Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten brog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brog. Vis alle opslag

mandag den 29. august 2016

Facebook: Staten — det er mig!

Ingen kommentarer
I aften er det højt proklameret at Statsministeren går på Facebook, hvor han live vil fortælle om sine planer for Danmarks fremtid. Hvilket er et brud på hidtidig medieanvendelse.

Ekstra Bladets Poul Madsen er da med det samme også ude og kritisere det, i det de mener at det er noget Løkke gør for at undgå kritiske spørgsmål fra medierne.
Og det har han uden tvivl en pointe i.

Men det er for mig at se ikke det største demokratiske problem. For mig er det største demokratiske problem: hvorfor bruge Facebook som platform?

Facebook er ikke et åben sted. Det er et sted du kun kan bruge, hvis du i samme ombæring går med til at du sælger ud af dit privatliv, og dine forbindelser til andre.

Og det er muligt at det kan forekomme at alle danskere er på Facebook — men vi er nu stadig en del der holder os fra det. Enten af principielle grunde (som for eksempel det med privatlivet), eller fordi vi ikke kan holde den mobbekultur ud der er på Facebook, eller fordi vi ikke kan holde det elendige interface ud, eller fordi reklamerne, konkurrencerne og like-søgningen er så ucharmerende, eller fordi vi bare ikke føler vi har et behov for det.

Og rigtigt mange er udelukkende på Facebook fordi de er tvunget til det — fordi andre er på Facebook. Hvis Statsministeren begynder at bruge Facebook som eksklusivt medie, kan dette pres blive endnu større.
Jeg er muligvis bare en gammel, forstokket Facebook-hader, men jeg finder faktisk det er et demokratisk problem. Især når Facebook ikke er en neutral spiller, men i flere tilfælde aktivt redigerer i hvad folk skal have at se i deres strøm. Og meget ofte fungerer regime-støttende.

Havde Statsministeren valgt at køre sin tale af på Statsministeriets hjemmeside, og samtidigt kørt den ud på diverse andre platforme (herunder YouTube og Facebook) havde jeg ikke haft noget problem med det. Og jeg har heller ikke noget problem med at bruge nye medier på nye måder, det er klart at der må eksperimenteres for at finde nye former.

Men ren Facebook - det går ikke!

(Noget andet er så, at jeg ikke villet gide se hans visioner ligemeget hvilken platform han valgte. De er lidt ligegyldige, for mig. Og på den måde passer det jo meget godt med 97% af andet der foregår på Facebook.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 30. december 2013

Stop nu med de 'apper', Politiken!

Ingen kommentarer
I efterhånden ganske lang tid har Politiken insisteret på at det alle andre kalder 'apps' i flertal, skal omtales som 'apper'. Hvilket er en sproglig vederstyggelighed, kort og godt.
Politiken kan - hvis de virkeligt ønsker det - henholde sig til at de ikke gør noget galt, for Dansk Sprognævn har, af uransagelige årsager, optaget begge muligheder i retskrivningsordbogen, altså både 'apps' og 'apper'.

Derfor er denne rant også til dels rette mod Dansk Sprognævn, men ikke så meget, for skaden er trods alt ikke større end at stort set ingen i Danmark kan drømme om at bruge apper-formen. Altså bortset fra Politiken.

Og grunden til at gøre det må jo fremstå som oplagt, for den lægger sig helt op af hvordan vi gør med andre engelske låneord, ikke sandt? Som en drink, flere drinker; et job, flere jobber; en check, flere checker; en case, flere caser? Åhjo, naturligvis - det må være forklaringen, for det lyder edderrøvme godt. Eller - måske tager jeg helt fejl. Måske er der slet ikke tale om et engelsk låneord. Måske er Politiken gået den helt anden vej, og har lavet sit eget diminutiv på det gode danske ord 'applikation'? Som en parallel til det engelske?

Her er problemet nok, at applikation aldrig rigtigt har været et godt dansk ord, uden for software-verdenen. På dansk er det der på engelsk er blevet omtalt som applikationer (applications) generelt blevet omtalt som programmer (a word processing application=et tekstbehandlingsprogram). Så det giver ikke mening at lave den parallel.

Den nye bil?
Det kunne det have gjort - hvis nu Politiken havde lavet en læserdrevet konkurrence om at finde på et godt dansk alternativ til det engelske app - på linie med hvad samme dagblad gjorde, da man syntes der trængtes til et bedre og mere mundret ord end et automobil - og læserne kom frem til hvad der i Danmark er blevet det ganske unikke bil.

Jeg er bestemt ikke glad for hverken app eller apps, jeg synes sådan set det er lidt en øjebæ. Og jeg ville gladeligt hvis der nu var sådan en konkurrence foreslå for eksempel 'et prog/flere progger', eller 'en plik/flere plikker' eller måske endog 'en plik/flere pliker'.

Eller hvis et andet andet udtryk vinde gehør, ville jeg også se det som helt ok - ihvertfald ville det være fint hvis Politiken så kørte med det, og så hvor langt det bar, og om det blev til en ny bil.

Vederstyggelighedens triumf
Det er bare ikke det Politiken har gjort. I stedet har man taget øjebæen apps og gjort den til vederstyggeligheden apper. Jeg kan kun gisne om at en redaktionssekretær en sen aften på en rus af fordærvet Asti har tænkt at apper da viser et særligt tilhørsforhold til dansk sprog & giver det hele lidt kant fordi der ikke er andre der bruger det. & at det er meget, meget vigtigt at være konsekvente med ordet, da det er en særlig branding af avisens modernitet, kultur og fremsyn.

(Og så er ordet iøvrigt så tæt på Apple, og det er derfor vi kun omtaler iOS-apper, eller hvad er der lige gang i der?
)

Sandheden er dog
at apper ikke er hverken hipt, smart, kækt eller dansk. Det er blot ganske forfærdeligt grimt.

Og ordet vidner i sig selv om elendig sprogfornemmelse og uvidenhed. Hvilket jeg føler er meget, meget sært at et dagblad virkeligt ønsker at insistere på at signalere.

Men, hvis I virkeligt ønsker det Politiken, så bliv dog ved. Det er jeres egen røv det handler om.

Jeg ville dog satse på den der læserinvolvering og lave en form for konkurrence, så hvis I vil bruge noget andet end det logiske og allerede brugte apps, at I kan påstå der er en folkelig, eller i det mindste læsermæssig, forankring.

Eller også ville jeg komme ud af Asti-tømmermændene, og slet og ret bruge apps.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 2. september 2013

Please, Twitter - enough with the #BlueLines-nonsense!

Ingen kommentarer
When I first saw the tweet about the new Twitter-App update with a new style of conversations, I was curious: How would it work.

So, I pretty soon updated my app - and shortly after regretted doing so. Because - these Blue Lines in the timeline really ruins my twitter experience.

At first I was hopeful that the update would be rolled back quickly, or a new update launched without them. But nothing had happened (at least not on Android - I have heard about iOS-users updating later, and not having the lines, but getting other updates instead.)

It is not like I am alone in disliking this update - I think I have seen two tweets being positive, out of hundreds of negative ones. And it's really not just a matter of "getting used to them" - I really hope I'll never become used to them.

The Blue Lines ruin the most important part of twitter - the timeline - for me. This is why:
  • They are ugly

    Granted, if I liked the way they worked I might not feel this way. But I don't - and I really don't think they are pleasing to look at.
     
  • They are confusing

    When I skim my timeline I find it hard to see where one conversation stops and another starts. Especially because I find myself more and more skimming faster over tweets with blue lines, because I don't want a repeat of the conversation I'll probably get.
     
  • They are annoying

    I just mentioned it, above. The repeats. I see the same tweet, again and again - because it has engaged a lot of people. That would normally be a good thing for a tweet to do that. But I find myself beginning to hate these engaging tweets, because they keep turning up in my feed, and I have read them.
     
  • They ruin the flow

    Before the blue lines there was a logical flow to my timeline, the chronology made sense. Not so now, now I have to remember that tweets above other tweets, were actually made before, not after, the one before, if there is a blue line. That takes a lot of mental energy - so much that I feel skimming my timeline is becoming stressful.
The last part is really the worst. I especially noticed it when I was using twitter in the middle of the night last night. Now for me, because of time zones, in the night it is mostly American or Australian tweeps I have in my timeline - and they don't have many conversations, as they are some I have randomly picked up, and probably not many follow each other.

The result being, in the night my timeline is almost entirely without blue lines - and it felt so good. So relaxing - after under a week of the blue lines filling my timeline during the day.

Please, Twitter - I love the fact that you try to make a better interface, and I don't mind you experimenting. But this was a dead end. It's bad. So, can we please get rid of it?

I can see why you wanted to make it clearer when a tweet is part of a conversation, but really a small blue dot, or other visual hint should be more than enough.

Or, if you really insist on keeping these horrible lines, then at least give us an option not to have them.

Otherwise I can only recommend people use another app for twitter. (I myself are more or less forced to use them, as I write a guide for them. *sigh*)

(BTW, if you see the lines on the web, and they are not ble - and wonder how come I talk about blues lines: it's because on the web the color used is the same as you have chosen for links. Whereas in the apps the color is always twitter-blue.)

QED (a real-time search for the term "blue lines"):

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 12. marts 2013

Fuck jer, Oracle

4 kommentarer
Omkring 1997 gjorde jeg mine første erfaringer med Java, det som dengang var et nyt programmeringssprog med et nyt koncept rettet mod internettet: det skulle kunne afvikles på alle computere, uden at man som programmør behøvede lave særudgaver, og det skulle kunne afvikles direkte i browseren.

Og jeg kunne lide sproget - ikke så hardcore som C++, som ellers var mit foretrukne dengang, men man slap så for at tænke over en masse detaljer. Og for en netværks-analfabet som mig, var det interessant at man fik en masse stuff omhandlende nettet med som del af sproget.

Så jeg var ret positiv i forhold til Java. Og selvom det egentligt rent praktisk har været begrænset hvor meget jeg har lavet i sproget, har jeg fortsat haft sympati for det.

Men sprogets anvendelse i browsere viste sig ikke at blive stor - dets tænkte rolle blev i stedet overtaget af det teknisk meget anderledes JavaScript, som på trods af navnet er noget helt andet.

Og Sun, som var de oprindelige udviklere af Java (og en masse andet), kunne ikke få deres forretningsmodel til at køre, og blev overtaget af Oracle.

Et firma som er kendt for at lave middelmådige produkter, men på en eller anden måde at tjene styrtende på det.

Og medmindre man roder med mods til Minecraft, eller skriver android-apps, eller på anden måde arbejder professionelt med Java, er det de færreste brugere rundt om i verden, der i dag egentlig har meget brug for Java.

Man hører da også mest om det, når der med tilsyneladende kortere og kortere mellemrum dukker fatale sikkerhedhuller op i Java. Huller, der gør det farligt at besøge websteder - hvis man altså har slået Java til.

Og vigtigst - huller, der kræver at man opdaterer sin java. Med det samme. Ellers risikerer du hvad som helst. Og du er stadig ikke sikker - for kun halvdelen af hullet er lukket - men bare rolig, om 14 dage kommer der en ny haste-update, og når den er inde, så er du sikker. Indtil næste gang.

Det er så hvad det er. Og levede vi ikke i NemID Danmark kunne vi sådan set være ligeglade. Men på grund af dette fejldesignede systems mystiske valg af Java som vejen til banken og offentlige myndigheder, er vi i Danmark tvunget til rent faktisk at opdatere vores Java-versioner, og ikke bare slå Java fra overalt. En situation der får folk rundt om i verden til at ryste på hovedet i undren over vores dumhed, når de hører om det.

Og så er det - ved denne faste, rituelle opdatering, at jeg gang på gang pisses af af Oracle. For her har de fundet en måde at tjene penge. En måde som er rent bondefangeri, men som gør at de kan tjene flere penge, des flere latterlige sikkerhedshuller med livsnødvendige efterfølgende opdateringer de formår at lave.

For når man er næsten færdig med sin Java-installation mødes man af denne popup:


Hvor Oracle anbefaler, at man sammen med sin fucking opdatering installerer en latterlig toolbar fra Ask.com  - samt gør Ask til ens default søgemaskine.

Vel at mærke - og det er det rigtigt slemme - med et flueben markeret, så man aktivt skal fravælge at få den ind.

Hvis man er rimeligt velbevandret i computere er dette ikke det store problem - så opdager man den slags, og fravælger den, og så er det ikke værre. Man bliver bare lidt irriteret.

Men jeg kender rigtigt mange, som ikke er de store lys hvad angår hvordan en computer virker. Og som kun kan foretage installationer ved at klikke Next, Next, Next.

Som så ender med en latterlig toolbar, og værst af alt, en default søgeside, som er noget lort. Og begge dele er møgbesværlige at komme af med, det er faktisk svært at skelne fra en virus. Det ved jeg, for det er mig, der ender med at skulle fjerne det lort fra venner og families computere.

Så fuck jer Oracle. I har endnu engang fundet en smart måde, hvor I kan tjene flere penge hvis I laver lort - for I får jo naturligvis nogle håndører hvergang I får snydt en Ask-søgemaskine ind på en computer. Og Ask, de tjener så penge på annoncerne på de søgninger folk pludselig tvinges til at udføre gennem deres uønskede søgeside. Og des mere lort i laver, des mere tjener i. For der er slevfølgeligt hvergang nogen som ikke får klikket sig fri.

I skulle krafteddeme skamme jer. Og miste retten til at udgive ting på nettet.

Men hvad der pisser mig allermest af, er at I har formået at gøre, at det Java jeg engang havde stor sympati for, i dag hænger mig ud af halsen.

Jeg kan kun anbefale, at man har så lidt med jer at gøre som muligt.

(Opdatering, 8/4: Jeg har nu skrevet en henvendelse om Oracles java-bondefangeri til Forbrugerombudsmanden.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 27. april 2011

Stop pornoficeringen af de daglige indkøb

2 kommentarer
Egentligt har jeg syntes (nogle) folk var lidt vel hysteriske når de brokkede sig over synlige pornoblade i kiosker med videre (og jeg forestiller mig egentligt at det vel næppe er et særligt stort problem i dag, hvor det meste porno vel forbruges via nettet - men det er en anden historie).

Og jeg har i hvertfald aldrig selv følt mig særligt sippet. Men... jeg synes altså det her såkaldte nøglehulsmærke som bliver plastret på flere og flere fødevarer.... at det er for meget.

Så går man der helt forsvarsløs i egne tanker, og spekulerer på hvad man skal komme i munden - og så mødes man af sådan et... obskønt... mærke, som straks får en til at associere i ganske andre retninger. Eller - måske nok ikke helt andre retninger, men alligevel.

Og så kan det godt være, at der er de som jeg mener jeg associerer for meget... eller får for lidt... - og begge dele helt sikkert sandt. Men obskønt, det er det altså!

Jeg ved ikke hvad det er med sundhedsapostle, staten og sex. Men man kan åbenbart ikke lave opfordringer til at spise frugt og grønt uden at blande sex ind i det - her tænker jeg også på den dubiøse Seks om dagen-kampagne.

Jet fatter faktisk ikke at Vibeke Manniche endnu ikke har skræppet op nom det her? Endelig da en sag det ville være værd at kæmpe!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 26. marts 2011

Sendt fra min iPhone.

7 kommentarer
Indimellem modtager jeg mails, hvor der nederst står Sendt fra min iPhone.

Den første af slagsen jeg fik, var fra en jeg ikke kendte særligt godt. Og mine første tanker var: Sikke en jubelnar - hvad helvede rager det mig, at han har købt en skidedyr, overhypet telefon? Prøver han at blære sig med det, eller hvad har han gang i?

Jeg havde på det tidspunkt ikke fantasi til at forestille mig sandheden - at det er en reklame Apple som standard smækker på mails sendt fra iPhones. Jeg mener - reklamer nederst i mails er ikke nogen ny ting, men så plejer det at være fordi man bruger en gratis mailservice. Og så er det fint nok... men en iPhone er mig bekendt ikke ligefrem gratis, så...?!

Der så sikkert også nogen der vil mene at beskeden er en slags undskyldning for at der kan forekomme sms-forkortelser og slåfejl, fordi det ikke er til at skrive ordentligt på sådan en. Og det er fair nok - så skulle beskeden bare være: Beklager fejl, men en iPhone er altså crappy at skrive på.

Anyway - hvis du har sådan en iPhone, og ikke har rettet/fjernet den tekst, vil jeg klart opfordre dig til at gøre det. For når jeg for en mail fra dig, og der står Sendt fra min iPhone. - så tænker jeg altså: sikke dog en jubelnar!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 15. marts 2011

Strålende optimisme - lad os få atomkræft

Ingen kommentarer
Jeg må tilstå at jeg er ved at være noget irriteret på de eksperter medierne herhjemme har disket op med i forbindelse med a-kraft problemerne i Japan. Ihvertfald de fleste af dem. Det bedste ved dem, synes jeg, er at de ganske godt demonstrerer hvordan man til alle tider har skullet tage forsikringer om sikkerheden ved a-kraft med et gran salt.

For lige at løbe igennem:

Først var der jordskælvet, men det skulle man ikke være bange for, for japanske a-kraftværker er bygget til at holde til den slags.

Så havde køleanlægget sat ud - men det var der ingen grund til at være urolig for, der var andre måder.

Så kølede man med havvand - intet problem i det, ok reaktoren ville tage skade, men det var kun et økonomisk problem efterfølgende.

Så eksploderede betonkappen om den ene reaktor - jaja, det så da dramatisk ud, men der var ingen grund til bekymring, for inderkappen holder jo stadig.

Så kommer der for højt tryk i reaktoren - tænk ikke på det, der skal bare lukkes lidt radioaktiv damp ud, det er der såmænd ingen der tager skade af - og det blæser jo alligevel udover vandet.

Så nedsmelter brændselsstavene og lægger sig som en ukrontrollerbar masse af 3000 grader varm uran + alt andet godt i bunden af reaktorerne - det går nok, og det er da godt værket ikke har været i drift i flere dage (hvad helvede betyder det om værket producerer strøm - når uranen brænder ukrontolabelt videre??).

Så måles der øget ganske kraftigt forøget strålingsniveau, helt i Tokyo - men det skal man såmænd ikke være bekymret for - 10 gange almindelig stråling tager man ikke skade af.

Og for at holde fast i det sidste - nej, det er overfladisk set rigtigt. sådan en dagsdosis på 10 gange almindelig stråling svarer vel til en uge sydpå.

Det er bare en helt forkert måde at se på det - for det er ikke strålingen i sig selv, der er farlig i øjeblikket, men hvor den stråler.

Langt det meste af den stråling vi dagligt modtager kommer fra verdensrummet - en del fra solen, og en del fra alle mulige steder i universet. Og den stråling tager vores hud sig af, og er ikke synderligt farlig.

Og hvis strålingen fra det radioaktive udslip rammer huden er der heller ingen fare i den. Alpha-strålingen fra det radioaktive materiale kan såmænd ikke stråle et par centimeter gennem atmosfærisk luft før det bremses - og kan slet ikke trænge igennem huden.

Problemet er, at det radioaktive materiale fra udslippet kommer ind i kroppen. I lungerne via luften, og i maven via maden, og derefter i blodbanen og derefter i cellerne - husk på, at der er tale om atomer her, som kan indgå i forbindelser som almindelige, ikke-radioaktive atomer.

Og så sidder der sådan en radioaktiv isotop inden i en celle i et organ - og afgiver sin stråling. Og så er det den stråling går ud og laver rag i en cellekernes DNA - og når den laver den rigtige fejl i DNA'et, er det at man får kræft - eller misdannet afkom. (Det er som skrevet også derfor man giver jod som beskyttelse mod kræft i skjoldbruskkirtlen.)

Og de partikler kan - afhængig af typen - være der som et radioaktivt problem fra i få øjeblikke til adskillige hundrede år.

Så - det giver et meget bedre billede af sådan et udslip, at tænke på det som en forurening med forskellige kræftfremkaldende stoffer. Strålingen kan bruges som indikator for tilstedeværelsen og mængden af disse stoffer - men den stråling man kan måle i atmosfæren har ikke som sådan noget med farligheden at gøre.

(Det ville selvfølgeligt være noget ganske andet hvis der var tale om mere massiv stråling, som gammastrålingen ved en atombombe - men det er misforstået at tænke på det på den måde. Det virker ikke desto mindre som om det er hvad nogle af eksperterne gør.)

Bare lige et surt udslip, som jeg har gået og dampet med hele dagen. Forhåbentligt letter det trykket lidt - og der er nok ikke nogen som tager skade.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 15. december 2010

Mere idiosynkrasi

Ingen kommentarer
Jeg kan jo ligesågodt bruge min feber tilstand til at komme af med noget af det brok, som ellers bare ligger og flyder. Som jeg gjorde det med Mødrehjælpen igår.

Men nu føler jeg altså behov for at komme af med noget, som piner mig hver december efterhånden. Eller sådan føles det ihvertfald, efterhånden.

Den der, The Julekalender.

Hvorfor helvede er det at vi skal trækkes med den, år efter år? Jeg fatter det ikke - jeg synes det er lort med lort på, med et tykt lag af lort indimellem. Jeg kan ikke se nogle kvaliteter i den, overhovedet. Og jeg har aldrig kunnet det - selvom jeg hver af de mange, mange gange den genudsendes giver den en chance - måske er der bare noget i den jeg ikke har fattet.

Men hver gang må jeg gå fra tv'et inden jeg smadrer det, med følelsen af at gumle på en peanutbuttersandwich, hvor peanutbutteret er erstattet med lort - dog med samme konsistens som peanutbutter.

Indimellem støder jeg så på folk, der taler om hvor morsom den er. De er så allesammen jyder. Altid. Hvergang. Og det er fint nok - jeg forstår godt at humor kan være forskellig i forskellige kulturer, og med forskellige sprog.

Men hvis det er så egnsspecifikt, kunne det så ikke nøjes med at blive sendt på nogle af de jyske regionalkanaler. I det mindste nogle af årene. Så vi andre ikke skal risikerer at komme til at åbne for en hysterisk fistelstemme i tide og utide, når vi tænder or tv'et? År efter år efter år i december.

Specielt absurd er det, når man tænker på hvad TV2 gennem tiden har produceret af voksenjulekalendre, som ligger kvantespring foran i kvalitet. Det klareste eksempel er naturligvis Andersens Julehemmelighed, men der har også været andre interessante, tankevækkende og eksperimenterende, som kunne bruge et gensyn, hvis TV2 ikke vil producere nyt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 14. december 2010

Mødrehjælpen

3 kommentarer
Jeg har altid haft en idiosynkrasi mod Mødrehjælpen. Uden at jeg egentlig har vidst hvorfor, var det bare en organisation jeg havde noget imod - uden rigtigt at kunne sætte en finger på hvad.

Så da dele af Blogland her op til jul gik i velgørenhedsmode og foranstaltede en indsamling til fordel for Mødrehjælpen, valgte jeg at stå uden for. Ellers ville jeg muligvis have deltaget, om ikke andet så for at komme mere ind i blogger-communitiet og/eller måske scorer et link hertil.

Men jeg valgte altså, at det ville jeg ikke. Tilgengæld fik det sat noget i gang i baghovedet, så jeg nu helt klart ved hvad jeg har imod Mødrehjælpen. Og jeg synes faktisk det er en forbandet god grund.

Det jeg har imod Mødrehjælpen er navnet. Mødrehjælpen. For hvorfor er det kun mødre, som har brug for hjælp - hvorfor ikke fædre?

Og det er det da heller ikke kun - i Om Os skriver de selv, at de støtter børnefamilier, som har det svært. Men det er næsten værre.

For hvorfor så det navn? Som jeg ser det, er det med til at fastholde en gammel forestilling om at det er mødre som er de naturlige (og eneste) børnepassere. At hvis en far er alenefar, er det unormalt og mod naturens orden.

Og det kan da godt være, at det stadig er sådan for det overvejende flertal, at det er moren som har mest med ungerne at gøre. Men hvis man gerne ser det udjævnet - så er det da ihvertfald det helt forkerte signal at sende.

Og det er jo ikke fordi, det kun er "synd" for enlige fædre, at de ikke kan anerkendes som ligeværdige. Mødre/kvinder fastholdes jo også i, at det er dem der er de rigtige, Mødrene. Hvilket de muligvis kan have det fint med, hvis der er et martyrkompleks, som skal fodres - men det kan jo også være meget begrænsende.

Nej, jeg synes simpelt hen, at Mødrehjælpen på grund af sit navn, er sexistisk, og hjælper til at fastholde mennesker i forældede kønsroller. Navnet kan have haft en gyldighed op til 70'erne, men jeg synes faktisk det er en skændsel at det ikke er rettet endnu.

Til Forælderhjælpen, for eksempel. Det synes jeg faktisk lyder helt ok.

(Og det her skal ikke tages som et angreb på hverken de, som arbejder for organisationen, eller de som støtter den, på den ene eller den anden måde. De har garanteret hjertet på rette sted, og gør sikkert meget godt for mange. Men det ændrer altså ikke ved min holdning til navnet.)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 27. november 2010

Åhr - la' nu vejr!

Ingen kommentarer
Jeg er allerede så skide træt af det her sne & kulde. Som aldrig har været min kop the, og har kun til nød kunne accepteres hvis man rejste efter det. (Hvilket jeg i øvrigt aldrig gør.) Heldigvis har vi jo se seneste mange vintre været velsignet med noget, som aldrig rigtigt var vinter.

Altså bortset fra sidste år, og så nu - og det er altså helt ærligt for meget!! Siger jeg efter at have stået på en meget nordlig og forblæst s-togsstation og ventet på toget i næsten 40 minutter i nat (fordi vi var i god tid, og fordi min gamemaster åbenbart ikke kan læse en køreplan - så det tog vi troede vi gik efter, først kom 20 minutter senere).

Fuck, jeg var kold da jeg kom hjem.

Og nu fortsætter det lortesne, og jeg skal ud og købe ind til den ældstes fødselsdag, som skal fejres i morgen og overmorgen, og jeg kan i forvejen ikke overskue det. Ja, jeg kan dårligt overskue at købe ind til idag!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 17. november 2010

Synes bare det er lidt øv-dage

Ingen kommentarer
Uden egentlige påviselige grunde - udover at jeg har været totalt søvnløs, og åbenbart kun kan sove mellem 14 og 15:30(?); ellers går (ligger) jeg bare og er træt, og har lyst til at sove - men kan ikke. Blandt andet fordi jeg får en del idéer - som jeg er for træt til at gøre noget ved.

Og så ligger jeg hele tiden på grænsen til at være syg, men uden rigtigt at blive det, så jeg for alvor kan pive...

Og så er det som om jeg er både sulten og kold hele tiden. Nogenlunde ligegyldigt hvad og hvor meget jeg spiser, og hvor mange dyner jeg iøvrigt kravler ind imellem.

Så det er bare sådan... øv. Men nu fik jeg da pivet lidt. Piv.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 5. oktober 2010

Ingen adgang til Rådhuspladsen?!

Ingen kommentarer
Hvad sker der lige for det lyse hovede på Rådhuset, som har fået den fantastiske idé, at de to centrale fodgængerfelter til Rådhuspladsen... dem er der sgu nok ikke brug for, så dem sløjfer vi lige?!

Jeg gætter på, at det nok er Københavns næstmest trafikerede overgang (jeg går ud fra at der er mere trafik ved Nørreport Station) - og så dropper man dem bare.

Det hjælper jo selvfølgeligt så ikke, når et af de resterende alternativer går over til Industriens Hus, som er under ombygning, så der ikke er noget fortov. I det hele taget er der vejarbejde ved stort set alle adgange til Rådhuspladsen, kun via Strøget er der uhindret adgang. Det virker mildest talt ret sort.

Men, okay, det meste er vist så temporært og kan forklares. Men de to manglende fodgængerovergange er såvidt jeg kan se en permanent "løsning". Og det er mildest talt hul i hovedet!

(Tilgengæld synes jeg Zulu har fundet på en ganske god reklame for kommende TungMetal program - en container med web-adressen på programmet placeret på Axeltorv. Når man kommer tættere på hører man garagerock inde fra containeren, og ser at der står "Skrid - vi øver" på den. Det morede jeg mig udmærket over.)

[Opdatering]: Nå, de sløfede fodgængerfelter hænger vist sammen med byggeri i forbindelse med kommende metrostation. Det er så i orden - men jeg synes nu nok stadig det kunne gøres smartere for fodgængere. Man kunne for eksempel have lavet et stort fodgængerfelt hvor Vesterbrogade møder H.C. Andersens Boulevard, og så skifte lys i 3 tempi: biler på Boulevarden, biler på Vesterbrogade, og til sidst for gående - efter japansk forbillede.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 18. september 2010

Brev til Trafikstyrelsen

5 kommentarer
Emne: Jeres "kørgrønt" kampagne

Kære Trafikstyrelse -

Jeg var netop inde på politiken.dk for at checke nyheder. Men s jeg sad og læste der fik jeg en sms. Det vil sige - det gjorde jeg ikke. Og det undede mig også, for det er midt om natten, og jeg regnede ikke med at modtage en. Men det lød sådan.

Forklaringen var jeres kampagne for jeres site, kørgrønt.dk. Hvor det åbenbart er nødvendigt med en mobiltelefon som ryster - og samtidig udsender sms-lyd. Og det ville være fint nok, hvis det var noget som kom ifbm med at jeg holdt musen over reklamen, eller noget. Men det gjorde jeg ikke. Jeg har på ingen måde gjort noget for at interagere med reklamen, jeg var faktisk et helt andet sted på siden (meget langt nede) - og havde ingen mulighed for at finde ud af hvorfor den lyd skulle ramme mig.

Og ved I hvad - det er simpelthen dårlig reklamepraksis. Jeg ved godt det ikke er jer er har udformet det, men et eller andet marketingbureau, men så må I sende klage videre til dem - lydforurening uden brugerinteraktion er simpelthen dårlig stil!

Jeg prøvede så at gå ind på kørgrønt.dk, for at finde ud af hvem der stod bag, så jeg kunne klage over reklamen. Men det gav bare fejl... det viser sig, at jeres site kun fungerer, hvis man skriver www.kørgrønt.dk, ikke kørgrønt.dk - og det er jo ikke særlig smart når det er kørgrønt.dk i skriver i reklamen.

Og så må jeg sige - men nu er vi ovre i smagssag, for nu er jeg frivilligt gået ind på sitet - at udformningen er ret enerhverende; det der med sider som "taler" til en - det er altså ikke særlig fedt efter min mening. Synd, for jeg sympatiserer da i bund og grund med budskabet.

Men det værste - det var altså den larmende bannerreklame. Som jeg prøver at bekæmpe hvor jeg finder dem. For de pisser mig af. Derfor denne mail, så I kan overveje jeres markedsføringsteknikker en anden gang. Og derfor den - beklageligvis - hårde tone. Og derfor poster jeg også mailen her på min blog, til skræk og advarsel for andre. Eventuelle svar må I også påregne muligvis bliver publiceret.

Bedste hilsner
/Leoparddrengen

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 9. september 2010

Og så lidt reklamer

3 kommentarer
Ja, de får jo meget mere opmærksomhed end de fortjener, de her. Men altså... jeg kan ikke lade være mere.

Den første havde jeg selv tænkt: Hold da kæft hvor er den reklame dårlig - og hvor sælger Lars Bom bare meget ud!. Da den ældste så OnFone reklamen første gang, sagde han bare: Hold da kæft en dårlig reklame! Jeg ved ikke om det er en intern joke, eller noget meta-ironi eller blot intertekstualitet, der gør at Lars Bom endda begynder at diskutere sit honorar.


Opdatering]: Takket være M kan jeg også bringe Gordon Kennedys udgave af samme reklame:


Den anden, for Kokken og Jomfruen,  kan bedre forsvares. Marianne Eihilt er trods alt ikke skuespiller, og det er tydeligt at budgettet ikke er det største - men hvad laver den så på landsdækkende TV? Den ville muligvis lige akkurat lige kunne gå i et lokalprogram - men den er godtnok tåkrummende dårlig. Replikkerne, afleveringen. Argh - bliv ved dansen, Marianne!


(Jeg skal understrege, at jeg på ingen måde får betaling for at bringe disse. Og jeg er ikke helt sikker på hvorfor jeg gør det - udover for at få luft.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 28. august 2010

Det har jeg så ikke været ude for før

Ingen kommentarer
Jeg skrev tidligere et - ikke synderligt interessant - indlæg, hvor jeg morede mig lidt over en søgning på "Lene Espersen nude" og udenrigsministeriet og Færøerne.

Men da jeg trykkede på Udgiv fik jeg en en besked om "samtidige opdateringer", og jeg skulle prøve igen. Det har jeg prøvet før, og det plejer der ikke at ske noget ved, udover at man skal skrive sine labels igen.

Men denne gang var indlægget blevet udgivet. Desværre uden indhold - der var kun en overskrift, samt labels.

Og jeg havde ikke tid til at skrive det igen - eller lyst for den sags skyld, det var som sagt ikke særligt interessant. Så jeg slettede det. Og det må vist så være et af de indlæg, som bare ikke var ment til at skulle udgives.

Her gjorde det ikke så meget - men jeg håber da godt nok ikke det er noget der kommer til at ske ofte, det kan jeg spilde meget tid på!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 10. juni 2010

Pis og Lort

6 kommentarer
Jeg har ikke meget lyst til at bruge denne blog til ex-bashing, men jeg er frustreret lige nu, og der er nogle ting der skal ud.

Da vi langt om længe blev "skilt"* for godt 3 år siden, var jeg særdeles nedbrudt. Mit selvværd var i adskillige år systematisk blevet nedbrudt af hende. Jeg siger ikke at det var bevidst fra hendes side, men det var ihvertfald effektivt. Og ungerne hang jeg på - hun ville/kunne ikke have meget med dem at gøre.

Hvis der fandtes en diagnose der hed fødselsaggression, ville jeg nok hæfte den på hende - bortset fra at det begyndte før den yngste kom til (og nogle år efter den ældstes opdukken).

Så da vi blev skilt, var det en lettelse for mig. Men jeg havde dårlig samvittighed i forhold til børnene, når de var hos hende. Men heldigvis har adskillesen været god for os begge, og hun har været noget mere afslappet i forhold til børnene, hvorfor der ikke har været de store problemer.

Indtil nu.

I aftes var den ældste forbi hende, fordi hun gerne ville snakke med ham om skolen, som hun var overbevist om at han havde problemer i forhold til. Hvilket jeg ikke skal afvise han muligvis har, på et ret bagatelagtigt plan.

En time efter kom han hjem (altså som i hjem til mig), og lignede en tordensky. Og var rasende og ked af det. Og ville på ingen måde snakke med mig om det; og jeg gav ham noget tid for sig selv, og prøvede igen. Og han ville stadig ikke tale om, hvad hun havde sagt/spurgt om.

Men jeg kunne genkende hans udtryk og følelse, så da jeg puttede ham forsøgte jeg at spørge længere ind, end jeg normalt ville gøre (fordi jeg ikke vil åbne for sluser i forhold til hvordan jeg har/har haft det med hans mor) - så jeg sagde, i et forsøg på at få ham til at åbne sig: "Lad mig gætte, hun hørte ikke hvad du sagde. Og når hun endelig hørte noget, misforstod hun det totalt."

Hans svar var kort, og brændte i mig: "Præcist!". Og mere ville han ikke sige.

Og det kan jeg jo godt forstå, for hvordan skal han begynde at "bagtale" sin mor overfor mig - det er jo også en loyalitets ting. Ligesom jeg dengang heller ikke kunne finde ud af fortælle nogen om, hvordan hun var. (Og for den sags skyld stadig ikke kan.)

Men det er samtidig et mareridt for mig, at hun skal begynde at være overfor børnene, som hun var for mig.

Og i nat kom han til mig ved 2-tiden, og kunne ikke sove fordi han var ked af det.

Jeg tror godt jeg ville kunne få ham til at tale med mig - men det vil muligvis kræve, at jeg skal fortælle om mine oplevelser med hende - og det vil jo også være råddent af mig, føler jeg, at begynde at bagtale hans mor. Det er sådan en ting man ikke gør.

Så jeg ved sgu ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. I første omgang bliver det vel noget med, at forsøge at grave lidt mere. Og ellers lade hvile, og håbe at hun ikke fremturer. Men hvis hun gør, tror jeg vi bliver nødt til at få en eller anden neutral trediepart på, som han kan tale med uden loyalitetskonflikter mellem hans forældre..

Og, ja, jeg har hørt hende hvad der er foregået. Og hun siger at hun bare spurgte ham ganske neutralt om nogle ting, "og at hun tror at han slet ikke kan klare nogen form for pres, og det kan godt bekymre hende lidt". Det giver mig kuldegysninger, for jeg genkender det.

Craplort.

* skilt i gåseøjne fordi vi aldrig var lovformeligt gift.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 25. maj 2010

Sibirisk kulde

Ingen kommentarer
Nu synes jeg altså efterhånden det går for vidt med det her vejr. En ting er at vi får en isvinter og den slags - men nu er vi altså sidst i maj, og temperaturen er stadig så man kan blive bekymret for om der kommer is på søerne.

Skru nu op - jeg gider ikke flere morgener med sibiriske kuldegrader; selvom det egentligt er noget vrøvl, for i Sibirien er det sikkert 30 grader nu.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 22. maj 2010

Fuck familie

Ingen kommentarer
Bare lige et surt udspark.

Skal til familiepinsefrokost i morgen, som jeg et par dage efter at have hørt om, mailede til min onkel - hos hvem det foregår - og meldte mig og drengene til. Og samtidig skrev, at hvis der var noget jeg skulle have med, skulle han bare sige til.

Så bliver jeg ringet op af min mor for lidt siden:

"Ja, det er angående pinsefrokosten i morgen."
"Ja, det kunne jeg næsten gætte?"
"Ja, [din onkel] er jo noget fortørnet over du ikke skal have noget med!"
"Hvad? Men jeg skrev at han bare skulle sige..."
"Ja, men du ved, [din onkel] og mail og den slags. Men vi blev enige om... skal du til det der middelalderhelvede i morgen, inden?"
"Ja."
"Nå, så skal du ikke have noget med. Så tager jeg det med. Vi blev enige om at du skal have noget agurk og rød peber og sådan med. Men så tager jeg det med for dig."
"Jeg kan nu altså sagtens have det med, men synes det er en lidt underlig måde..."
"Jaja, men nu har jeg det med, så skylder du mig 75 kr [godt nok dyre agurker og peberfrugter], så har du også bidraget med noget."
"Ærlig talt, jeg synes det er noget underligt noget det her - han kunne bare have skrevet, hvad fanden mener du med at han er fortørnet?"
"Jamen, han mener vist at jeg holder hånden over dig."
"Det kender jeg sgudda ikke noget til. Hvad har det med mig at gøre? Jeg ved ikke hvad I har gang i, men hvorfor skal jeg rodes ind i det?"
"Nej, nu må du ikke blive sur..."
"Jeg synes bare det er noget underligt noget..."
"Jeg ville bare holde dig orienteret. Men det var sikkert også forkert."
"Øhm, sikkert. Men altså, jeg kan godt have de ting med..."
"Nej, det er dumt, hvis du skal rende rundt med det derude. Jeg tror alligevel jeg tager en taxa, med alt det jeg skal have med..."

etc. suk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 28. marts 2010

Tidsskuddermudder

2 kommentarer
I min stue bruger jeg som ur en VHS - som man ikke kan stille tiden på. Det vil sige, det kan man muligvis, men jeg har ingen fjernbetjening til den.

Det var ikke det store problem før i tiden, for det er sådan en som får klokken fra TV-signalet. Men efter det analoge signal blev skrottet i november, har den ikke rigtig haft kontakt med omverdenen. Uret er så kørt videre efter hvad den mente klokken var, og det har også holdt fint. Ok, den har tabt et minut eller to på de måneder, men alt i alt ok.

Og så kommer de her med deres forbaskede sommertid, og nu går den en time + et par minutter galt. Fucking irriterende. Tidsrøvere, det er det de er. Hvem de end er.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 22. marts 2010

Galde

4 kommentarer
Så har børnehaven åbenbart fremrykket tidspunkt for podernes udkørsel til skoven med et kvarter. Uden at fortælle mig det, andet end for et par måneder siden at sige at det ville skifte på et tidspunkt.

Så da jeg kom ned med min 10 minutter i 9, for at aflevere ved bussen kl 9, var de kørt allerede. Grumble.

Og så har USA fået deres sundhedsreform. Til lykke med den - både til USA og Obama, ingen tvivl om at det er et fremskridt. Men man skal ikke tro, at de dermed får et system der er åbent for alle. Man skal stadig aktivt forsikre sig, og betale for det - det nye er at alle har adgang til det. Men den hjemløse streetperson får næppe de store muligheder. Især ikke, da det tiltag som skal give folk penge til forsikringen er.... skattelettelser.

Jeg har fuld forståelse for, at det har været nødvendigt med en masse kompromiser, og man nok ikke kunne have forventet noget bedre, og at det under alle omstændigheder er et kæmpefremskridt. Men man skal ikke begynde at tro, at de dermed får et system der minder om det danske. (Som, nedslidt og udsultet som det er blevet, i sin grundide da ihvertfald er nogenlunde retfærdigt.)

Hvad ellers? Jo, var på Thai-restaurant i går, en som i gamle dage var god og billig. Men u var den blevet dyr og dårlig. Smukke tjenerinder, men det kan ikke ændre på helhedsindtrykket.

Nå, tror jeg vil gå og give den yngste smæk...  bare sådan for at afreagere lidt!

(Iøvrigt - var det ikke en idé med en lakridsbelagt bøf? Så kunne man åbne Galde & Jensens Bøfhus...?)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.