Leoparddrengens
Public Key
Leoparddrengens Hjerte
Leoparddrengens bankende hjerte
banker for dig!

lørdag den 18. april 2009

Afsløring: accessories

5 kommentarer
Well, strengt taget ved jeg ikke om Accessories er den korrkte betegnelse. Men whatever. Nu har jeg ihvertfald spændt buen hårdt nok, og det er tid til at røbe hvad jeg satser på at have på til premieren på de nye af lim-lugtende Leopardsko (udover leoparddragt, selvfølgelig).

Den første ting er et par stykker af sådan en tingest her:

Kontaktlinser med katteøjne! Okay, ved godt det ikke er helt nyt - og måske lidt plat alene. Men sammen med dragt håber jeg det bliver et hit. Jeg lurede lidt på dem (og andre typer) for nogle år siden, men dengang mener jeg ikke man kunne få dem med styrke, og så er der ikke meget sjov i det for nogen (især ikke dem jeg tonser ind i). Men nu har jeg fundet dem i virksomme udgaver, og altså købt et par stykker. Der er godt nok ikke korrektion for bygningsfejl, så kommer sikkert til at se dobbelt. Men det kan alkohol måske korrigere for?

Men da jeg nu google "leopard eyes" fandt jeg ingen linser (de er kun lavet med katteøjne, men what's the diff) - tilgengæld så jeg nogen der havde lavet øjenskygge-påmalinger med leopardmønster. Jeg tænkte, ok, det ser cool ud, men det har jeg ikke tålmodighed - og næppe heller evner - til. Men opdagede så et amerikansk site som sælger sådan nogle easy-on nærmest plastre med et færdigt øjenskygge mønster. Herunder deres "leopard lounge", som jeg altså så har købt nogle stykker af. (+ nogle andre der måske går godt med Zappo).

Jeg overvejer så også en sort læbestift - leoparder har jo sorte læber; men for det første hader jeg læbestift, for det andet tror jeg ikke det rent æstetisk/skønhedsmæssigt kommer til at se særligt godt ud. Så det tøver jeg lige lidt med.


Det skal jo heller ikke gå hen og blive for teatralsk!


Men håber I kan følge mig derudover?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Strictly Ballroom

Ingen kommentarer
Der kører et eller andet Latin-EM-dansehelvede på TV2 i øjeblikket. Det minder mig om, i påsken på amigo, var der ved grød en, der troede at jeg måtte være tidligere konkurrence- eller ballroom danser, eller noget i den stil.

Undrede mig lidt, for jeg føler mig ret fjernt fra det, og har aldrig rigtigt set idéen i det. Men hun betragtede det vist som kompliment, så det var da fint nok. Men stadig lidt... øh??

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Solidt forsvar!

Ingen kommentarer
En mand fra Fyn er blevet snuppet efter at have kørt 234 km/t på motorvej ved Kolding. Men han har en overbevisende forklaring: "Jeg var ikke klar over farten blev målt," udtaler han.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Anders Fogh Jensen, filosof

Ingen kommentarer
Sidder lige og ser TV-Avis, og så dukker en filosof op, der skal sige noget klogt om vores forhold til helte. Anders Fogh Jensen hed han, i følge skiltet. Jeg måtte lige tygge lidt på om de havde fået galt skilt på, da jeg kom i tanke om at ham den gamle, lystløgneren og krigsforbryderen, jo hed Rasmussen til efternavn.

Han må da godt nok have hørt lidt for det navn i tidens løb?!

Men kommer så til at tænke på en gammel vittighed, jeg tror jeg kender den fra en Scherfig-bog:

Det er under anden verdenskrig. En mand kommer op på navnekontoret.

"Goddag," præsenterer han sig, "mit navn er Adolf Lokumsbræt. Jeg vil gerne have skiftet mit navn."

"Ja, det kan jeg da godt forstå," siger kontoristen. "Hvad vil De så gerne hedde?"

"Jo, jeg vil gerne have mit navn ændret til Peter Lokumsbræt."

Gad vidst hvorfor jeg kommer til at tænke på den?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ham der Erik Damgaard iøvrigt?

Ingen kommentarer

Er det ikke ham der er mandlig model for Føtex' tøjmærker i deres tilbudsavis?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nydeligt

Ingen kommentarer
Det lader til med de oplysninger der nu kommer frem, at torturen der er anvendt mod mistænkte al-Qaeda medlemmer er bestemt i detaljer fra højeste sted i det amerikanske embedsapparat.

Således fortælles det om afhøringen af én, at hans afhørere var overbevist om at han havde fortalt alt hvad han vidste - ved mere konventionelle metoder. Alligevel bestemte embedsmænd højt oppe i systemet at han skulle udsættes for tortur, og hvilke metoder han skulle udsættes for.

Jeg forestiller mig denne her sekretær, som kommer ind med et fint menukort - nydeligt printet, og med en imødekommende skrifttype - hvor kontorchefen så med en fyldepen af et fint mærke, kan afkrydse hvilke metoder der skal tages i anvendelse.

For der skulle jo ikke herske tvivl om at USA under Bush var et civiliseret land!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kong Netanyahus tale

5 kommentarer
Elskede undersåtter!

Jeg har idag i min visdom besluttet at føre vort land tilbage til den sande tro, at vi ikke længere skal besudles af hedninge og frafaldne. Dette land blev som bekendt givet til os, Guds udvalgte folk, og det har aldrig været meningen det skulle deles med andre.

Under mig, i mit vælde, skal jeg genindføre et styre som under vor elskede Kong David; vore fjender drømmer om at føre deres verden 1500 år tilbage - men for at vise dem hvem der er bedst skal vi føre vort land 2500 år tilbage! Tilbageskridtet længe leve!

Atter skal vi leve som forskrevet i 3. mosebog - så slipper vi også for alle de problemer med pre-menstruelle og menstruerende kvinder.

Jeg vil bygge det 3. tempel hvor den skide moské står idag, og opbygge et Israel større end det Kong David efterlod sig, og før de skide romere kom og ødelagde det hele. Fra Byzanz i nord til Pyramiderne i syd, fra Nilen i vest (så kan vi tale om Vestbred!) til Persien i øst skal vort rige strække sig, og Israels tolv stammer, Jakobs børn, leve i fred og harmoni med hverandre som det er blevet forudsagt.

Vendt ej længere, tøv ikke mere - jeres Messias er hos jer! Halleluja!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Spændte?

Ingen kommentarer
Så kom den sidste af mine efterhånden en del omtalte hemmelige accessories. Og som jeg vist har lovet skal jeg nok afsløre hvad det er. Senere i dag engang. Men først skal vil jeg lige opbygge spændingen lidt. Og levere noget passende musik:



(så er den bue vist også spændt rigeligt....)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 17. april 2009

Anerkend Israel som en jødisk stat!

Ingen kommentarer
Det er åbenbart hvad Netanyahu nu kræver; og da det vel er det det meste af verden allerede anser Israel som, skulle det vel ikke være den store hurdle?

Bortset fra, at jeg tror formålet er, i længden at fratage alle de i Israel boende palæstinensere de borgerrettigheder de trods alt i dag har i et demokratisk, verdsligt Israel - og bane vej for en eller anden form for endlösung. Der dog ikke nødvendigvis involverer internt folkemord, blot lidt mere Apartheid. (Israel var jo et af de få lande der bakkede det gamle, hvide Sydafrikanske styre op, hvis det skulle være glemt.)

Men jeg startede egentligt dette indlæg, fordi jeg kom til at tænke på den fuldstændig absurde tanke - tænk hvis Mahmoud Abbas sagde at han ville have, at Vestbredden og Gaza blev accepteret som en Islamisk stat. Det ville sikkert virke forsonende ifht Hamas, men ville næppe føre til meget internationalt.

Hvorimod Netanyahu måske kan styrke sine bånd til den religiøse højrefløj, mens skiftet bliver ignoreret i vesten.

Jeg aner det ikke. Og det er som altid ikke noget man skal gøre sig for klog på - men jeg fandt det ihvertfald som et påfaldende krav.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gossip-ignorant

Ingen kommentarer
Hvem helvede er Erik & Anni? Og hvorfor fanden er deres anholdelse tophistorie overalt.

Ok, jeg ved faktisk godt hvem Erik Damgaard er fra IT & forretningsverdenen, og har set ugeblads- og ekstrabladsforsider der omtalte "Erik & Anni" (som regel medfølgende et billede af en uhyggelig kvinde med endnu mere uhyggelige læber). Men hvad helvede det har gået ud på er aldrig rigtigt gået op for mig.

Og er stadig ikke gået op for mig. And I don't really care. Ikke med så grimme læber.

Så hvad laver den historie i starten af min TV-Avis?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et fornuftigt initiativ

Ingen kommentarer
Jeg så lige på vej hjem gennem indre by en af de nye cykelbetjente i København. En kvindelig en af slagsen. Lækker cykel, lækker uniform, lækker betjent.

Måske den der politireform alligevel fører til noget godt?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 16. april 2009

Inspektion

Ingen kommentarer
Sko:
Lever fuldt ud op til forventninger. Er en anelse for store, men det regnede jeg næsten også med. (De mindste de havde var en size 9½, som vist ligger et sted mellem 42 og 43, og jeg bruger 42.) Det skal nok gå. Skal lige vænne mig til dem i forbindelse med dans, især deres såler.

De er endnu længere end jeg havde forestillet mig fra billederne, og så er det iøvrigt ikke bare et påtrykt mønster, men noget pelsagtigt de belagt med.

De stinker i øvrigt helt vildt af lim eller noget - tror næsten de er lavet per ordren.

Hemmelig ting:
Ser fin ud, men den kan jeg først rigtigt bedømme, når den skal i brug. Men prof firma, meget hurtig levering.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Brixtofte-klonen, Ikea-missionæren og Traditionalisten

Ingen kommentarer
Med aftenens 8. afsnit i DR af Min Italienske Drøm fra Casa dei Danese i Rosora blev grænserne trukket tydeligt op mellem wannabe-værterne, selvom ingen røg ud eller blev sendt hjem.

Hanne og Finn, repræsenteret ved Finn, er Brixtofte-klonen. Han håber på et rykind af ældre danskere, svenskere og nordmænd - og prøvet at sælge idéen til lokalbefolkningen med, at det vil give masser af €. De virker dog noget skeptiske ved tanken om så mange skandinaver - og er bange for diskrimination af italienere. Men Finn har visioner om at bringe velstand og dynamik til Rosora. (Så kom jeg efter at have fundet paralellen til Farum-kongen, også i tanke om, da han for nogle afsnit siden prøvede at indynde sig hos håndværkerne, ved at introducere dem til dansk frokost med sild & især snaps - masser af snaps. De må iøvrigt have bestemt sig til at sætte deres lid til det hemmelige råd, og ikke på lærerne, for ingen af dem meldte op til sprog, hvilket jo er en garanti for en 0-karakter.

Mette og Michael, repræsenteret ved Mette, er IKEA-missionæren. Hun er bedst til italiensk, hvilket giver hende gode kort på hånden, men skyder sig i foden med den ensidige Ikea-satsning. Siger jeg - min holdning til IKEA er nok efterhånden kendt. Men symptomatisk var også i aften Michaels præstation i køkkenet som kaffebrygger. Han anser sig som ret god amatør barista - og er det sikkert også i Danmark; problemet er at hans forståelse af kaffebrygningen åbenbart ikke holder i Italien, og slet ikke med håndholdt espresso-maskine.

Josephine og Casper, repræsenteret ved Josephine, er Traditionalisten. Hun fik scoret gode point, ved at lade den lokale Adele guide hende til en nærliggende handler med antikvariske møbler; jeg tror hun fik en allieret for livet der. Hendes største problem er at hun pure nægter nogle ting, hvorfor hun scorer minus; men til festen, hvor hun var særdeles udadvendt, fik man det indtryk at hun bare skal have et par glas vin, så kører det.

Igen er det gået nedad med de pudsige kulturelle problemer - faktisk var der slet ingen markante misforståelser i denne omgang. Kampen mellem parrene tegner sig så en del mere tydeligt; men jeg syntes altså den anden del i starten var den mest interessante.

(Bemærk i øvrigt hvordan forste afsnit i dette indlæg er skræddersyet til google - lidt eksperimenteren fra min side, da jeg kan se mine indlæg omkring dette program får rigtig mange hits fra google.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

In memoriam Katya

3 kommentarer
Det sker stadig ofte, at jeg kommer til at tænke på min/vores kat, Katya, som døde for ca 4 år siden. Et par gange mere end sædvanligt i denne uge.

Det var en varm sommeraften, ca 14 dage efter min yngste søn var blevet født. Da telefonen ringede (tænk - havde jeg stadig fastnet dengang?) ved 23-tiden.

Det viste sig at være et dyrehospital, der spurgte om jeg var ejer af katten Katya, en gråstribet huskat? Det måtte jeg jo tilstå, men i begyndende chok fattede jeg ikke hvorfor de ringede - for hun lå da og sov oppe på reolen, som hun plejede - troede jeg?

Men nej, de havde fået bragt en kat ind af Falck med den øremærkning, som nogle mennesker havde fundet slemt tilredt i en blodpøl i en gård.

Jeg huskede nu, hvordan jeg nogle timer forinden havde været ude i køkkenet, og været overrasket over hvordan det stod helt åbent - normalt var det bare lidt åbent. Mit gæt er at hun har været på jagt efter en flue, og i jagtens hede har lænet sig op af det, og det er gået op, og hun har mistet balancen. Min værste skræk er at hun var gået ned i vindueskarmen (som pga køkkenets opbygning er skult af køkkenbordet) - og jeg ikke har set hende, og da jeg lukkede vinduet har skubbet hende over kanten.

Hun var næsten 9 år gammel, og var blevet en noget adstadig dame - så det var ikke normalt for hende med meget jagt eller udforskning mere. Men hun havde lige været me i sommerhus, hvor hun havde fået fornyet energi, nærmest en ny ungdom. Jeg er ihvertfald lykkelig for, at hun nåede at få den tur med.

Men de ringede altså fra dyrehospitalet - de kunne ikke umiddelbart sige, hvor slemt tilredt hun var, og om hun kune reddes. Men de kunne ikke umiddelbart se at hun ikke skulle kunne. Så de ville jo gerne vide hvad vi ønskede - om vi ønskede at betale for at de gik videre.

I første omgang aftalte vi, at de gik videre med undersøgelser og den nødvendige behandling, og vi så måtte tage nærmere stilling.

En ny samtale næste morgen afklarede, at de kunne prøvede med nogle operationer, men både hendes bryst, det ene ben og hendes underkæbe skulle opereres; og der var ingen garanti for hvordan det ville falde ud, og hvis hun kunne overleve, hvordan hendes livskvalitet ville blive. Det lød ikke som de bedste udsigter, og hvad der også var vigtigt på det tidspunkt, og med en nyfødt oveni, det lød dyrt. Meget dyrt.

Så vi endte med at afslå videre behandling, og aftalte at vi kom forbi hospitalet i løbet af formiddagen for at sige farvel til hende, og være med til aflivning. Hvilket vi så gjorde - min eks og jeg, + barnevogn. Den ældste var i skole - han er stadig sur over at han ikke var med, og det var nok også en fejl; selvom han og Katya altid havde haft et anstrengt forhold.

Hun var stærkt bedøvet, men kunne ihvertfald kende mig, og prøvede at kravle hen til mig, men hendes ben gav efter under hende. Jeg tog hende op og sad med hende på skødet i 5-10 minutter. Hun spandt. Jeg bilder mig ind et sted, at hun godt vidste hun skulle dø. Så kom dyrlægen, og forklarede hvad der nu skulle ske; hun ville få en sprøjte, som ville få hende til at sove, og derefter en gift som ville stoppe hendes hjerte.

Og som sagt så gjort: som jeg usker det gik der 1 minut fra den første sprøjte til den næste, og 10 sekunder fra nr to, til han stille sagde, "så, nu er hun død." Hun var stadig i mine arme, men nu var hun en tom skald for hvem hun havde været.

Vi beslutede der ikke skulle ske noget med liget; eller rettere som det så fintfølende hedder, at det skulle til destruktion.

Men minderne er der stadig. Og jeg kan stadig her længe after, tage mig at tænke at jeg skal passe på når jeg åbner døren til min lejlighed, så hun ikke løber ud.

Det stærkeste minde er dog fra da vi fik hende og hun knyttede sig til mig, eller rettere vi knyttede os til hinanden. Jeg har hele tiden lyst til at bruge det engelske bonded, men knyttet er vel i bund og grund det samme.

Jeg var rasende. For godt nok havde vi talt om at få en kat, og der var det her kuld killinger. Men for det første ville jeg gerne se dem an først, for det andet var de endnu alt for unge. Jeg tror hun har været noget med 6-7 uger på denne aften vi taler om.

Men min eks havde veninde-aften, og veninden med kattene havde så uden mit vidende taget killingen med. Og så var der ellers fait-accompli en killing i huset, uden vi havde noget som helst til den, inklusive bakke - og med lejligheden fuld af larmende og fulde russerinder. Ikke de ideelle omgivelser at tage imod en alt for ung kat.

Så jeg gik for mig selv og arbejdede - det ville jeg ikke have noget med at gøre. På et tidspunkt kom killingen så ind til mig - vist nok godt hjulpet på vej af tidligere ejer, og jeg tog den op og sad med den, og den spindede og jeg aede den på maven. Og i løbet af - ja, jeg ved ikke - en halv time? - havde vi opbygget en form for sjælefællesskab - som altså holdt til hendes død.

Tilgengæld var hun altid meget reserveret over for andre mennesker (og katte!) - til tider endda fjendtlig. Inklusive min eks; det sidste gav en del problemer, da det jo egentlig var hende der havde insisteret på at få kat, men det var ikke helt sådan det faldt ud. I hendes verden blev det også siden til, at det var noget hun havde insisteret på for min skyld. Men sådan var der så meget dér, henad vejen.

Men nu har jeg altså så alligevel reserveret en lille plads til hende her i cyberspace, også. Farvel Katya, og tak for alt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Pakker i hus, men

Ingen kommentarer
Jeg kan ikke rigtigt komme til at besigtige indholdet, før ungerne sover trygt... så jeg må væbne mig med tålmodighed.

Skopakken var kommet helskindet gennem tolden, men har dog fået en større tryk undervejs i transporten. Men det skulle de jo nok kunne klare.

Den anden hemmelige pakke har tolden skullet ind og besigtige - de kunne åbenbart ikke holde snuden for sig selv, når de stod over for en lille pakke med pulver, som var sendt transatlantisk. Mærkeligt...?

Fik en del papir udleveret af postdamen, sammen med pakkerne. "Ja, der er papir for alle pengene," sagde hun venligt. Men jeg måtte tillade mig at være uening, skulle der være papir for alle pengene, skulle der være en hel del flere papirer!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hint

Ingen kommentarer
Fik lige lyst til at komme med et hint til mine hemmelige pakker - og det burde vel næsten under alle omstændigheder være min titelsang:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 15. april 2009

Så er der kommet pakker

2 kommentarer
Har PostDK meddelt mig - som jeg så kan få lov at afhente på nærmeste postkontor (som jeg iøvrigt selv skal slå op hvad er for et på nettet - hvilket er nødvendigt, da PostDK vilkårligt sender mine pakker til to forskeliige posthuse).

Få lov til at afhente, hvis jeg medbringer penge til told - hvoraf en meget stor del er gebyr til PostDK for at toldbehandle sagen. Således at pakkerne ryger op i pris et sted mellem 50 og 100%.

De skriver ingen oplysninger om afsender. Den må jeg gætte mig til. Er dog ret sikker på, udfra hvad jeg skal betale, at den ene pakke er skoene - og den anden er så en af mine indtil videre hemmelige tingester. Jeg kan røbe, bare for forhåbentligt at give stof til undren over hvad det dog kan være, at ifølge PostDK vejer den ene pakke 1,1 kg, og den anden vejer 5 g.

Iøvrigt, i forhold til netindkøb og lignende fra USA, kan jeg - hvis der er mulighed for det -anbefale at bruge UPS - for godtnok skal man også betale told der, men jeg mener ikke de fortolder forsendelsesomkostninger, og man slipper for PostDKs gebyr. Og tingene ligger ikke i PostDKs lager i vilkårlig lang tid (man bliver afkrævet efterfølgende), og det går i det hele taget hurtigere. Så selvom det ofte i udgangspunktet er lidt dyrere, kan det let i længden vise sig at være billigere.

Desværre har man ikke altid valget.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En order-out Leoparddreng?

2 kommentarer
Jeg blev i weekenden spurgt, om det jeg lavede på Amigo var noget jeg kunne hyres til til en fest eller lignende. Og det er ikke første gang jeg bliver spurgt.

Og jeg er ikke helt sikker på hvad min holdning er. På den ene side kunne det jo være meget sjovt at prøve, og komme lidt ud i nogle andre miljøer.

På den anden side færdes jeg jo netop i de miljøer jeg gør, fordi jeg kan føle mig nogenlunde tryg der. Eftersom jeg hvergang jeg danser i provinsen (og her taler vi ikke som leoparddreng, blot ganske almindeligt underlig) er ude for, at der er nogle der får lyst til at give mig bank - for at tage et eksempel - er jeg lidt nojeregnende med, hvor jeg risikerer at havne. Jeg vil nok heller ikke passe synderligt godt ind i en HA-fest, eller til moster Oda's 70-årsdag.

Og på den tredie side har jeg det også lidt mærkeligt ved at skulle tage penge for det - det føles lidt som at prostituere sig. Og sætter jo også pludselig nogle krav om at man skal det ene eller det andet, som jeg måske ikke har problemer med når det er frivilligt, men vil føle det anderledes omkring når det er noget jeg bliver betalt for.

Så kunne jeg jo også gøre det gratis - men så devaluerer jeg jo på den anden side også det jeg laver.

Så er lidt ambivalent omkring det hele - men det må komme meget an på sammenhæng og omstændigheder hvad svaret er.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 13. april 2009

Hårdt med sådan nogle helligdage

Ingen kommentarer
Er godt nok træt, træt, træt i dag. Har jo så også drukket pænt tæt siden i fredags, med mere eller mindre konstant dans i nattetimer. Og så blev jeg vækket efter ganske få timers søvn i nat, og skulle pludselig overtage børn huhej-vilde-dyr.

Så må indrømme jeg ikke helt kan overskue at arbejdsdage begynder igen i morgen - på den anden side er det nok meget sundt, jeg tror ikke jeg ville kunne holde til flere fridage...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Brat opvågnen

Ingen kommentarer
Bzzzz.... fik pludselig børn over .... bzzz være ansvarlig... bzzzz styr på det hele... bzzz... zzzz... frisk... bzzz

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Påskelukket

Ingen kommentarer
Jeg kan sgu ikke rigtig mere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I den grad tudeprins

Ingen kommentarer
Der gik ca 2 minutter af Titanic som DR viste i aften, inden jeg var fyldt af tårer som jeg så dryppede rundt omkring. Og sådan gik de næste 3 timer. Godt nok tyndt ude.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 12. april 2009

Hvad nu hvis

2 kommentarer
Har lige set portræt på Lorry af den nu pensionerede balletdanserinde Silja Schandorff. Jævnaldrende med mig.

Og kom til at tænke, hvad nu hvis det var mig? Hvad nu hvis jeg havde viet stort set hele mit liv til nu til dansen? Jeg ved at min mor faktisk havde tanker om at prøve at få mig ind på det kongelige, da jeg havde den rette alder til den slags (6-7 år?). Hvad nu hvis hun havde gjort det, og jeg faktisk var kommet ind?

Må sige, set udefra er det ikke et liv jeg ville have ønsket for mig selv. Ja, jeg elsker dans - men jeg elsker det ikke udelukkende. Og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan den fokusering på en ting kan være sund - hverken kunsterisk eller menneskeligt.

Og så har jeg iøvrigt aldrig rigtigt fattet en dyt af ballet, skal også siges. Men jeg har dyb, dyb respekt for dem som gør det. Og kan sagtens leve mig ind i hvor hårdt det må være - eller rettere, jeg kan leve mig ind i det nok til at vide, at jeg aldrig vil fatte hvor hårdt det må være.

Men hvad nu hvis - igen. Hvis jeg var kommet ind ville jeg jo nok have et andet syn på det hele. Underligt at tænke på. Det eneste jeg sjovt nok ikke er tvivl om - det er at hvis jeg var kommet ind, ville jeg have været fucking stjerne, og Lorry ville have lavet et program om de her to ballet-koryfæer som gik på pension samtidig. I al ubeskedenhed, men det ville være underligt andet.

Noget andet er, hende Silja dér - kunne sgu være ganske interessant at møde hende en våd aften...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Håber lidt på mail

2 kommentarer
Især én pige i aftenens forløb gjorde indtryk på mig - så jeg håber et eller andet sted at høre fra hende, på den ene eller den anden måde. Håbet er nok lysegrønt - af en eller anden grund er det vist ikke meningen piger skal være dem som initierer - noget jeg i øvrigt aldrig har fattet.

Men kan vi så ikke bare sige det sådan, at jeg initierde ved at give min seddel? Whatever... men ville gerne høre noget.

Bortset fra det må det jo så blive Zappos tur i aften - så er næsten hele ensemblet også blevet luftet denne påske.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tror lige jeg nupper en dag mere

Ingen kommentarer
Oprindeligt havde jeg vist planlagt at jeg skulle på afgiftning i dag. Men som påsken har formet sig - og ikke mindst i betragtning af jeg var på afgiftning i optakten - tror jeg nok lige jeg tager en dag mere med sprut & dans. Det vil jo så nok hævne sig imorgen, men den tid den sorg.

Foreløbig doper jeg mig lidt til Paris-Roubaix :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Wowza da for en aften!

3 kommentarer
Det startede ellers nogenlunde så dødt som det kunne blive - da jeg ankom til Amigo ca ½3 sad der 9 mennesker og hang i baren. Jeg kørte min sædvanlige intro af, men der skete ikke en brik, så det blev til at være en opvarmining.

Troede så hele byen var helt død, men prøvede alligevel at gå på Ideal Bar. Hvor der så lige indenfor de rammer var totalt proppet, og musikken var en pudsig blanding af 20'er swing og 70'er funk. Godt at danse til - og på nær en enkelt superkegle fik jeg lov til det, og der var smukke piger - me likes you! Inklusive en pige i fantastisk outfit som jeg måtte danse med - selvom det ikke var populært hos (italiensk?) vogter.

Men blev på et tidspunkt mæt af stedet - kan ikke helt beskrive det anderledes - og gik tilbage til Amigo. Hvor der stadig var utroligt dødt af en lørdag, men dog lidt mere gang i den. Og så dansede jeg, og jeg havde en forrygende aften. Jeg sidder med flettet hår, fordi en rigtig sød pige syntes det ville være godt til mig, så det fik hun lov til at arbejde med under nogle CV Jørgensen numre jeg alligevl helst var foruden. Så føler mig hen af Princess Leia i øjeblikket.

Og fik en superdans med en flikflakkende pige til Michael Jackson's Bad. Fedt når det sker, og man kan blive udfordret, og føle man giver noget igen. (Flikflakkene kunne jeg dog ikke følge med i!)

Så alt i alt endte det med at blive en rigtig god nat - tak til alle jer der var med!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Grøn er forårets farve

Ingen kommentarer
Og Ultragrøn er Corrosives. Han skal have luft i nat!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.