Om få timer - lidt over midnat for at være præcis - er det 2 år siden jeg røg min sidste smøg. Og jeg regner med det holder resten af mit liv - for det behøver jeg heldigvis ikke mere.

Jeg begyndte at ryge sent - var vist 19 år - egentlig startede det med at jeg ville lære at inhalere, så jeg kunne ryge hash. Hashen blev aldrig den store last, men jeg fandt ud af at smøger havde en fantastisk virkning. Meget imod den propaganda jeg var vokset op med fra skolen.

Så begyndte i det små - efterhånden steg forbruget jo så, og virkningen forsvandt. Og det meste af 90'erne var jeg storryger, og røg vel en pakke eller to om dagen.

Da min eks så fortalte hun var gravid stoppede jeg (næsten) fra den ene dag til den anden. Det var egentlig ikke noget jeg havde tænkt over på forhånd, men følte det var det mindste jeg kunne gøre. Og opdagede efter lidt tid, hvordan jeg fik meget mere luft i lungerne, og en masse energi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre med; så begyndte at motionere og cykle, og endte endda med at gå til fægtning - en drøm jeg længe havde haft.

Men efter fødslen faldt jeg i igen. Til at starte med en enkelt i ny og næ - og det var jo ikke noget problem at holde op igen. Men det var det alligevel - det snyder det skidt. Så efter noget tid måtte jeg se i øjnene at jeg var ryger igen. Med enkelte stop som ikke holdt var jeg så det siden.

Dog med nogle forskelle; jeg røg ikke hjemme, og aldrig foran mine børn - dem har jeg været total smugryger overfor. Ikke fordi jeg har skammet mig, men jeg har en idé om at det præger børn hvis de ser forældrene ryge, og senere ubevidst vil prøve at følge i forældrenes fodspor. Så det ville jeg undgå.

Og jeg ønskede sådan set hele tiden at holde op med at ryge, for jeg havde det fedt med at være ikke-ryger.

Men især på grund af hjemlige problemer var det meget svært at holde op. Jeg sagde ofte til mig selv, at hvis bare jeg kunne få nogle dage uden børn, og især uden kone, ville jeg kunne stoppe. Så da min skilsmisse langt om længe var en realitet for et par år siden tænkte jeg også, at nu måtte jeg vise for mig selv, at det ikke kun var noget jeg havde i munden (eller hovedet, da jeg aldrig havde formuleret det udadtil).

Så jeg tog en kold tyrker (igen - det har altid været den metode jeg har brugt; kan ikke forestille mig andet ville virke for mig - ligesom jeg ikke bruger medikamenter). Men jeg fandt på et trick, som jeg virkelig tror har holdt mig fra at falde i igen:

Hvergang jeg tænkte på en smøg, tænkte jeg bevidst bagefter: men det behøver jeg heldigvis ikke. I starten var jeg jo godt klar over jeg snød mig selv - for jeg behøvede sgu den smøg. Da var det kun vilje der holdt mig fra, sådan er det ihvertfald de første 2 uger. Men efterhånden kom tanken af sig selv, uden jeg behøvede være bevidst om det: men det behøver jeg heldigvis ikke.

Og den har helt klart hjulpet i den senere periode, hvor man faktisk er helt afvænnet, og føler man ikke længere behøver passe på, og måske er på en bar, og bliver tilbudt en smøg, og hvorfor ikke, det er jo ikke noget problem, bare en enkelt en og det gør jo ikke noget, de er jo lagt på hylden, og det kunne sgu da være meget fedt, for det er jo rart - så får jeg istedet tanken det behøver jeg heldigvis ikke.

Så det er bestemt et trick jeg kan anbefale. Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg fandt på det, for det er ikke noget jeg har hørt nogen steer fra. Og jeg tror ordet heldigvis er vigtigt i mantraet, for det kaster et positivt lys på det hele. Jeg ved ikke meget om NLP, men udfra navnet (Neuro Linguistisk Porgrammering) forestiller jeg mig at det måske er noget af de samme metoder de bruger(?).

Så idag er jeg glad ikke-ryger; eller måske snarere ikke-rygende ryger. Lidt absurd er det måske så, at mit stamsted (Amigo Bar) er et af de få steder hvor der ikke er indført rygeforbud, og jeg dermed stadig kommer hjem med smøglugtende tøj efter en bytur. Men det gør nu ikke så meget - har ingen problemer med at folk ryger omkring mig.

Jeg skal ikke være hellig: men hvis du går med tanker om at holde op, så er det altså kun noget jeg kan anbefale at gennemføre. Måske skriver jeg nogle løse råd til at holde op, og mine erfaringer, lidt senere. Foreløbig må dette række - jeg vil smage lidt på min vodkasmoothie. (Og åhja - ting smager jo også bedre når man ikke ryger; og det behøver jeg heldigvis ikke mere.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.