I den sidste halvdel af firserne gerådede min far sig ud i nogle investeringer han siden fortrød bitterligt.

Jeg tror han gjorde det af to årsager: grådighed (der blev lokket med en hurtig skattegevinst) og spænding. Ihvertfald det sidste fik han opfyldt til overflod.

Vi andre havde svært ved for alvor at have ondt af ham da det gik galt; at en mand der altid har ligget yderst på venstrefløjen begynder på den slags, bærer et eller andet sted hybris i sig selv.

Men det var en interessant historie - og en jeg kom til at høre en del om i en del år - han slap vist dog ud omkring midt-90'erne.

Så blev jeg i går pinget - om den her sag beskrevet i bogen Det Store Containerkup ikke var noget for mig at skrive om. Og først syntes jeg det så interessant & og underholdende ud - men da jeg så opdagede at sagen jo var den selv samme som min far havde været involveret i blev jeg meget interesseret.

Så den var ikke længe efter installeret på min Kindle. Og nu altså fortæret.

Bogen er skrevet af journalisten Lars Abild. Som i offentligheden - eller ihvertfald i min bevidsthed - nok er mest kendt for at DSBs Økonomidirektør var så træt af hans undersøgende journalistik, at han gav DSBs spin-bureau Waterfront til opgave at holde ham beskæftiget med andre ting.

Åbenbart en besværlig herre - jeg ser ham som typen der ikke går af vejen for at grave sig ned i de sager, som andre opfatter som for meget konspirationsteori; hvor det så viser sig at sagerne faktisk er præcis så vanvittige som de lyder. Men altså sande. Lidt ligesom Dorte Toft omkring IT Factory - en sag jeg heller ikke kunne lade være med at tænke på under læsningen af Det Store Containerkup.

Sagen om containerne rummer mange af de samme elementer - og så lidt til. Jeg kendte nogle af dem i forvejen - men der var også meget jeg ikke havde hørt om. Der er grådighed, mange penge, svindel, mangelfuld revision, fiktive aktiver, leasing af ting som ikke eksisterer, involvering af C20-selskaber og et mystisk, hemmeligt arkiv. Og dertil kommer personlig involvering af en af topmændende i dansk erhvervsliv, rockerforbindelser (sågar Triaderne nævnes), og en anset juraprofessor breaking bad.

I modsætning til IT Factory - der mest ramte nogle få store selskaber - er der så også virkeligt mange, der har tabt mange penge. Samt at der har været et større dræn i statskassen gennem skattefradrag som aldrig burde være givet.

Historien tager sin begyndelse midt i firserne, hvor selskabet DTS får den smarte idé, gennem annoncekampagner, at lokke private investorer til at købe (skibs-)containere som så skulle leases til nogle udenlandske selskaber, forretningen administreret af DTS. Hvis man ikke lige stod og havde for eksempel kr 100.000 til 6 containere, skulle DTS nok formidle at man kunne låne pengene.

Det virkeligt tillokkende var, at konstruktionen gjorde, at investorer kunne få et hurtigt skattefradrag i de første år. Egentligt penge man ville komme af med igen senere, hvis investeringen  holdt som prospektet lovede (og man fik overskud), så jeg kunne ikke lige se den egentlige idé. Men det syntes min far altså at kunne ...

Jeg husker dog min bror stillede det fornuftige spørgsmål, om min far nu overhovedet var sikker på de der containere eksisterede. Det troede han nu nok de gjorde - for det så meget fint ud det hele.

Over 2-3 år blev der - på papiret - købt og solgt containere for ½ milliard 80'er-kroner, med deltagelse af tusindvis af danskere. Mest for penge udlånt af suspekte finansieringsselskaber, og belønnet af statskassen.

Der var bare det, at de der containere vist ikke rigtigt var der alligevel. Eller måske var de og numrene var bare skrevet forkert? Ihvertfald kom der ikke rigtigt nogen lejeindtægter ind.

Og så hang folk pludseligt på nogle dyre lån uden indtægter til at afdrage dem - og måske, måske ikke - uden de aktiver som lånet egentligt var optaget i.

Det er afdækningen af denne skandale - som er et regulært svindelnummer - bogen handler om. Men det er også en del mere; for sagen er at det aldrig blev rigtigt afdækket. Rigtigt mange har - fra skiftende perspektiver - haft interesse i at ting ikke skulle komme for dagens lys. Nogen med klare motiver, andre hvor man kun kan gisne om det.

To nøglespillere i dette cover-up er den nu afdøde dr.jur Preben Stuer Lauridsen og Mærsk/Topdanmark bossen Michael Pram Rasmussen. Sidstnævnte er blevet involveret fordi Topdanmark købte et af de finansieringsbureauer DTS samarbejdede med, og dermed er kreditor for rigtigt mange investorer.

Eller, det vil sige, de mener de er kreditor. Men hvem de egentligt har lånt og udbetalt penge til - og for hvad - har Topdanmark ikke rigtigt papirer på.

Det er i høj grad de mange cover-ups bogen følger, og så vidt muligt prøver at afdække, mens man følger nogle af investorerne (som var mere ihærdige, uheldige eller sad mere i saksen end min far, og derfor ikke kunne komme ud).

Samt de metoder der bruges fra de store spillere - som især er Topdanmark - i forhold til dem; fra overdrevent udtrukne retssager, til et absurd optrin hvor Topdanmark med fogedens hjælp prøver at gøre udlæg i en personlig konkurs pensionists cykel og falske rolex.

Virkeligt meget fremstår vanvittigt langt ude; men jeg husker selv en stor del, og resten er gennemdokumenteret.

Det billede jeg fik undervejs var, at det var som en Olsen-bande film; bare uden Olsen-banden. Men der er (op til flere) skumle bagmænd i Bjørn Watt-Boolsen-format, den charmerende & kyniske svindler, samt spradebassen med rockerrelationerne. For Helvede, Egon - det kan man sgudda ikke?! De dumme svin!

Men allermest ballingsk er måske nok myndighedernes ageren.

Politet, i form af Ole Ernst og Axel Strøbye, er rigt repræsenteret, både som værende uden kompetence til at oprulle hvad der er foregået, men endnu mere karakteristisk uden den mindste lyst. Kære ven, kære ven ... Det er også kun svindel for ½ milliard + renters rente.

Og skattevæsnet. De har en svær rolle; for ikke bare har de fucket op (hvilket giver staten et tab på trecifrede millioner), deres ageren har faktisk også været medvirkende til at svindlen ikke af domstolene anerkendes som svindel. For hvis der var et fradrag må det jo også være fordi der var nogle containere.

Anders Fogh Rasmussen skrev som statsminister i 2002, at han kunne tilslutte sig det synspunkt at sagen var fuldt belyst. Det burde være de fleste bekendt, at hvis AFR siger sådan noget - så er den det ikke. Og det er ihvertfald ikke tilfældet for denne sag - den er aldrig blevet fuldt belyst, i noget perspektiv.

(Bogen nævner det ikke, men jeg kan ikke lade være med at gøre det: at den siddende Skatteminister da containerne skal undersøges er selvsamme Anders Fogh Rasmussen. Han må jo så træde tilbage et par år senere, på grund af en anden skandale. Og overlade posten til Peter Brixtofte. Men det er et sidespring.)

Der er ikke nogen klar konklusion på bogen; der er stadig mange uafklarede spørgsmål. At meget stadig holdes skjult, er der imidlertid ikke meget tvivl om, ikke mindst fra Topdanmarks side.

Jeg anbefaler klart man læser bogen - eller ihvertfald sætter sig ind i historien. Det er en af de største erhvervsskandaler i nyere tid, og indeholder mange spektakulære elementer; men i modsætning til de andre - Nordisk Fjer, IT Factory for eksempel - er der ikke her fundet nogen closure. Og store spillere ønsker tilsyneladende (stadig) ikke det sker. Selv nu, næsten 30 år efter det begyndte.

For transparensens skyld: jeg ejede indtil i formiddags et (ubetydeligt) antal aktier i Topdanmark, som jeg i dag har solgt. På nær en enkelt (så kan man få invitation til deres Generalforsamling og ædederes mad, og høre om de har noget at sige til sagen der.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har jo indimellem harceleret over amerikanernes retssystem, og deres metoder med at lave aftaler med anklagede om at stikke andre, for nedsat straf. Og har været ganske glad for, at det ikke har været noget man generelt har opereret med i danske retssager.

Derfor må jeg også sige, at det et eller andet sted glæder mig med Baggers vidneforklaring i sagen mod Ljungman igår. Ikke fordi jeg specielt håber Ljungman går fri - har sådan set ingen idé om hvor impliceret han reelt har været - men jeg synes det er herligt at anklagemyndigheden står med skægget i postkassen.

For de var jo ganske lykkelige for Bagger, da de først have fået fat på ham. Der var næsten ingen grænser for hans samarbejdsvillighed, når det altså ikke lige handlede om hvor pengene egentligt var blevet af.

Men han ville hjertens gerne fortælle om hvem han ellers mente stod bag, især når anklagemyndigheden så ikke ville presse så hårdt på, for at gå efter højest mulige straf.

Og man troede jo så på, at han fortalte sandheden, så Baggers straf blev ikke så høj som man ellers kunne have forventet. Manden der gennem rigtig lang tid har ført stort set alle omkring sig bag lyset (det siger de ihvertfald...), fortalte nu pludselig sandheden. Troede anklagemyndighed og domstole.

Red Skull, ikke Stein Bagger

Altså lige indtil i går - nu blev forklaringen med Ljungmans ord "mere nuanceret". Hvilket er meget diplomatisk udtrykt.

Så nu står anklagemyndigheden med to forklaringer fra Bagger, en givet under vidneansvar (den som er god for Ljungman), og en anden hvor han måtte lyve så meget han lystede (sagen mod ham selv, hvor han belaster Ljungman). Og under alle omstændigheder et vidne, hvis sandhedsværdi ikke kan tillægges meget vægt - ligemeget hvilken af forklaringerne man satser på.

Muligvis ikke særlig fedt for retfærdigheden i denne sag, men forhåbentlig noget anklagemyndighed kan lære af på sigt.

(Bortset fra det: jeg kan faktisk meget godt lide anklager Per Justesens ageren. Med hele tiden at understrege at det er op til domstolen at finde ud af hvad de tror på, og selv fremstå som den objektive, som blot fremlægger beviser. Som en anklager skal være, men som man sjældent ser.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ganske interessant artikel på dr.dk/nyheder her til aften, omkring den første IT Factory konkurs, og de advarsler der blev givet til bankerne dengang.

Kan dog stadig ikke lade være med at undre mig over, at et revisionsselskab (PriceWaterhouseCoopers) kan droppe et firma - og et andet (KPMG) senere overtager det; og det andet ikke opdager noget, og stadig mener der har gjort alting fortrinligt? Jeg ved jeg har sagt det før, men bliver virkeligt nogle interessante retslige efterspil når ansvar skal placeres - hvem vidste/burde vide hvad hvornår.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Efter decembers IT-Factory julekalender, har det godt nok været småt med snapsene i januar (jeg regner ikke med nedskydning af HA-Sandberg har noget med den sag at gøre).

Men der kommer da et skvulp indimellem - som idag, hvor det kommer frem, at JMI Invest altså lige stod og manglede lidt likviditet; og så aftalte Jensby og Bagger-drengen altså lige, at JMI skulle have lidt afkast på forskud, og derudover lidt lån af IT Factory... uden lige at involvere hverken bestyrelse eller generalforsamling i hverken JMI Invest eller IT Factory i det.

Synes sådan set det er ligegyldigt om de to repræsenterede en meget stor del af aktionærerne i de to selskaber tilsammen; ikke at inddrage andre i sådan en beslutning virker helt utilstedelig på mig, og hvis jeg var medaktionær i JMI Invest ville jeg alvorligt overveje en politianmeldelse mod Jensby for mandatsvig.

Der er næppe nogen tvivl om at hvis han havde villet havde Jensby og/eller Bagger have kunnet gennemtrumfe en sådan beslutning; og de andre ville sikkert også have været helt med på det. Problemet er, ved ikke at tage andre med på råd er de andre blevet foreholdt oplysninger, som de retteligt burde have fået.

Men jeg er selvfølgelig heller ike helt objektiv - jeg indrømmer gerne at Jensby på mig fremstår som både usympatisk, inkompetent og et fjols.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I fængslet altså. Det er lige blevet lagt på nettet - og er sket på hans første gårdtur.

Før har det jo været fremme, at S.B. selv ønskede at sidde i isolation, af sikkerhedshensyn. Det sagde anklagemyndigheden så tidligere idag ikke havde noget på sig - og lod ham så "slippe" fra isolation før tid. Hvorefter han altså blev slået ned.

Der kan selvfølgelig ske ting i et fængsel, som ikke nødvendigvis har noget med andre ting at gøre - men det er svært ikke at spekulere. Det får man jo unægtelig rig lejlighed til konstant med denne historie.

Opdatering kl 0:40: Tilsyneladende er den generelle holdning at det skyldtes SecGen bandemedlemmer, som er i strid med H.A'ere - og betragter S.B som H.A'er på grund af tilknytning. Og iøvrigt anses det åbenbart ikke som så alvorligt, at politiet gider begynde at foretage afhøringer umiddelbart?!? (Hvis jeg var PR medarbejder hos politiet, ville jeg nok fortælle dem at det meget muligt er korrekt udfra en faglig vurdering, men ikke fucking smart at sige udadtil.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

KPMG har så idag frikendt sig selv for ethvert ansvar ifbm IT Factory bedrageriet og konkurs. Det er jo rart at kunne blive frikendt af sådan et agtværdigt revisionsselskab - især når ingen andre vil.

"Vi blev selv bedraget," siger de. "Stein Bagger præsenterede forfalskede papirer. Det kunne vi ikke gennemskue." Øh, er det ikke netop et af de vigtigste formål med en revision? "Det ville have kostet for meget arbejde, og været alt for besværligt for os og kunden." Kunden.... tja, Stein Bagger ville nok være enig; jeg er ikke så sikker på aktionærerne.

(Er overraskende lidt sikker på aktionærerne, faktisk - men det er en anden historie, og er specifik omkring IT Factory. Generelt tror jeg nok aktionærer ønsker en vis sikkerhed for, at de værdier der bogføres eksisterer.)

Det skal blive interessant at se hvad Grant Thornton når frem til - om de vil dæmpe deres kritik af kollegial medfølelse, eller tale råt for usødet. Såvidt jeg kan se er GT og KPMG meget samme type revisionsvirksomhed, et internationalt net af mindre revisionsvirksomheder, der er gået sammen i en større enhed. (Har iøvrigt lavet en del arbejde for Grant Thornton i Danmark, og har al mulig sympati for dem - men hvordan det her falder ud bliver spændende.)

Men ellers venter den helt store prøve jo stadig i retssalene, og i KPMGs kundeportefølje om et ½ år.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ihvertfald hvis man hedder Asger Jensby.

Først er det blevet lækket, at han står til at blive tiltalt for skattefusk af særlig grov karakter - se tidligere indlæg.

Og såviser det sig, at han ikke gik fra tidligere job i EDS (som han ved gud også fik lavet cykelsponsor kontrakt for) pga gensidig uoverensstemmelser, men han blev fyret på gråt papir, pga køb af værdiløse produkter - fra IT Factory/Stein Bagger.

Og sidst i dag hører man så også, at fru Bagger - med navnet Eva Snare - arbejde for IT Factory til for et års tid siden - hvor hun var ansvarlig for relationer til kunder omkring selskabets produkter. Det må have været et relativt fredeligt job - set i lyset af, at firmaet ikke havde hverken reelle kunder eller produkter. Men det kan jo måske undre, at hun ikke har spurgt sin mand hvad firmaet egentlig lavede - eller hun ikke har fortalt hvad de egentligt ikke lavede.

Men hun har jo nok fået en god løn - de ansatte (når man ser bort fra Bagger himself) i IT Factory har gennemsnitligt fået en månedsløn på 96.000, og hun har næppe hørt til gennemsnittet.

Disse sidste ting besvarer så også en del af min undren omkring at ingen udviklere har undret sig - som jeg bloggede om den anden dag. For det første har det jo nok hjulpet, at Jensbys kone har været placeret hvor hun var - for det andet kan man jo undrer sig meget, men stadig holde mund hvis hyren ellers er god nok. Og det lyder det som om den har været her, selv set ifht til de relativt gode lønninger man får som udvikler.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Asger Jensby vil renses, vil han - når altså Bagger kommer hjem.

Nu er problemet, at Bagger ikke kan rense Jensby for hvad han nu fremstår som: en stupid, inkompetent mand, med en særdeles flosset moral. Og det har han klaret helt selv.

som i TV2 Nyhederne i aften, hvor han bruger det gamle kneb, med at det er journalistens skyld: Hvis bare Dorte Toft var kommet med de oplysninger noget før kunne meget være forhindret.

Dorte Toft, som sammen med Computerworld er de eneste der kom ud af hele denne historie med skinnet på næsen. Dorte Toft som i meget lang tid prøvede at få interviews og uddybende oplysninger fra ledelsen af IT Factory - og enten blev mødt med tavshed eller trusler om sagsanlæg - eller i bedste fald flere løgne.

Dorte Toft, som modtog samme anonyme mail som Jensby - i modsætning til Jensby svarede hun på den og bad om flere oplysninger som hun fik.

Men Jensby er nu sur over, at Dorte Toft ikke har fået ham til at indse at han var inkompetent noget før?

Ynkeligt!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De seneste nyheder ra USA siger så, at Bagger har meldt sig på en lurvet station i LA, iført Armani og Rolex, og de derfor ikke rigtigt troede på ham. Men altså fandt ud han virkelig var eftersøgt - men da han ikke havde gjort noget ulovligt i USA ville de ikke holde på ham... Det sidste undrer mig en del, er det ikke det Interpol samarbejdet bl. a. er til for?

Whatever. Dansk vicepolitikommisær siger så, angående Baggers udtalelser om at det var pga afpresning med videre, at den tror han ikke på, hvorfor er han så ikke bare gået til politiet i Danmark.

Well, ikke at jeg vil sige at jeg tror på Baggers (indirekte) historie, men det kan jeg nu se mange grunde til - og jeg vil der hæfte mig ved, at han først melder sig, efter det er kommet frem at datteren er ført til et sikkert og ukendt sted.

Jeg vil ihvertfald ikke begynde at dømme manden på det nuværende grundlag - det eneste jeg er sikker på er at det er en utrolig historie, hvordan den så end kommer til at udvikle sig. Og på familiens vegne er jeg ihvertfald glad for han er dukket op til overfladen.

Og så synes jeg også ret klart det fremgår indtil videre, at ligemeget hvordan andre dele falder ud, fremstår Asger Jensby som en ret lurvet skikkelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...blev mest kendt som et "helt vildt" sidegadevekselererselskab i en udgave af Rapporten i 90erne. Siden har de skiftet navn til Saxo Bank.

Jeg har før gættet på at de ville blive involveret i en større skandale i 2009. Man kan vel ikke sige at deres forbindelse til IT Factory via co-sponsorat er egentlig involvering i skandale.

Men noget tyder på en anden lavine er begyndt at rulle: jeg så en nyhed på nettet i går, om at en retssag begynder mod Saxo Bank - en større mængde Sydafrikanske investorer er blvet snydt for ca 90% af dere indskud, ialt 200 mio, som er foregået med Saxo Bank relaterede selskaber.

Der hersker vist ingen tvivl om at de er blevet snydt - spørgsmålet er så om Saxo Bank kan gøres ansvarlig for tabet.

Under alle omstændigheder er det ikke, beløbets størrelse taget i betragtning, den skandale jeg gætter på kommer - men det kan godt være de første tegn på noget mere er i gære. Og når Lars Seier så er gået samme vej som Stein Bagger - hvad det så end vil vise sig at være - gad jeg nok vide hvad et vist cykelhold har tænkt sig at kalde sig.

[Opdatering]: Se også omtale af senere lignende sag, hvor Saxo Bank også anklages for fusk - dennegang i Portugal.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Apropos IT Factory husker jeg filmen Rogue Trader som ganske god (selvom jeg kan se den får ret lave karakterer på IMDb). Den handler om kollapsen af Barings Bank, som daytraderen Nick Leeson (spillet af Ewan McGregor) egenhændigt stod for.

For hans vedkommende handlede det mest om et coverup; han tabte penge, og det måtte ikke opdages, så han skjulte tabet (såvidt jeg husker via en fiktiv kundekonto) - mens han desperat prøvede at lave andre handler for at udligne tabet - og det hele accelererede; mens han fremstod som gulddrengen, postede han flere og flere penge ind i et sort hul.

Nu er det blevet meget populært at fremstille Stein Bagger som psykopat, men mit gæt er nok snarere at historien er meget lig denne; og det hele sandsynligvis mere handler om et coverup af at han ikke var gulddrengen han fremstod som. Jeg vil ikke blive overrasket hvis det viser sig at pengene simpelthen er tabt, og hans egen personlige vinding er meget begrænset. Det er faktisk sådan jeg synes det plejer at være i langt de fleste af den slags sager.

Men som Albert Einstein siger i indledningen til Red Alert: Time will tell... sooner or later, time will tell.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er selvfølgeligt rigtigt mange ting ved hele den historie, man slet ikke fatter. Og der er nok også mange oplysninger man skal tage med et gran salt - beviser omkring Bagger befinder sig jo f. eks. i et ringbind, som har været i andres besiddelse over et døgn - for slet ikke at tale om de 20 ringbind som blev fjernet "fordi de kun indeholdt personlige papirer". Og så siger Jensby at han ikkekan se, hvorfor de ikke skulle være fjernet.

Præcis hvor dum er han? Eller vil han have vi skal tro han er?

Nå, det var et sidespring. Det jeg slet ikke fatter, udfra eget kendskab til branchen, er hvordan man kan have udvikler i det firma, uden at få en fornemmelse af at noget er ravruskende galt - medmindre de da alle har været nyuddannede, uden nogen praktisk erfaring.

Men de har jo tilsyneladende udviklet i et sort hul, hvor deres produkter aldrig nogensinde er blevet brugt. En dejlig følelse for en udvikler, det fungerer åbenbart bare, ikke en eneste fejl i vores programer? Ikke en eneste uhensigtsmæssighed, ikke et eneste ønske om at noget skal laves anderledes? "Bare fortsæt drenge, der kører bare skidegodt - fantastisk arbejde."

Og, jo, har set de siger de skulle komme med helt nyt produkt i det nye år - men stadig: undrer de sig så ikke over hvad helvede de tjener penge på nu? Og hvis det kører så forbandet godt, hvorfor så ødelægge det med noget helt nyt, hvorfor ikke købe de licenser og arbejde på det gamle.

Og det nye produkt: hvis det skulle have release her i starten af det nye år, og skulle kunne flytte ca alle eksisterende applikationer på nettet (sagt af mr Bagger til Computerworld) - har de overhovedet testet det? Passer det? Var de bare ligeglade med at deres direktør fyldte medierne med løgn.

Ligemeget hvor forførende hr Bagger (hvis vi går ud fra han står bag) har været, og hvor god han tilsyneladende har været til at kompartmentalisere, tror jeg ikke jeg kommer til at fatte denne del.

Noget andet jeg er spændt på, er om KPMG (danmark) kan overleve det her. Jeg kan næsten ikke tro det - for det første er der erstatningsansvar, men måske værre er tillid - og kan ikke tro, at mange kan have meget af det tilbage. Well, måske nogle bestyrelser etc har, men ville du beholde aktier i et firma, hvor KPMG stod som revisor? Jeg ville ikke.

Og de har ikke engang haft nosser nok til at udtale sig i sagen endnu - ret utroligt, egentligt. Så går udfra de indenfor 3-4 mdr går samme vej som Arthur Andersen efter Enron. Men der er næppe nogen der vil købe dem, så mon ikke de sælger de gode dele fra, og så vidt muligt tømmer selskabet, inden der kommer for mange retssager igang?

Anyway: hvis man vil have indblik i Bagger-familiens tanker, kan de læses her på blogspot: Familien Bagger. Kan godt forstå de har brug for at komme af med nogle ting, men på egne præmisser - og der er en blog jo smart.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.