Jeg mener T.P. har Spinal Tap: This is Spinal Tap som lokkemad denne måned. Det må man jo næsten lige nå at få udnyttet.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Siger tælleren. Og så jo det jo fejres med dette:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Vi var jo en del som ikke troede øjne og ører, da vi hørte om Armstrongs comeback. Et eller andet sted virkede det som endnu en afskedsturne fra Frank Sinatra eller lignende. Ihvertfald virkede projektet jo urealistisk.

Jeg har dog hele tiden haft den følelse, at ja: han ville kæmpe for det - og kæmpe for det som kun en Lance Armstrong kan - men først og fremmest ville han tabe.

Ok - hvis han vandt var det så det det, så blev han nødt til at gentage det, til han tabte.

Men efter min mening, har han indset, at den måde han forlod tour'en på - som ubesejret - plettede hans eftermæle.

En tourkonge er nemlig kun rigtig stor - sættes i relief - når han besejres. Det er en del afstorheden i løbet, i kontinuiteten.

Og det har til dels været den Armstrong ødelagde ved at gå af som ubesejret. Og ikke, som den senest sammenlignelige, blive banket gul & blå af Riis, som Indurain blev i '96.

Og - udover at franskmændene altid har haft det svært med ham, og det skyldes nok også en del politik - en af grundene til at de har haft svært ved at have den rette respekt for ham. Men jeg tror det ændrer sig nu. Rigtig meget.

Og når Lance Armstrong vender tilbage til touren næste år, tror jeg han kan køre med meget større frigjorthed end i år - og med den rette værdighed, af en besejret tour-vinder. Som kan gøre ham frygtindgydende stærk. Endnu mere end han har været før. Og det selvom han er næsten ligeså gammel som jeg.

Den største sejr kan ligge i indrømmelsen af nederlaget.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg må vel også til at forberede mig snart. Ordne negle og rense ansigt, inden jeg skal ud på nattens svinkeærinder.

Et indlæg som muligvis virker lidt tomt, men som forhåbentlig for mere fylde som tiden går. Også selvom det er kryptisk.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kvinder eller Mænd? Muligvis det evige spørgsmål.

For mit vedkommende synes jeg overfladisk, og generaliserende helt klart at fisser er mest tiltalende. Måske fordi det er dem jeg har mest kendskab til, men de vinder - igen genrelt - på så godt som alle punkter: smag, lugt, udseende, tiltrækning.

Jeg synes faktisk ikke pikke er særlig interessante i forhold til. Men så er der lige undtagelsen: det er selvfølgelig lidt ubeskedent, men jeg synes faktisk min egen pik er helt vidunderlig. Og hamler op med fisserne på alle punkter, og vi kan tilføje konsistens og stolthed.

Så jeg ved ikke, i denne form for kønnenes kamp, er det efter min mening en uafgjort - lige halet i land af undertegnede.

Men det er vel en sag hvor der er mange meninger, kan jeg forestille mig?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Okay, så hård har dagen vel heller ikke været. Faktisk meget hyggelig. Som annonceret var jeg med ungerne i Cirkus Summarum på 10-øren. Forfærdeligt dyrt arrangement, på den måde at entre var dyrt, og alt derude var dyrt; men så påstår de også at alt overskud går til Muskelsvindsfonden, så det er jo svært at råbe for højt op om priser.

Selvom overskud jo kan defineres på mange måder. Er også kommet til at deltage i tonsvis af lodtrækninger om ture til Legoland, mod at Codan må få lov til at kontakte mig. så dem har jeg nok på mailen det næste halve år - synd for dem, for det for de ikke noget ud af.

Men drengene hyggede sig - og det er jo det vigtigste. Selv fik jeg desværre ikke nogen mulighed for at flirte med Signe Lindquist, selvom jeg synes hun faktsik er ganske tiltalende. Jeg må så satse på at møde hende i Irma igen snarligst, jo. Og indtil da leve af de fantasier min betændte hjerne fik skabt af hende inde i kassen, da hun var den oversavede dame. (Meget sødt iøvrigt: den ældste forlnagte en forklaring af mig på hvordan de lavede det trick, og jeg kunne jo ikke sige andet end det måtte være magi.... han blev godt nok muggen på mig.)

Efter forestilling var det noget med at time hjemturen mellem byger. Og efter at aflevere drengene igen en logistisk øvelse, for skulle se Mont Ventoux etape, uden at finde ud af hvad der var sket inden jeg så den; og samtisig være sikker på etapen var slut.

Men det lykkedes også. Den sluttede for mig for en times tid siden - lidt kedelig etape alt taget i betragtning, egentligt - lidt synd at Andy Schleck var så bundet op på at hjælpe brormand, at udbruddet fik lov at køre hjem. Og så har jeg haft moderen i røret omkring tur til Marielyst mandag, i den sidste halve time.

Så nu kan jeg slappe af. Og prøve at lade op til at komme lidt ud i aften. Forhåbentligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg havnede lidt tidligere på Laserdiskens hjemmeside - skulle se på udgaver af Watchmen DVD. Og jeg så så at gamle Constance med Katja Kean lå på en 8. plads. Det undrede mig noget... for har godt nok aldrig set den. Men virker lidt underligt at den sådan skulle holde sig på toppen i så mange år. Imponerende, ihvertfald - hvis det virkelig skulle være tilfældet.

Så klikkede lige på den for at læse synopsis. Og kom jeg i den grad til at tænke på den her huropæiske film Seinfeld og Co absolut må ind og se: Rochelle: a young girl's strange, erotic journey from Milan to Minsk.

Hvad ved jeg - jeg har ikke set nogen af dem, så skal ikke gøre mig til dommer. Men er lidt i tvivl om hvad der er den rigtige DVD version af Watchmen at gå efter - 2-DVD versionen på dansk, eller Directors Cut (US); og hvad er forskellen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Og det er jo meget fint. Men som jeg meget humoristisk så det formuleret et sted, for en måneds tid siden: Hvad skal vi så bruge til at downloade Firefox? (Eller Chrome eller Opera.... eller for guds skyld, Safari. Mosaic, even.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg sidder og ser - den iøvrigt hverken uinteressante eller dårlige serie - Lie to Me. Der altså handler om de her folk specialtrænede i at opdage løgne etc.

2 af dem bliver sat til at finde ud af om en afrikansk forfatterinde lyver om sin historie. Fra Norduganda, voldtaget og tvunget til at være barnesoldat og alle mulige uhyrligheder. Problemet er så, at Uganda efter mit vidende har været fredeligt ganske fra midt i '80erne.

Jeg synes sgu det er råddent ikke at gide lave en ordentlig research, og bare finde et eller andet afrikansk land, for det hele er jo alligevel råddent der, og de voldtager, omskærer og dræber hinanden i en uendelighed i de lande. Og Sudan, Uganda, Kenya, Congo og Sydafrika - det er altsammen det samme, ikke?

Nåhnej, ikke Sydafrika, det var engang hvidt, og nu er det sort, men det var ham den flinke Mandela der overtog. Så det er okay. Så gør det ikke så meget det nu er en voldtægsmand der er præsident.

Men resten, det er sgu en pærevælling.

Den holdning kan godt gøre mig lidt sur. (Iøvrigt ret langt ude, castingmæssigt - for hun skulle vist komme fra en lille landsby i Uganda, men talte et meget fint Oxford engelsk.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mere hyldest til World Outgames.

Denne sang har i øvrigt også en lidt særlig betydning for mig, for første gang jeg mødte min senere sambo, var efter jeg havde været på en meget lang bytur med min bror, hvor vi var havnet på Cozy, og denne sang kørte konstant.

Jeg havnede hjemme i hans klub-lejlighed og sov, og da vi vågnede med rimelig meget bagskid på, var vi enige om at den måtte vi høre noget mere. Så jeg blev sendt ned af gangen til de århusianske piger, bankede på, og da hun - den senere sambo - åbnede døren spurgte jeg "Undskyld, har du Always on My Mind med Pet Shop Boys?"

En ofte senere citeret åbningsreplik - ihvertfald ofte citeret af hende.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er så mindre smart, at det skal foregå mens der er Mont Ventoux etape. Men jeg må jo prøve at optage, og så undgå at finde ud af hvordan det hele går, så jeg kan se det forskudt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvordan lyder omkvædet til sangen, lavet af en bestyrer for en dansk McDonalds, som mangler en fyr m/k til det krævende arbejde at pakke hamburgere og cheeseburgere?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kan vi ikke få gennemført en ændring af Grundloven, således at Kongehuset gøres agnostisk? Ikke så meget fordi de ikke må tro på noget (det må de gerne for min skyld - jeg undrer mig sådan set mere over at der i øjeblikket står hvad de skal tro) - men fordi vi da så kunne slippe for alle disse kirkelige højtideligheder.

Hvad er det dennegang? Barnedåb? Give me a fucking break, altså - vi andre nøjes med at dumpe en formular ind hos kordegnen (og hvorfor det lige skal være kordegnen fatter jeg iøvrigt heller ikke).

Alternativt, hvis det hele absolut skal være så religiøst, så lad de forskellige medlemmer være medlem af forskellige religioner. Det ville også være godt for integrationen - eller disintegrationen om man vil. Og jeg ville elske at se Pia Ks ansigt ved fremlæggelse af forslaget - for ikke at tale om præstefætrene. Så ville de sgu nok tage en tørn mere på tinge.

Og så ville det altså være væsentligt mere spændende at skulle overvære en tv-transmitteret prinse-bris.

Apropos præstefætrene, tjek lige denne liste over stednavne i Seem Sogn ud. Jeg ville bare til at skrive at det vistnok lå et sted mellem Lem og Tarm, men den er næsten bedre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det hedder det jo ikke mere, i dag hedder det Forsvarets Dag. (Det lyder som noget de kunne finde på at kalde det i Mao-Kina?)
















Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kan huske da jeg var barn - og jeg gætter på det må have været omkring OL i '76 (Montreal) - havde jeg en diskussion med min mors daværende kæreste, om hvilken form for cykling der var fedest.

Han mente jo klart det var landevejscykling. Var overbevist, selv om jeg prøvede at tale ham fra det: jeg mente jo klart banecykling måtte være den fornemste disciplin.

For det var jo uforståeligt: hvordan kunne det være mere fornemt at køre på hullede landeveje, end på en fint designet bane, med matematisk buede sving, og dragter som lignede en superhelts?

Jeg kan jo kun sige: det er muligt at blive klogere. Med al respekt til baneryttere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der var engang et par tvillinger, drenge - Albert og Alfred. Begge lyshårede og lignede unge engle.

Deres forældre var meget stolte af dem - deres eneste bekymring var Alfred, som altid var meget højrøstet, og tit var vild og ustyrlig. Han mente ikke noget ondt med det, men havde svært ved at sætte grænser. Forældrene overvejede om de skulle sende ham til psykolog for en diagnose, måske havde han DAMP/ADHD eller hvad den slags nu hedder.

En sommerdag spurgte far drengene om de ikke kunne gå ud og lege i forhaven, han havde tænkt sig at bage brød, og kunne godt bruge lidt fred.

"Okay, far, det...", sagde Albert.

"...SKAL VI NOK." råbte Alfred.

Drengene gik ud i haven. De kigge sig omkring.

"HVAD SKAL VI LAVE?" råbte Alfred.

Albert kiggede sig omkring, og fik øje på naboens pige, som kom gående til deres have.

"Det skal jeg sige dig," sagde han, "vi skal lave sjov..."

I mellemtiden var deres far gået i gang med at ælte dejen, da han gennem vinduet hører sin søn, Alfred, råbe "ORGASMEPIGEN!" Da han kigger i retning af vinduet kan han se naboens piges hoved. Han forundres og forfærdes over hvad der foregår, og løber med dej om hænderne ud gennem fordøren, råbende "HVAD HAR I GANG I?!"

Albert, Alfred, og naboens pige kigger forbløffet på ham.

"Vi laver sjov..." siger Albert.

"OG GAS MED PIGEN!" siger Alfred.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg var på vej i forretning, da jeg kommer forbi en kvinde der sidder med sit barn, en pige, i en døråbning. Kvinden sidder med ryggen til mig, med sit barn tæt ind til sig på skødet. Jeg vil gætte på de er fra den nordlige del af Sydamerika. Pigen bedømmer jeg til at være ca 3 år gammel.

Der er noget ømt og intimt over den måde de sidder på, så jeg kan ikke lade være at kigge på dem, fascineret. Da jeg er ved at være ud for dem, vender moren sig og kigger på mig, og ser jeg kigger på dem. Jeg smiler til hende, men jeg kan mærke hendes øjne bliver hårde?!

I samme øjeblik kommer jeg så langt op på siden af dem, at jeg kan se hun er ifærd med at give pigen bryst. Og jeg forstår at hun tror jeg har stået og luret på det.

Nå, no matter, jeg fortsætter og gør mine indkøb. Spekulerer på om det ikke er lidt høj alder stadig at give sit barn bryst, men det er jo ike noget jeg skal blande mig i.

Da jeg så vender tilbage sidder hun der endnu. Men nu leger pigen med sin far nogle meter væk. Jeg kan nu på pigens udvikling se hun næppe er 3 år, snarere end stor 2-årig, måske endda yngre - mælk er godt!

Men moren stirrer hårdt på mig, da jeg går forbi - så jeg ender med at blive helt nervøs for hun skal råbe noget til sin mand, på spansk, for at alarmere om den perverse stodder som har krænket hende.

Det gør hun så ikke, og mere er der sådan set ikke i den historie. Men jeg begyndte næsten at føle mig som Frank Hvam i Klovn.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kommenterede Inanna for lidt siden - og det er jo rigtigt nok.

Jeg håber i bærer over med mig; men det skyldes jo, at I og med jeg har levet ret vegetarisk - i hvertfald af meget frisk mad næsten hele tiden - har bevæget mig ud i afkroge det enten er meget længe siden jeg har været i, eller ikke har prøvet før. (Det føles jo lidt underligt for en Leoparddreng at leve af frugt og grønt...)

Og når man så føler sig sådan lidt inspireret over maden, får man jo lyst til at dele det. Bare rolig - med lidt tid vender jeg sikkert tilbage til trummerum-mad; især er det noget man føler sig fristet til med børn omkring, det med trummerum-maden; desværre.

Men nu skal vi på ferie et par uger fra på mandag (i Marielyst), så der bliver det vel ikke helt det sædvanlige.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I mine teens, hvor jeg havde en eller anden form for forfatter i maven, så jeg tre mulige karriereveje jeg havde lyst til: enten som noget med at skrive, eller som layouter eller som programmør. Det blev jo det sidste jeg havde held med, og vel også det jeg havde mest lyst til.

Måske bortset fra skrivningen. Jeg skrev en del, dengang, men slet ikke nok til at blive rigtig god til det. Og jeg skrev nok for ensidigt, til rollespilsmiljøer (hvor jeg var redaktør på et blad, derfor også det med layoutet). Spilanmeldelser og noveller/føljetoner var hovedindholdet.

Min vens mors kæreste gav mig det råd, at jeg skulle skrive så meget som muligt, om hvad som helst. Hvilket jeg aldrig gjorde dengang, hvor jeg kun skrev for et formål. Men jeg kommer lidt til at tænke på, med den her blog, om det i virkeligheden ikke lidt er det jeg er begyndt på.

Man kan ihvertfald ikke rigtigt sige, at denne blog har et bestemt sigte eller emne - hvilket jeg sådan set er meget glad for - men er mere hvad der netop falder mig ind.

Så måske er det endnu et eksperiment, som bloggen også ubevidt rummer. Ihvertfald er jeg blevet endnu gladere for skrivningsprocessen, end jeg har været længe. Man kan så sige, at det ikke er de store pjojekter man begiver sig i kast med på sådan en blog. Hvor jeg ellers gennem tiden har fået idéer til lange noveller eller hele romaner - som så selvfølgelig har været så store projekter at jeg aldrig er kommet igang med dem.

Hvem ved - måske begynder jeg også at eksperimentere mere med skrivestile på et tidspunkt. Det ville han ihvertfald også have foreslået, min vens mors kæreste. Og måske får jeg engang modet og den ustoppelige lyst til at gå igang med et af de længere projekter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg var barn var jeg godt sur over at de ikke kunne have ventet nogle år med det, så jeg kunne opleve det. Og iøvrigt også over at de holdt op med måneflyvningerne.

Idag er jeg måske endnu surere over at de ikke kunne have evntet endnu mere, så jeg kunne have oplevet forskellen.

For vi i min generation og yngre er jo vokset op med, at vi godt kunne rejse til andre himmellegemer. Besværligt & dyrt, ja, men vi ved det er muligt. (Medmindre vi hopper på underlige konspirationsteorier.)

Men vi har ikke oplevet landvindingen, åbenbaringen om at det nu var muligt. Og den kunne jeg godt tænke mig at have fået med. Selv en rejse til Mars, hvor fantastisk det end vil være, vil jo ikke på samme måde være en omvæltning.

Måske mine børn vil tænke på samme måde om internettet, når de bliver voksne?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Indrømmet - det var oprindeligt forfængelighed. Og hvad der føltes som et quick-fix for at få nogle kilo (eller rettere nok bare et halv-kilo) til ikke at ses på maven.

Men efterhånden har jeg vænnet mig ret meget til det: at gå med spændte mavemuskler. Og når det ikke længere er uvant at gå med, virker det faktisk både sundt og naturligt. Egentligt føles det jo når man begynder, som om nman overhovedet ikke kan ånde. Men i virkeligheden kan man ånde helt naturligt, og lave dybe indåndinger, hvis man vil.

Og kroppen føles som om den holdes rankere og sundere.

Så selv om man føler sig noget uptight, forfængelig og latterlig: spekulerer jeg på om det egentlig ikke er meget sundt? Men det er aldrig noget jeg har set omtalt nogen steder??
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mærk jer mine ord: indenfor ganske kort tid bryder det her Tour de France ud. Det har taget lang tid - men nu sker det!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Diverse indlæg de seneste dage har fået mig til (igen) at tænke over, hvad jeg synes er vigtigt i et parforhold. Og jeg når (igen) til den konklusion, at det vigtigste ikke er ærlighed eller kærlighed, men: respekt.

De 2 andre ting er naturligvis også vigtige ingredienser, men har man ikke respekten kan resten faktisk være lige meget. Så kan man altid tale om at mangel på ærlighed kan undergrave respekten, men det kommer an på forholdet. Og med kærlighed kan man overleve meget, også mangel på respekt - men det vil (forhåbentligt, har jeg nær sagt) være dødfødt i det lange løb.

Nej, for mig er respekt alfa og omega i et forhold; og jeg mener da også det var manglen på det, der endte med at forlise mit forhold til min ex, mine børns mor. Uden at jeg skal begynde at gøre mig til dommer over hvis skyld det var.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kan forsøge en lang forklaring på dette indlæg. Men det ville være spild et sted. Måske får I en forklaring en af dagene. Ellers ikke.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.