang opfordre til, at man skærer på den offentlige partistøtte, så man undgår en særskat på høje pensioner. Selvfølgelig kan vi da godt bruge pengene - men vi har jo ikke så mange som stemmer på os, så vi får altså ikke ret meget fra den kant - og så er pengene bedre givet ud, hvis vi kan få noget positiv omtale.

I øvrigt er Saxo Bank bange for at folk på grund af skatten skærer ned på deres pensionsopsparinger, og dermed på de investeringer de foretager gennem banken! Det skal man jo også tænke på - det er ikke kun pensionisterne som rammes!

De småskillinger der kan være tale om for vores vedkommende skaffer vi sikkert et andet sted fra."


Ved de sidste ord sender han et skævt smil til Lars Seier, som står lige omme bag et kamera og alvorsfuldt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ganske vist anklages Saxo Bank for svindel og humbug, og for at deres kunder taber penge til gunst for Saxo Bank. Men det er de jo så vant til, og det kan man vel ikke helt komme uden om. Som bekendt kan man ikke lave omelet uden at slå æg i stykker.

Hvad de imidlertid ikke er vant til, er at deres politiske gren, kaldet Liberal Alliance, kommer over spærregrænsen til Folketinget, ifølge en meningsmåling foretaget for MetroExpress af firmaet YouGov Zapera (dem har jeg godtnok aldrig hørt om før.)

Naturligvis jubler Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll. De ser sig jo nu som det nye fundament for regeringen, som de ikke vil kunne komme udenom efter et valg.

Det er dog nok at tage munden lidt for fuld - for samme meningsmåling peger på en nærmest massakre af den nuværende regering, så der bliver stadig ikke meget med at være bærende støtteparti. Og det er da flot at LA altså har høstet et par procentpoint af frafaldet fra regeringens inkompetence - vælgere som altså ikke længere kan få sig selv til at stemme på et af de to regeringspartier, men heller ikke kan skifte fløj.

Det er flot. Og skulle det resultat holde stik vil det da være storartet.

Og for at gøre glæden komplet for Saxo Bank lader det også til at Gordon Gekko er på vej ud af fængslet, og får en revival til efteråret. Tak til Bloggalicious for at gøre opmærksom på det ved dagens tidligere grådige indlæg.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg fik lige lyst til at bringe nedenstående, i anledning af det tidligere indlæg om Saxo Bank, der lever af kundernes tab.

Lars Seier Christensen i rollen som Michael Douglas

Det kunne være Lars Seier, men er Gordon Gekko fra filmen Wall Street. Og jeg skal måske lige understrege, at jeg ikke som sådan har noget imod lysten til at tjene penge, som fremført af Ayn Rand. Som Lars Seier jo påstår han er mere eller mindre discipel af. Problemet opstår når lysten til penge får kæden til at hoppe af, og man spiller med mærkede kort.

Som Gordon Gekko gjorde, og som Saxo Bank igen-igen anklages for.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der skal ikke herske tvivl om at jeg ikke har meget sympati for Midas Fondsmæglerselskab, i dag kendt under navnet Saxo Bank. Inklusive direktør Lars Seier.

Så når nu en portugisisk institutionel kunde, Fortune, går ud og vil have Saxo Banks licens til at drive finansiel virksomhed inddraget, efter at Fortune gennem et år angiveligt har samlet beviser på at Saxo Bank snyder på vægten i forbindelse med valutahandler - så bekommer det mig vel.

Ligesom det gør, når tidligere ansatte (og dem er der en del af, idet Saxo Bank jo indimellem massefyrer folk, for at holde dem på tæerne) går ud og fortæller, at 90% af kunder i Saxo Bank taber hele deres indskud indenfor de første 6 måneder.

Her skal man jo, i forståelsen af det, huske at Saxo Bank ikke er en almindelig bank, hvor man sætter nogle penge ind på en konto, og så trækker de renter. Saxo Bank er et investeringsselskab, som sælger nogle yderst spekulationsorienterede produkter.

Hvor gimmicken er at banken og kunden sådan set spekulerer imod hinanden. Hvis kunden har held med sine investeringer, sker det på bekostning af banken, hvorimod banken tjener på et tab hos kunden.

Nogle af de samme principper man ser indenfor forsikring, kasinoer og spil i øvrigt.

Hvor et kasino så nøjes med i gennemsnit at score et par procent af omsætningen, er Saxo Bank tilsyneladende noget mere grådige. Hvilket de vel har kunnet slippe afsted med sålænge deres overskudsgrad ikke kom frem.

Hvis det bare drejer sig om, at den kloge narrer den mindre kloge, har jeg egentlig ikke den store medlidenhed med Saxo Banks kunder, som selv går ind i højrisikofyldte investeringer. Med åbne øjne må man gå udfra, det burde de ihvertfald have. Men hvis det så samtidig er tilfældet at banken snyder på vægten, som påstået af det portugisiske selskab... så ser regnestykket jo pludselig ganske anderledes ud.

Ihvertfald er det meget godt at holde sig for øje, at når der er store overskud på bundlinien hos Saxo Bank, er det altså kunderne der har betalt dem i form af tab.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De næste 3 dage er gjort til officiel folkefest, med gratis fadøl til alle, i anledning af vores nye statsminister. Og det passer jo fint sammen med påsken.

Rent praktisk går man bare på værtshus og bestiller sine fadbamser, og be'r om at få dem skrevet på Lars Løkkes regning.

For at vise regeringens nye holdning til muslimer gælder tilbuddet også dem, understreges det.

Og så lige et servicetip: køb Carlsberg aktier ved børsåbning i morgen. Det bliver heeeelt vildt, som Lars Seier nok ville udtrykke det.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mit første møde med Ayn Rand var i sig selv lettere eventyrligt:

Det er ca 20 år siden; jeg var af Østerbrogade på vej hjem fra en fest i Brumleby, og passerede forbi Park Café-komplekset, da en vildt udseende mand kommer kravlende ud af en UFF-container, med et par affaldssække fyldt med stjålent genbrugstøj. Vi falder (af en eller anden grund?) i snak med hinanden, og jeg finder hurtigt ud af, at han er lidt mere end meets the eye.

Så jeg ender med at følges med ham hjem til hans lejlighed på Nørrebro, mens vi snakker om lidt af hvert; han er satanist & junkie, og lettere gal, men samtidigt meget vidende, så bestemt interessant at snakke med. Jeg kunne samtidig min Neutzsky-Wulff og kendte en del til okkultisme & diverse mytologier fra D&D - han var udover satanismen meget optaget af Ægyptisk mytologi, så han har jo nok følt at han havde fundet en mulig acolyt i mig.

Anyway, efter noget tid føler jeg jo det er tid for at komme hjemad, og udover at insistere på jeg tager noget af genbrugstøjet med(?), giver han mig også en mursten af en bog, med ordene "den kan du lære meget af".

Bogen var Atlas Shrugged af Ayn Rand, og jeg må give ham ret, jeg lærte meget af den.

For hurtigt at give en kort anmeldelse er den skide god. Og er det sådan set ligegyldigt om man deler hendes holdninger eller ej - jeg kan dog sagtens forestille mig folk som simpelthen ikke kan læse den, fordi alt i den er for modstridende af hvad de står for (eller de måske genkender sig selv lidt for meget), men det er nu en skam, for de ville også kunne lære noget; om ikke andet hvordan andre tænker.

For bogen er, udover altså at være en utrolig flot roman, et filosofisk/ideologisk manifest; Ayn Rand kalder det selv for objektivisme, jeg synes det bedst kort kan beskrives som en naiv rendyrket kapitalisme, hvor Adam Smith møder Nietzsche. (Jeg kommer tilbage til det naive.)

Mit ståsted da jeg læste bogen - og er det vel langt henad vejen også i dag - er en grundlæggende anarkistisk holdning, med en hvis venstredrejning. Anarkismen harmonerede sådan set meget godt langt henad vejen med filosofien dér, men venstredrejningen kom unægtelig under skarp beskydning, og måtte ihvertfald revurderes på en del punkter.

Rands syn kan nemlig kort skitseres som stammende fra den totale modstand af Marx' sætninger om "from each according to his abilities, to each according to his needs." Som hun mener uundgåeligt fører til slaveri (og hun har mærket det på egen krop, udvandrede fra sovjet under Stalin.) Faktisk er ethvert forsøg på opfyldelse af andres behov, uden selv at få noget for det, en slavegørelse af sig selv, og ydmygelse af modtageren.

Hendes andet store hade-objekt er Robin Hood, og hele tanken om at tage fra de rige, og give til de fattige. For i hendes optik er rigdom lig at have gjort sig fortjent til noget, og fattigdom kommer enten af mangel på kompetence, eller dovenskab. (Og der kan man nok diskutere om det holder vand i et feudalt England i det 12. århundrede, men det er også mest konceptet hun bekriger.)

Da hun i 50'erne skriver Atlas Shrugged ser hun USA (og resten af verden) som værende på vej i et socialistisk, moralsk forfald og bogen kan ses som et opråb imod dette. Og med eksempel på eksempel, som man unægteligt godt kan genkende fra verden omkrings os, demonstrerer hun hvordan folk, med påberåbelsen af deres behov og andres pligt til at opfylde dem, suger kraften ud af samfundet, og ikke mindst hvordan de, som virkelig har evnerne, trælbindes.

(Jeg vil ikke gå nærmere ind på hvad der iøvrigt så sker, for jeg håber da at nogle kan få lyst til at læse bogen, og jeg vil ikke komme med spoilers.)

Jeg kan ikke med ord her sige hvor dygtigt og effektivt det gøres, men det er fantastisk godt gjort. En tour-de-force, og det er forståeligt at bogen/filosofien har fået en del followers verden over, dog vel især i USA.

Og jeg mener også at have lært en del af hende, som jeg bruger i min daglige tilgang til tingene. Der er for eksempel nok ingen tvivl om, at en af grundende til at jeg godt kan lide konceptet i MyC4 netop er, at det er noget for noget, og ikke en almisse - men en måde at skabe levedygtig kapital til Afrika. Og noget sund egoisme kan man også få ud af hende.

Når det så er sagt, er jeg altså ikke Ayn Rand fanatiker - langtfra. For hendes filosofi holder fint indenfor et bogunivers, hvor hun selv kan sætte parametrene, men i praksis er der lidt for mange steder hvor jeg kommer til at måtte stå af - kan ikke leve op til den kynisme der er nødvendig for at gennemføre filosofien - hvis man tager medfødt handicappede, for eksempel.

Desuden er der så en del områder, hvor hun (som andre grundlæggere af økonomiske 'ismer) er nødt til at tro på den absolutte, uhæmmede vækst - der er ikke plads til tanker om forurening med videre. Og det er ærlig talt lidt svært at se hendes ideelle statsdannelse - som grundlæggende udelukkende tager sig af beskyttelsen af suveræniteten (altså via et forsvar), og opretholdelse af den personlige frihed og private ejendomsret (via et politi) - fungere i en moderne verden.

Lidt paradoksalt i forhold til hendes anti-slave tilgang, er det måske også, at billedet man (jeg?) har af heltene og heltinderne fra hendes bøger, er noget stærkt, smukt, stoisk og hårdt - som måske bedst er udtrykt i stalinistiske eller nazistiske skulpturer.

Hendes tilgang til sex fortjener også et afsnit for sig selv: grundlæggende tror hun jo på kønnenes ligeberettigelse (i et for 50'erne nærmest uhørt omfang), men hun mener samtidig det er manden der i forhold til sex skal være den dominerende og aggressive, og kvinden den underkastende; hvilket i hendes bøger fører til at den bedste sex fremkommer ved noget der er meget svært at adskille fra voldtægter - som hun prøver at forklare med hendes grundfilosofier og ikke at give, uden at få noget igen, etc. Jeg har aldrig helt kunnet finde hoved og hale i det - tror egentlig bare grunlæggende det er sådan hun kan li' det.

Atlas Shrugged er så ikke hendes eneste bog, men den stærkeste. Før Atlas Shrugged kom The Fountainhead, som lægger grunden - også en storartet bog (og iøvrigt filmatiseret, hvad Atlas Shrugged af en eller anden grund aldrig er blevet.) Jeg har også læst We the Living, som kan læses mere eller mindre selvbiografisk, om en kvindes opvækst og undertrykkelse i og flugt fra Sovjet.

Men kan altså anbefale Atlas Shrugged (på dansk -og jorden skælvede, men læs den dog på engelsk). Først og fremmest fordi det er en god bog, men også fordi man kan blive en del klogere på både sig selv, andre og verden - uden nødvendigvis at være enig.

Så har hun jo i øvrigt været en del omtalt på det seneste - partiejer Lars "Det er heeelt vildt" Seier har jo udtalt sin store beundring for hende (tror nu ikke det ville være gensidigt), og hans trofaste stik-i-renddreng, Anders Samuelsen, har i den anledning udtalt at "ham [Ayn Rand] har jeg hørt om."

Og hvorfor så dette essay-lignende indlæg? Jo, kom til at tænke på hende i går - og har egentlig nok i lang tid følt at jeg måtte have afklaret mit eget forhold til hende. Jeg har på nettet set rigtig mange diskussioner mellem folk jeg respekterer, der kan ryge i nærmest religiøse slagsmål for eller imod hende. Men jeg mener faktisk godt man kan være pragmatisk omkring hende, selvom hun selv ville have afskyet en sådan tanke.

Til afslutning:

Who's John Galt?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

"Men nu har jeg indset, at jeg ikke er liberalist. Jeg er liberal. Jeg er socialliberal. Man kan godt være liberal uden at være liberalist," forklarer han.

Citatet er af Naser Khader, og er sakset fra dr.dk; fint nok. Men burde man ikke have tænkt lidt over den forskel inden man skifter ideologi, og kaster sit parti halsløst efter Ayn Rand og Lars Seier?

Well, egentligt et inderligt ligegyldigt spørgsmål, og havde sådan set allerede for meget længe siden afskrevet Khader. Men han evner altså stadig at forbløffe mig med sit klarsyn.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...blev mest kendt som et "helt vildt" sidegadevekselererselskab i en udgave af Rapporten i 90erne. Siden har de skiftet navn til Saxo Bank.

Jeg har før gættet på at de ville blive involveret i en større skandale i 2009. Man kan vel ikke sige at deres forbindelse til IT Factory via co-sponsorat er egentlig involvering i skandale.

Men noget tyder på en anden lavine er begyndt at rulle: jeg så en nyhed på nettet i går, om at en retssag begynder mod Saxo Bank - en større mængde Sydafrikanske investorer er blvet snydt for ca 90% af dere indskud, ialt 200 mio, som er foregået med Saxo Bank relaterede selskaber.

Der hersker vist ingen tvivl om at de er blevet snydt - spørgsmålet er så om Saxo Bank kan gøres ansvarlig for tabet.

Under alle omstændigheder er det ikke, beløbets størrelse taget i betragtning, den skandale jeg gætter på kommer - men det kan godt være de første tegn på noget mere er i gære. Og når Lars Seier så er gået samme vej som Stein Bagger - hvad det så end vil vise sig at være - gad jeg nok vide hvad et vist cykelhold har tænkt sig at kalde sig.

[Opdatering]: Se også omtale af senere lignende sag, hvor Saxo Bank også anklages for fusk - dennegang i Portugal.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.