Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten FN. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FN. Vis alle opslag

tirsdag den 20. september 2011

Er det vores land?

Ingen kommentarer
Er det virkelig det Danmark vi vil leve i, som kan finde på at udvise en 8-årig pige til Bangladesh? Hvor det er uvist hvem som vil tage sig af hende - om nogen?

Fra et hjem i Danmark, hvor hun bor med sin far og dennes nye kone. Et hjem som tilsyneladende fungerer fint. Pigens eneste brøde er, at hun ikke kom tidligt nok til Danmark - og at myndighederne da hun kom som 6-årig, ikke mente hun kunne integreres, fordi kulturforskellen var for stor. (What the fuck - hvordan kan kulturforskellen nogen sinde blive for stor for en 6-årig? Nå, jeg glemmer at vi taler Udlændingeservice.)

Loven, som gør at hun kan udvises, er hvis man skal være meget diplomatisk, i bedste fald elendigt formuleret. I virkeligheden er den blevet til for at please DF, og meget tragisk gik Socialdemokraterne dengang med, i deres iver efter at vise at de ikke skulle stå tilbage for VKO på udlændingeområdet.

Det har mange siden lidt under, men mest vanvittig er muligvis Ripas sag. Som vel også kommer på det mest ubelejlige tidspunkt for Socialdemokratiet, lige som de skal til at overtage regeringsmagten. Jeg håber dog at de vil gribe chancen, og vise at det ikke længere er DF der sætter kursen (de må også have kunnet se at der blæser andre vinde i dag, end for 7 år siden, udfra valgresultatet), og sørger for at at beslutningen genovervejes administrativt.

Hvis de mangler en undskyldning for det, er det ikke svært: Vi har ratificeret FNs Børnekonvention i 1991, og man behøver blot henvise til Artikel 3, stk 1:
I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
Længere burde den sådan set ikke være. For vi får vel forhåbentligt nu, en regerings som rent faktisk har tænkt sig at overholde de internationale konventioner vi har tilsluttet os - i modsætning til den afgående?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 12. marts 2011

Jeg er glædeligt overrasket

Ingen kommentarer
Den arabiske liga har i dag vedtaget, at støtte en no-fly-zone over Libyen - ja, faktisk vil de bede FNs sikkerhedsråd om at vedtage en resolution, så det kan ske.

Dermed er en af de tre betingelser for at det kan træde i kraft - accept fra regionen - på plads.

Og nok den betingelse jeg troede mindst på kunne opfyldes. Jeg regnede naturligvis med at forslaget om et flyveforbud naturligvis kunne få opbakning fra Tunesien og Ægypten, og muligvis et par af de mere moderate arabiske lande - men jeg havde ikke regnet med at et flertal ville støtte det, med tanke på at mange af de lande som nu støtter det kan risikere at komme i en lignende situation.

Men det må vel tages som signal for, at de trods alt ikke er lige så langt ude som Gaddafi.

Så er der endnu en hurdle, at få den vedtaget i FNs Sikkerhedsråd. Og her er det vel mest Kina, som kan risikere at spænde ben. Men jeg tror faktisk de går med på den.

Den sidste betingelse, at der skal være en grund til et flyveforbud er så gummiagtig, at den må ses som værende en  politisk beslutning for NATO-landende. Og den har jeg altså svært ved at se dem sidde overhørig, med et FN-mandat, og med opfordring fra de arabiske lande.

Så flyveforbuddet - og dermed bombninger af Libyens millitære lufthave og antiluftskyts - kommer, er min spådom. Spørgsmålet er blot hvor hurtigt - og om det ikke vil være for sent.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 28. april 2010

Blår i øjnene

Ingen kommentarer
Statsministeren burde have vidst, at han ikke skulle sende sådan et internt arbejdspapir i cirkulation omkring Forsvarsministeriet (hvad skulle det dog også der) - for nu er det lækket. Og nu vil oppositionen have den fulde tekst frem i lyset.

Lars Løkke har hidtil hemmeligholdt det, med den begrundelse at det var et internt arbejdspapir, og en fremlæggelse kan skade forholdet til fremmede magter. Den er jo lidt svær at holde fast i, når papiret nu kører i medierne.

Men af notatet fremgår det, ifølge Politiken, "allerede tidligt i 2009 opgav at få en juridisk bindende klimaaftale". Og det er en oplysning, jeg godt forstår de ikke ønskede at få frem i lyset; for det betyder jo, at de overfor befolkningen, FN og en mængde lande, har talt med to tunger (for nu at bruge et af deres egne yndlingsudtryk).

For det var jo først sent i oktober 2009 dette blev den officielle politik, udadtil. Så i mere end ½ år har regeringen ført befolkning og Folketing bag lyset. Ligesom diverse u-lande og repræsentationer ved topmødet blev fremstillet som paranoide skruebrækkere - men de har altså haft en udmærket grund til denne paranoia.

Det er - for at sige det lige ud - en skandale. Endnu en. Og jeg kan godt forstå Lars Løkke ikke ville have det papir ud.

Ingen vil længere have Lars Løkke og hans slæng - jeg synes han burde bruge denne seneste udvikling til selv at gå, med den ære i behold som endnu kan reddes. (Man skal jo huske, at dette bedrag tilsyneladende allerede er startet under hans forgænger, løgneren og krigsforbryderen.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 15. december 2009

Stormen på Bella Centret

Ingen kommentarer


Det er vistnok annonceret at der skal ske noget i den stil i morgen. Hvor aktivister prøver at nå frem til og ind i Bella Centret og.... ja, og hvad egentlig? Hvad præcis der skal ske, hvis de når så langt, er ikke rigtig fremgået.

Well, men det er nok også utopisk at tro de kommer så langt. Ikke for det, det er da meget muligt de kan komme forbi politiafspærringer med videre - men hvis de når frem til centret opdager de jo, at der allerede står 30.000 mennesker i kø og venter på at komme ind - 30.000 der ikke er plads til, fordi FN har udsendt 45.000 invitationer rundt i hele verden, til et center som kan rumme 15.000.

Så skulle aktivisterne nå frem, er det bare om bag i køen - for de har vel køkultur?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 10. september 2009

Bladet fra munden

Ingen kommentarer
FN-generalsekretær, Ban Ki-moon er - efter min mening med rette - blevet kritiseret for at være for tilbageholdende.
Men med sin udmelding, hvor han fastslår at nye bosættelser i de besatte områder, er i strid med Folkeretten, hjælper det da lidt - det er da rimeligt direkte.

Nu er det jo ikke fordi Israel plejer at tage sig synderligt af hvad FN mener, så det får muligvis ikke den store betydning; på den anden side må Obama føle at han har opbakning (bortset fra indenrigspolitisk...) hvis han skruer bissen på.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 6. januar 2009

Gaza III

Ingen kommentarer
Skal lige fastslå, at min rygmarv fungerer igen, hvad angår Israel/Gaza - som sædvanlig er Israels aktioner og reaktioner fuldstændig ude af proportioner - og den nuværende aktion giver mindelser om massakren i Jenin, bare i meget større målestok.

Anvendelsen af hvid fosfor er særlig uhyggelig - en ting er at Israel hævder at det er ok at bruge mod millitære mål - men selv hvis man skulle acceptere det, er det umuligt at tale om rent millitære mål et sted som Gaza. Men Israel har selvfølgelig heller aldrig underskrevet forbud mod brug af kemiske våben.

Dertil kommer så de bombninger af FN-beskyttede skoler, som folk har brugt som safe havens, samt angreb på ambulancer & felthospitaler.

Nej, min rygrad og dens reaktioner er fuldt & helt helet op, og tilbage til normalen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.