Nåmen, altså, det jeg bliver citeret for er: "For mig gik der lidt sport i at pushe #mallebrok," skriver Leoparddrengen til Politiken.

Det startede egentligt med at Ditte Giese kontaktede mig og ville høre om jeg var med på at besvare nogle spørgsmål, da jeg var den der havde startet #mallebrok, "som det der bliver brugt til sarkasme og kritik af serien".

Det var jeg med på, men måtte specificere at jeg mente basispræmissen var forkert:

Jeg vil gerne understrege, at jeg er meget uenig i at #mallebrok er det hashtag der bruges til kritik. Det er muligt det har været sådan de seneste afsnit (jeg har stort set ikke kigget på #1864DR på det seneste), men i hvert fald de første 3-4 afsnit var #1864DR der hvor de virkeligt DR- og Bornedal-hadske ting foregik, og hvor der blev jamret & politiseret over det ene og det andet. Hvor #mallebrok mest var good fun. Hvilket jeg da også konstaterede (og lagde op til) nogle gange:

Det' sært, der er mest brok på #1864DR, men mest sjov på #mallebrok!
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) 12. oktober 2014

Husk nu at hashtagget i aften er #mallebrok - for dem der er til serien & sjov, og ikke unødig politiseren &, øøh, brok. #1864dr
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) 19. oktober 2014

Men det er meget muligt, at haderne er dem der stået af på #1864DR (det er jo væsentligt mindre brugt end i starten, i modsætning til #mallebrok), så billedet i dag er anderledes. Men det var i hvert fald ikke udgangspunktet, tværtimod.

Selve Q&A-delen blev så:

Som observatør og flittig bruger af Twitter – hvordan har du så opfattet modtagelsen af 1864 på de sociale medier?
Det jeg har set — forventeligt. Men for at være helt ærlig, er det begrænset hvor meget jeg egentligt selv læser af hvad der sker når der sendes nyt afsnit. Jeg koncentrerer mig om at livetweete, hvis jeg overhovedet reagerer på noget er det svar på/mentions af mine tweets. Jeg kommer vist op og laver et sted mellem 30-50 tweets i løbet af et afsnit, så er det altså begrænset hvad der kan lade sig gøre at følge med i derudover, når man også skal have bare et halvt øje på fjernsynet.

Men hvad angår modtagelse må man huske på at der var kridtet op allerede inden første afsnit blev sendt, for eksempel med DFs (og en historikers) udmelding om det helt fejlagtige i at der optrådte sigøjnere, da de først kom til siden. Det havde vi da på twitter moret os en del over, da de da vist havde glemt at spørge dem selv: på romaernes hjemmeside fremgår det at de har været her siden det 16. århundrede, ligesom der da også har været tatere endnu tidligere.

Så der var vel på et eller andet plan lagt op til at serien skulle blive kampplads for en forskruet værdikamp.


Vil du betegne det som en slags hadekampagne?
Igen er det begrænset hvor meget jeg egentligt har set. Måske var der lidt på #1864DR de første afsnit (hvor jeg skimmede dem efter afsnittene, og var lykkelig for at #mallebrok ikke var sådan), men grundlæggende mener jeg snarere der var tale om førnævnte kampplads. Forskruet, ja, og ikke specielt kønt, men synes ikke man kan sige det var en hadekampagne mod serien, den var blot en anledning.

Senere er de fleste ideologer vist heldigvis faldet fra, og det sjov vi siden har haft mener jeg ikke på nogen måde er had. Men, altså, det er jo en serie der bliver ved at give: fra de mange lussinger, til ko-bolleriet (der ramte lige ned i Dan Jørgensens dyresexturisme) til Søren Mallings geniale jedi-evner midt i et afsnit der ellers mest var Lord of the Rings-inspireret — der har virkeligt været meget at kommentere!

Hvorfor tror du, at det her fænomen med second screen og live-kommentatorer er blevet så stort?
Det er jo et eller andet sted en videreførsel af dengang familien sad samlet og så det samme program i sofaen, og man så kunne diskutere det næste dag, fordi alle havde set det da der kun var en kanal. Det findes ikke så meget mere, fordi alle har deres egen skærm, og man ikke ser det samme; tilgengæld kan man så finde den virtuelle sofa på twitter, og se et program sammen med tusinder af mennesker — det er en genfindelse af tv-samhørighed, nu i anden eller tredje potens.

Og nogle film/serier ville slet ikke fungere uden second screen. Tag en TV-film som #Sharknado — hvis man ikke havde en mulighed for at give udtryk for al genialiteten i den film (eller læse andres tolkning af det) ville man bare sidde og blive indebrændt & synes den er noget lort.

For flow-tv er det jo genialt, da det er hvad der kan holde liv i det i længden — for man kan ikke få den samhørighed med streaming (fordi folk ikke ser tingene samtidigt).

Og for en som mig, der vist altid har kunnet lide at komme med sarkastiske bemærkninger til selskabet, når vi så TV sammen, er det også ganske fedt …

Kan du huske, hvordan og hvorfor du i dit første tweet om serien brugte #mallebrok?
Nu brugte jeg jo hashtagget inden serien blev sendt, så på det tidspunkt var den stadig en abstraktion. Men altså, det var vist rimeligt spontant. Jeg havde ikke styr på hvad officielt hashtag var på det tidspunkt, og så kom #Mallebrok så til mig som rimeligt genialt. Alle (eller næsten alle, enkelte har ikke kendt sangen) forbinder jo straks det navn med 1864, så det er ret oplagt, synes jeg.

Siden gik der lidt sport i at pushe det; og det hører også med at jeg lidt har et beef med DR (og tildels TV2), hvis jurister har fået den skøre idé, at de ikke kan bruge folkelige, eksisterende hashtags, men at de skal hedde noget med DR, i hvert fald hvis de skal kunne bruge dem andre steder. Hvilket for mig at se er noget vrøvl — de får ikke mere eller mindre ejerskab eller brugsret af at det hedder noget med DR, der findes ikke ejerskab på hashtags.

I det omfang jeg havde planer om satire & sarkasme på det tidspunkt var det i form af at gøre grin med "historiske ukorrektheder" som set gennem DF-briller. (Man kan vel sige, at de prøver at tage ejerskab på historien, som DR jurister gerne vil på hashtags.)

Efter første afsnit kunne jeg jo så glæde mig over at konstatere, at der var mest sjov på #mallebrok og mest brok på #1864DR.

Hvorfor tror du, at #mallebrok endte med at blive lige så populært som det officielle #1864DR?
Tja, hashtagget signalerer måske mere glimt i øjet?

Jeg kan også være ubeskeden: den gennemsnitlige kvalitet af tweets på #mallebrok er højere — men det ved jeg strengt taget ikke, det er længe siden jeg har læst ret meget på #1864DR.

Og så er jeg måske ikke den eneste, der godt kan lide at hashtags ikke nødvendigvis er noget der dikteres af TV-stationer, med videre — det er en del af den anarkistiske side af twitter. Det ville glæde mig lidt hvis det er sådan at andre også synes det. (Det skal dog ikke forstås som at jeg ikke synes TV-stationerne skal promovere et hashtag. Det er helt fint. Sålænge det ikke er noget så åndssvagt som #sambabold, TV2!)

Det var så alle ordene. Når nu jeg havde skrevet dem, synes jeg det er lidt synd hvis de bare skal gå til spilde. Og nu vi er ved scrapbogen og mig & #mallebrok, så må jeg også lige anbefale omtalen af mig i Lorry (man skal ind omkring 22:58).

Og har man ikke læst den, er den sande, sande historie om Mallebrok jo næsten pligtlæsning i denne forbindelse!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den anden dag så jeg et indslag i TV2 Lorry, om at nogle ville have Dr. Louises Bro i Guiness Rekordbog som det mest cyklist-trafikerede sted i verden. Fint nok - bortset fra at de sagde Dronning Louises Bro! Hvilket desværre bliver en mere og mere udbredt fejl (ligesom H.C. Ørstedsparken). Men det har vel noget med historieløsheden at gøre, som der netop også i dag bliver klaget over.

Doktor Louises Bro i en tegning fra 1894.

For Dr. Louises Bro hedder naturligvis ikke Dronning Louises Bro, men Doktor Louises Bro. Opkaldt efter den dansk/italienske læge Dottore Gianfranco de Luis é Benutti, eller som han blev kendt som i Danmark, Doktor Louise.

Han var oprindeligt født i Toscana i 1779, men kom som ung til Danmark med sine forældre, på flugt fra Napoleonskrigene. Her uddannede han sig til læge ved Københavns Universitet, men rektor emeritus (N.A.L. Zahle) så sig siden sur på Gianfranco (der gik rygter om en affære som involverede rektors kone), og dengang var udlændingereglerne ikke retssikkerhedsmæssigt korrekte som idag, så man kunne blive smidt ud af landet for et godt ord.

Hvilket altså også skete for Gianfranco, som derfor afsluttede og forsvarede sin epokegørende doktorafhandling ved universitetet i Firenze - i hvilken han var den første til at beskrive og dokumentere eksistensen af kvinders klitoris. (I dag vil man selvfølgeligt nok hævde at kvinder var klar over det før - men det er altså første gang det blev videnskabeligt dokumenteret.)

Da han sidenhen også postulerede eksistensen af kvindelig orgasme, blev det Vatikanet for meget, og jorden begyndte at brænde under ham i Firenze - men i mellemtiden var Zahle gået bort, og der var en ny ikke-fjendtligt indstillet rektor ved Københavns Universitet, nemlig B. Scavenius. Derfor vendte Gianfranco "hjem" til Danmark, hvor han blev ganske kendt i selskabslivet som Doktor Louise.

I 1835 kom hans sidste store gennembrud, opdagelsen af den provokerede abort (Fosterfordrivelsesteknikken). Når man taler om at der første gang blev indført fri abort i Danmark i 1973 er det således ikke helt korrekt, for der var et par år fra metoden blev opdaget, til den blev forbudt i 1837, hvor abort faktisk var tilladt.

Efter denne opdagelse var kirken herhjemme - især indre mission, Grundtvig prøvede tildels at gyde olie på vandene - også ude efter Doktor Louise, men der blev ro omkring ham da Kronprins Frederik, den senere Frederik VII, gjorde ham til livlæge.

I 1850, i begyndelsen af Guldalderen, melder han sig i en alder af 70 som millitærlæge, og hjælper således ved fronten til at forsvare sit nye fædreland - men han rammes i lungen af en vildfaren kugle mens han er ved at lappe sammen på Bülow, og dør kort efter. Han blev sidenhen begravet på Assistens Kirkegaard i København.

Jeg synes det er trist at han i dag er så glemt, at man ikke engang kan mindes ham ved den bro fra 1887 som er opkaldt efter ham - og jeg synes godt man kan sende ham en kærlig tanke når man cykler over. Ikke mindst de berømte danske cykelpiger skylder ham en del, vil jeg hævde.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Igår aftes havde Lorry et indslag om, at hashhandlere i Jægersborggade bruger unge, 15-årige vagter. Myndighedernes svar skulle så være at de unge får en form for tilhold - men det går angiveligt for langsomt. I den forbindelse interviewede Lorry Frank Jensen.

Som fortalte, at han ville prøve at tale med anklagemyndighed og domstole, så de kunne få "en fast track" så det kunne gå lidt hurtigere. Fast udtalt på dansk, track på engelsk. (Ca 1:45 inde i klippet.)

Jeg sad noget tid og undrede mig over hvad det nu var for noget, sådan en fast track. Til det gik op for mig, at Frank Jensen jo måtte tænke på og tale om et fast track - et hurtigt spor. Og så kom jeg til at spekulere på, om han overhovedet vidste hvad ordet var og betød, eller om han bare har læst det et sted.

Og så kom jeg via yderligere associationer til at tænke på begrebet kold tyrker. Som jo er en anden - noget ældre - undersættelse, som dækker over det at holde op med at tage stoffer fra den ene dag til den næste, uden nedtrapning. Og jeg ved ikke hvor mange der tænker på, at det da egentligt var et underligt udtryk...

Kold tyrker kommer jo oprindeligt fra det engelske cold turkey. Og hvis det skulle oversættes, og have noget med tyrkere at gøre, skulle det hedde kolde tyrkiet på dansk. Men det har de junkier eller politifolk som i sin tid har indført det ikke følt gav meget mening, Tyrkiet er jo varmt og sydpå, så det måtte blive til en kold tyrker - gætter jeg på.

Mums - kold tyrker

Men turkey i udtrykket har intet med Tyrkiet at gøre, derimod kalkun. Jeg fik i sin tid at vide af min far, at det dækkede over at en kalkun når den får kappet hovedet af, render rundt og basker hovedløst - og det minder om junkier på nedtur.

Men ifølge det amerikanske Online Etymology Dictionary fandtes ordet allerede i 1910, og blev først kædet sammen med stoffer i 1921. Og betyder "uden forberedelse" - fordi kold kalkun - kalkunrester - kan serveres uden forberedelse.

Og det er da meget godt at vide?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg så netop i Lorry, at Radio Rosa sender for sidste gang i aften. Hvilket jeg blev helt nostalgisk over - for det var en af de lokalradioer jeg hørte en del, dengang hele lokalradio-fænomenet blev tilladt i starten af firserne (før det havde DR jo monopol på at fylde æteren i FM båndet). Det var min indgang til den danske radioscene, da jeg ellers hørte Radio Luxembourg.

Det var godt nok en kanal hvor de løse håndled tvang sig vej gennem højtaleren, og egentlig startede jeg vist mest med at høre den, fordi den delte frekvens med min favoritkanal, Radio Sokkelund. Som vist er hedengangen for mange år siden. Der var 4 kanaler på den frekvens - der var også en kristen, og så kan jeg ikke huske den sidste. Men det var ikke Radio Krishna, den lå et andet sted - den hørte jeg også nogle gange, det var godt nok syret.

Men hvad angår Radio Rosa, hørte jeg den jo altså ikke fordi jeg var bøsse - for det var & er jeg stadig ikke - men jeghar vist altid godt kunnet lide at få indblik i hvad der rør sig i minoritetssamfund. Og selvom jeg ikke har været bøsse, har jeg jo altid færdedes en del i det miljø, og det er måske også noget der blev lagt grunden til dengang. Og så spillede de sandsynligvis også noget af den bedste musik...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Panum Instituttet i dag

Et indslag i Lorry i dag, handlede om at der - selvfølgelig - er en del, som ikke synes det er en god idé med et højhus ved Panum Instituttet. De har ellers stærkt brug for pladsen - og jeg vil nok mene, at det er et af de steder hvor et højhus vel vil skade og skæmme mindst.

Men jeg ville synes det var lidt synd, hvis det skal komme istedet for Panum. For jeg kan faktisk - i modsætning vistnok til de fleste - godt lide arkitekturen, som jeg synes har nogle pudsige linier. Og jeg har ofte taget mig i at synes, at bygningen ligner en Star Destroyer fra Star Wars.

Det fremtidige Panum?

Især når en Dukke fotograferer den på en tåget januardag. Og det synes jeg altså ville være synd, hvis det skulle forsvinde.

Men, men, men - så slog det mig - hvis man nu som erstatning bygger noget som kunne ligne en Dødsstjerne, på 90 meter, så ville det sgu være ok! Det ville faktisk være mere end ok - det ville være fænomenalt!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I Lorry her til aften var der et meget fascinerende indslag om forsøg med at få sydamerikanske tæger til at tage blodprøver på dyr. De kunne nemlig gøre det diskret og uden at dyret opdagede nogetsomhelst.

Jeg tror jeg fandt det ekstra fascinerende, fordi jeg godt kan lide løsninger hvor man opdager at naturen kan erstatte den kliniske verden, og endda gøre det bedre.

Jeg kan kun anbefale, at man lige bruger 5 minutter på at se indslaget - jeg synes det er det værd.

(Og jo - der er dækning for overskriften! ;) )
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lorry havde i dag et indslag om Scala, hvor de sidste lejere nu er opsagt, og ejeren (vist et konkursbo) nu leder efter en køber, som den eneste måde at komme videre med stedet. Men der er ikke nogen der melder sig.

Der var så snak med forskellige personer på gaden, om hvad man dog kunne forestille sig der skulle ske med Scala. Og der var almindelig enighed om, at enten skulle stedet bygges helt om, eller der skulle ihvertfald satses på noget helt andet.

Og så var det jeg tænkte: Superheltehovedkvarter! I New York har Fantastic 4 Baxter-bygningen - Scala ville da være en perfekt dansk pendant. Centralt liggende, med adskillige etager og et stort rum midt i, og hvis jeg husker rigtigt en kuppel i taget, som man ville kunne flyve ud og ind af.

Oplagt mulighed, synes jeg. Jeg ved godt nok ikke helt hvordan det økonomisk skal løbe rundt, men nu har København jo netop fået en ung visionær overborgmester, så måske kommunen kunne træde til? Lidt ligesom et ungdomshus, bare for Superhelte?!



[Opdatering:] Jeg har nu startet en underskriftindsamling til støtte for et superheltehovedkvarter i Scala.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg havde i mange år en hvis respekt for Birthe Rønn Hornbech - jeg var politisk uenig med hende, men følte at hun havde styr på de grundliggende værdier.

Nu ser man hende så i Lorry. Lawful Evil, arketype. Min modsætning. Ingen sympati fra min side mere. Det værste er næsten, at man kan se, hvordan hun heller ikke længere har sympati for sig selv.

Man kunne skrive en roman om hende, for hun indeholder en af de arketypiske historier: Faldet. Som man kender fra Sauron og Darth Vader/Anakin Skywalker.

At se hende, og hendes krops oprør, er som at se Humphrey Bogart i The Caine Mutiny:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ja, jeg har været i tvivl siden første gang jeg så den på Lorry; den har det hele: sex, sofistikeret humor, et klart budskab.

Hvor ville jeg være stolt hvis jeg havde lavet den reklame!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Har lige set portræt på Lorry af den nu pensionerede balletdanserinde Silja Schandorff. Jævnaldrende med mig.

Og kom til at tænke, hvad nu hvis det var mig? Hvad nu hvis jeg havde viet stort set hele mit liv til nu til dansen? Jeg ved at min mor faktisk havde tanker om at prøve at få mig ind på det kongelige, da jeg havde den rette alder til den slags (6-7 år?). Hvad nu hvis hun havde gjort det, og jeg faktisk var kommet ind?

Må sige, set udefra er det ikke et liv jeg ville have ønsket for mig selv. Ja, jeg elsker dans - men jeg elsker det ikke udelukkende. Og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan den fokusering på en ting kan være sund - hverken kunsterisk eller menneskeligt.

Og så har jeg iøvrigt aldrig rigtigt fattet en dyt af ballet, skal også siges. Men jeg har dyb, dyb respekt for dem som gør det. Og kan sagtens leve mig ind i hvor hårdt det må være - eller rettere, jeg kan leve mig ind i det nok til at vide, at jeg aldrig vil fatte hvor hårdt det må være.

Men hvad nu hvis - igen. Hvis jeg var kommet ind ville jeg jo nok have et andet syn på det hele. Underligt at tænke på. Det eneste jeg sjovt nok ikke er tvivl om - det er at hvis jeg var kommet ind, ville jeg have været fucking stjerne, og Lorry ville have lavet et program om de her to ballet-koryfæer som gik på pension samtidig. I al ubeskedenhed, men det ville være underligt andet.

Noget andet er, hende Silja dér - kunne sgu være ganske interessant at møde hende en våd aften...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det går lige op for mig, at en af de piger jeg mente at kende fra Amigo Bar i nat, egentlig ikke er en jeg kender, men er relativt kendt skuespillerinde. Kan sgu godt være forvirrende ind imellem. Men ved da så nu, at hun kan li' Jägermeister, ihvertfald :)

Som da jeg i går eftermiddag handlede ind i SuperBest, og så en jeg vidste jeg kendte et sted fra TV - men måtte bruge det meste af indkøbsturen på at prøve at komme i tanke om hvorfra. (Lorry, nu DR Sporten)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.