....skal gå til Signe & Anders + Wigge & Rasmussen + resten af holdet bag Far, Mor og Børn (det hedder altså Bjørn). Og til Bruno, selvfølgelig, undskyld Bruno, dig må vi da ikke glemme.

Det har været nogle fornøjelige uger, og virkelig noget som hele familien så sammen og af lyst, ikke af pligt. En præstation i sig selv at kunne ramme så bredt. Det eneste jeg synes var lidt synd: at nabokonen HH dog ikke fik noget med hjem her i sidste afsnit.

Men det har sgu været godt. Så herfra er blot at sige: Hihaa, det' bar' iordn!

(Og så vil jeg iøvrigt også have en truckerkup.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Har lige budt på 4 heldragter - hvis buddene går igennem - og hvorfor skulle de ikke det - bliver det godt nok sjovt. De ser fede ud. Det ene er ny leoparddragt, og så nogle stykker i helfarver, bl. a. et i sølv.

Og så er prisen vanvittig lav - det er simpelthen direkte bestilling fra leverandør i Kina. Hvis kvaliteten viser sig at være god kommer jeg nok til at bestille flere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg prøver at styre hvordan & hvorvidt jeg kan findes på Google bedst muligt; og har berhersket det til stort set ikke at være søgbar på mit navn, bortset fra en henvisning til LinkedIn - faktisk præcist som jeg helst vil have det.

Bortset fra der altså lige er en fucking entry fra fucking kvindebiografisk leksikon, som åbenbart synes, at bare fordi min mor altså skal nævnes i deres leksikon, skal jeg, min bror og min far også nævnes i samme sætning. Det pisser mig af - men der er ikke meget jeg kan gøre ved det. Absurd nok - hvis jeg googler min farfars rigtige navn - som jeg tildels er opkaldt efter - så finder man ham som første entry som ex-mand til min farmor - i kvindebiografisk leksikon.

Er der ikke nogen der kan fortælle de kvinder - at nogen gange vil vi bare være i fred?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er sguda lidt morsomt, at Birthe Rønn Hornbech stiller sig op til interview uden at ville åbne munden; tydeligere kan det vist ikke illustreres at have fået mundkurv på -bortset fra hvis hun i nattens løb havde strikket en og taget på. Det kan næsten undre hun ikke gjorde det, bare for at skære det helt ud i pap.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Har lige siddet og gennemgået tidligere indlæg, for at komme tags på. Kom så til at tænke på, ved h.c. ørstedsvej, i forbindelse med hummus'en.

At jeg så tit & ofte hører folk omtale parken ved Nørrevoldgade/Jarmers Plads, Griffenfeldtsgade som H.C. Ørsteds Parken.

Men den hedder altså bare Ørstedsparken - sagen er nemlig at den er opkaldt ikke blot efter H.C. Ørsted, men også hans lillebror Anders Sandøe Ørsted; den første er jo, ihvertfald idag, den mest kendte; men lillebror var på sin tid også ganske kendt - jurist, og bl.a medlem af den grundlovsgivende forsamling.

Så ved du det - glem det ikke!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

http://www.gyldendal.dk/webapp/wcs/stores/servlet/product-10001-10002-15103-100

Må vel nok være den bog jeg har læst flest gange - som højtlæsning for mine drenge + de gange jeg selv har fået den læst op som barn, må vi efterhånden nå over de 1.000 gange - det er mange.

Men det mest fantastiske er jo nok at den stadig er god! Så hvis du ikke kender den, og trænger til noget lødig børnelitteratur for de 1+ årige kan den anbefales.

Op ad bakke... og ned ad bakke...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Må lige runde weekenden af.

Endte jo - som også var planlagt - op med at gå på Amigo lørdag nat. Iført leopard-suiten. Det må snart være sidste gang ihvertfald i den inkarnation, den har efterhånden et kæmpehul på højrelår (især - der er flere huller). Så har den nu også tjent mig flittigt.

Der var nu ret dødt den lørdag, ihvertfald til at starte med; det gør godt nok man føler sig en smule mere idiotisk, når man så går igang med sit solotrip - men samtidig er kicket også lidt større.

Anyway, aftenen udviklede sig, og blev ganske vellykket - det gør den jo næsten altid iført leoparden.

Blev så også spurgt, af en pige der var ved at gå, om jeg var skingrende vanvittig, eller bare totalt exhibitionist. Svarede at det nok var en blanding, men det er da godt nok noget jeg også selv har spekuleret over, for egentlig føler jeg mig jo som ingen af delene - snarere tværtimod. Men det handler nok et eller andet sted om kompensation, da jeg i mange andre henseender er så modsat - eller måske er det simpelthen den gamle Dr Jekyll & Mr Hyde historie - så gad jeg bare vide hvad det udløsende serum er(?).

Anyway, for at gå et skridt videre i exhibitionismen havde jeg lavet hjemmelavede visitkort, som bl. a. henviste hertil - så hvis der er (nye?) læsere på den baggrund, så velkommen... Og har også linket hertil fra min LinkedIn profil, så bloggen er nu lidt mere exposed end jeg er helt sikker på jeg bryder mig om. Men det er jo så også del af eksperimentet - eller hvad det er.

Nå, aftenen/morgenen endte så med at en (svensk viste det sig) hev mig med i Taxa til noget der hedder Dunkel Bar i Vester Voldgade; et rimeligt - ja, dunkelt - sted, med en del Technomusik kørt af egne dj's. Hun mente jeg ville passe godt ind kostumemæssigt, eller også ville hun have mig med som fremvisbart trofæ.

Men det var da ikke helt forkert, der var en del interessant påklædning - men stort set kun hos de kvindelige gæster. Nå, hyggede mig nu meget godt, og vakte da en del opsigt - der blev også taget nogle billeder, som jeg mistænker for at være ret gode - var desværre løbet tør for "kort", ville ellers gerne have fået dem mailet. Men følte mig også meget gammel - og tror jeg var den eneste på stedet som ikke var på coke.

Endte med at gå hjem - alene, desværre, tror ellers godt ting kunne have udviklet sig, men endte op med at være for smadret - en "erhvervsrisiko" når man danser konstant (uden at være på stoffer), men sådan må det jo nødvendigvis være.

Totalt smadret i ben og især tæer om søndagen, og fik ikke lavet en skid. Men er da kommet mig nogenlunde.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Må altså tilstå jeg holder meget af den forretning - også selvom de har ødelagt Dansk Pilsner i deres uhellige alliance med Harboe.

Men kommer f. eks. ind i min lokale butik idag, hvor to medarbejdere står og diskuterer hvor ulækre varerne er - især havde de kastet deres kærlighed over nogle dåser med fiskeboller. Jeg roste dem så for at de lovpriste varerne så imponerende, hvortil de svarede at det var sgu ligemeget, der var da alligevel ingen der kunne finde på at købe dem.

Hæ. Et eller andet sted minder fakta mig mest af alt om de små supermarkeder/købmænd man finder et væld af i New York; den samme ligegyldighed i forhold til kunderne og varerne - ikke at de er direkte uvenlige (som regel da - selvom det da også forekommer) - bare en total ligegladhed i forhold til jobbet. Giver ofte en herlig stemning og en snert af absurditet (ikke ironisk ment).

Og den, selv for vore dage, meget blandede medarbejderstab, etnisk set, er med til at fuldende indtrykket af New York. (For the record, de føromtalte medarbejdere med fiskebollerne var pæredanske.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.