Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Jørgen Leth. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jørgen Leth. Vis alle opslag

mandag den 13. december 2010

Klovn - The Movie - en anmeldelse

2 kommentarer
Mandeflirt og Underberg... er to ord som kan bruges til at beskrive filmen.

Hvor skal jeg starte... Frank vil så gerne leve op til de høje krav der stilles til at være en mand i vore dage. Og han gør virkeligt sit bedste - og har fået gode romantiske råd hos blandt andre Jørgen Leth og Casper.

Desværre bliver resultatet - på grund af omstændighedernes ugunst -ikke så godt, hvilket sender Frank, Casper og the dark horse, Franks nevø, Bo, ud på noget af en roadmovie. Hvor roaden en stor del af tiden er Gudenåen, og fartøjet en kano.

Og som enhver god road movie er der her tale om en dannelsesrejse, hvor de involverede bliver klogere på sig selv - og vi, beskuerne - bliver klogere på de involverede - og os selv. Og lad det være sagt med det samme - vi lærer en del nyt; især sær vi Casper fra nogle sider vi ellers ikke har set før. Han starter ganske vist uden for pædagogisk rækkevidde, i sin helt egen tour de force i fisse - eller blot tour de fisse - men udvikler sig også undervejs til at se, at livet indeholder andet. For en stund, ihvertfald.

Det vil være alt for let at komme med spoilers, så jeg vil begrænse mig til nogle stikord. Men slå fast, at en del af temaet nok er meget aktuelt, omkring fortrydelse af overskridning af grænser, kombineret med voldtægtsanklager. Eller det der ligner.

Og så behandles emner som tissemandsstørrelse, mobning, homoerotik, pædofili, tisning stående eller siddende, Underberg, kærlighed, tryghed, sæd, opofrelse, frygt, joints - og det at være voksen: at ville, kunne og ikke mindst turde være en role-model.

Egner Klovn sig til film-mediet? I det store hele, ja. Der var dog enkelte perioder på måske et halvt minut, sammenlagt, hvor man følte den blev trukket lidt ud. Min største anke ved at se den som film, var at der var lange perioder i en næsten fyldt Imperial, hvor det ikke var til at høre hvad der blev sagt - fordi så mange sad og grinede eller jamrede nej, nej, nej...

Stor filmkunst var det muligvis ikke. Men det var godtnok sjovt. (Og jeg syntes iøvrigt der var lidt kunst over Franks opfattelse af Skanderborg Festivalen og Medina efter at have røget en megabønne.)

Pigerne, Iben og Mia, har ikke de helt store roller i filmen - man kan godt savne dem lidt undervejs. Men når de er der, er de der i den grad! Især Iben. Personligt savnede jeg også lidt Pivert, fra TV-udgaven. Men efter han mistede Bodil i sidste afsnit har han muligvis søgt andre græsgange.

Der er talt en del om at der var meget nøgenhed i filmen - det er også sandt, det er der, men det føles på ingen måde spekulativt - det indgår altsammen som en naturlig og nødvendig del af handlingen. Ja, faktisk er det vel svært at se historien fungere, uden nøgenhed...

Alt i alt - hvis jeg skulle give den stjerner eller whatever, ville det blive til 5 ud af sex. Hvis du er til Klovn skal du se den (hvis du er med på den er en del mere explicit end i TV). Hvis du ikke er, bliver du næppe omvendt - og bør gå i en stor bue uden om den. Men det vidste du nok godt.

Og husk lige Underberg'en!

[Opdatering]: Se iøvrigt dette indlæg, angående aldersgrænse for Klovn - The Movie, hvis du tænker på at tage børn med.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 5. juli 2009

Akklimatisering

Ingen kommentarer

Så er vejret slået om - det er ihvertfald blevet overskyet. Typisk, når nu jeg til at være single igen - afleverer den yngste når han vågner efter middagslur, den ældste er skippet af (til at se Ice Age 3) - havde jo lidt håbet at hænge ud i nogle parker og kigge på nogle piger. Det bliver der jo muligvis ikke så meget af nu.

Men nu er Touren jo også begyndt, og jeg er i det sædvanlige start-mode - man skal lige vænne sig til holdendes navne, hvem er skiftet og hvem hedder noget andet, hvem har karantæne, etc. Jeg går glip af frygtelig mange klassikere i løbet af foråret (fik kun set Liege-Bastogne-Liege), og får aldrig fuldt med i Giro'en, så de seneste år starter jeg altid på ret bar bund.

Men det var godt at se Cancellara vinde i går - hans lokomotiv-stil imponerer mig hver gang - og det er ihvertfald godt at have Jørgen Leth tilbage, efter hans puritansk inspirerede fyring.

Men nu efter et par dage, især når børnene er væk, skal jeg nok være ved at kunne finde ud af det. Og man kan jo ikke komme udenom, at TdF ser ud til at kunne blive meget interessant i år!
[Opdatering:] Nå, kommer ikke af med den yngste nu - for hans mor skulle lige noget. Typisk, typisk, typisk. Og at hun siger det i samme øjeblik jeg er på vej ud af døren med ham. Man kan ikke mærke på hende, at hun har forståelse for at jeg har haft dem i 3 uger nu.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 10. januar 2009

God anmeldelse

Ingen kommentarer
Apropos Jørgen Leth (nævnt i det foregående indlæg) kan jeg altså meget godt lidt denne reklame for Rejsen til Saturn:



Den er ramt meget godt på kornet. Poetisk korn.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 9. januar 2009

Luder

Ingen kommentarer
Er via min surfen lidt rundt i andres blogs blevet opmærksom på bloggen En luders dagbog - beretninger fra en luders hverdag. En dejlig både oplysende og nøgtern blog af en luder/sexarbejder/prostitueret etc - kært barn har i sandhed mange navne for tiden.

Hun er jo - næppe overraskende - imod forbud mod prostitution, om det så er kunderne eller de prostituerede forbuddet går på. Og virkelig rart når velformulerede mennesker fra den branche udtaler sig imod et forbud - som en anden gjorde for ca et ½ år siden, i et af TV-Avisens magasiner (det var vist det, der hed Ærlig Talt). Eller det er den samme, det ved jeg strengt taget ikke - men hun gjorde det ihvertfald også godt.

For nok er jeg ikke kunde, har aldrig været det - og tvivler på at jeg nogensinde bliver det. Men jeg har netop altid været glad for vi ikke havde et eller andet tåbeligt forbud i Danmark, som gjorde de prostituerede til jaget vildt. Men det virker som om bølgen af småborgerlig bornerthed & snerpethed er ved at ændre ved det.

Den samme bølge som gjorde at Jørgen Leth ikke længere måtte kommentere Tour de France (fordi han havde fantasier om at tage sin koks datter bagfra, eller havde gjort det - nu har man da aldrig), og gjorde at Jeppe Kofod måtte gå fra sine ordførerskaber, fordi han røg i med en ung partifælle (endnu engang: nu har man da aldrig, og må jeg bede om mine himmelblå!).

Det påstås at det er for at undgå trafficking. Så gør da noget alvorligt ved det problem, men lad være med at forbyde alt over en kam. Det svarer til at forbyde at der findes arbejdsgivere af enhver art, fordi der er nogle gårdejere i Jylland der har haft litauere gående under slavelignenede forhold.

Et eller andet sted, selvom der ikke er nogen direkte påviselig sammenhæng, minder det mig også om Lone Dybkjær som ønsker at indføre omvendt bevisbyrde på voldtægt. Nar! Og hende troede jeg engang på var relativt intelligent. Men hun mener åbenbart, at des alvorligere en forbrydelse er, des lettere skal det være at domfælde. Så forstår jeg ikke helt, hvorfor vi ikke bare klynger mordmistænkte op i nærmeste lygtepæl med det samme.

Men det var et sidespring.

Den lykkelige luder - findes hun? Aner det ikke - det vil jeg gætte på at hun nok gør et eller andet sted. Men som norm er en luder næppe specielt lykkelig. Og det er sådan set ret irrelevant: vi plejer ikke at tale om den lykkelige renovationsarbejder, den lykkelige kassedame eller den lykkelige læge. Hvorfor er det så, at hvis alle ludere ikke er lykkelige, skal erhvervet forbydes? (Ja, undskyld, men det er faktisk den logik, de som taler om "myten om den lykkelige luder" benytter sig af.)

Og kan man komme på andre ting hvor en handling er lovlig, men det er ulovligt at betale nogen for at udføre den? Graviditet og fødsel (rugemødre) er måske stadig, det kan jeg ikke helt huske, men kan ihvertfald ikke komme på andet - og det er under alle omstændigheder ikke synderligt sammenligneligt.

Det de kalder beskyttelse, kalder jeg formynderi, og det hele minder mig om heksejagte fra middelalderen: Sig du lider som luder, ellers putter vi dig i sækken med en sten - hvis sækken flyder ovenpå tror vi dig: du er en lykkelig luder, og får lov at praktisere dit hverv.

Så til Sus fra Luder-bloggen, og hendes frie & selvstændige kolleger siger jeg held & lykke i tiden fremover - håber ikke vi får skandinaviske tilstande. Keep on fucking in the free world.

Og til andre kan jeg kun anbefale at kigge lidt på bloggen, den kan være med til at nuancere dine billeder - og det er sgu som regel meget sundt.

Opdatering 10/1 '09 22:45: Fik mail fra Sus idag (havde lige skrevet til hende for at gøre opmærksom på indlægget her), og det er ikke hende i det omtalte Ærlig Talt indslag. Hende der optrådte dér hedder Lilje Deluxe og hun har åbenbart også siden optrådt i program med Line Baun Danielsen, omtalt i Ekstrabladet her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.