Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten tegneserie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tegneserie. Vis alle opslag

søndag den 9. maj 2010

Adèle Blanc-Sec

6 kommentarer
Jeg må være synsk!

Jeg fik en pludselig lyst til at lave et indlæg om den gode Adèle, måske lidt inspireret i tiden på grund af mit kørende Diplomacy spil... og hvad opdager jeg, Luc Besson (naturligvis) har lavet en film om frøkenen, som vistnok snart får premiere.

Adèle, som hun ser ud i virkeligheden
Jeg er langt fra nogen stor fan af Luc Besson, så det kan gøre mig lidt skeptisk. Og så vidt jeg kan se på IMDb, skal man ikke være sikker på den får premiere i Damark - muligvis bliver der tale om en straight-to-DVD udgivelse. Jeg har da vist heller ikke set den markedsført.

Det er synd - for det er en ret genial tegneserie, og udfra traileren bliver forlægget brugt rimeligt fornuftigt.

Tiden er ca 1920 i Paris. Verden er bogstaveligt.... helt ude i halmen. Ikke nok med der har været den store krig, en ung kvindelig journalist møder... dæmoner, pterodaktyler og neanderthaler. Og mumier.

Det er en meget syret handling, men samtidigt oplysende og skidegodt fortalt. Og altid med et rap til småborgerligheden i os alle. Også når vi vælter fulde hjem fra en våd bytur. Det er faktisk nok det farligste man kan gøre. At vælte fuld hjem fra en bytur.

Hvis H.P. Lovecraft havde kunnet udtrykke sig muntert, og havde bare lidt evner som tegner, tror jeg han ville have lavet denne tegneserie. Bortset fra den ville have foregået i Boston.

Jeg er ret spændt på filmen!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 29. oktober 2009

Google og ultra-voldelige associationer

Ingen kommentarer
Nej, det er ikke fordi jeg er blevet sur på Google - tværtimod, jeg elsker dem som altid. Og de har ikke gjort noget for at pisse mig af.

Men nogle gange får jeg alligevel sådanne associationer, når jeg hører om Google - især nå de brugs som verbum, når nogen (eller jeg selv) googler.

Og hvorfor?

Jo, det er deres egen skyld. For 4-5 år siden var de ude og sige, at de ikke var så glade for at blive verbiseret - altså at verbet at google (to google) opstod. For selvom det var smigrende, kunne de se på fortilfælde at det måske ikke var så heldigt for virksomheden på den måde at blive del af sproget.

Og her tænkte de især på fotokopifirmaet Xerox (nu om dage Rank Xerox), som jo i USA var blevet synonymt med det at fotokopiere: I xeroxed the documents.

Men mit kendskab til Rank Xerox stammer mest fra den løbske Terminator*-agtige robot RanXerox, som jeg først lærte at kende i et par Heavy Metal-blade (som jeg først og fremmest købte i Fantask for at gøre indtryk på min flamme).

Og hvis punkede univers jeg blev ganske fascineret af - RanXerox havde én svaghed, sin forelskelse i en 11-12 årig junkiepige, Lubna - og da den kom som album købte jeg den, selvom jeg kan huske det var vanvittigt dyrt.

Desværre havde jeg det udlånt til en klassekammerat fra gymnasiet, da jeg endte op med at droppe ud - og fik det aldrig tilbage. Det er virkelig en ting jeg savner.

Men - det er altså grunden til, at jeg nogle gange tænker på en togkupé med blod, hjernemasse og knuste indvolde på væggene, når jeg tænker på Google.


*Det er lidt misvisende at kalde ranXerox Terminator lignende, men det giver nok det bedste billede. Sandheden er nok snarere at Terminator er inspireret af RanXerox, for RanXerox var først.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 12. februar 2009

Hardcore

Ingen kommentarer
Endte op med at have en fri-eftermiddag idag, så var i Føtex efter diverse indkøb. Opdagede så de havde tartar til en 10'er pakken (sidste anvendelse imorgen), og fik en uimodståelig trang. Så købte hele moletjavsen (kapers, peberrod etc) og lavede nogle stykker af dem, med tilhørende smoothie.

Og så V for Vendetta - som jeg har haft liggende på DVD siden jeg gav mig selv den i julegave. Det er sgu en god film - eneste anke jeg har imod den, er at det at den er baseret på en tegneserie skinner lidt for meget igennem. Det fungerer rigtigt godt for nogle film, men for denne her er historien så god og ren, at tegneserieformen virker distraherende - synes jeg. Men ellers film i bedste Brazil/Equilibrium* tradition, med et stort tvist Greven af Monte-Cristo i historien.

Og så må jeg jo indrømme, at Natalie Portman gør at jeg nok aldrig 100% kan boycotte Israel.

Så alt i alt udmærket, men hardcore eftermiddag. Min mave begynder ihvertfald at synes det hele ligger lidt tungt. (Og frøs helt vildt under filmen, må have været fordøjelsessystemet der havde brug for alt energi i kroppen.)

* Man burde måske nok snarere sammenligne med Matrix end Equilibrium, når nu det er Wachowski-brødrene der står bag, men synes egentlig mere den minder om Equilibrium. Og er iøvrigt træt af Matrix efter de ødelagde det totalt med 2'- og 3'eren.

Og musikken herunder: well, det burde ikke være så svært at gætte hvorfor jeg kom til at tænke på den sang, eller rettere video?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 11. januar 2009

Apropos Rejsen til Saturn

Ingen kommentarer
(nævnt i det foregående indlæg...) - købte jeg den til mig selv i julegave. Tegneserien altså.

Havde den ganske vist dengang for mange år siden - vist ikke i originaludgaven, men i et af de tidlige genoptryk - men den forsvandt for mange år siden. Noget med udlån til en ven, der vistnok lånte den videre, og så kom den ligesom aldrig tilbage. Tragisk tab.

Men altså, nu er den jo genoptrykt igen, igen. Og den holder altså godt - det var fedt at læse igen. Og det kan så meget anbefales til alle de som kun har hørt om den/kender den fra filmen - som mildest talt er meget anderledes.

Synes filmen er helt fin på sine præmisser, men tegneserien er altså et mesterværk i dansk litteratur.

Kan købes for omkring kr 140 ihvertfald i Fantask.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.