Okay, kommer fredag morgen gående på vej på arbejde. Da jeg skal til at gå over Nørregade er jeg ved at blive torpederet af en bilist; det er i sig selv ikke så usædvanligt, men ham her havde jeg knap set. Han kom nemlig fucking bakkende i mod kørselsretningen (bilen vendte altså "rigtigt").

Jeg går udfra han havde opdaget at han var kommet til at køre for langt, og syntes så der var for trafikeret(!) til at lave et u-sving, og valgte i stedet at bakke. Efter mig var han ved at køre ind i et par andre biler, og derefter nogle cyklister som kørte over vejen i den naive tro at der var fri bane.

Ved godt det er en mindre ting, og det sker tusinde gange hve dag - men jeg fatter altså ikke hvad det er der sker med nogle folks hjerner når de får et rat melem hænderne.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Oplistning af favorit tv-serier:

Rome
Fantastisk serie fra HBO i (desværre kun) 2 sæsoner om tiden fra Julius Cæsar og Pompejus kommer i klammeri, til Oktavian Cæsar er enevældig hersker. Fantastisk manuskript og store skuespillere (engelske - det er en co-production med BBC). Serien er blevet beskyldt for at spekulere i sex & vold, men det er noget vrøvl - yes, det indgår, men det er på ingen måde spekulation. Glem alt om Caligula.

Deadwood
En anden serie fra HBO, og hvem skulle have troet en western kunne laves så intelligent - men det kan den altså. Handler om opbygningen og udviklingen i en lille (autentisk) guldgraver by i Black Hills - såvidt jeg husker er det i South Dakota idag, men på tidspunktet uden for USA - den foregår kort efter Custers store fejltrin ved Little Bighorn - men indianere spiller nu ikke den store rolle. Det gør derimod de mere eller mindre skumle og sære eksistenser som befolker byen, og deres dagsordener. I særklasse er replikkerne, der kunne virke som var Shakespeare stået op fra graven, for lige at ryste en western ud af ærmet.

Twin Peaks
Den holder måske ikke helt hundrede idag, men i starten af '90erne var det serien - Special FBI Agent Dale Cooper, damned good coffee - black as midnight on a moonless night, og de mere og mere syrede hændelser i byen gjorde mig totalt afhængig. Fire walk with me.

The Singing Detective
Dennis Potters mesterværk af en TV-serie, i kun 6 dele. Det er efterhånden længe siden jeg har set den, må snart få gjort det igen. Men udover at være fantasisk serie første gang jeg stiftede bekendtskab med psoriasis - desværre ikke sidste. Dennis Potter har i det hele taget været manden bag nogle af Englands bedste serier, ofte med en del selvbiografiske historier - der kan nævnes Lipstick on your Collar (med en meget ung Ewan McGregor!), Pennies from Heaven, og ikke mindst hans sidste, nærmest skrevet på dødslejet Karaoke og Cold Lazarus.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg ved ikke helt hvorfor så mange bliver ved* at tro det? Well, måske skyldes det at jeg har det med at gå singularis på bøssebar og danse mærkværdigt iført stramtsiddende tøj? Jeg ved det ikke - hvis det er rigtigt, synes jeg godt nok folk er noget hæmmet af deres faste rammer. Fred være med det - men er altså ikke bøsse.

*bliver ved - i de "gamle dage" på Umatic, da jeg som regel var iført øjenskygge & mascara var der godt nok også mange der troede det. Dengang syntes jeg også det var underligt. Så det betyder vel sådan set bare at verden forbliver underlig.

(Obligatorisk meddelelse: ovenstående skal ikke tages som udtryk for nogen ringeagt ifht minoriteter eller majoriteter af nogen art, herunder gældende, men ikke begrænset til, personer af homoseksuel observans - og meget mere bla bla)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Egentlig meget misvisende titel - for må indrømme det hverken er et limerick eller haiku. Men synes selv det er ganske godt, og der er et eller andet haiku over opbygningen.

Smagen af fisse kan snart fås på flaske
men indtil da
må man få den fra dåse
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Studsede lige over ordet 'receptpligtigt' - ser det ikke bare underligt ud med alle de g'er, p'er og t'er??

Bare for en ordens skyld - har altså ikke taget syre eller røget hash (i aften... :) ).
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvis man holder af at spille, men sjældent har tid til de dybe spil, som kræver tid & tankevirksom hed, kan jeg anbefale PopCap Games. De har virkelig lært mig at sætte pris på casual gaming!

Det første spil vi prøvede derfra var Insaniquarium - det gælder om at passe sit akvarie & fodre sine fisk, mens man beskytter dem mod aliens. Er lidt mere sindssygt end det lyder.

De fleste spil kan spilles online, eller downloades i deluxe udgave til en times test; og koster ingen herregård. Og vi har ihvertfald fornøjet os med de spil vi har købt i mange timer hver: af favoritterne kan nævnes (udover Insaniquarium): Zuma, Rocket Mania, Peggle og Peggle Nights. God fornøjelse :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det var det store hit på hotellet, da vi var i Jugoslavien i 1975. Sangen blev spillet hver aften af det faste orkester på hotellet, og hvis vi ikke allerede var der, ville jeg og min bror stryge afsted for at se på med beundrende øjne når det blev spillet. Især trommeslageren havde høj status hos os.

siden hørte jeg indimellem nummeret i radioen - selvfølgeligt ikke helt så godt som "originalen" (altså udgaven på hotellet), men dog noget som gav mindelser om. Men jeg fandt aldrig ud af hvad nummeret hed, eller hvem der havde lavet det.

Indtil jeg fornyligt (igen) prøvede at google det, og åbenbart har fået flyttet rundt på de rette bogstaver, for det viser sig at det hedder (Una) Paloma Blanca - en hvid due - og er lavet af et hollandsk band med det tillidsvækkende navn The George Baker Selection.

Det er selvfølgelig stadig ikke helt så godt som det var på hotellet i Herceg Novi - men har man lyst til en tur godt 30 år tilbage i tiden er muligheden altså her:
Una Paloma Blanca
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har to personer jeg husker og søger efter - de forsvinder indimellem fra verdens overflade men er hidtil altid dukket op igen.

Den ene er Billmon - som jeg har fået stykket det sammen er han økonom og familiefar. Lavede utroligt spiddende og rammende og fortællende blogs, især i W. Bushs første periode; efter genvalg forsvandt han (efter sigende til Alaska), men er igen at finde - nu under dailykos, hvor han vist også startede (men havde en lang tid eget site, billmon.com - hans egen Whiskey Bar).
http://billmon.dailykos.com/

Den anden blog er en meget mærkværdig kvinde; malice kalder hun sig. Stødte på hende engang relativt kort før 11. september, og har fulgt hende (lurking) siden. Hun er ganske smuk, ligger til tider til højre for Djenghis Khan, og er part-time racistisk (hun er selv et mix af lidt af hvert) - men hun er sgu ikke dum! Og iøvrigt lidt af en geek. Sidste meldinger går på at bloggen kun er for de indviede, eller hun helt vil stoppe, men det tror jeg ikke på, så watch this space:
http://malice-bd.livejournal.com/
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...smager rigtigt skidt efter Harboe har overtaget det. Håber fakta kommer til fornuft!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så... idag er 9/11 (på den eneste logiske måde). Gad vide om amerikanerne nogen sinde vil lære, og traumet flyttes til at hedde 11/9? Fatter ikke hvordan mm/dd/yy formatet har fundet rod i selv den mindst nørdede person. Only in America...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...har jeg sådan en lyst til at spise couscous i Kusadasi?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.