Hvis du som jeg har en Android-smartphone som efterhånden ikke er helt ny - min er en Samsung Galaxy Ace (kører Android 2.3.3 Gingerbread) som jeg anskaffede for ca 2½ år siden - så har du sandsynligvis det samme problem som jeg: den har alt for lidt intern hukommelse (ca 165 MB, men det meste tages af Android selv). Og det løber den konstant tør for.

Og når den så løber tør skal man ind og rydde op, afinstallere apps,  tømme programmers hukommelse og cache, etc. Oftere og oftere for mit vedkommende.

(Det har dog også gavnlige effekter - for eksempel har jeg aldrig mærket noget til danske avisers paywalls, da jeg så ofte er nødt til at tømme browserhukommelse, at deres cookies aldrig når at sætte sig - helt uden jeg har behøvet gøre noget særligt for det ...)

Men efterhånden skal jeg ind og tømme twitters hukommelse dagligt. Hvilket er ret sygt - men det er den app der klart sluger mest hos mig. Det vil sige - det var det, indtil for nylig.

Google Play Services - 22 MB

Men Google Play Services er vokset og vokset - og sidst jeg skulle tømme var den vokset til ufattelige 22 MB. Hvilket reelt gør min telefon ubrugelig!

Det værste er at Google Play Services slet ikke er noget jeg har bedt om at få installeret. Det er en ting Google synes er livsvigtig for mig. Den er vistnok nødvendig hvis man bruger meget Google+ og Hangouts og den slags - men det gør jeg ikke.

Og naturligvis kan man ikke få lov at lægge Google Play Services på et SD-kort, det ville jo være alt for nemt.

Så gode dyr var ved at være rådne - enten måtte jeg til for alvor at gøre noget ud af at købe en ny smartphone, eller rent faktisk få taget mig sammen til at gøre noget med Link2SD og roote min telefon, og nogle af de andre - men besværlige - ting man kan gøre, for at få clearet hukommelse / lagt ud på SD-kort der er. Sikkert udmærket muligheder, men hvergang jeg har kigget på det, har det set ud af mere besvær end jeg egentligt gad.

1) Afinstaller Opdateringer

Så istedet satte jeg mig for at finde ud af om man dog ikke kan gøre noget ved Google Play Services.

Oplagt nok kan man fjerne den. Men så går der ganske kort tid, og så har den installeret sig igen - og telefonen skriger på Internal Memory. Så det er ikke holdbart, alene.

Lidt googling viste imidlertid at der er en løsning. Muligvis en lidt drastisk løsning, som ikke er for alle - men den virker for mig - indtil videre - så hermed gives tip videre.

Det man kan gøre, er at "Afinstallere Opdateringer" for Google Play Butik - det bringer den tilbage til det oprindelige "Marked"-ikon - og forhindre den i at opdatere sig selv og lægge "skrald" som Google Play Services ind.

Dernæst kan man så afinstallere selve Google Play Services.

2) Vælg Google Play-tjenester, og afinstaller den!

Efter den lille operation havde jeg pludselig 49 MB fri, hvilket er en herregård for mig, jeg plejer at skvulpe mellem 15 og 30 MB.

Det betyder så, at hvis jeg skal bruge Google Play - for at opdatere apps / hente nye - er det en større operation. For så snart jeg godkender terms and conditions i Market-app'en, opdaterer den sig til Google Play, og henter Google Play Services. Og så løber min telefon tør for hukommelse, så der skal ryddes grundigt op først. Og så skal jeg efterfølgende igen rulle tilbage til Market og fjerne Google Play Services.

Desuden får jeg ikke automatisk besked om opdaterede apps - men det er jeg for de fleste også ligeglad med.

Så altså - dette tip er muligvis ikke relevant for dig, det kræver

• Du har en gammel Android med alt for lidt Internal Memory
• Du ikke selv finder andre (og bedre?) løsninger
• Du ikke rent faktisk bruger Google Play Services

Næsten 50 MB - uden at have tømt Twitter -  halleluja!

• Du kan leve med lidt hassle når du skal bruge Google Play indimellem

NB: Som jeg skriver ved jeg godt der findes andre metoder, såsom at bruge programmer der kan få et SD-kort til at opfattes som Internal Memory (Link2SD). Men dette kræver ihvertfald ikke meget teknisk indsigt. Men har du andre gode råde til os med ondt i hukommelsen er du velkommen til at dele dem som kommentar!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et nyt smuthul for spammers og scammers til at få din opmærksomhed, og overtale dig til at købe de der viagra-piller fyldt med pullimut som du så længe har sukket efter, er at oprette deres spam som del af din Google Calendar.

På den måde kan du få spammen to gange: som notifikation når tiden for "begivenheden" oprunder, og når du er inde i kalenderen.

Der er grundlæggende 3 måder dette kan være sket, som jeg her gennemgår, men de første metode er med garanti den mest udbredte, da den er meget enkel. Heldigvis er den også enkel at stoppe.

1. Luk for at alle og enhver kan invitere til begivenheder
Som default er der åbent for at alle kan oprette en event, ved at invitere dig til den - alt det kræver er din email-adresse. (Jeg gætter på denne default muligvis laves om på et tidspunkt ...)

Så det skal du lukke af for. Inde i Google Calendar klikker du på tandhjulet oppe til højre, og vælger Indstillinger.


I Kalenderindstillingerne du kommer til, finder du mod bunden knappen Føj automatisk invitationer til min kalender - den retter du til Nej, vis kun invitationer jeg har svaret på.

(Du kan også vælge midterste punkt - så undgår du notifikationer, men tillader stadig at de optræder i din kalender - hvis du gerne vil bevare den mulighed.)

Bum. Det udrydder med ret stor sandsynlighed fremtidig kalenderspam. Der er dog også andre muligheder for at det kan komme:

2. Check du ikke har givet uønskede apps eller sites adgang
Det gælder sådan set for alt hvad der vedrører din Google-konto, ikke blot din kalender, at du kan være kommet til at give nogen adgang, som egentlig ikke skulle have haft. Eller at adgangen måske var fin nok, men dem du har givet adgangen til så siden er blevet hacket.

Så det kan være en god idé at gennemgå hvem og hvad der egentlig har adgang til de forskellige områder af din Google-konto.

Det gør du ved at klikke dig ind på din Google-konto, ved at vælge dropdown'en
øverst til højre, og vælge Konto.

Under din konto vælger du punktet Sikkerhed - i bunden af siden vælger du så Tilknyttede applikationer og Websites.

Hvis noget ser skummelt ud, kan du så klikke Tilbagekald Adgang.

3. Du har delt din kalender
Hvis du har delt adgangen til din kalender, kan spammen i princippet også stamme fra dem du har delt med. Hvis du har mistanke om det, må du få dem til at gå deres indstillinger i gennem. Eller stoppe med at dele kalenderen med dem.

Jeg håber det virker - tak til Amit Agarwal hvis indlæg hjalp mig til at finde første del af forklaringen

[Opdatering:] @dortetoft - hvis spørgsmål var den oprindelige årsag til jeg undersøgte fænomenet med kalenderspam - har efterfølgende også blogget om emnet - samt om hvor smart eller usmart opbygningen af vores given rettigheder til apps med videre i grunden er.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I en tweet foreslog @JegFreja (aka Freja Beha Erichsen) at man skulle sætte startsiden i sin browser til at pege på Wikipedia's random opslag - altså således at hver gang man åbner sin browser mødes man af et nyt tilfældigt opslag, om noget man sikkert ikke ved. Og det kan jo være det er noget interessant...

Det syntes jeg faktisk var en rigtig god idé. Jeg har ellers  i mange år haft Google som min standard startside, men efter jeg er gået over til Chrome, med søgefeltet integreret i adresselinien bruger jeg faktisk stort set aldrig googles side mere, ihvertfald ikke som starten på en søgning.

Så nu har jeg gjort som hun foreslog (med den engelske Wikipedia, som jeg generelt foretrækker) - og giver tippet videre. Hvis man har lyst til at gøre det skal man bruge dette link: http://en.wikipedia.org/wiki/Special:Random for den engelske Wikipedia, eller dette: http://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side for den danske.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det skal jo ikke være krig, Gaddafi, stråling & jordskælv det hele.

Så lige et spørgsmål om noget helt andet: ind i mellem rammes jeg af søgninger, som søger på ramasjang porno eller porno ramasjang. Og det undrer mig en del - for jeg går ikke ud fra at DR Ramasjang har indslag som ellers mest findes på Kanal København. Så det er der vel forhåbentlig ikke nogen der søger efter.

Men hvad er det så? En særlig gren indenfor pornoen? Hong Kong kung-fu film iblandet porno? Eller hvad?

Jeg har selv lavet en søgning efter det, men jeg kan ikke se noget som giver et svar... så hvis nogen ved noget, lad mig det gerne vide. Jeg er nysgerrig!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg beskrev for ikke sålænge siden, hvordan der var kommet en extension til Chrome, hvor man kunne blokere bestemte sites, så man ikke længere fik dem i sine søgeresultater.

Ifølge Googles blog lader det nu til at blive en integreret del af Google - så man kan gøre det fra alle browsere. Det følger ens google-konto, så det kræver dog at man er logget ind.

Google skriver at de endnu ikke vil bruge oplysningerne om hvilke sites som blokeres, men de vil kigge på dataene - og se om de kan bruge dem til noget. Med andre ord vil de nok arbejde på nogle algoritmer, som kan nedrangere de sites mange blokerer - med de muligheder og problemer det kan medføre, som jeg allerede berørte i det tidligere indlæg omkring Chrome.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

M havde et tillægsspørgsmål, efter mit forsøg på afklaring omkring reklamer på wordpress.com: hun havde jo nu hørt, at de reklamer hun så havde mere med hendes interesser at gøre, end om det site hun besøgte. Og det blev hun lidt paranoid over, da hendes størte last er hendes hang til Hansi Hinterseer og kålrabigratin.

For det første: M, du behøver ikke længere være bange - din hemmelighed er nu alligevel ude i det åbne, så der er ikke længere noget behov for at skjule noget!

Alle kan trænge til lidt frække kålrabi!

Men angående det egentlige spørgsmål: hvad bruger Google som grundlag til at finde ud af hvilke reklamer de skal vise til dig, når du er på en side som viser AdSense-reklamer?

Og det helt korte svar er: de bruger naturligvis så mange oplysninger de overhovedet kan.

Af åbenlyse parametre de kan bruge er: indholdet på siden - det vejer en del; hvis du har lyst til at læse den side, er du muligvis også interesseret i noget som relaterer til emner på siden.

Endnu mere åbenlyst: Hvis du er kommet til siden via en googlesøgning: det er et emne du helt konkret er interesseret i. Du har allerede fået annoncer om emnet ude til højre da du søgte, men nu gik du ind på den her side, og det i kombination kan muligvis ramme mere plet.

Derudover: Googles kendskab til dig iøvrigt. Og nu er det vi bevæger os ind i det område som som regel kan gøre folk paranoide. For jo, Google ved meget om dig - hvis du klikker på en reklame ved google det - og det tyder jo nok på du har intereser der. Hvis du går ind på sider med AdSense ved google jo også det - og kan bruge de emner i fremtiden, til noget som måske interesserer dig. Hvis du har en gmail kender google også til de nøgleord der er i din korrespondence.

Og hvis du ser videoer på YouTube kan Google sikkert også gætte en masse af dine interesser ud fra den musik du hører.

Altsammen noget som sikkert kan gøre enhver paranoid - og jeg har garanteret langtfra været i nærheden af hele sandheden om hvor meget Google kigger os over skulderen.

Så det er den slemme side.

Men her er den gode side, efter min mening:

For det første, er de data der opsamles anonymiseret - de kan ikke henføres til dig (og Google siger iøvrigt de ikke indsamler info om følsomme oplysninger som sexualitet, tro, helbredsinformationer, med videre). Det der bliver genkendt er den browser du er på nettet med, indtil/siden du sletter/slettede dens cookies. Det eneste tidspunkt det egentligt kan blive pinligt for dig, er hvis du lader gæster bruge din browser, og de hele tiden får reklamer om Hansi Hinterseer og hvordan man tilbereder kålrabi frem.

(Ikke alene derfor, men blandt andet derfor, vil jeg gerne slå et slag for at man har gæsteaccounts på sin computer, som man lader gæster bruge, ligesom håndklæder - det bør være oplagt at en browser er en privatsag. Når man begynder at indtaste you i adressefeltet kan det da godt være der komme youtube.com op - men det kan ligesågodt være youporn.com - så lad os alle få vores browsere ind under privatlivets fred!)

For det andet, er Google ganske åbne omkring hvad de gør - hvis man kigger lidt. Faktisk kan man finde al informationen her (men jeg bringer den alligevel + nogle videoer længere nede) på denne info-side. Hvor man også - hvis paranoiaen tager overhånd - kan vælge at klikke på at du ikke længere vil følges. Dette gør at du ikke vil få målrettede reklamer. Og så er der i øvrigt links til en masse andre opt-outs - hvis du ikke vil registreres alle mulige andre steder. Men vent lige lidt med det!

Det at Google er åbne omkring det - hvis man altså søger lidt/ved hvor man skal kigge - er i skarp kontrast til mange andre steder. Det mest eklatante er Facebook - jeg kan love dig, at alt hvad du siger og gør i Facebook regi bliver registreret og holdt øje med i 10'ende potens i forhold til hvad Google gør - men hos Facebook får du intet at vide om det, du kan ikke fravælge det, og de sælger iøvrigt gladeligt oplysningerne videre. Hvis du vil være paranoid, så vær paranoid omkring Facebook!

Nu til violinerne om Googles dataindsamling - for på trods af mine egne problemer med AdSense kan jeg faktisk lide konceptet: givet at du alligevel får reklamer smækket op - vil du så ikke hellere have at de er målrettet dig end tilfældige?

Hvis du rent faktisk har en interesse for Hansi Hinterseer, vil du så ikke hellere have reklamer får hans seneste udgivelse, end en tilfældig, gennemsnitlig reklame for for eksempel Einstürzende Neubauten, som alle får? Hvis vi skal have reklamer - så lad dem da være så relevante som muligt, siger jeg. Og som nettet fungerer i dag, er reklamer - på godt og ondt - en af de eneste måder folk kan blive betalt for at levere indhold.

(Da jeg selv var del af AdSense måtte jeg ikke opfordre til at folk klikkede på AdSense reklamer - men det vil jeg faktisk godt gøre nu, hvor jeg ikke er underlagt de bånd - hvis du er på et site du godt kan lide, så overvej om du måske ikke skulle checke deres reklamer ud. For de har fortjent det!)

Helt grundliggende: jeg ved mere om de fleste om hvor meget vi bliver overvåget, og hvordan reklamer fungerer. Og jeg kan ikke specielt godt lide reklamer, genrelt. Og jeg ved hvordan man fravælger googles reklamer, ligesom jeg ved hvordan man sætter en browser op til slet ikke at vise dem.

Men jeg vælger at "deltage" i googles "overvågning", ligesom jeg vælger at modtage de reklamer de ønsker at bringe - for jeg ser det som en form for information de bringer til mig, som jeg kan vælge at bruge hvis jeg har lyst, og lade være hvis jeg ikke har. Og helt grundliggende er det den bedste form for reklame, når det virker - den hvor sælgeren af et produkt finder præcis den kunde som er interesseret i produktet.

Tilgengæld vil jeg slet ikke være med i Facebooks hejs - for jeg ved ikke hvad der sker, jeg ved ikke hvordan informationen om mig bliver brugt - og jeg ved slet ikke hvordan den bliver misbrugt.

Og, så igen - har du lyst til ikke at blive fulgt så meget af Google, kan du klikke på knappen Opt Out på denne side. Men overvej om ikke både du og nettet går glip af noget, hvis du vælger det - og glem paranoiaen et øjeblik. På samme måde kan du iøvrigt fravælge Google Analytics og en masse andet google-hejs (det kan du også finde links til på den side) - men igen gør det egentligt ikke dig meget mindre overvåget, det gør bare andre mere uvidende.

Tilsidst bringer jeg lige Googles egne forklaringer af hvad de gør - inklusive hvad en cookie er. (Bare vær klar over at Google bruge den samme forenkling her, som stort set alle andre også gør: at en cookie genkender din computer. Reelt genkender den en specifik browser under den bruger du er på computeren.)

Og så lærte jeg sågså lige noget nyt, i denne video som taler generelt om emnet - man kan selv være med til at bestemme hvad man får af reklamer, ved selv at gøre opmærksom på hvad man synes kan være interesant. Og her kan man også opt'e out. På google.com/ads/preferences/!


Om Cookies:


De basale grunde til at 3rd party advertisers (=AdSense/AdWords eksisterer)


Nu begynder det frække...


3. del er kompliceret, men også informativ:


Det her handlede så om Goolge siden af reklamer - men husk, det er den pæne del!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Når du søger på nettet har du nok været ude for, at hvad der lignede et relevant søgeresultat viser sig at føre dig til en side som mest af alt består af reklamer. Og det indhold der tegner lovende er måske et lille klip, stjålet fra en anden side, eller det er indhold som er mere eller mindre automatisk genereret så det rammer nogle nøgleord, men ikke indeholder nogetsomhelst af relevans. Faktisk er det volapyk, som en dårlig maskinoversættelse.

Sådan nogle sites kaldes content-farms - de bidrager ikke med noget, stjæler med arme og ben - og i bedste fald er de et irriterende mellemled for dem der klikker ind på det, før de klikker videre til der hvor indholdet kom fra i første omgang.

Men de kan være ganske indbringende for dem der kører dem - derfor er der også så mange af dem. For de kan have programmer til at stå og køre, og danne indhold ud fra nøgleord, som analyser viser der bliver søgt på. Og hvis blot en lille del af os, som havner på de millioner af sider de genererer, klikker på nogle reklmaer (fordi reklamerne er mere relevante for os end spamindholdet) tjener de pænt - på grund af mængden.

Nu har Google leveret en extension til Chrome, Personal Blocklist, som i første omgang kan hjælpe den enekelte søgende. Men på sigt gøre noget ved disse content-farms.

Hvis man installerer Personal Blocklist kan man sørge for at sites man føler spammer ikke i fremtiden dukker op i ens søgninger - ved at klikke et lille block-link efter hvert søgeresultat. På den måde slipper man for det i fremtiden.

Samtidig sendes en lille besked til Google om, at det site er blevet blokeret af en bruger. Og hvis nok brugere blokerer et site, kan det udløse at sitet opfattes som spam, og derefter kommer i bunden af søgeresultater leveret af Google.

Dette er algoritmer og metoder som der stadig eksperimenteres med - men det viser noget om hvad der er på vej. I virkeligheden minder det meget om spamfiltre til mail - her foregår det bare på site-basis. Man kan dog også forestille sig problemer ved metoden - for eksempel at der laves kampagne mod et - reugulært - site, for at få tilstrækkelig mange brugere til at blokere sitet, og det derfor bliver straffet af Google; det er for eksempel metoder man sagtens kunne forestille sig blive brugt mod og af politiske sites. Men det gør det endnu vigtigere at Google kan lære af erfaringer med brugen.

Jeg har ihvertfald hentet og installeret den extension. Man kan læse mere om content-farm blokkeren her, og downloade/installere Personal Blocklist her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De to "liveblogging" indlæg jeg indtil videre har lavet, er udført med en gratis App som hedder Blogger-Droid. Og den har sådan set fungeret ganske udmærket, så den kan jeg sådan set godt anbefale.

Men nu er der også udgivet en officiel App fra Blogger/Google, til formålet. Hvor man blandt andet også kan gemme som kladde, og det lyder som en udmærket feature, for jeg kan sagtens se situationer hvor det ikke er muligt at færdiggøre et indlæg på farten, men hvor det samtidig føles vigtigt at få skrevet så meget som muligt i øjeblikket.

App'en er gratis og kan (naturligvis) hentes på Android Market. Og man kan læse mere om den her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Google har over weekenden lavet en ny service, hvor man kan ringe på nogle numre (+16504194196, +390662207294 eller +97316199855), og indtale en besked - som  derefter automatisk tweetes med #egypt, ligesom man kan høre twitter meddelelser der.

Naturligvis til brug hvor der er lukket for twitter eller internettet.

Læs mere på Googles blog.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Åbenbart er Inger Støjberg gået i rødt (på den blå måde) over at SF mener at have dækning for nogle af deres tal for deres vækstplan i en rapport fra Job og Kompetencer i Øresundsregionen. Som er en tværnationalt projekt som skal se på diverse udviklingsmuligheder på begge sider af Øresund. Og som blandt andet hører under Arbejdsmarkedsstyrelsen - i høj grad Inger Støjbergs resortområde.

Forsiden på en ikke-eksisterende rapport: Øresund som Low Carbon Region

Og de har fået udarbejdet en rapport, der blandt andet prøver at fremskrive hvor mange jobs der vil være i cleantech-industrien i to scenarier: et hvor den nuværende klimalovgivning fastholdes, og et hvor lovgivningen ændres til at gå mod et fossilbrændstoffrit miljø. Og ifølge den rapport vil der opstå en hel del arbejdspladser i cleantech-industrien, hvis man går den miljøvenlige vej.

Det er sikkert tal der kan diskuteres meget frem og tilbage - men det er ikke den vej Inger Støjberg har valgt. Hun siger ganske vist at SF fifler med tallene - it takes one to know one har jeg nær sagt - men egentligt ikke fordi tallene i rapporten er forkerte, eller fordi SF udlægger dem forkert. Næ:

Ifølge hende eksisterer rapporten nemlig slet ikke!

Og så er det det undrer mig, at jeg på en lille fact-checking mission på ca 5 minutter kunne google mig frem til den rapport som altså ifølge Beskæftigelsesministeren ikke eksisterer?!

Her er rapportens hovedside på Job og Kompencer i Øresundsregionens site.

Her er rapporten 'Øresundsregionen som Low Carbon Region' i en sammenfattet udgave i PDF.

Og her er den fulde rapport 'Øresundsregionen som Low Carbon Region' i sin helhed i PDF.

Men jeg må jo næsten se syner - rapporten eksisterer jo ikke?!

Derfor har jeg også nu downloadet dem til lokal harddisk, så jeg kan forsikre mig om at det ikke blot var natlige hallucinationer når jeg vågner i morgen. Hvis de nu pludseligt skulle være forsvundet fra Job og Kompetencer i Øresundsregionens hjemmeside... (Efter download: den fulde rapport fungerer ikke - jeg tror den henviser til ressourcer som ligger lokalt ifht dens placering på hjemmesiden - men den kan vises på hjemmesiden. Så nu har jeg lavet et print af den, til PDF. Det er jo også en måde at gemme på.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ok, jeg er egentligt holdt op med at nævne google søgninger - bortset fra når jeg kan bruge dem til et Google Spørgsmål.

Men da jeg lod øjnene glide ned over indekommende søgninger - i alfabetisk orden - som var havnet her på siden idag, kunne jeg altså ikke lade være at trække - meget - på smilebåndet over nr 31 og 32. Det er jo uafhængige søgninger, men kombinationen......

31. fisting
32. forstrækning i armhulen

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg fik en googling ind på nude fodbold - og satte mig for at undersøge sagen. Og jeg ved selvfølgeligt ikke helt, hvad det var søgeren var ude efter - måske var det de bodypaintede, kvindelige spillere/pornoskuespillere som BT har bragt en billedserie med.

Men jeg synes egentligt der er mere format over det klip jeg har fundet - og så er der også en niche for nøgne mænd på nettet, er mit indtryk.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg skrev i går, har jeg her på bloggen droppet Google AdSense. Eller de har droppet mig - det står lidt uklart for mig. Jeg overvejede egentligt først at skrive dette som et åbent brev til Google (her i Danmark), men det blev både for besværligt og pompøst, så nu kværner jeg bare løs som jeg plejer. Så må jeg se om jeg sender det videre siden.

For at opsummere de facts jeg kender til, så har jeg over den seneste periode set en forøget trafik fra Google (ved at studere Google Analytics) - som viser sig ved pings fra Mountain View i Californien, med tjenesteudbyderen Google, Inc.

Og det tog jeg egentligt som værende lidt sejt: Hey, Google interesserer sig for dig!

Lige indtil sidste onsdag, da jeg opdagede at samtlige mine annoncer var... blanke. Der var bare store huller i mit design. (Det virkeligt forvirrende var at Google AdSense samme eftermiddag/aften indførte et nyt interface - så kunne det være på grund af det?)

Anyway, jeg kiggede mig omkring - men andres AdSense så ud til at fungere ok. Og jeg kiggede på deres Help Forum - og fandt lignende symptomer, som gav mig en mistanke - men ingen sikkerhed for hvad der var galt, langt fra.

Efter der var gået ca seks timer, gik jeg gennem AdSense's support, og endte med at skrive en form til dem om mit problem. Jeg fik en mail tilbage, som sagde at de ville kigge på det asap, men at der nok ville gå 48 timer - og hvis det var weekend skulle jeg tage højde for det.

Fint nok. Imens kunne jeg så overveje - for det jeg kunne se fra Help Forumet var, at mine symptomer pegede på, at AdSense havde udelukket mit site (bloggen her) fra AdSense, på grund af en overtrædelse af deres betingelser. Eftersom jeg stadig havde adgang til min AdSense-konto havde de dog ikke smidt mig helt ud, så det var kun det ene site (bloggen, hvor 99% af min aktivitet foregår) de var sure over.

Det ret mystiske i forhold til det, var at ifølge alt hvad jeg kunne læse alle steder ville man få besked om, når Google AdSense fandt ud af at de syntes man overtrådte deres regler - og man kunne så reagere. Menjeg har ikke fået nogen som helst besked?!

I den tanke, at jeg muligvis ved en fejl ikke havde modtaget den besked, fulgte jeg et link til en form, hvor man kunne gen-rekvirere sin advarsel. På den fik jeg samme svar som tidligere, at der nok ville gå mindst 48 timer, etc.

Nå, men altså, jeg tænker jo. Hvad kan jeg nu have gjort, hvor jeg har trådt ved siden af i forhold til Google. En selvgranskning jeg jo iøvrigt har prøvet før. Og den mest almindelige overtrædelse jeg kan se ifølge de Forums, og også det jeg finder er det mest sandsynlige, er at AdSense mener jeg har adult content.

Her skal det historisk siges, at jeg netop havde en del erotiske/pornografiske (tekst) indlæg, før jeg gik kommercielt, men udskilte dem - netop for ikke at være for "fræk" i forhold til AdSense, med videre. Alligevel ved jeg da godt, at med en del af mine indlæg er der ingen tvivl om, at jeg er gået over stregen, hvis man ser mit site i en amerikansk kontekst... Der er hvad som helst jo stort set over stregen.

Men AdSense er jo internationalt, og har forskellige annoncer indenfor land, sprog og kultur. Så jeg må sige, at jeg også opfattede de regler i kontekst med den dansk/europæiske relativt frigjorte kontekst jeg befinder mig i. Hvor folketingspolitikere forlanger bare bryster i oplysningsfilm om Danmark, og hvor Lærkevej og Borgen giver os røve, dildoer og orgasmer i primetime på landsdækkende public service TV. (Ikke at jeg på nogen måde har noget imod det!)

I den kontekst føler jeg ikke jeg er gået over nogen streg.

Men det er jo ikke mig der bestemmer stregen - det er Google AdSense. Og det anerkender jeg fuldt ud, at det er en streg de selv har alt mulig ret til at sætte. Jeg synes det er synd - og i længden farligt - hvis de tror at amerikanske standarder for hvad der er tilladt eller ej, kan gøre universelle og globale. Men øjensynligt (udfra hvad jeg kunne læse på forummet) er det tilfældet.

Men altså - jeg ved det stadig ikke - for jeg har intet hørt fra dem. Stadig. Og det putter én i et lidt underligt limbo. Sådan set betyder det ikke det store for mig - for det er ved grød ikke nogen formue der er kommet ind på den front for mit vedkommende - men for mennesker som har opbygget sites, som de lever fuldt af - og de findes jo - er det da en uhyggelig situation at blive sat i. Uden at vide hvad man har gjort galt - eller om man har gjort noget galt - og bare kunne se sin indtægt gå i nul.

Nå - men alt i mens jeg ikke rigtigt anede hvad der foregik, kunne jeg se, at den der Google 'Bot fra Mountain View... den gik mere og mere amok; brugte ca 1 time hver på 12 forskellige sider om dagen, plus et par stykker den var hurtigere igennem.

Hvad den lavede aner jeg ikke, igen kan jeg kun gisne - men jeg begyndte at føle paranoia, når jeg kiggede i mine Analytics. For hvad ville det næste blive? At jeg helt ville komme i bad standing hos Google? Det har jeg meget lidt lyst til.

Nu følte jeg efterhånden at jeg var nødt til at gøre noget - jeg havde jo efetrladt bloggen med reklamer etc, for at de teknikere jeg først havde bedt om at kigge på sitet, kunne se det som det var - ellers kan de jo ikke sige om der skulle være noget galt. Men, altså... jeg troede ikke rigtigt på der skulle komme nogen løsning fra den kant mere.

Og så kunne jeg jo fjerne alt hvad der havde med nøgenhed, med videre, at gøre på sitet. Men gu' vil jeg ej! Der kan de amerikanere efter min mening stoppe deres bornerthed skråt op. Plus: hvor ville det så stoppe?

Jeg havde nemlig allerede længe været godt irriteret over, at så snart jeg skrev noget om taliban, terror, spam eller nogle andre ubelejlige(?) ord, var de eneste reklamer der blev vist for indlægget (og på forsiden, til indlægget var væk) reklamer for Falck førstehjælpskasser og lignende. Jeg går ud fra det er det, som i USA betegnes som PSAs (Public Service Announcements), svarende til vores OBS, som de smækker på når de ikke føler de kan tillade sig at sætte betalende reklamer på.

Så - til sidst endte jeg med simpelt hen at droppe AdSense på bloggen her.

1) Fordi AdSense oplysnings/serviceniveauet for mig var for ringe, og
2) Ligemeget hvad synes jeg AdSense er uhyggeligt restriktivt - og amerikansk imperialistisk. (Nu lyder jeg helt som min gamle kommunist-far.)

Men jeg mener det - for jeg synes det er helt fint, at AdSense vil beskytte AdWords kunderne mod, at blive associeret med noget de ikke ønsker - fordi det strider imod almindelig moral. Problemet er her, hvad almindelig moral er. Og det er ikke globalt - langtfra.

Og på samme måde er det også et problem, at AdSense siger der er ord, som hvis du nævner dem, så ryger dele af din indtægt.

Igen - jeg anerkender fuldt ud AdSenses ret til, som privat virksomhed, at agere som de gør. Men jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt i den store virkelighed & sammenhæng. Og der ligger i det en debat om hvad man må og tør skrive, baseret i et rent kommercielt synspunkt, som i virkeligheden er langt vigtigere end al snakken i forbindelse med Muhammedtegningerne. Efter min mening.

(Se det som en stor-annoncør, som i gamle dage kunne sige til en avis: I trykker ikke den artikel! Det er lidt det samme - nu er det bare nogle automatiserede 'bots, som bestemmer hvad der absolut ikke må trykkes. Og i modsætning til før, hvor det var én avis, er det nu 100.000 bloggere som hver især skal afgøre om de vil leve med deres reklamer forsvinder en periode.)

Jeg holder stadig meget af Google - faktisk er det min favoritbusiness - og har al mulig respekt for dem. Derfor tror jeg også at dette må være noget de vil have lyst til at tænke over, og måske debattere?

Og jeg vil da ihvertfald foreslå dem ikke på den måde at efterlade deres reklamepladsleverandører i limbo, uden forklaring. Det betød sådan set ikke noget for mig - men det kunne det have gjort.

Don't be evil... vel?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...at folk skal læse i dette link, hvis de leder efter hvem Svinet på Amager er.

(Og så vil jeg i øvrigt opfordre de af mine læsere, som selv har blog - og som er enige med Moffe - til at lave et lignende link (og med anker-teksten Svinet på Amager): så Morfars indlæg kan komme til at ranke højest på de søgninger, og folk i det mindste kan få en opsang.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Google har tilføjet en ny klausul i deres Contacts API, som betyder at interfacet kun er åbent for andre systemer, som selv tilbyder at at deres brugere kan exportere kontakt-data på samme måde. Altså siger Google til applikationer som Facebook: hvis du vil have adgang til vores data - som vi stiller til rådighed (hvis vores bruger ønsker det) - skal du også give adgang til dine data (hvis din bruger ønsker det).

Og det gør Facebook, internettets storsnylter ikke. Så nu lukker Google altså for import af kontakter, fra for eksempel GMail, til Facebook.

Hvilket i praksis betyder, at Facebook ikke længere for adgang til at gennemsøge din GMail konto, og foreslå Facebook venner på den baggrund - eller sende spammails ud til folk, om de dog ikke nok vil komme på Facebook, fordi den person nu er kommet på, og gerne vil have en til at joine deres rædselsdomæne. (De requests har jeg fået mere end nok af.)

Og reelt vil det nok også betydet lidt øget sikkerhed - jeg har nemlig fået masser af spam fra hvad jeg tror er Facebook-applikationer som har overtaget en brugers kontakter - herunder altså min email-adresse, fordi vedkommende har mig som kontakt udenfor Facebook.

Med mit syn på Facebook, vil det nok ikke overraske nogen at jeg synes det er storartet! Og det er sådan set ligegyldiggt for mig hvad Googles bagvedliggende motiver må være.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Uforvarende har jeg muligvis fundet på en ny måde til at finde ud af hvor populær man er hos Google - altså, hvor højt den rangerer en i søgninger, over tid. Som ikke bare er PageRank:

Find et søgeord, som af en eller anden grund pludseligt bliver populært, for eksempel hver fjerde måned, eller hvert halve år. Lav et indlæg som rammer det søgeord i sin overskrift og indhold. Og hold så øje med, hvor mange indkommende søgninger du får på ordet, når det topper.

Problemet kan selvfølgeligt altid være, at finde et godt søgeord, som andre ikke har, og som topper nogenlunde konstant.

Dennegang giver jeg billede af en kongelig hestehale!

Og det var da ikke noget jeg tænkte på, da jeg skrev mit (meget korte) indlæg om LA-hestehaler og nørd-hestehaler. Dengang havde jeg lige set Klovn-afsnittet hvor det omtales for første gang, og da jeg selv render rundt med hvad der må være en nørd-hestehale syntes jeg det var ganske morsomt.

Det er ord der bliver søgt overraskende ofte på, men det stiger gevaldigt hvergang det afsnit af Klovn genudsendes - på Zulu eller TV2 - og således også i aftes, da TV2 genudsendte det afsnit endnu engang. Og jeg på en time efterfølgende fik over 50 hits på varianter af søgeordet.

Og det er mere end jeg plejer at få, per udsendelse, så det er jeg godt tilfreds med. Også selvom det er mindre interessante hits, de læser ikke videre rundt på sitet. Måske de ikke syntes det var så sjovt at få en hesterøv smækket i ansigtet?

Men som Google-måler synes jeg den er god nok. Tror jeg vil spekulere over hvad man kan lave af lignende - og om man kan lave et videnskabeligt værk på baggrund af metoden. Eller måske udvikle noget ny SEO-metodik som kan gøre mig millionær. Klovn-metoden?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mine seneste eskapader ud i det satiriske, om Prince kommende koncerter, har medført lidt konsekvenser.

Blandt andet det, at jeg har haft de højeste besøgstal ever - jeg tror nok, at Google på grund af mine pæne besøgstal omkring Prince op til Roskilde allerede havde et godt øje til mig, og da jeg så kom med de nye historier kom de højt på søgelisten - samtidig med at der var heftig søgning på "prince billetter" med videre. I den time mellem 10-11 hvor billetsalget åbnede (og naturligvis brød sammen) igår, fik jeg ligeså mange besøg, som jeg normalt gør på 3-4 døgn.

Men ikke alle var glade. Eller rettere - nogle blev lidt for glade.

For i et andet blogsystem ærgrede en kvindelig blogger sig over at hun ikke havde nået at få billet til Forum. En læser var flink, og henviste hende i fuldt alvor til mine indlæg om flytningen af Prince Forum-koncerten til Skandinavisk Tobakskompagni, og til indlægget med en ekstra-koncert med Prince (bortset fra at det skulle være med tidligere x-faktor deltagere, ike Prince selv).

De korresponderede så lidt frem og tilbage, og kunne ikke helt finde ud af hvad det var, men ville holde øje på BilletNet.

Fordi det gav nogle hits ind til mig (som ikke kom via Google) opdagede jeg det, og var ovre og se tråden. Og syntes da egentligt at det var synd at de skulle gå og rent faktisk tro på det. Så jeg oprettede mig i blog-systemet for at skrive at det skulle tages med et gran salt.

Men ikke før blog-ejeren havde nået at ringe til BilletNet - som mærkeligt nok hverken kendte til flytning af koncerten, eller at de skulle arrangere en ekstrakoncert.

Så da jeg afslørede mig derovre, var jeg ikke synderligt i kridthuset. Faktisk blev jeg overfuset en smule - især over at det ikke fremgik at det var satire. (Historierne var dog - som alle jeg laver af den slags - skrevet med etikketterne satire og/eller løgnehistorie - men det er selvfølgeligt ikke vanvittigt tydeligt; og skal heller ikke være det.)

Så - well, jeg havde det måske lidt som Orson Welles havde, da han lavede sit Klodernes Kamp hørespil, som fik hele USA til at gå amok: en anelse dårlig samvittighed, krydret med en vis ond ekstase... eller noget.

Men det fik mig til at tænke lidt over, hvorfor jeg egentligt laver de der satire/løgne indlæg. Noget jeg har tænkt over før, og også tænkt der var et blog-indlæg i, men ikke fulgt op på før. Nu fik jeg så lavet en hurtig formulering til hende i går, men det kan ligesågodt uddybes lidt:

For det første gør jeg det fordi jeg synes det er sjovt at skrive. Og noget jeg kan få et kick af - især dem der handler om aktuelle begivenheder, hvor de skal skrives hurtigt for at passe ind i virkeligheden, og måske endda nogle gange overhale den. Dem hvor jeg laver om på historien - som for eksempel min forklaring på hvorfor det hedder Guldalderen - giver så ikke det samme rush, men der er tilgengæld bedre tid til at kæle for detaljen; finde underlige ting i Wikipedia som man kan fordreje og bruge.

For det andet: der er nok noget DR Jekyll and mr Hyde over mig, hvad det angår. Nu bruger jeg jo ret meget blog-plads (hvis man kan bruge det ord) på forhåbentligt oplysende og seriøse indlæg. Og så skal jeg altså have lidt luft indimellem. Og så synes jeg det giver en særlig charme at det er blandet ind imellem hinanden, som her - hvilket leder til...

For det tredie: Jeg synes folks - og ikke mindst mediers - kildekritiske sans generelt er under al kritik. Folk tror sgu på stort set hvadsomhelst de læser. Et eksempel på det, er historien om Lady Gagas hermafroditstatus, som oprindeligt stammede fra en satirisk blog, men blev kolporteret blindt videre af medier - for når først der bliver linket nok til noget, er det åbenbart sandt, også selvom der ikke er noget som helst der underbygger historien.

Og det tænker jeg lidt, at mine satirehistorier kan have en pædagogisk opdragende effekt omkring. For de skulle gerne være skrevet sådan at man først tror de er sande, men efterhånden går det op for en, at noget er ravruskende galt. Derfor nytter det heller ikke noget med en stor blinkende advarsel i starten af indlægget, som siger at det der læses nu, er satire.

Så - det er ikke meningen at folk skal tro på historierne. Og hvis jeg finder ud af nogen gør det, retter jeg dem (men ikke historien). Og jeg synes da også, at stort set alle mine historier burde være så langt ude, at ingen kan falde for dem. Men det sker åbenbart alligevel - og det må jeg så sige, det bekræfter mig kun i, at de kan have en gavnlig effekt.

Jeg ser måske mig selv lidt som en af de tidlige hackere - som tildels hackede for spændingens skyld, men også for at gøre virksomheder og offentlige myndigheder opmærksomme på at de altså havde et sikkerhedsproblem. Hvilket - selvom det måske ikke er fedt overhovedet at være blevet hacket, vel må være en del rarere end hvis alle kundernes konti er blevet tømt.

Eller - det må være lidt federe at blive snydt omkring hvorvidt BilletNet laver ekstrakoncert, end at tro på den næste Bush, når han fortæller uunderbyggede løgne om masseødelægelsesvåben. Og hvis jeg kan hjælpe - bare en lille smule - til at nogen måske har lidt mere sund skepsis i sådan et tilfælde - så vil jeg sgu gå lidt gladere til min grav.

Eller blot måske lader være med at sende sit kontonummer til en filipinsk enke eller købe et dyrt jakkesæt på gaden?

Nu går jeg udfra det først og fremmest er jer faste læsere, som læser dette - hvis I overhovedet er med så langt, det er blevet et ret ordrigt indlæg - og I ved naturligvis, at I ikke skal tro på alt her, faktisk ville jeg tro I efterhånden kan gennemskue løgne-indlæggene allerede på overskriften. (Dog ikke jer alle, hehe - I ved hvem I er.)

Men jeg er lidt nysgerrig, hvordan er jeres holdning til dem? Går jeg over stregen? Og finder I dem iøvrigt underholdende?

(Ikke at jeg vil lade være med at lave dem, ligemeget hvad I svarer - men er altså nysgerrig.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En kær co-blogger spurgte mig om nogle Google-relaterede ting i dag. I den forbindelse omtalte jeg Webmaster Tools - og så kom jeg til at tænke på, at det kunne da godt være at det skulle ud i en større forsamling.

Webmaster Tools er et (gratis) værktøj fra Google til Webmasters. Hvor man kan få forskellige oplysninger omkring ens site i forhold til Google - blandt andet ting som hvor mange bytes googlebot'en har tygget igennem hvornår, og hvor lang tid det har taget at hente de bytes.

Samt hvis Google finder ting som kan være problematiske på ens site - såsom hvis der er ens titler på flere urls på sitet.

Derudover kan man finde råd til performanceoptimering, samt oversigt over hvilke keywords google associerer med dit site, samt topsøgninger som har ført til dit site, og hvor din gennemsnitlige placering er på de søgninger. Og hvortil der linkes til dit site udefra, og ikke mindst hvorfra.

Og så kan Google i øvrigt give dig beskeder, hvis de synes der er et problem med dit site. (Har aldrig fået nogen, så jeg ved ikke hvordan det nærmere foregår.)

Meget af det er muligvis overkill på en blog - hvor det alligevel er begrænset hvor meget man kan gøre ved tingene - men for en lidt teknisk interesseret som mig er den rigtig god at have.

Tilmeldingen er lidt teknisk. Man skal melde sig til som sædvanligt for en google-tjeneste, men så skal man også bevise at man har ejerskab over det site man melder til. Det gør man ved at lægge en stump kode ind i ens template (hvis det er en blogger-blog der er tale om), så kan Webmaster Tools læse det, og se at det er ok man får adgang til oplysninger om sitet.

Hvis der er interesse for det, så skriv det i kommentarfeltet, så skal jeg nok skrive en guide til tilmeldingen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For et par uger siden beskrev jeg, hvordan man kan undgå at ens arkiv-oversigter bliver medtaget i Google. Og hvordan dette også ville ske for forsiden.. Sådan så ens blog - i Googles øjne - kan ses som en samling enkeltstående sider. Hvilket efter min mening vil give forbedrede søgeresultater, da søgende kommer ind på den side der har relevans for søgningen, og ikke på en opsamlingsside med 20-30 forskellige indlæg.

Så langt så godt. Igår fik jeg så en mail: "Du er ude i Google-kulden igen, Leoparddreng! Søgninger på dig viser kun gamle indlæg, ikke din forside!" var essensen. Det viste sig, at den kære læser åbenbart normalt gik ind på bloggen her ved at google leoparddrengen, og derved før blev guidet til forsiden. Men altså ikke længere!

"Aha," tænkte jeg, og undgik at gå i panik. "Det lader til at mit noindex faktisk virker." Og det gjorde det. Og det var jo sådan set det jeg gerne ville, så det var jeg tilfreds nok med. Selvfølgeligt lidt underligt med at site, hvor forsiden ike indekseres - men der står jo ikke noget, det er blot en løbende opsamling af hvad jeg har skrevet for nyligt. Og så længe den giver linkjuice videre, er det vel fint nok?

Jeg fik anledning til grundige overvejelser

Tænkte jeg. Og så så jeg lige i dag, da jeg var inde på forsiden, ved et tilfælde, at min PageRank nu var styrtdykket til et rundt 0. Bombom. Det var så ikke meningen. Og reelt er den det ikke - den er stadig ligeså høj som den var før, det giver den videre til undersider (og blogs i min blogrulle, etc) - men man kan ikke se den, for siden er ikke indekseret.

Så reelt har det ingen betydning. Men det kan det godt have forfængelighedsmæssigt. For nu tror folk, der går ind på forsiden og kan se PageRank, måske at det er en fuldstændig ligegyldig blog i Googles øjne. Hvad det ikke er! Eller måske tror de at jeg straffes af Google for en eller anden blasfemisk gerning.

Dertil kommer, at jeg ved der er nogle SEO sites, som kun vil gøre noget for ens site, hvis den har en vis PageRank. Og ikke fordi jeg havde nogle planer om at bruge nogle af de services - men hvis det var, ville jeg jo nu få problemer med at overbevise dem om, at min blog faktisk var kvalificeret. Igen ikke godt for min forfængelighed.

Så nu har jeg overvejet lidt hvor smart jeg egentlig synes mit påfund med ikke at blive indekseret overalt var?!

Heldigvis har jeg vist også fundet en løsning, som jeg vil benytte. Hvis man istedet for det jeg foreslog tidligere, sætter nedenstående ind i sin template, vil forsiden og de enkelte indlæg blive indekseret... men ikke arkiv-siderne. Og selvom jeg et eller andet sted syntes det var ret sejt at droppe forsiden, tror jeg altså nok at det må være den løsning jeg vil anbefale, og selv bruge!

<b:if cond='data:blog.pageType == "archive"'>
   <meta content='noindex,follow' name='robots'/>
<b:else/>
   <meta content='index,follow' name='robots'/>
</b:if>
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det var rart! Det lader til at Google nu indekserer mig igen som før, efter vort første kæresteskænderi de seneste dage.

Et kridthus - så lærte jeg også det.

Jeg er stadig ikke rigtigt klar over hvad der gik galt - men jeg kan se i Webmaster Tools, at den såkaldte Time spent downloading a page i Crawl Stats var steget gevaldigt i perioden, hvor jeg ikke blev indekseret. så måske var det bare en teknisk fejl, der gjorde at googlebot'en ikke kunne komme på mit site hurtigt nok. Hvad det så skyldtes må stå hen i det uvisse.

Men hvis andre kommer ud for det samme, at Google pludselig holder op med at indeksere et site/en blog, kan det muligvis være en god idé at checke i Webmaster Tools om der sker en lignende stigning i Time Spent Downloading. Og så tror jeg at jeg kan berolige med at det er forbigående.

(Hvis du skulle havne her på en søgning, fordi du er havnet i samme situation, må du godt lige lægge en kommentar med dine erfaringer.)

Indtil videre vil jeg blot glæde mig over, at mine natlige ritualer, hvor jeg blandt andet ofrede 7 hjerter fra SEO-eksperter, har virket.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.