Efter at jeg var noget skeptisk efter de første afsnit kom jeg faktisk til at holde ret meget af Lærkevej - især manuskriptet synes jeg er i top, i og med det tillader sig at syre godt og grundigt ud.

Nu fortsætter den så som film. Det kan jeg egentligt godt synes er lidt synd, for jeg synes serie-mediet er så storartet. Men selvfølgelig skal jeg da se filmen - og traileren tegner udmærket! Der er premiere på Lærkevej 2. feburar, kan jeg se.


(sponsoreret klip)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dagens spørgsmål fra GivBlod i deres pakkekalender.

Jeg tror godt nok ikke tykkelsen egentlig har så meget med at gøre, om folk er bange for at blive stukket eller ej, men hvis det har vil folk måske blive beroliget over at høre, at nålens diameter ikke er særlig stor - kun 1,6 mm.

Men jeg tror altså skrækken ligger et andet sted.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er dagens spørgsmål i donorkalenderen - og mon ikke de fleste donorer ved det?

Anyway, den måling der bliver foretaget når man skal give blod, er af ens blodprocent. Og her kan spørgsmålet muligvis være lidt tricky, for Blodprocent står ikke blandt svarmulighederne.

Tilgengæld står der Hæmaglobinværdi - og det dækker det samme, man er åbenbart bare gået over til at kalde det hæmaglobinværdi istedet for blodprocent.

Man måler denne værdi for at være sikker på, at der ikke er nogen fare for donor ved at give blod - den skal være mindst 7,8 for kvinder og 8,4 for mænd. Og falder såvidt jeg husker ca 0,5 når man har givet blod - det kommer så på plads igen over de næste måneder, men det er vigtigt at man får jern nok i den periode, især hvis man ligger lavt i hæmaglobinværdi.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

På den berømte lækage-lydfil udtrykker Rasmus Tantholdt undren over, hvorfor Jacob Winther så gerne ville ud med den historie - om at der var blevet sendt jægersoldater til Irak - så tidligt.

Muligvis er forklaringen på Tantholdts undren, at han ikke var i Danmark, og ikke oplevede forløbet - det er sådan set meget god forklaring på hans undren. Men jeg undrer mig tilgengæld lidt over at medier herhjemme ikke ridser klarere op, hvorfor den læk var vigtig.

For hvad angår historien, er jeg helt enig med Tantholdt - det var en lille historie, som højst kunne fylde en parentes ud. Der var selvfølgelig lige det at den blev bragt - hvilket muligvis kunne bringe nogle soldaters liv i fare.

Og det at det var en læk. Som, da den kom ud, blev udlagt som, at det måtte komme fra Udenrigspolitisk Nævn - da de var de eneste der var blevet orienteret. Naturligvis fra oppositionens medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, var Søren Gades og Per Stig Møllers holdning - de rasede ganske længe over det, og såede tvivl om oppositionens troværdighed.

Rasmus Tantholdt om Jacob Winther: "Han er en slange" #dkpol #lækagesagen #kulørt

— Helene Vadsten (@vadsten) December 13, 2011

Så lækken om den lille historie, blev stor på de indenrigspolitiske linier. Om det var planlagt af Jacob Winther på forhånd skal jeg ikke kunne sige (jeg ved nu godt hvad jeg tror). Hvad der ligger helt fast er, at han ikke var sen til at bruge historien om den læk han selv havde stået for, efterfølgende.

(Jeg mener derfor også, at Rasmus Tantholdt ikke kan klandres for sin kildebeskyttelse - da han gav den, og kørte historien, var det blot en banalitet. Misbruget skete først efterfølgende. Jeg ville mene, at det burde løse ham fra hans binding, men jeg kan acceptere at han ikke har følt det. Der hvor kæden for mig hopper af, er ved alle de øvrige, som har taget del i at dække over Winther.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er nu et år siden jeg blev 42 - et år jeg - ikke mindst på grund af tallet - havde ret store forventninger til.

Det er så ikke gået helt som jeg havde forventet / håbet. Men i virkeligheden har det været et ganske godt år, for mig personligt. Der er ganske vist ikke sket noget epokegørende, fremadrettet - faktisk har det først og fremmest været et år, hvor min mors helbredsproblemer har fyldt.

Men - det føles ikke som et spildt år, tværtimod føler jeg - på godt og ondt - at jeg er modnet en del. (Det sker når man skal til at agere forælder for egne forældre, har jeg fundet ud af.) Og jeg har ikke været optaget af depressioner i år - nok fordi jeg har været tvunget til andre ting - hvilket i sig selv er en velsignelse.

Så - jo - de 42 var fine. Og interessante, i den kinesiske betydning.

@Leoparddrengen Bravo! Ska fixa Lillehammer till dig. Var så säker.

— KnugCarlGustaf (@KnugCarlGustaf) December 13, 2011

Og så er jeg lige blevet stillet i udsigt af @KnugCarlGustaf at jeg bliver gjort til hertug af Lillehammer - det er jeg både stolt og beæret over. Og lidt nervøs, for det der med at regere er jo ikke rigtigt noget jeg har prøvet før. Men mon ikke det går.

(Og hvis man undrer sig over, hvordan jeg så checket embed'ede det tweet - så kan man læse mere om at embedde tweets her.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er dagens spørgsmål i donorkalenderen. Og nok et de fleste donorer har hørst svaret på mange gange, så næsten lidt spild at bringe det her.

Det rigtige svar er at have spist og drukket inden. Når jeg alligevel vil kommentere det, er det fordi man viost også kan gøre for meget ud af det.

Ihvertfald forstået på den måde, at jeg ligger i den lave ende, blodprocentmæssigt. Og de første gange jeg skulle tappes, var det kun ca halvedelen af gangene min procent var høj nok, til at de ville. Men en sygeplejerske sagde så til mig en dag, at det også kunne være fordi jeg gjorde som de sagde - drak meget vædske inden - at min procent røg ekstra langt ned. Fordi blodet så blev mere fortyndet.

Og det skal nok passe, for jeg sørgede for at drikke virkeligt meget før. Men siden har jeg blot drukket moderat - så jeg var sikker på jeg ihvertfald ikke var decideret dehydreret - og så har der ikke været nogen problemer med blodprocenten.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Man kan sige gode og dårlige ting om det nye Twitter-design, som er blevet rullet ud de seneste dage. Men en facilitet jeg ihvertfald synes er ret fed, er at man nu kan embedde tweets. Noget jeg har savnet, når for eksempel et blogindlæg har taget udgangspunkt i et tweet, hvilket faktisk ikke sker så sjældent - eller hvis man bare vil henvise til noget man synes er klogt sagt.

Et tweet som embeddes i indlæg om at embedde tweets: bit.ly/sMcur3

— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) December 12, 2011

Man har selvfølgeligt altid kunne citere dem, og man har kunnet linke - men ved at embedde det er det som tweetet bliver del af blogindlægget - som et tweet. Og det synes jeg er ret cool.

Men det er en lidt omstændelig proces at komme dertil, så jeg har lavet denne lille billedeguide:

Først skal man åbne et tweet - det gøres ved at føre cursoren over tiden på tweetet i timelinen, og trykke på Open.

I det åbnede tweet trykkes på Details:

Man kommer nu på en side for tweetet. Her trykkes på Embed this Tweet:

Og fra popup'en vælger man html-koden, og paster ind i sin blog, eller hvor den nu skal hen.

Hvis du skal have koden ind i Blogger, og ikke ved hvordan, så check mit indlæg om at Embedde YouTube videoer. princippet er det samme.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et udpluk af overskrifter og tekster fra dagens nyheder:

Danskerne bedrager for milliarder

»Meget opsigtsvækkende« måling viser lav tilslutning til [Lars Løkkes] troværdighed.

Lars Løkke Rasmussen er landets klart mest populære politiker.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.