Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten waya. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten waya. Vis alle opslag

fredag den 23. januar 2009

Writers Block

Ingen kommentarer

Har ellers haft en del jeg gerne ville have skrevet i ugen, men har været for smadret til de lange indlæg. Havde for eksempel planlagt et langt retrospektivt indlæg om fucking Dubya i tirsdags - men en sprængning af blodkar i øjet (eller noget i den dur) gjorde jeg ikke kunne have linser på, og stavrede nærmest blind rundt hele dagen, med efterfølgende total-hovedpine.


Hvem ved, måske får jeg alligevel lavet det på et tidspunkt - men det er lissom ikke helt så aktuelt nu.


Og var jo så nok den eneste i verden (stort set) der ikke fik set Obamas tiltrædelsestale direkte. For det første var jeg jo blind som en flagermus, for det andet ville ungerne se Ninja Turtles, og orkede ikke kamp om fjernsynet på det tidspunkt. Så de fik det, og jeg prøvede i det mindste at høre den på nettet; men dr.dk var overbelastet, så det fik jeg kun nogle hak ud af. (Og, ok, det kunne jo så tyde på jeg ikke var den eneste som ikke fik den at se...)


Har så også nogle andre tanker og idéer i støbeskeen, em de er ikke rigtig modnede endnu - så dem gemmer jeg lidt.


Men kan da meddele at jeg er ved (som en af de sidste 10 danskere) at være færdig med Stieg Larsson/Millenium-trilogien - og må sige at jeg ser frem til Mænd Der Hader Kvinder-filmen, især efter jeg så dette billede af frk Salander. Det er altså ret meget lige i skabet. (Hun minder mig i øvrigt meget om Waya.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 7. december 2008

Mine alter ego'er

Ingen kommentarer
Gennem tiden har jeg haft en del forskellige logons rundt omkring på nettet. Nogle mere kendte end andre, i hver deres cirkler.

Lister dem jeg kan komme i tanker om her, i fald nogle skylde søge efter dem.

Mit første brugte gennem længere tid, var da jeg begyndte at chatte. På dansk loggede jeg som regel på som Onkel Theo - læsere af Erling/Piranhaklubben vil vide hvor navnet kom fra.

Senere da jeg blev involveret i Active Worlds loggede jeg på, i guest mode, som Lo and Behold. Og en kort periode, da jeg fik konto, og af en eller anden grund ikke kunne bruge Lo and Behold, var navnet Hamlet.

Da jeg lavede en konto på Wizards forum for at diskutere D&D regler, var det som Unda Harvum - min allerførste AD&D character, en paladin som nåede 9. level inden DM'em så sig sur på hende - bedre kan det ikke udtrykkes. Men hun lever ihvertfald videre for eftertiden nu. Har også et par andre steder brugt navnet Unda alene.

Og så er der det jeg genrelt bruger for tiden, Waya eller WayaFlyfeather - min seneste D&D character, en gnome Rogue/Illusionist/Arcane Trickster; nåede at blive 20ende level, inden vi (vistnok) nu er skiftet til 4ed.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 22. november 2008

Er Leoparddrengen i virkeligheden Lånehaj?

Ingen kommentarer
Er jo lidt involveret i MyC4 - et koncept jeg godt kan lide. En ny investor have samvittighedsskrupler over sin rente - og syntes vist også vi andre skulle have det. Er egentlig ganske glad for mit svar:
http://www.myc4.com/Portal/WebForms/Forum/DisplayForumPost.aspx?ForumPostId=5298

Dine overvejelser er nok nogle de fleste der investerer her har haft - jeg tror det er de færreste der kommer her af udelukkende profit-mæssige grunde; så tror jeg de ville finde andre steder hvor gevinst ifht risiko giver et væsentligt bedre afkast. (I øjeblikket er short selling på aktiemarkeder klart at foretrække....)

Sagt på en anden måde, jeg tror ikke der er nogen der kommer her, der som udgangspunkt ønsker at udnytte Afrika.

Når det er sagt tror jeg ikke på velgørenhed (bemærk: velgørenhed er ikke det samme som nødhjæp i min optik). I langt de fleste tilfælde ødelægger velgørenhed den lokale økonomi.

(Eksempel: hvis du forærer en t-shirt til velgørenhed, er det muligt der er en afrikaner, som kan købe den billigere end ellers - der er kun udgifter til transport, og penge til at drive den velgørende organisation, samt hvad der skal stikkes i lommen undervejs; tilgengæld er det umuligt at opretholde en lokal tøjproduktion, da de ikke kan konkurrere med de velgørende priser.)

Det er derfor jeg kan lide MyC4; her fungerer tingene på nogenlunde markedsøkonomiske vilkår; jeg har ingen idé om hvad renten på et lån ligger på i Uganda eller Rwanda - men jeg går ud fra, at hvis låntager kan få lånet billigere et andet sted, vil han gå et andet sted hen.

Jeg går så også ud fra at låntager mener det er et lån, der selvom det lyder dyrt i danske ører, er en fornuftig investering for ham - han har selv, i samarbejde med den lokale Provider, sat en max-grænse for hvad han vil betale i rente.

Og så må jeg stole på at Provider sikrer sig, at der er en rimelig chance for at lånet kan betales tilbage - altså at det rent faktisk er en fornuftig investering; igen har jeg ikke selv viden nok om Afrika til at kunne lave en fornuftig vurdering.

I virkeligheden er min bekymring snarere at renterne kan blive for små, ifht de lokale banker - og at MyC4 kunne gå hen og udkonkurrere den lokale bankverden, jvf mit eksempel med t-shirten. Jeg er derfor glad for, at MyC4 ikke bare kommer som organisation udefra, men bruger lokale til at formidle lånene - at der kun bliver stillet kapital til rådighed.

Som andre så også har været inde på i svar i din blog, hører det med til billedet at de penge man får i renter her, som regel reinvesteres - som platformen er indrettet i øjeblikket kan det ikke rigtigt betale sig andet. Så renterne kan så hjælpe andre.

Til sidst kan man så diskutere hvor høje renterne er: når man indregner skatter betalt i Afrika (som der stadig er nogen usikkerhed om vi i sidste ende kan trække fra), kursudsving, risiko for konkurs (ikke bare hos låntager, men også Lender/Provider eller for den sags skyld MyC4) hvor der ikke er statsgaranti, som der jo ellers er på stort set alt i øjeblikket (sådan virker det ihvertfald) - så synes jeg såmænd ikke den rente man kan opnå ved hele tiden at reinvestere er totalt ublu.

Så - med god samvittighed går jeg efter at få den højeste rente jeg kan på lånene her - med enkelte mulige undtagelser, hvis der er et projekt jeg virkelig har lyst til at støtte, hvor jeg så vil byde ind med lavere rente end ellers. Og så glæder mig over, at hvergang jeg investerer, vil en person få et lån en smule billigere end han elelrs ville - hvis han da overhovedet kunne få et lån.

(Husk: lånene bliver altid billigere: selvom du byder over den aktuelle gennemsnitsrente, betyder det at du skubber en anden ud, som har bedt om endnu højere rente.)

Men MyC4 er sådan indrettet, at du selv kan vælge den investeringsmetode/grad af velgørenhed du ønsker. Jeg har valgt min.

Velkommen til :)

/Waya

Ceterum censeo Facebook esse delendam.