Dette bliver nok en lidt grænseoverskridende post, for mit vedkommende. Men here goes:

Bloggalicious fik mig lokket ind på det her dating site, og selvom jeg ikke har gjort stort væsen af mig der, har det sat lidt overvejelser igang. Og så teaser CityGirl jo...

Blandt andet omkring hvad der egentlig skulle stå i sådan en datingprofil. Og det er dette så et forsøg på - at beskrive mig selv som vare. Og jeg vil så også bruge den til at linke til, fra diverse sites, så jeg ikke behøver skrive det hele igen.

Jeg er født i de sidste dage af 1968, hvilket - når jeg skriver dette - gør mig til 41 år gammel. Jeg er mand - men det med køn er nu ikke noget jeg fokuserer synderligt på.

Det skal dog ikke forstås som at jeg er bøsse - selvom der er mange der har troet det gennem mit liv - jeg er kun til kvinder.

Har to børn; to drenge. én på 10 og én på 4½. Har været "skilt" fra deres mor i 3 år. (Gåseøjne fordi vi aldrig var lovformeligt gift.) Og jeg føler jeg har hvad jeg skal have på den front. Ikke at jeg aldrig nogensinde kunne overtales til én mere - men er du skruk er det nok ikke mig du skal satse på!

Jeg er grundliggende smuk, i den androgyne del af spektret. Har altid været det, er det stadig - selvom alderen bestemt sætter sine spor. Ligesom psoriasis og depressioner har gjort. Du kan gå ind under label billeder, hvis du vil se hvad jeg har turdet smide op. Eller gå over på xxx delen, hvis du vil se mere... (og skrev CityGirl ikke noget om tvivlsomme billeder taget af sig selv i et spejl... nå; whatever.)

Jeg er en sky person, har mange sociale hangups - meget af det skyldes nok min skoletid. Men hvis jeg lærer folk at kende, føler mig tryg, kan jeg være ret underholdende at være sammen med, ihvertfald hvis man kan lide ordspil og platte vittigheder.

Politisk hører jeg til venstrefløjen, uden at hænge mig fast på noget. Jeg stemmer som regel Enhedslisten, men ville bestemt ikke ønske at de havde absolut flertal - men jeg føler de har en vigtig opgave som vagthund.

Hvad jeg for alt i verden forsøger, er at have et åbent sind - og fordomme er det jeg prøver at bekæmpe.

Når jeg ikke har været mere aktiv på datingfronten er det fordi jeg - helt ærligt - ikke ved hvad jeg vil. I virkeligheden har jeg det fint som single. Og er egentlig ikke ude efter et forhold. Men samtidig kunne det et eller andet sted være meget fedt. Så det jeg er på udkig efter, er nok noget med niveauet lige over en bolleveninde.

Seksuelt er jeg givende, og tænder på din nydelse; ikke særlig meget min egen. Det kan måske lyde meget fedt, men hvis du er af samme type, kan det hurtigt blive til en fuser, hvor ingen af os tænder - so beware. Jeg er ferm med fingre, hænder og tunge - og igen må jeg henvise til xxx delen, hvis du ønsker yderligere information...

Karriere/arbejdsmæssigt - der taler vi nok om en katastrofe. I øjeblikket prøver jeg at finde ud af hvad jeg vil og kan. Og lever af penge jeg har sparet op, men snart ikke længere har. Min højeste nedskrevne uddannelse er en eksamen fra 9. klasse i folkeskolen. Gik så ½ år i gymnasiet, hvorefter jeg droppede ud. Positivt vil du dog sikkert synes det er, at jeg som regel tjener rigtigt godt, når jeg får løn for det jeg gør.

Men det er ikke fordi jeg mangler grundviden, som jeg også håber fremgår af bloggen her. Ligesom jeg godt vil sige direkte, at jeg er hamrende intelligent. Men kompliceret.

Alt er relativt, selvfølgelig. Også intelligens. Stephen Hawking er muligvis mere intelligent end jeg er. Tilgengæld er jeg mere mobil - jeg er faktisk ganske god danser. Og jeg elsker dans - når jeg danser er jeg for alvor i pagt med mig selv. Hvilket også er grunden til at jeg er Superhelt hver anden weekend.

Og hvem skal du så være? Tja, min drømmepige må vel være et eller andet med en helt igennem glatbarberet, skaldet gerne indisk kvinde. På omkring 1½ meter, og 40 kg. Med små, men spændstige bryster. Dydig, men fræk. Eller noget....

Hvad får du ud af det? Tja. Grin og orgasmer, håber jeg. Det er hvad jeg satser på som mine kerneydelser. Samt viden. Jeg kan godt lide viden, og kan godt lide at dele den.

Jeg ved godt det er tyndt, men hvis du vil vide mere, er der lidt blogindlæg at læse. Og de beskriver allesammen - direkte eller indirekte - en facet af mig. God eller dårlig. Eller ligegyldig.

Sweet Dreams,
/Leoparddrengen


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...Er langt henad vejen delt med salig Dennis Potter (uden sammenligning iøvrigt - men jeg synes han er noget af det største!), og beskrevet i dette klip.

I forhold til mig er der heldigvis tale om overdrivelse på alle planer, men jeg forstår Marlow så godt. Husk at se klippet til ende - både for skuespil og oplevelse.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så er jeg så godt som hårløs på nosser, pik og op til navlen. Godtnok lidt specielt at gøre, når det ikke er nået man har gjort før.

Og man opdager nogle ting, man ikke var klar over. F. eks. 2 modermærker jeg ikke var klar over jeg havde - og som jeg nu må overveje om de skal checkes ud. Men nu kan jeg da ihvertfald holde øje med om de vokser.

Samt et område med psoriasis, som jeg godt vidste var der. Og som da nu kan komme under bedre behandling.

Udseendet? Tja, det skal man vel også lige vænne sig til - men jeg er da ikke skræmt fra vid og sans. Men jeg er selvfølgelig heller ikke bange for store ting.

Men det klør! Det er forhåbentlig også noget man vænner sig til. Ellers skal det nok blive sjovt! Jeg har taget før/efter billeder, men kan desværre ikke lige finde det rette USB-stik til mit kamera... så de kommer ikke her. Måske en anden gang :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Bare så folk ikke går forgæves, hvis de vil kigge efter mig i byen i aften/nat - jeg bliver hjemme.

Det har forskellige årsager: selvom regnen er stilnet af, skal jeg sgu ikke nyde mere. Og det samme har jeg en idé om andre føler, så regner med byen er meget død.

Er ret træt, og kan godt bruge en stille og rolig hængeaften. Med søvn.

Og alt den trimnings og barberingssnak på det sidste, har faktisk gjort at jeg har fjernet mit skæg for første gang i 1½ år. Lidt af en chance, da jeg jo har brugt det til at dække for psoriasis/udslæt - men min fornemmelse var at diverse tjære ting havde fået det ned på et minimalt niveau, så jeg faktisk turde.

Og det er faktisk ikke så slemt, og tror der er en god chance for det hurtigt kan blive acceptabelt. Men ahr fedtet hele ansigtet ind i tjæresalve nu, så det kræver også lidt ro. Eller det vil jeg ihvertfald foretrække. Spændt på at se hvordan jeg ser ud i morgen.

Men ellers en underlig fornemmelse at være glatbarberet igen. Jeg ser på en gang yngre og ældre ud.

Det mest underlige er næsten, hvordan jeg kommer til at savne Katya: jeg kommer til at tænke på, da hun levede, hvordan følelsen var, når jeg lige havde barberet mig, og hun kom og gnubbede sig op ad mit ansigt; og hendes pels føltes helt anderledes på den superfølsomme hud.

Men regner da med at gå ud på en eller anden måde i morgen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nej, det er ikke fordi jeg skal begynde på noget med "en ommer" reklame. Og så langt går jeg jo nok heller ikke til at starte med.

Men sidste sensommer, spurgte min dengang hænge-ud-med-veninde (hun har siden fået kæreste på, og er blevet kedelig), om jeg ikke skulle få fjernet hår fra mine skuldre, så ville jeg blive vildt lækker.

Jeg kiggede lidt betuttet på hende. - Ja, altså endnu mere vildt lækker, skyndte hun sig at sige.

Men jeg var nu mest betuttet fordi jeg aldrig egentlig havde tænkt tanken. Og selvfølgelig er der nogle hår på den bagerste del af mine skuldre (og ryg), og der er da kommet flere med alderen; men jeg føler mig ikke som en bjørn eller lignende.

"Det vil jeg da ikke helt afvise," sagde jeg så; jeg ville jo gerne være endnu mere vildt lækker. "Men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal komme til at gøre det."

Hun kigede opgivende på mig. "Det er jo ikke noget du selv gør, fjols. Det får du ordnet på en klinik. Sådan!"

Mig, endnu mere betuttet: "Det er ikke noget du ville gøre?"

Hende: "Fanme nej, det kan du godt glemme alt om!!"

Og så sluttede den ligesom der. På det tidspunkt.

Men tanken spøgte videre i mig, men det er lidt modsatrettede kræfter. På den ene side er jeg jo nok på nogen måder noget gammeldags, og er vokset op før det der hårfjerning varsynderligt in; og ihvertfald for mænd. Og har jo så været i parforhold i al den tid her, hvor der var metrosexualitet med videre på tapetet; og da min eks bestemt heller ikke var den store hårfjerner har det ikke rigtigt været oppe at vende.

På den anden side er jeg jo også forfængelig. Så hvis det lissom var noget der kunne gøre mig endnu mere vildt lækker, så... er det jo næsten noget der skulle til.

Tilgengæld er det der med at have fremmede røre ved mig, som del af en betalt service heller ikke noget jeg har prøvet. Det nærmeste er vel de 4-5 gange i mit liv jeg har været til en professionel frisør. Så det vil også være lidt grænseoverskridende. Men også, skal jeg gerne indrømme, noget som kan lyde lidt interessant; man kan jo godt komme til at savne berøring, også selvom det er af relativ uskyldig slags.

Sidste hurdle var så min psoriasis, som uden tvivl ville være noget der kom op, og som ikke er noget jeg generelt har den store lyst til at tale om. Og slet ikke tidligere, jeg er kommet meget mere på bølgelængde omkring den siden, blandt andet fordi jeg har nævnt den en del her.

Faktum var, at jeg over noget tid fandt ud af, at det ville jeg sgu prøve. Og fandt også på nettet et sted, jeg agtede at benytte. Jeg var lidt i tvivl om hvor meget jeg ville have ordnet så, men ihvertfald en rygvoksning. Men jeg fik aldrig rigtigt taget mig sammen, og så var det vinter og lissom ikke så aktuelt, og så gik det lidt i glemmebogen igen.

Og så kom der også nogle blogindlæg andre steder, hvor det med mænd på klinikker etc var forfejlet. Så tænkte jeg vel lidt, at jeg hellere måtte blive ved min læst. Men iøvrigt gik det i glemmebogen atter engang.

Indtil jeg lavede indlægget om de barberede kvinder den anden dag. Det, plus kommentarer, var lidt en reminder, så nu tager jeg mig sgu sammen og får lavet en tid. Til noget ryg, og hvis jeg føler mig eventyrlysten lidt mere. Men nok kun ryg i første omgang.

Inspireret af kommentarer prøver jeg så også at trimme min rødblonde hårvækst omkring kønsdelene - det kræver så nok lidt eksperimenteren at finde en passende længde, der så matcher hår omkring - for medmindre man virkelig laver en total fjerning af alt hår, synes jeg det vil virke lidt underligt hvis man går for meget i dybden der?

Men et tillægsspørgsmål: Jeg kan huske salig Trine Michelsen engang - nok i 80'erne - under stort mediepostyr lod sig barbere for Rapport, og derefter satte sin dusk på auktion; overskuddet gik til godgørende formål, vistnok eteller andet dyreværnsting; Missens Værn, måske? Men mit spørgsmål er: hvis nu jeg sætter mine afklippede hår på auktion, tror I så der er penge i det? Jeg kan jo for eksempel "donere" pengene til MyC4 konto - så gør de da lidt nytte...?

(Skal iøvrigt inden jeg går igang med projektet have fundet mit digitalkamera, så jeg kan få lavet nogle før/efter billeder.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kan se at Influenza A - den så frygtede Svineinfluenza - nu snart bliver erklæret egentlig pandemi. Huha.

Og de skriver at de fleste af de 117 dødsfald* ikke har tilhørt de såkaldt udsatte grupper, det vil sige det vil sige hverken ældre, kronisk syge eller gravide.

Så det gælder altså om at komme til at tilhøre en af disse grupper, for at få størst chance for at overleve.

Ældre kommer jo af sig selv, men der går trods alt en del år. Kronisk syge: tja, man må vel prøve at finde noget man kan døje med (virker psoriasis?), men det kan på den anden side også blive trist.

Tilsidst er der det med at blive gravid. Det er jo af begrænset varighed, så det kan vel lige dække sådan en pandemi? Nu regner jeg det bare ikke lige for særligt sandsynligt at jeg går hen og bliver gravid, så jeg må virkelig gøre noget for at øge chancerne.

Og der er det så at tilfældet tilsmiler mig: for på netop samme DR side ser jeg en overskrift som måske kan hjælpe: Stress mindsker chance for at blive gravid. Ikke noget jeg som regel ville hæfte mig ved - er også virkelig overraskende!? - men i denne situation, hvor det jo nærmest gælder artens overlevelse vil jeg virkelig prøve at undgå stress den nærmeste tid!

*Hvad er det iøvrigt lige med 117? Jeg synes snart det tal dukker op næsten lige så meget som 42.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg lavede lidt research på noget psoriasis-medicin og havnede lidt tilfældigt via Google her. Skal da love for at man føler sig rolig ved at købe medicin dér?!

Gad vide om det bliver standarden for pan-europæiske sites i fremtiden? Så er det europæiske babelstårn da ihvertfald blevet en realitet!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så kom posten i dag med en pakke. Kunne se den var fra min amerikanske tjære-pusher. Men den var mistænkeligt let... Kunne se den havde været inspiceret af tolden... begyndte at få mistanke...

Modtog også et brev fra Lægemiddel-fucking-styrelsen. Et svar på en skide parts-høring(?!) - hvori de finder frem til at mit dejlige tjære er omfattet af fucking lægemiddel-crap-loven og er latterligt ulovligt at indføre, fordi det tilfældigvis ikke kommer fra et skide EU-land.

Fuck jer narhoveder, det er krafteddeme så typisk, når man endelig finder noget ikke fucking receptpligtigt, som rent faktisk virker, må man ikke få lov til at bruge det på grund af jeres fucking bureaukrati. Hvis det var et eller andet vildt receptpligtigt middel kunne jeg forstå det, men det er da jo for helvede netop ikke!

Ja, jeg er fucking sur - har gået og ventet på det tjære i en uge nu, og mine skæl er begyndt at komme tilbage, dem jeg troede jeg var fri af. Nu må jeg jo så se hvad jeg ellers kan finde på. Men nu er jeg jo begyndt at se min læge, så kan det da være jeg får noget på recept af ham. Så kan staten da også komme til at betale - narhoveder.

Eneste positive var at der tilsyneladende ikke fulgte en bøde med, det var jeg ellers nervøs for - men hvem ved, det kanda være jeg ikke har hørt det sidste fra dem endnu.

Blærerøve, bladanblandere, bæmikler, badutspringere, børnelokkere, brugtvognsforhandlere, bøllespirer, brakhjerner...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Solen var varm nok, græsset nærmest perfekt - og jeg glemte for en tid Klaus Bondams skænding af buskene. Men måtte bryde op da en gruppe kom med sandwiches - intet galt i det - men de larmede ustyrligt med deres papir. Har aldrig været ude for noget lignende indenfor larm med papir. De kunne lave en performance ud af det.

Well, men det var under alle omstændigheder tid til at gå, men døden skal jo have en årsag. Nu er jeg bare spændt på hvordan sol, tjære og psoriasis reagerer på hinanden!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For en måneds tid siden, skrev jeg et indlæg om min brug af af importerede tjæreprodukter. Det var så småt begyndt dér, men jeg ville ikke jinxe processen ved at skrive om den - var nok bange for at være for optimistisk.

Men der er ikke længere nogen tvivl om at det ikke bare holder skæl væk, og forbedrer situationen generelt - mine plamager af psoriasis er nu i direkte aftagende. En helt ny fornemmelse!

Er ret spændt på om en måneds tid, når det forhåbentlig bliver varmt nok til at jeg kan få direkte sollys på kroppen, hvordan det så vil reagere. Sollys plejer at hjælpe, og det burde forstærkes af tjæren. Så måske, knock on wood, ender jeg med nogle let misfarvede områder, der blot skal have lidt forebyggende behandling.

Lidt pudsigt, for nu havde jeg lige lært at acceptere og lære med psoriasisen - men det var måske også det der skulle til, for at komme videre.

Hvis nogen er nysgerrige hedder præparatet MG217, og kan købes i håndkøb i USA; det findes i diverse former som lotions, shampoo og salve. Jeg har mest brugt salve versionen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har importeret nogle psoriasis-midler fra USA, som jeg vel har brugt i ca en måned nu. Har tidligere brugt nogle udmærkede tjæremidler købt herhjemme, med de er forsvundet fra markedet, der var vist for lidt salg i dem.

Men er faktisk ganske tilfreds med mine import-produkter; ikke at de har fået det til at gå totalt væk, men der er en mærkbar bedring, og skæl har jeg ikke haft noget af længe. Alene det ikke at gå rundt i en konstant dryssen er jo lidt fantastisk.

Men der er et problem ved midlerne: de er jo tjærebaserede, og lugter af... tjære. Og jeg ved faktisk ikke hvor meget der hænger ved af lugten efter den er dampet af, da jeg netop smører mig blandt andet omkring næsen - så duftmæsigt er jeg totalt mættet af den.

Jeg har så vænnet mig til lugten, og finder den nærmest behagelig nu - men jeg er altså ikke helt sikker på hvor meget mine omgivelser mærker til den, og hvordan den der opfattes.

Men valget er nu meget enkelt, sålænge det virker er det klart bedre at lugte lidt af tjære, end alternativet.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et indlæg ovre hos City-pigen har fået mig til at tænke lidt over, om jeg er midtvejskrise (eller midtlivskrise som hun kalder det).

Det korte svar er: næh, det synes jeg ikke. Men der er mange ting i mit liv i øjeblikket som kunne give en tanken, så måtte reflektere lidt over om jeg bare ikke vil stå ved det.

Lad mig først definere hvad jeg forstår ved midtvejskrise: en mand, for hvem det (bevidst eller ubevidst) er gået op for, at hans tid blandt de unge tyre er forbi eller meget snart forbi; og prøver desperat at holde fast i det selvbillede han har levet med og været vant til; hvis han er gift/i forhold forsøger han måske at få elskerinder, for at vise at han stadig er atraktiv, eller også vil han prøve at komme ud af forhold, så han kan leve singlelivet. Som består i at prøve så mange scoringer som muligt, igen for at understøtte sit forældede selvbillede - kort sagt, opføre sig som var han 18 igen, uden at have udseende, stamina eller for den sags skyld potensen til det (selvom Viagra muligvis har lavet om på det sidste - men det er vist noget med at det skal tages på bestemte tider ifht hvornår det skal bruges, så det er nu nok besværligt i forbindelse med tilfælde opsamlinger).

Som en flamme der er ved at gå ud, blafrer han og prøver at leve op til fortidens bedrifter - som regel med ynkeligt resultat.

(Hvis man tænker lidt over det, kan man sikkert finde på ret mange gode biologiske/darwinistiske forklaringer på tilstanden - men det gider jeg ikke prøve nu.)

Hvor meget passer så på mig? Tja. Det er jo gået op for mig at ballet snart er forbi, hvis det ikke allerede er det. Er nyskilt - eller sådan tænker jeg selv på det, selvom det her i januar er 2 år siden. Går i byen når jeg får chancen for det.

Så på overfladen kunne det vel godt ligne.

Men mener alligevel ikke det er: for det første fordi jeg ikke føler mig i nogen form for krise, tværtimod har jeg det bedre med mig selv & livet end længe, og mit selvværd er gennem de sidste par år blevet bygget op fra at have været nær et nulpunkt til at være ganske højt.

Skilsmisse havde heller ikke noget at gøre med at jeg ville ud på markedet, det var af alle mulige andre grunde (som jeg ikke vil begynde på nu).

Og når jeg går i byen er det faktisk ikke for at score, men for at danse. Ikke at jeg forsåvidt afviser muligheden, men det er ihvertfald ikke det primær (og efter 4-5 timers mere eller mindre non-stop dans er jeg alligevel også for fysisk smadret til at være noget værd i den retning). Det handler mere om mit psykiske velbefindende - at få udtrykt mig gennem dansen (om nogen så forstår mig er sådan set ligegyldigt).

Jeg er hverken på udkig efter forhold eller ikke på udkig. Det eneste jeg ved er, at hvis jeg skal have et forhold håber jeg det kan ske som ikke samboende, i lang tid ihvertfald. Er fucking lykkelig for at bo alene (de uger jeg ikke har børn, that is), og kunne få den fred & ensomhed jeg elsker.

Er faktisk ganske tilfreds med både min fysik og mit udseende selvom begge dele naturligvis er anderledes end i mine yngre dage; selv min psoriasis har jeg accepteret.

Så, nej - jeg er sgu ikke i nogen midtvejskrise. Men måtte hellere være sikker.

(Og muligvis indbyder jeg til beskuelse med indtagelse af popcorn og cola: men det er helt frivilligt og vel nærmest bevidst. Vil iøvrigt anbefale vodkasmoothie istedet for cola.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Betegner meget godt mit lems tilstand, men er egentlig mere møntet på Corrosives i nat; det kan godt være den der kombination af blodpølse & rødvin var lidt hård ovenpå næsten 2 uger med frugt & vand - er stadig lidt bimmelim.

Men underholdende nok (endskønt jeg kun husker mit besøg på Ideal Bar i brudstykker) - det eneste rigtig irriterende var at psoriasissår på knæ begyndte at bløde, så Corrosive fik en større blodplet der på sin dragt.

Men hvad, passer vel et eller andet sted meget godt til en syret superhelt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Oplistning af favorit tv-serier:

Rome
Fantastisk serie fra HBO i (desværre kun) 2 sæsoner om tiden fra Julius Cæsar og Pompejus kommer i klammeri, til Oktavian Cæsar er enevældig hersker. Fantastisk manuskript og store skuespillere (engelske - det er en co-production med BBC). Serien er blevet beskyldt for at spekulere i sex & vold, men det er noget vrøvl - yes, det indgår, men det er på ingen måde spekulation. Glem alt om Caligula.

Deadwood
En anden serie fra HBO, og hvem skulle have troet en western kunne laves så intelligent - men det kan den altså. Handler om opbygningen og udviklingen i en lille (autentisk) guldgraver by i Black Hills - såvidt jeg husker er det i South Dakota idag, men på tidspunktet uden for USA - den foregår kort efter Custers store fejltrin ved Little Bighorn - men indianere spiller nu ikke den store rolle. Det gør derimod de mere eller mindre skumle og sære eksistenser som befolker byen, og deres dagsordener. I særklasse er replikkerne, der kunne virke som var Shakespeare stået op fra graven, for lige at ryste en western ud af ærmet.

Twin Peaks
Den holder måske ikke helt hundrede idag, men i starten af '90erne var det serien - Special FBI Agent Dale Cooper, damned good coffee - black as midnight on a moonless night, og de mere og mere syrede hændelser i byen gjorde mig totalt afhængig. Fire walk with me.

The Singing Detective
Dennis Potters mesterværk af en TV-serie, i kun 6 dele. Det er efterhånden længe siden jeg har set den, må snart få gjort det igen. Men udover at være fantasisk serie første gang jeg stiftede bekendtskab med psoriasis - desværre ikke sidste. Dennis Potter har i det hele taget været manden bag nogle af Englands bedste serier, ofte med en del selvbiografiske historier - der kan nævnes Lipstick on your Collar (med en meget ung Ewan McGregor!), Pennies from Heaven, og ikke mindst hans sidste, nærmest skrevet på dødslejet Karaoke og Cold Lazarus.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.