Leoparddrengens
Public Key
Leoparddrengens Hjerte
Leoparddrengens bankende hjerte
banker for dig!

lørdag den 21. marts 2009

Solture

Ingen kommentarer
De sidste dage, hvor solen har været til det, og jeg har haft mulighed for det, har jeg taget nogle gode gåture i Københavns gader - bortset fra dans er gang noget af det jeg holder mest af, og noget hvor man virkelig kan få mediteret.

Men her var jeg nu ikke ude for at meditere - nej, jeg ville opløftes af anerkendende kvindeblikke. Så iført mit cooleste casual jakkesæt, slips og solbriller skulle jeg ud at cruise. Men bedst af alt - jeg iførte mig for første gang mine qxl-indkøbte vildt lækre italienske støvler - som ikke kostede en bønne, jeg troede tilgengæld heller aldrig jeg skulle komme i dem, da jeg fik dem; men et indkøb af et skohorn og lidt tålmodighed har gjort det umulige muligt. Og nu hvor sjap med videre er væk, skal de luftes.

Når jeg så går der, og spejler mig i blikke, hører jeg en eller anden underlig musik - gad vide hvorfor? Den går ca sådan her:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 20. marts 2009

FB

Ingen kommentarer
Ja, dybest set ved jeg jo ikke hvad jeg snakker om - for jeg er en af de tre tilbageværende mennesker i Danmark som ikke har en Facebook-profil.

Og des mere jeg hører om det, "og man bare ikke kan være til" uden sådan en, des mindre lyst får jeg til det.

En ting er alle de historier man hører/læser om: om skodsikkerhed, at man ikke kan komme ud af det igen, at de synes de ejer ens personlige oplevelser, med meget mere. Det er jo noget man kan acceptere, hvis man altså vælger at acceptere det - og holder sig nogenlunde informeret.

Men hvad jeg virkelig ikke kan lide ved FB er hele den flok-mentalitet det synes at fremelske; for ikke at tale om klikedannelser og mobning og holdes udenfor, som også ligger i det.

Et eller andet sted minder hele konceptet mig om en dysfunktionel folkeskoleklasse - på trods af alt det praktiske man selvfølgelig kan bruge det til.

count me out!

(Jeg har så en LinkedIn profil, men det kan jeg se idéen i; og så er det jo iøvrigt, forekommer det mig, langt mindre invasivt i forhold til éns privatliv end Facebook.)

Og så lige en stille undren tilsidst - hvorfor er der dog så få profil-billeder, som rent faktisk er i profil?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Stavgang

Ingen kommentarer

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg holder meget af de små finurligheder man ser i hverdagen, også selvom de er knald i låget.

Tag nu sådan noget som stavgang - det er da meget muligt det er godt for kredsløb med videre, men morsomt - det ser det altså ud. Nogen ser så sjovere ud end andre - til mine favoritter hører de kvinder, der godt oppe i årene er blevet ordineret stavgang af deres læge eller familie - og som man ser gå meget, meget langsomt og apatisk langs søerne, med stavende slæbende efter sig langs jorden.

Men mine absolutte favorit indenfor området må være det indslag der var i TV2 Lorry for nogle år siden - der var åbenbart udbrudt en fejde mellem parkarbejderne i Frederiksberg Have og stavgængerne; parkarbejderne mente stavene ødelagde deres pæne stier, og ville have at stavene fik gummidupper på.

En repræsentant for stavgængerne blev interviewet om spørgsmålet og han var rasende - RASENDE - og med stift plirrende, vrede øjne fortalte han om, at hvis der kom gummidupper på stavene kunne man jo ikke støde ordentligt fra - han demonstrerede, med nogle meget energiske stød i jorden hvordan - og så kunne det hele være ligemeget.

For en udenforstående var det måske lidt svært at se, at det ikke virkede med gummidupper, men han var uhyre energisk, så jeg troede ham bestemt på hans ord; det var også meget tydeligt at det var et spørgsmål, der i sin kompleksitet og evne til at skille vandende er på højde med hele Israel-spørgsmålet. Så jeg gad egentligt vide hvad der er kommet ud af den konflikt.

Men morsomt - det var det, og jeg er bange for min beskrivelse ikke yder indslaget retfærdighed. Så jeg kan kun sige: stavgang rules!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Skærpet profil(?)

Ingen kommentarer
Enhedslisten vil skærpe sin politiske profil, siger de. Hvis man skal være lidt ond, kan man jo spørge om de overhovedet har én...

Jeg har tidligere stemt på dem, og stemte også på dem sidst. Mest fordi jeg har følt at de har en nødvendig rolle at spille, som en vagthund fra venstrefløjen (lidt ligesom Kirsten Jacobsen fungerede i gamle dage, bare med et noget andet udgangspunkt) - ikke så meget af idealistiske årsager.

Men har i den grad været skuffet over dem i den seneste periode, hvor de stort set har været usynlige - det eneste man har hørt til dem, er at de har stemt imod stort set alt, og det er altså ikke godt nok. (De vil jo nok forsvare sig med, at det er fordi medierne ikke giver dem taletid etc - ja, men sådan var det altså også tidligere, men da formåede de alligevel at trænge igennem.)

Så hvis deres satsning på en mere strømlinet form, kan føre til at de kommer mere ud af startblokkene vil det da være fint, men jeg er indtil videre skeptisk. Ikke for det, rollen som vagthund er stadig vigtig, og vel vigtigere end nogensinde, hvis SF skal til at være ansvarlige.

At jeg så også iøvrigt stadig er sur over deres håndtering af Asmaa Abdol-Hamid og debatten omkring hende, er en anden sag, som jeg næsten vil undlade at komme ind på i dette indlæg.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 19. marts 2009

Rettelse fra statsministeren

Ingen kommentarer
Det er ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen en misforståelse, at der er givet tilsagn om investering af statslige midler i havvindmøller.

"Derimod," udtaler statsmininister Anders Fogh Rasmusssen, "er det korrekt at vi ønsker at give statstilskud til håndværkeropførelse af havevindmøller."

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Okay... imponerende

Ingen kommentarer
Sidder og ser Aab-Manchester C, kom jo først ind sent fordi jeg skulle se andre programmer; så jeg har vist også set den spændende del.


Men må bøje mig - imponerende pres spil den sidste halve time, som så endda lykkes. Okay, ikke helt endnu - men det er umiddelbart svært at se Man C komme tilbage efter den dukkert. Nu ser vi i forlænget...

[Update]: Nå, det var så den krukke, der sank på straffe. Ach. Men flot spillet. [/Update]

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

"Min italienske drøm" revisited - herligt tv

2 kommentarer
I sidste uge omtalte jeg tv-programmet Min Italienske Drøm særdeles positivt.

Det er efter aftenens afsnit ikke blevet mindre positivt, tværtimod. Men indtil sidste uge så jeg mest programmet som af høj underholdningsværdi, og så selvfølgelig med et interessant billede i den lille italienske by, Rosora.

Men programmets morale gik for alvor op for mig i aftenens afsnit; for det er jo tydeligt at der er en vis kulturkløft i mellem italienerne og danskerne, set over en kamp. Samtidig er de danske par også meget besværlige, og ser tydeligvis meget forskelligt på hele den italienske drøm (eller efterhånden mareridt for nogle, virker det som). Og for os der forstår danskerne, virker kulturforskellene efterhånden større mellem jyderne og københavnerne, eller mellem de unge og gamle - end den gør mellem danskerne og italienerne over en kam.

Og det kræver jo ikke meget fantasi - eller, det gør det måske desværre for nogle - at vende det billede om, og tænke over at hvor meget indvandrere og 2.g'ere mv, generelt bliver skåret over en og samme kam i medierne, er sandheden måske en smule mere nuanceret...

Interessant var det også, hvordan det hemmelige råd anser sagen - for dem er de sgu ikke et underholdningsindslag i et tv-program, for dem er det blodig alvor. Bartenderinden var for eksempel bange for at det jyske par ikke var engagerede nok, men bare var interesserede i at overtage huset, og sælge det videre til de første de bedste - og så ville byen bare stå med en død Bed'n'Breakfast indenfor et par år - var de bange for.

Så, endnue engang - fremragende tv, endda i reality-genren - holdt på et sobert niveau. Jeg anbefaler helhjertet!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det har været skingert

Ingen kommentarer

Regeringens eneste erklærede udøde medlem, lich'en Karen Jespersen, blev ifølge nyhederne.tv2.dk mødt af buh-råb fra en forsamling af borgmestre, kommunalpolitikere og embedsmænd.


Til hvilket dens respons var, at forlange at forsamlingen opførte sig ordentligt. Mine ører gør ondt bare ved tanken om det tonefald den command er blevet givet i. Ouch.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et troværdigt nyhedssite

2 kommentarer
Da jeg i kommentarsporet til indlægget om økonomiske grise kom til at slå økumeniske grise op, stødte jeg på en meget informativ artikel fra nyheds- og oplysningssitet landsbytossen.dk; jeg kendte ikke sitet før, men kan se at det er en mangel på dannelse - der er meget at lære på dette site, som tilsyneladende har lært meget af det ansete amerikanske The Onion.

Så det kan anbefales, hvis man således gerne vil vide mere om hvad der rører sig i det danske samfund!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Økonomiske Grise

2 kommentarer
I gamle dage talte folk om økologiske grise, men i disse dage er taler de hele tiden om økonomiske grise i TV. Underligt?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 18. marts 2009

Muslimsk håndfri

1 kommentar
Hæ - så lige en kvinde komme trillende med barnevogn, ivrigt snakkende i mobil. Hun så (etnisk) dansk ud, men bar et turkis-tørklæde; det er selvfølgelig ingen garanti for nogen trosretning, men jeg vover et gæt, som siger hun er muslimsk konvertit.

Egentlig også ligegyldigt - det pudsige var at hun havde fundet på ny brug af tørklædet, som hun havde proppet mobilen op under, så den sad der ved øret af sig selv - så ud til at fungere ganske effektivt.

Kunne nok være et udmærket svar til forargede "danske" mørkemænd m/k, når de stiller det evindelige spørgsmål: "Hvorfor lader du dig dog undertrykke og går med tørklæde?" - "Jamen, det er så jeg kan have hænderne fri når jeg snakker i mobil."

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En cykel spottet ved Skt Jørgens Sø!

2 kommentarer
Jeg har idag set en cyklist - en mandlig - kørende langs "min" sø. Det bliver så den femte jeg har set, på ca ligeså mange måneder, siden Klaus Bondam fik maltrakteret Svineryggen, så der kunne være cykelsti på halvdelen af de ca 2 meter der går langs de to søer, der udgør skt Jørgens Sø.

1 cykel om måneden kan måske synes af ikke så meget, og man kan tro at det er fordi jeg ikke særlig ofte er ved søen - men det sidste er ikke sandt, jeg har min daglige gang der. Men jeg skal da ærligt indrømme, at hr Bondam fik ret i sin forudsigelse, at det ikke blev en motorvej for cykler.

Faktisk var der flere cykler før i tiden. En hel del endda. Jeg tror de fleste holder sig væk nu, fordi det brugbare areal af stien er blevet så meget mindre - den del der er beregnet på fodgængere er nemlig blevet grusasfalteret på en måde, så det er meget ubehageligt at gå på, og de fleste derfor vælger at gå på den meter der er reserveret cykler.

Tingene fungerede jo udmærket før - cyklerne måtte ikke køre der, officielt, så de der valgte at køre der kørte nogenlunde hensynsfultdt. Nu må man så; men stort set ingen gør det.

Så hvorfor det var så vigtigt for bøssernes Kennedy at få smadret stien, og fjernet bænke ved den ene sti - må stå hen i det uvisse. Jeg tvivler på der kommer et synderligt sammenhængende svar fra ham selv. Det gjorde der ihvertfald ikke overfor protesterne op til misdåden - men det var selvfølgelig også fortrinsvis frederiksbergborgere der brokkede sig (det er trods alt os der bor der) - og dem var der jo ingen grund til at lytte til.

Men jeg synes nu det er synd.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 17. marts 2009

Varevognspartiet

Ingen kommentarer
Partiet CD (hvis nogen endnu husker partiet - det endte med at have en vis mavedanserinde som frontfigur?) - havde jo i sine velmagtsdage med Erhard Jacobsen fundet en niche, der gik på at tale bilisternes og parcelhusejernes sag.

Det lader nu til at Nyliberal Alliance har valgt samme strategi - de har bare finpudset den lidt, og gjort den mere målrettet - så Anders Samuelsen nu går straight efter varevognsejere med gule plader; hvem ved måske det virker - man har jo lov at tvivle.

(Ved godt jeg kommer med meget politik-pladder idag, men er vist ikke særligt inspireret; og der er sgu altid nogle tosserier at undre sig over.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et signal

1 kommentar
I følge dr.dk/nyheder tegner der sig et flertal, der vil tillade homoseksuelle at adoptere - hvilket så faktisk vil være et imponerende resultat for Simon Emil Ammitzbøll/Borgerligt Centrum.

Brian Arthur Mikkelsen er dog ikke imponeret: "...Og på den baggrund opfatter vi fra regeringens side det her som signalpolitik," sagde justitsministeren.

Men hov - træk mig nu baglæns ind i fuglekassen. Plejer Brian Mikkelsen ikke netop at undskylde sine åndssvage forslag og forbud - når han bliver stillet spørgsmålet, om de virkelig vil fungere i praksis - med at det er et vigtigt signal at sende?

Men jeg må vist bare lære ikke at tage det så tungt, hvad han siger - tror bare det handler om at min lille hjerne ikke kan rumme hans storhed.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 16. marts 2009

Yde efter evne

Ingen kommentarer
En forvaltningsretsekspert udtaler på dr.dk/nyheder, at det næppe er muligt at dømme Bendt Bendtsen for bestikkelse - for så vil det skulle bevises, at han har ydet noget for pengene.

Jeg er tilbøjelig til at give ham ret - faktisk tvivler jeg på det er muligt at bevise, at Bendt Bendtsen nogen sinde har ydet noget som helst.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Man bliver jo helt forlegen

1 kommentar
Og jeg burde måske ikke nævne det - men Ahmetspahic har skrevet en "anmeldelse" af mig.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 15. marts 2009

Black as midnight on a moonless night

Ingen kommentarer

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En kvadratcentimeter

Ingen kommentarer
Din krop, din hud, dækker et ret stort område hvis man breder den ud. Men jeg vil her fokusere på en enkelt af dine mange kvadatcentimetre - på din mave, skråt nedenfor din nagle, lidt over linien der dannes af stedet hvor dit lår går sammen med kroppen?

Med små mikroskopiske hår, og små bittelille porer. Og hvis man rører ved den trækker den sig væk, forskræmt, for kort efter at vende tilbage, søgende efter en ny, forbudt berøring. Med en smag af salt - ikke markant, men distinkt.

Den kvadratcentimeter elsker jeg - som jeg elsker samtlige dine andre.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

90210 3

Ingen kommentarer
Jeg bliver ved med at være uhyre ambivalent omkring den serie. Den er lidt mærkelig; igen havde jeg den oplevelse at den første halvdel var røvsyg - men så begyndte den pludselig at gribe og bevæge noget, blot for at blive afløst af totalt tåkrummende scener - som så igen blev afløst af scener som var i skabet.

Så følger stadig med (når jeg kan komme til det) - men kan ikke finde ud af hvor stor del af hjertet der er med.

Og Brenda måtte altså godt se lidt ældre ud - vi ved jo allesammen godt hvor gammel hun er; så ingen grund til at fylde de små rynker om øjnene med mørk øjenskygge. Come on!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Elevatorblikket

7 kommentarer
En lille Oplysning til Borgerne om Samfundet: det er jo en almindeligt kendt sandhed, at mænd kigger åbenlyst på kvinder, mens kvinder skjuler det bedre?

BÅÅÅT. Nope. Sandheden er nok snarere at kvinder oftere går lidt mere afslørende klædt, og i øvrigt jo har de her bryster som er svære at komme udenom. Hvor, hvis man ser den almindelige mand, i almindelig påklædning, er der vel ærligt talt ikke så meget at komme efter?

Men jeg lover, at når jeg nu går i byen som Leoparddrengen, eller Zappo eller hvem det nu er - så er der ikke noget som helst skjult over de elevatorblikke jeg bliver "udsat for" - så det er et rent spørgsmål om opportunity og availability.

Det er så noget man skal vænne sig lidt til, indrømmet. Men jeg klager ikke :)

Min favorit oplevelse af den slags hører dog til den skjulte slags; fra sidste forsommer. Det var en periode hvor jeg løb regelmæssigt, og mine balder var i exceptionelt god form - det er virkelig noget hvor det kan mærkes om man løber eller ej. Jeg kom gående af Vesterbrogade, hvor jeg overhalede en rimeligt lækker pige.

Jeg skulle i fakta (den nu hedengangne og lukkede), og da jeg går ind i butikken ser jeg i spejlbilledet hvordan hun stopper op bag mig, og totally checker mig ud.

Det er den slags små ting som virkelig kan varme længe efter :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Udødelighed

Ingen kommentarer
Jeg har før været inde på hvordan jeg skriver denne blog; selvom det vist har udviklet sig lidt siden (inklusive skrivestil - men var så også stiv da jeg skrev det indlæg).

Jeg spekulerer jo så lidt på hvorfor. Til at starte med var det noget af et eksperiment. Og så hang det lidt sammen med mine optrædende på dansegulvet, hvor jeg fik så mange af de samme spøgrsmål, at det var meget fedt at kunne stikke en RTFM.

Men efterhånden må jeg jo nok sige det har udviklet sig til noget mere - en form for terapi med nogen ting, måske også en form for konkretisering af tanker, målrettethed? Jeg har aldrig skreveyt dagbog, udover en enkelt side da jeg var 7 år, så det her er på alle måder nyt for mig.

Men jeg tror jeg gradvis er kommet til den konklusion, at det jeg søger er en form for udødelighed - og hvis nok facetter af min personlighed kan blive fanget her, på denne blog, vil man om 100 år kunne genskabe min persona udfra den, og indprogrammere i en AI, som John Keats i Hyperion.

Man kan så undre sig over hvad jeg vil med udødelighed - jeg, som i depressive stunder har brugt mange timer på at forestille mig min egen død, på de mest opfindsomme måder? Men... there you are; der er ikke noget der er ligetil.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hårdt arbejde og outed

7 kommentarer
Ingen tvivl om det har været vidunderligt igen at få danset de sidste dage - der var gået for lang tid, og i øvrigt sket for meget, så hold kæft hvor har jeg savnet det.

Men samtidig er der også kommet et element af pligt over det, som jeg må få tænkt lidt over, for det skal der helst ikke være - det må være lysten der driver værket i den henseende.

Så er det også lidt noget jeg skal vænne mig til, at flere og flere henvender sig ti mig og kender mig fra bloggen, uden først at have set mig danse. Lidt omvendt i det jeg oprindeligt lavede bloggen lidt som en FAQ til alle de spørgsmål jeg fik når jeg dansede - eller noget i den stil. Er ihvertfald lidt svært at finde ud af hvad vej strømmen går i dag.

Men noget jeg nok bliver nødt til at forholde mig til: én fra min ældste søns skole var på Amigo idag; og selvom jeg ikke umiddelbart forestiller mig hun fortæller min søn at jeg er Leoparddrengen, er det klart at det rykker tættere & tættere på.

Og det er jo ikke noget jeg skammer mig over, på den anden side er der grænser for hvor excentrisk man har lyst til at fremstå for sine børn; og et eller andet sted er min frygt måske at han vil hoppe for meget i mine fodspor. Leoparddrengen & leopardkillingen - kan nok være et ømt syn, men han må sgu finde sin egen superhelt at være, engang. Eller et eller andet; ved det ikke helt, må tænke over det.

Og så i øvrigt bedste hilsener til den blog-follower som for første gang kom på det rigtige Amigo i aften, og så Leoparddrengen - jeg håber ikke virkeligheden var for langt fra fantasien. Må sige, jeg følte mig helt som Rorschach da jeg gik hjem idag - i dagslys, og med pletter. Hvis en eller anden havde været dum nok til at komme med en bemærkning var han muligvis faldet i en elevatorskakt - now, who's watching the watchmen?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.