Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 13. marts 2010

Et galninge-eksempel

6 kommentarer
Jeg havde for et par uger siden et indlæg, om den særegne kvalitet af blogs på TV2.

Her er et friskt eksempel på den fantastiske logik (og sammenrodning af begreber som incest og pædofili) der udspiller sig bag nogle af skribenternes pandelapper. Jeg undlader at linke, da... well, det er et eller andet sted ikke pænt. Men google findes jo...

Under overskriften Homoseksuelle står bag 25 procent af de pædofile overgreb:
Hvert tredje incestoffer er dreng. Heraf er 74 pct. misbrugt af en mand, som vi må definere som homoseksuel, da han jo har sex med en af sit eget køn. Homoseksuelle mænd tegner sig hermed for 25 pct. af alle sexovergreb på børn. homoseksuelle mænd udgør formentlig 5 pct. af befolkningen, men begår 25 pct. af sexovergrebene på børn. Derved begår de incest 4 til 5 gange så hyppigt som deres andel af befolkningen berettiger til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For eller imod homo-adoption

Ingen kommentarer
Adoptiv-emner?
Der udspiller sig en heftig debat i disse dage, om hvorvidt Folketinget skal sige ja eller nej til homo-adoption. Nogle vil endda følge grundloven og stemme efter deres samvittighed, selvom deres respektive partier siger at det må de ikke.

Baggrunden for debatten er, at nogle mener, at homoseksuelle har en så forfærdelig levevis, at man aldrig skal have lov til at adoptere dem. Andre mener, at de er mennesker som du og jeg, og naturligvis skal man have lov til at adoptere dem.

Det skal ikke være nogen hemmelighed: jeg går helt ind for retten til at adoptere homoseksuelle. Faktisk tror jeg, hvis det bliver tilladt, at jeg vil prøve at ansøge om en lesbisk thai-teenager. Det tror jeg kan give en ny form for dynamik i det lille hjem!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lys

Ingen kommentarer
Kom ud og gik en rigtig lang tur i dag. Det var godtnok blæsende, men også en dag hvor forårets komme var uomtvisteligt - under overfladen, og i lyset, og i ansigterne på folk.

Dejligt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Pasta med Kødsovs

1 kommentar
Denne opskrift på pasta med kødsovs plejede at være rimelig populær, da jeg lavede den til mig og min eks (og siden børn). Og nu havde hun bedt om opskriften, så kan jeg vel også dele den her.

Og hvis det kan afholde nogle kvinder fra at gå ud og købe mad i byen, har jeg jo også gjort en god gerning...

Note: der er sovs til et par dage, hvis man ikke laver til mange mennesker. Vi plejede at lave ris til på anden dagen.

Tilberedningstiden er mindst 1 time. Der skal bruges:

100g Pancetta i en tyk skive; ellers bacon i strimler, som klippes i stykker
2-3 løg
1-2 fed hvidløg
2 gulerøder
evt 1 pastinak
500 g hakket okse 10-12%
kakaopulver
øl (gerne mørk, evt porter)
2 dåser hakket/flået tomat
1 lille dåse tomatkoncentrat
1 citron
½ rød chili, medium stærk
Herbes-de-Provence, salt, peber, andre krydderier efter lyst
eventuelt oksebouillion/fond

Pasta efter lyst. Jeg plejer at foretrække traditionel tør spaghetti, men pastaskruer er vist egentligt det rigtige (det fanger og opsamler sovsen).

Tilbehør:
Brød, parmesan
Lav gerne en grøn salat til efterfølgende
  1. Skær pancettaen i tern/mindre stykker og steg den i bunden af en rummelig gryde med oliven eller rapsolie.
  2. Efter et par minutter tilsættes hakkede løg og hakkede hvidløg; lad dem stege ved jævn varme ca 5 min under stadig omrøring - løgene skal ikke tage farve, men blive mere klare
  3. Tilsæt gulerødder og eventuelt pastinak, skåret i skiver på ca ½ cms tykkelse, eventuelt halverede hvis for store.
  4. Lad stege et par minutter - stadig under omrøring.
  5. Tilsæt en pakke med 500 g kød. Findel kødet med grydeske, og rør til stadighed rundt
  6. Når alt kødet har taget farve tilsættes 3/4 teske kakaopulver, og der røres så det fordeles
  7. Tilsæt en dl øl, og rør godt rundt. Lad den koge/sive ind 1 par minutter
  8. Tilsæt 2 dåser hakkede el flåede tomater, rør godt rundt i det hele.
  9. citronsaften er vigtig - retten føles lettere
  10. Tilsæt et god del herbes-de-provence, salt og peber, samt en halv fint hakket rød chili.
  11. Tilsæt 2/3 af en (lille) dåse tomatkoncentrat
  12. Tilsæt et par dl vand* + gerne noget god bouillion eller fond (okse eller vegetabilsk)
  13. Rør godt rundt!!
  14. Tilsæt saft fra et par skiver citron
  15. Rør rundt, og lad det simre
  16. Lad det simre længe, mindst en halv time, men så længe som muligt! Vedbliv at røre rundt ind imellem. Kommer der meget skum i overfladen fjernes det efterhånden med en teske.
  17. I passende tid inden maden skal på bordet sættes pasta over, og koges efter anvisninger på pakken.
  18. Et par minutter før kødsoves skal fra blusset, tilsættes saft fra et par skiver citron mere, samt evt resten af tomatkoncentraten, og der smages til med herbes-de-provence, salt og peber.
  19. Den færdige, afdryppede pasta + kødsovs serveres, eventuelt med flute og revet parmesan.
* Mængden af vand skal helst passe til efterfølgende kogetid. Tilsæt hellere for lidt vand end for meget - der kan altid tilsættes mere senere. 

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 12. marts 2010

Så er der for lidt, og nu er der for meget

Ingen kommentarer
Saltkrystal - 4kt - lille misfarvning - værdi ca kr 150.000
Det er ikke længe siden, der blev skreget helt vildt på mere salt i Nordjylland. Og nu får de så en del, 18 millioner tons salt, og så er det også galt?

De er svære at blive kloge på, deroppe!

For at være alvorlig må jeg tilstå jeg ikke aner hvad der er op og ned i det der; og jeg synes ikke rigtig artiklen på DR gør noget for at gøre mig klogere - degt eneste den indeholder er nogen der siger det er helt galt, og nogen andre der siger det er helt fint.

Hvad jeg mest hæftede mig ved, var ordet naturkatastrofe. Og det plejer altså at være noget med, at naturen forårsager en katastrofe på os mennesker. Noget med hundrede, tusinder - hvis man er heldig hundredetusinder af døde.

Derfor læse jeg også artiklen med stor spænding - var det et oplæg til en katastrofefilm? Ville vi se nordjyder i   tusindvis blive begravet i salt langs Limfjordens bredder?

Men, nej, jeg blev skuffet. Det handlede ikke om en katastrofe fra naturen, men en katastrofe mod naturen. Det som så plejer at blive kaldt en miljøkatastrofe?

Og så er der jo altså ikke så meget ved det...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Afsløring: Han vinder X-Factor!

2 kommentarer
Med eneret for Leoparddrengen, er det i dag via en læk i Forsvarsministeriet blevet afsløret, hvem der vinder X-Factor finalen lørdag den 27/3 i Parken.

Det bliver afgjort på ganske få SMS-stemmer, men vinderen bliver:
VIGGO FRA X-FACTOR!!!
Viggo - Vinder af X-Factor 2010

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tip: Billedetekster i Blogger

Ingen kommentarer
Jeg opdagede i går - som nogen måske har bemærket på mine billeder i indlæg - at Blogger in Draft* editoren giver muligheder for at lægge billedetekster under billeder. Og det er noget jeg har savnet længe, så jeg er straks gået over til at bruge Blogger in Draft som standard.

Her kan man virkelig bruge en billede-tekst til meget!
Jeg er dog lidt irriteret over, at de stadig ikke lægger alt-attributter på billeder, det ville da være oplagt at få fixet i samme forbindelse. (Og det må betegnes som en fejl, da alt er required på img-tags ifølge W3C. Og det iøvrigt også er noget man bør gøre, både af hensyn til søgninger, synshandicappede og text-only browsers.)

Anyway - jeg kan anbefale at checke Blogger in Draft ud, den har nogle flere og bedre muligheder, især i forhold til mediehåndtering - for eksempel er det meget lettere at "genbruge" billeder du allerede har lagt op i forbindelse med andre indlæg.

Og så er der iøvrigt også lige kommet nogle templates man selv kan gøre meget mere ved end de gamle. Det skal jeg dog ikke have noget af at rode med, min template må efterhånden næsten betegnes som værende min egen.

Måden man går ind på det er simpel: gå til draft.blogger.com (og log eventuelt ind). Så kan du kigge rundt. Hvis du ønsker at bruge det som standard sætter du bare et lille check øverst i betjeningspanelet.

Og selve billedeteksten: man smækker billedet ind som man plejer, og så klikker man på det efterfølgende. Et af de valg der dukker op, er at tilføje en billedetekst.

* Blogger in Draft kan vel bedst beskrives som beta-udgaven af Blogger. Altså med features der kommer, men som ikke er helt gennemtestet endnu.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sex-adskillelse

Ingen kommentarer
Rosie Parks - ville køre i bus
I 60'erne var der meget ballade, da Syden i USA stod hårdt på, at sorte ikke skulle have lov at gå på hvide universiteter. Også da den slags apartheid blev gjort ulovligt af forbundsstaten. Det gav en del ballade dengang, og gav anledning til de store borgerretsdemonstrationer - som heldigvis fik held til at få den praksis afskaffet.

Men nu er de på spil igen, i Syden - nærmere bestemt Mississippi. Dennegang er det et lesbisk par, som ikke kan få lov til at møde op sammen til deres high schools prom-night. Og dat slet ikke hvis den ene har tænkt sig at gå i tux, uhada!

Constance McMillen - vil til prom med kæresten
Da de prøvede at tale fornuft med skolen, fandt skolen ud af, at det der gider vi slet ikke høre på - så vi aflyser sgu det hele! (Og så kan de andre elever jo også se hvis skyld det er, at deres elskede prom er blevet aflyst, de fucking dykes.) Skolen håber nu på at nogle private vil arrangere prom nighten - som jo så fint kan lade være at invitere de perverse kusse-gnubbere.

Man kan jo så håbe, at det vil give anledning til et lignende borgerrets opgør, som det i 60'erne.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

No deals

Ingen kommentarer
Jeg har jo indimellem harceleret over amerikanernes retssystem, og deres metoder med at lave aftaler med anklagede om at stikke andre, for nedsat straf. Og har været ganske glad for, at det ikke har været noget man generelt har opereret med i danske retssager.

Derfor må jeg også sige, at det et eller andet sted glæder mig med Baggers vidneforklaring i sagen mod Ljungman igår. Ikke fordi jeg specielt håber Ljungman går fri - har sådan set ingen idé om hvor impliceret han reelt har været - men jeg synes det er herligt at anklagemyndigheden står med skægget i postkassen.

For de var jo ganske lykkelige for Bagger, da de først have fået fat på ham. Der var næsten ingen grænser for hans samarbejdsvillighed, når det altså ikke lige handlede om hvor pengene egentligt var blevet af.

Men han ville hjertens gerne fortælle om hvem han ellers mente stod bag, især når anklagemyndigheden så ikke ville presse så hårdt på, for at gå efter højest mulige straf.

Og man troede jo så på, at han fortalte sandheden, så Baggers straf blev ikke så høj som man ellers kunne have forventet. Manden der gennem rigtig lang tid har ført stort set alle omkring sig bag lyset (det siger de ihvertfald...), fortalte nu pludselig sandheden. Troede anklagemyndighed og domstole.

Red Skull, ikke Stein Bagger
Altså lige indtil i går - nu blev forklaringen med Ljungmans ord "mere nuanceret". Hvilket er meget diplomatisk udtrykt.

Så nu står anklagemyndigheden med to forklaringer fra Bagger, en givet under vidneansvar (den som er god for Ljungman), og en anden hvor han måtte lyve så meget han lystede (sagen mod ham selv, hvor han belaster Ljungman). Og under alle omstændigheder et vidne, hvis sandhedsværdi ikke kan tillægges meget vægt - ligemeget hvilken af forklaringerne man satser på.

Muligvis ikke særlig fedt for retfærdigheden i denne sag, men forhåbentlig noget anklagemyndighed kan lære af på sigt.

(Bortset fra det: jeg kan faktisk meget godt lide anklager Per Justesens ageren. Med hele tiden at understrege at det er op til domstolen at finde ud af hvad de tror på, og selv fremstå som den objektive, som blot fremlægger beviser. Som en anklager skal være, men som man sjældent ser.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 11. marts 2010

Al Gore får måske Nobels Fredspris.... igen!

2 kommentarer

Selveste Internettet er blevet nomineret til Nobels Fredspris. Men der er jo lige det, at Internettet lissom ikke rigtigt er en person - så hvem skal så modtage den, skulle nettet gå hen og vinde?

Jamen - hvem andre end Al Gore, som efter eget udsagn var initiativet bag internettet i den amerikanske kongres. Det vil vel være meget naturligt. (Sammen med CERN, for når folk taler internettet mener de jo langt henad vejen WWW og HTML.)

Og dermed kan Al Gore blive den første til at modtage prisen 2 gange, efter han i 2007 vandt den sammen med FNs Klimapanel. Ikke dårligt for manden som fik flere stemmer end Bush, men ikke blev præsident.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sovjetisk robotteknologi var langt foran

Ingen kommentarer
Beviset ses her af en test af en robot fra 1976.

Hvis de var kommet så langt dengang, kan man jo spekulere over om Jeltsin, Putin og Medvedev i virkeligheden ikke var/er robotter? Det ville forklare en del...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Prisbevidst

4 kommentarer
I Københavns Kommune har de været smarte - de har samlet alle institutioners indkøb i et fælles selskab, for på den måde at spare penge - tanken har vel været, at de kunne få gode aftaler og rabatter ved at lave samlede handler.

Desværre er det ikke altid den gode tanke er nok. Ihvertfald betaler institutionerne enorme priser for deres forbrug af dagligvarer. For eksempel koster en liter øko letmælk den nette pris af kr 10,71. Det kan jeg ikke engang nå op på, hvis jeg skal købe den i en døgner midt om natten?!

Eller hvad med 78 kr for 3 kg pastaskruer? Man må skulle betale ekstra fordi de skulle skaffe sådan en stor pose?

En institution DR har talt med, anslår at overpriserne koster hvad der svarer til én pædagogstilling om året i ekstraudgifter.

Indkøbsordningen selv har ikke kunnet give nogen forklaring på de høje priser.

Men det kan nok være meget godt at huske historier som disse, hvergang politikere taler om centralisering og stordriftsfordele.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 10. marts 2010

Quiz 61: Hvlken TV-stjerne

Ingen kommentarer
Han var vinderen af Aabenraa Lokal-TVs J-Faktor 2009.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I Fokus

Ingen kommentarer
Velkommen til partiet Fokus. Det lyder jo lidt som et venstrefløjsparti med et borgerligt udgangspunkt. Eller noget. Ikke helt til at blive klog på.

Men der er jo ikke umiddelbart noget i partiprogrammet - som jeg har set ihvertfald - som skræmmer væk. Og det er vel også meningen. Men det gør det ikke lettere at blive klog.

Hvad der virkelig undrer mig, er dette billede, sakset fra partiets hjemmeside. Og det viser jo unægtelig Christian H. Hansen i Fokus. Men hvad med de tre andre - de er jo ikke i Fokus? Betyder det at de er dømt ude på forhånd? Er de ekskluderet allerede? Er de der bare for at vise hvor meget Christian H. er i Fokus?

Iøvrigt - hvis nogen skulle være interesseret i hvordan kronologien omkring partiets opståen skulle være, kan jeg afsløre at det ihvertfald har været under overvejelse fra 29. januar. For da blev domænenavnet registreret.

[Og ved nærmere eftertanke]: Jeg undrer mig også over den pil der, mod højre. Som også indgår i navne-logoet, og går igen hele tiden. Har den pil & retningen en betydning? Eller er det bare en grafiker der har været grafisk, uden at tænke over symbolik?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

På job med en kok

5 kommentarer
For snart et år siden blandede jeg mig i kokke-debatten med mit indlæg Stakkels Kokke. Det medførte en del polemik, og især én debattør, Beef Wellington, er gået mig imod.

Han er selv kok, og taler ihærdigt imod et forbud imod kunder der besøger restauranter. Han er af den opfattelse, at man selv skal have lov til at bestemme om man vil være kok eller ej, og at jeg burde holde mig fra at udtale mig, når jeg bare er fyldt med fordomme, og ikke ved mere om hvordan det reelt er at være kok. Nuvel.

Grøntsagerne forberedes rutineret
Så jeg tog ham på ordet, og lavede en aftale om at komme forbi hans restaurant, så vi kunne få snakket tingene igennem, og prøve at forstå hinandens holdninger noget bedre. Og jeg kunne få en fornemmelse af hvordan hans liv er.

Det var en tidlig eftermiddag da jeg mødte op på hans restaurant. Den ligger i en kælder i en mindre gade på grænsen til Indre By. Størrelsesmæssigt svarer spisearealet vel til en to-værelses lejlighed, kan jeg se. Altså et relativt intimt sted.

"Hej, jeg er så Leoparddrengen," hilser jeg, da han træder ud af indgangen til køkkenet for at tage imod mig. "Og du må så være Beef Wellington, I presume?"

Han nikker. "Men mit rigtige navn er Søren," fortæller han. Søren - og han vil helst ikke have sit efternavn med i artiklen - er en ganske pæn mand, kan man se. Men man kan også se at det hårde arbejde har sat sig sine spor, hans ansigt er markeret af kraftige rynker, og hans kinder er lidt for runde. Også hans mave kunne være fastere, det vidner om en mand som glemmer at passe på sig selv. Men stadig grundlæggende flot.

"Hvorfor vil du ikke have dit efternavn ud?" spørger jeg. "Du siger jo du ikke skammer dig over dit arbejde."

"Det gør jeg heller ikke, men det skaber en del problemer for de mennesker der er tæt på mig. Min kone for eksempel, det er ikke særlig sjovt for hende altid at skulle forsvare, hvad jeg laver. Og at være gift med mig, i det hele taget."

Jeg må indrømme, jeg føler det ret grænseoverskridende at være der, og vide at han om kort tid skal til at lave mad til fremmede kvinder.
"Så du er gift? Hvordan har din kone det med hvad du laver?"

"Kan vi ikke gå ud i køkkenet? Jeg skal til at forberede maden til i aften."

Jeg indvilger, og vi går ud i køkkenet. Det er stort, meget større end mit eget derhjemme. En masse gryder og pander hænger på væggene, som er belagt med metal. Der virker koldt men rent.

Jeg må indrømme, jeg føler det ret grænseoverskridende at være der, og vide at han om kort tid skal til at lave mad til fremmede kvinder. Og at han gjorde det igår, og dagen før, og dagen før. Guderne må vide, hvor mange han har lavet mad til her. En aroma af krydderier hænger i luften, en lugt der nok ikke er til at få væk, ligemeget hvor grundigt man gør rent.

"Hvordan har din kone det med hvad du laver?" gentager jeg. Han skal ikke krybe udenom.

"Jamen, hun har det fint. Da jeg først fortalte hende, at jeg havde lyst til at lave mad til andre for betaling, var det selvfølgelig lidt et chok for hende. Men hun har aldrig været den besidderiske type. Og hun kunne mærke, at det var hvad jeg virkelig havde lyst til."

"Ja, du må undskylde, det er altså ret svært for mig at forstå, at en kvinde skulle acceptere at hendes mand hver dag går og laver mad til andre!"

"Det er muligt; det er måske heller ikke normalt - jeg er heldig på den måde. Det er jo heller ikke fordi, at jeg siger at alle kvinder skal kunne acceptere det - jeg håber bare på et eller andet tidspunkt nogen vil forstå, at der altså er kvinder, der er ok med det."

"Var det for pengenes skyld du bestemte dig for at arbejde med mad?"

"Næ, ikke egentligt ikke. Jeg arbejdede i byggeriet før i tiden, var bygningskonstruktør. Men det kedede mig. Og en dag da jeg stod og lavede mad til min kone, gik det op for mig, at det var det jeg ville. Have mit eget lille sted, gøre folk glade med min mad."

"Sådan, bare lige pludselig?"
Søren har formået at få det til at se hyggeligt ud
"Det er sådan jeg husker det. Men det kan da godt være tanken havde rumlet i mig noget tid først." Søren kigger pludselig meget direkte på mig. "Har du aldrig tænkt den tanke?"

Jeg må indrømme at jeg overvejer hvad jeg skal svare. Men det var jo meningen vi skulle have en ærlig snak, så jeg beslutter mig for at være hudløs ærlig.

"Det har jeg vel. Nogengange. Jeg tror det er en fantasi alle mænd har et eller andet sted, at lave mad for penge. Men det betyder jo ikke det er ok! Og slet ikke at kvinder udnytter det! - Men altså, jo, jeg tog mig da nogengange når jeg lavede frikadeller til min eks - jeg laver ret gode frikadeller! - i at tænke, at jeg burde tage penge for det, og sælge dem. Men det var jo ikke noget jeg kunne drømme om at gøre for alvor!"

"På en god dag har vi vel 30-40 spisende gæster i løbet af en aften."
Søren er begyndt at hakke grøntsager. Rodfrugter. Det går stærkt, det er tydeligt at det har han gjort mange gange før. Det er underligt at tænke på, at de iaften vil blive indtaget af restaurantens gæster.

"Hvor mange kunder har du i løbet af en aften?" spørger jeg.

"Det er lidt forskelligt. Kommer an på hvad ugedag det er, og hvordan vejret er - men på en god dag har vi vel 30-40 spisende gæster i løbet af en aften."

30-40? Jeg må indrømme at jeg ikke kan forestille mig det. Hvordan man kan holde til at skulle lave så meget mad. Jeg forstår godt hvor hans rynker kommer fra.

"Men det er vel ikke kun dig?"

"Det er kun mig der laver al maden. Så har jeg en hjælper til at tage imod bestillinger, og lave tjenerarbejdet, rydde af og så videre."

Det er noget jeg godt vil høre nærmere om, det med tjenerne: "Det siges jo, at alle der arbejder som tjenere før eller siden ender med at arbejde som kokke. At pengene er for tillokkende?"

"Det er nu ikke min oplevelse. Men det er da klart at nogen kan blive lidt nysgerrige - og hvis de gerne vil lære noget vil jeg da ikke stille mig i vejen. Men om det er sådan det generelt går, det ved jeg egentligt ikke. Men det er da ihvertfald rigtigt, at tjenerne har de samme problemer som kokkene, med ikke at kunne sige hvad de arbejder med, hvis de gør det er de dømt på forhånd."

"30-40 kvinder om dagen... I havde vel fuldt belagt her under Klimatopmødet, da I havde lovet gratis mad til alle konferencedeltagerne?"

"Næh, faktisk ikke - der kom ikke flere af den grund. Men det gav da god opmærksomhed. Men nu sagde du 30-40 kvinder. Her kommer altså også nogle mænd og spiser. Og nogen gange par."

"Og det har du det fint med?"

"Det er mad. Alle skal jo spise... Og, ja - jeg har det fint med det."

"Du vasker hænder hele tiden?" ryger det ud af mig. Jeg har bemærket det, det er næsten konstant, det virker sygeligt.

"Tja, det vænner man sig til - det går jo ikke at smitte nogen med en madforgiftning, så hellere være lidt manisk omkring hygiejnen. Sådan et lille sted som det her kan komme til at dreje nøglen om, hvis vi kommer til at give nogen en salmonellaforgiftning. Og det er da heller ikke noget jeg ville have det godt med."

Det går op for mig hvad der mangler, hvad jeg selv ville gøre, hvis det var mig der lavede mad til en jeg elsker.

"Normalt ville jeg stå med et glas rødvin, hvis det var mig der lavede mad. Eventuelt en øl. Det hører sig ligesom til, synes jeg?"

"Tja, det er da også hyggeligt, men det går ligesom ikke hvis det er hele dagen, vel. Jeg arbejder jo op mod 12 timer om dagen, så det går sgu ikke."

"Så hyggen er gået fløjten?"

Søren trækker på skuldrene. "Ihvertfald den del. Det er jo et arbejde."

"Så det med at mange kokke drikker, det er en myte?"

"Nej, det er der da nogen der gør. Og det er ikke godt, de ryger ofte helt til bunds. Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det er en af grundene til at kokke er overrepræsenteret i dødelighedsstatistikkerne."

"Og de kan ikke finde ud af at søge hjælp?"

"Mange holder sig fra behandlingstilbud, for de fleste forlanger at de skal holde op som kokke, hvis de skal behandles... og hvad har de så tilbage? I andre sammenhænge bruger man den metode, at man får den alkoholiserede til at indse, at hvis man ikke stopper med sprutten mister man sit arbejde. Men hvis man er kok, skal man både opgive arbejdet og sprutten. Det gør det altså ikke nemt!"

"Hvis man i forvejen bliver set ned på, betyder det jo at det er meget naturligt at vælge et fag, hvor andre ser ned på en - så mister man jo ikke status."
"Men hvis det er kokke-arbejdet som får folk til at drikke?"

"Der vil jeg nu nok påstå, at mange af dem der bliver alkoholiserede, allerede drak en del inden de begyndte som kok."

"Så du siger, at kokke-hvervet tiltrækker bumser?"

"På sin vis. Hvis man i forvejen bliver set ned på, betyder det jo at det er meget naturligt at vælge et fag, hvor andre ser ned på en - så mister man jo ikke status. Jeg ville jo ønske det ikke var sådan, og arbejder for at det bliver mere accepteret at være kok, men sådan er det jo altså i øjeblikket. - Og så er det jo også sådan, at alle mænd kan lave en eller anden form for mad. Ikke nødvendigvis god mad, men mad. Og det er jo altså ikke alle piger der er lige kræsne."

"Okay, lad os tale lidt om kvinderne der kører jer. Nu ejer du jo dit eget - men du har vel også haft problemer med kvinder der skulle bestemme, hvad du skulle lave af mad og til hvor mange?"

"Nu er det faktisk en myte at det altid er kvinder der står bag, tænk på for eksempel P.A." [Søren nævner her den såkaldte jetset-restauratør, som er beskyttet af navneforbud mens sagen kører, men ifølge anklagemyndigheden skulle have været manden bag en stor restauration i en forlystelsespark i København.] "Jeg kender ikke noget til P.A. og hans restaurant - eller om han ejer den - men han er da ihvertfald en mand. Og hvis han står bag, vil han være et typisk eksempel på de, som ejer de store restauranter. Og det er da rigtigt, der finder udnyttelse sted. Mest i forhold til for lange arbejdstider og underbetaling. Men vi kan jo ikke få nogen ordnede forhold, sålænge der ikke er overenskomster. Og overenskomster kan man jo ikke få lavet, når det er ulovligt at eje eller drive en restaurant. Det siger sig selv."

"Men bliver du ikke skide sur over alle de kvinder der står bag, og tjener tykt på jer og det mad i laver? Eller: mænd, som du siger, det er jo sådan set underordnet..."

"Selvfølgelig kan man da blive det. Det kan man jo også ind imellem blive når folk underbetaler i andre erhverv, men der plejer der så at være fagforeninger, der kan rette op på det med tiden. Den mulighed har vi så ikke."

"Så du siger det er samfundets skyld?"

"Ja, egentligt. Hvis vi bare kunne få de samme rettigheder som alle andre, ville tingene jo nok gå i orden henad vejen. Ikke med det samme, men med tiden."

"Så du mener slet ikke der er problemer med at arbejde som kok?"

"Selvfølgelig er der da det. Det er der vel indenfor alle fag.... ellers havde der jo aldrig været brug for fagforeninger? Men tag byggeriet, for eksempel. Hvis det havde været ulovligt at bygge huse, ville det såmænd stadig blive gjort - for folk vil have noget at bo i. Men de som arbejdede i byggeriet ville have meget værre forhold end i dag, og blive sat til at arbejde med asbest og andet, man ved er farligt. Fordi det ville foregå skjult."

"Er det ikke lidt langt ude at sammenligne madlavning med byggeri?"

"Det er såmænd ikke så langt ude som du tror. Madlavning er bare sjovere."

"Vil du så virkelig påstå du aldrig er blevet presset til noget du ikke ville? Hvad hvis en kvinde kommer ind, og vil have noget der ikke er på menuen?"

"Tja, det kommer an på - hvis jeg har råvarerne, og det er noget jeg er i humør til, siger jeg ja - mod et tillæg selvfølgelig. Og hvis jeg ikke har lyst siger jeg nej."

"Men hvad hvis hun for eksempel er fuld, og begynder at smadre restauranten, hvis du ikke serverer det for hende?"

"Det er ikke et problem jeg nogensinde har haft. Men det er da rigtigt, det sker jo for nogen. Fulde, sultne kvinder kan jo desværre ikke altid styre sig. Derfor er der jo også mange restauranter som har dørmænd."

"Rockere?"

"Indimellem. Igen er det jo et problem, at vi ikke ses som et rigtigt erhverv, det gør det svært at få uddannede dørmænd. Og politiet er altså ikke altid lige hurtige til at komme, hvis der er spektakler på en restaurant."

"Igen er det samfundets skyld?"

"Tja...?! Det er det vel...."

"Det er dit svar på det hele, tilsyneladende. Men hør her. Lad os sige, at jeg tror på dig, når du siger du faktisk selv ønsker at lave mad til fremmede kvinder, for penge. Og at du ikke går i stykker indeni af det. Det tror jeg ikke på, men lad os sige det; og jeg tror ihvertfald på at du selv tror på det. Men kan du ikke se, at du har et ansvar i forhold til alle dem, der ikke har det godt med det? Som er tvunget til at lave mad til andre?"

"Selvfølgelig går jeg ikke ind for at nogen skal tvinges til noget. Hverken madlavning, murerarbejde eller blogskrivning. Det skal selvfølgelig stoppes. Min pointe er, at man ikke stopper det, ved at fratage de som rent faktisk ønsker at gøre det, muligheden for det."
"Jeg ville da ønske de lavede bedre mad, og havde bedre faciliteter."

"Så du mener ikke du har et medansvar for de mange folk af fremmed herkomst, der er sat til at lave mad her i byen de senere år? Jeg kan godt sige dig, jeg har gået på Nørrebrogade en sen fredag aften, og det er uhyggeligt. Den ene shawarmabiks efter den anden, hvor stive kvinder vælter rundt på gaden, og "lige skal have en falafel". Som de kan få ned til 15 kroner, i noget ulækker dressing og daggammel salat. Som de får leveret på at øjeblik af den stakkels unge fyr bag disken, og de kigger ham ikke i øjnene. Afleverer bare de 15 kroner, og går igen. Smider madpapiret på gaden. Det er sgu et ulækkert syn!"

"Jeg ville da ønske de lavede bedre mad, og havde bedre faciliteter. Det vil jeg også kæm..."

"Du mener ikke de ville være bedre hjulpet, hvis det blev forbudt at købe mad? Så ville de ikke være tvunget til at stå der for 15 kroner?"

"Hør nu her, folk vil have mad fredag aften, når de er stive. Hvis du gør det ulovligt vil de jo bare sælge fra bagdøren i gården, og så er der rotter og alt muligt i maden, og der bliver ihvertfald slet ikke holdt øje med forholdene. Og shawarmakokkene vil ikke få det bedre af det, bare værre."

"Men min pointe er, at vi som samfund ikke bare kan se til, når der finder sådan en udnyttelse sted, at vi må gøre noget!"

"Så skulle man måske give os, kokkene, mulighederne og rettighederne til selv at gøre noget - i stedet for at prøve at fordømme os og det vi laver?"

"Jeg fordømmer jo ikke jer. Dig. Kokkene. Det er kunderne jeg er efter."

"Og det er ikke at fordømme os?"

"Nej!"

Herefter blev vi enige om at vi nok aldrig bliver enige på det punkt - og mange andre. Jeg vil sige, jeg var glad for at møde Søren - han er et dejligt menneske, og slet ikke som man forestiller sig en kok, som man er vant til at se dem i TV. Jeg tror ikke han bandede en eneste gang. Derfor synes jeg det er så meget mere synd, at han skal leve det liv, hver dag at lave mad til så mange kvinder. Og at han er tvunget til at leve på den løgn, at han rent faktisk skulle kunne lide sit arbejde.

Nu ville jeg ikke gå ham på klingen med det - men jeg har svært ved ikke at foragte hans kone. Som jo på et eller andet plan er hende, der sender ham ud, og tjene sine mad-penge. Som hun så kan leve flot af.
Som mand synes jeg det er tydeligere end nogensinde, at man må kæmpe for folk som Søren, så de kan komme ud af deres undertrykkelse.

Ja, jeg kan godt forstå hun tvinger ham til at holde sit efternavn hemmeligt, så hun ikke skal blive udstillet - det ville nok ikke være så fedt for hende.

Og som mand synes jeg det er tydeligere end nogensinde, at man må kæmpe for folk som Søren, så de kan komme ud af deres undertrykkelse. Og ikke mindst kæmpe for shawarma-kokkene.

Og det gør man altså bedst ved at forbyde madkøb nu!


[Opfølgende:] Se også mit indlæg om madprogrammer på TV.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 9. marts 2010

USA fordømmer Israel

Ingen kommentarer
Man må sige det er usædvanlige toner, der kommer fra vicepræsident Joe Biden under hans besøg i Israel - ikke ligefrem noget man er vant til i det sædvanligvis meget tætte forhold de to lande imellem.

Ordene falder i anledning af, at Israel (ret provokerende, under hans besøg) har besluttet at udvide med 1.600 bosættelser i Øst-Jerusalem - og det er efter min mening ganske fornuftigt (og på høje tid) at USA stopper med deres eftergivenhed. Det skal blive interessant at se hvad effekten bliver.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Rupert Murdoch køber TV2

Ingen kommentarer
Mediemogulen Rupert Murdoch afslører i dag, med eneret for Leoparddrengen, at han har planer om at købe TV2, og det endda meget snart.

LPD: Men, Mr Murdoch, salget af TV2 er jo ellers sat i bero, da regeringen ikke mente den danske stat i øjeblikket kunne få nok ud af et salg?

RM: Jeg tror nu nok de vil sælge, når de ser mit tilbud.

LPD: Det er altså højt?

RM: Det vil jeg lade den danske regering, især Mr Rasmussen og Mr Frederiksen vurdere.

LPD: Men hvorfor dette pludselige bud?

RM: Det er kommet mig for øre, at TV2 er begyndt at lave netop den type kvalitativ mediedækning, som vi i News Corp har specialiseret os i. Den type hvor vi ikke blot formidler nyheder - vi skaber dem selv, og bruger dem.

LPD: Kan De give et eksempel?

RM: Jamen, for eksempel den aktuelle lækage-sag? Den er jo et godt eksempel, hvor mediet går ind og deltager aktivt i skabelsen af nyheden, i drejningen af den om du vil.

LPD: Du mener, fordi de ikke vil afsløre deres kilde?

RM: Haha, ja den er god. Det er jo tydeligt at de siden har fordrejet historier, hvor de vidste at historien var usand - under hensyntagen til deres kilde, siger de så.

LPD: Men vil De så også, hvis De skulle få held til at købe TV2, gøre den højreorienteret?

RM: Højreorienteret? Alle mine medier er ganske uvildige - fair and balanced, som vi siger. Som de eneste... alle de andre er jo nogle liberale røvhuller, eller kommunister. Eller bøsser, der er også mange bøsser i mellem.

LPD: Ja, jo... TV2 er jo blevet kritiseret for at være for regeringsvenlig, vil det fortsætte under deres ejerskab?

RM: Det kommer sandelig an på regeringen. Nogle gange støtter vi regeringer, andre gange er vi imod. Det er det jeg mener med fair and balanced.

LPD: Hvad så med public service forpligtigelsen? Den vil regeringen jo nok kræve stadig er der?

RM: Jamen, det er slet ikke noget problem. Se på Fox News, der har vi virkelig mange public service programmer!

LPD: Såsom: På jagt med Sarah Palin?

RM: Præcis... hun overtog efter Dick Cheney. Det blev lidt dyrt i forsikringspræmier med ham ved roret. Så han er nu stjerne på finansmagasinet: Oil Money - the Future of America. Og vi har skønhedsprogrammet Wax and Shave - What Happened to Bush med Laura Bush.

LPD: Okay, ja det er jo en del.

RM: For at sige det som det er, vi kan se at der er en mulighed for at sætte vores præg på medieverdenen i et traditionelt røvhuls-liberalt land som Danmark, og være med til at sørge for at det skifte der er sket, med stand-up guys som Juste og Rose fra Jyllands Posten, kan bide sig fast, også i fremtiden.

LPD: Okay, vi går en lys fremtid i møde i medieverdenen, kan jeg forstå?

RM: Ja.

LPD: Tilsidst - regner De med at bevare navnet, TV2?

RM: Vi overvejer at ændre det, så det mere naturligt indgår i de kendte varemærker fra koncernen. Så vi tænker på for eksempel TV Ræv.

LPD: De mener TV Røv?

RM: Ja, sorry... pardon my Danish.

LPD: Hvad nu hvis købet slår fejl?

RM: Det tror jeg så ikke, det gør. Men hvis må vi jo bare overtage nogle af de bedste aktiver. Ham Michael Dyrby kan godt få et job på Fox News. Han virker som en stand-up guy!

LPD: Så siger jeg tak for interviewet!

RM: Hvad med dig selv? Du kunne få et spot som anchor?

LPD: Jeg skal overveje det...

RM: Gør det, sønnike, gør det!

Med tak til Rune Engelbreth for inspiration.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Apropos sygehuse

5 kommentarer
Er det ikke sådan lidt en reflekshandling i Venstre, at når nogen i oplandet bliver sure over sygehusnedskæringer og -flytninger; så skal de formildes med nogle nye veje.

For eksempel mellem Næstved og Roskilde? Eller rute 11, som meget belejligt også lige passerer gennem området omkring Holstebro?

Jeg siger ikke noget om, om de vejudbygninger er fornuftige, for det aner jeg faktisk ikke en brik om. Jeg synes måske nok Kristian Pihl Lorentzens argumentation er en anelse pudsig - at det er for at bilisterne ikke skal blive frustrerede, så de kommer til at lave ulovlige overhalinger.

Og så kan jeg ikke lade helt være med at synes, at geografien er en smule tankevækkende?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Operation Morgenluft

Ingen kommentarer
DR.dk har, som del af deres serie om udenlandsk uddannede læger af tvivlsom karakter, en artikel om danske yngre læge, som har kritiseret nogle af disse undenlandske læger, men ikke tør stå åbent frem:
De frygter, at hvis de kritiserer sundhedssystemet internt, vil det få konsekvenser for deres jobmuligheder i fremtiden.
Det synes jeg er meget bekymrende. Naturligvis. Men altså ikke blot i forhold til de her kvaksalvere, der får arbejde efter at have trukket deres diplom i en automat et eller andet sted.

Jeg føler det stærkt bekymrende i forhold til hele sundhedsvæsnet og industrien. For hvis der hersker sådan en cover-up stemning, hvor de holder kæft for ikke at skade deres egen karriere, må det jo nødvendigvis gå igen i mange andre forhold.

Det kan være fejlbehandlinger (uheld, eller sytematiske som Boneloc), uetiske forsøg, medicin som giver bivirkninger... og et utal af andre ting, hvor det sgu er nødvendigt at læger siger fra, hvis de opdager at der er noget galt.

Jeg kan faktisk ikke umiddelbart komme på et område, hvor der er mere brug for åbenhed om fejl (måske bortset fra atomkraftværker, men dem har vi jo ingen af). Fordi det er et område med så store konsekvenser for mennesker, når noget er galt.

Så der er naturligvis brug for et sundhedsvæsen som kan lytte til kritik - også af systemet selv - uden at give et indtryk af at det er skadeligt for folks karriere.

Og så er der ved grød også brug for noget rygrad hos lægerne, så de tør sige fra - også selvom de er bange for egen karriere, og frygter at havne på Næstved Sygehus. Det er menneskeligt at tænke i de baner, men som læge har man altså påtaget sig et ansvar, som går længere end som så.

Jeg tror vi atter har brug for professor Moesgaard og en Operation Morgenluft. Denne gang ikke kun på Riget, men i hele væsnet.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 8. marts 2010

Mærkeligt - sådan husker jeg det ikke?

Ingen kommentarer
I Irak var stemmeprocenten ved det netop afholdte valg 62%. Det fik Jes Dorph til i TV2 Nyhederne at sige, at det var usædvanligt højt for regionen.

Og det er så det der undrer mig - for jeg synes da bestemt jeg kan huske valg i - ja, faktisk i selv samme Irak - for blot 8-9 år siden. Hvor stemmeprocenten var over 100%?!

Og så er 62% jo altså ikke ret meget??

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Browservalg

4 kommentarer
EU har pålagt Microsoft at Windows-brugerne fra idag skal tvinges til at tage stilling til hvilken browser de ønsker at køre med. Således at Microsoft skulle miste sin automatiske førertrøje - ved at langt de fleste bare bruger Internet Explorer fordi den jo er der.

Og så er spørgsmålet jo, som de mindre teknisk kyndige nok vil stille sig selv: hvad skal jeg vælge?

Som en der ind imellem skal lave webprogrammering og design, har jeg mere en bøn end et forslag: Vælg alt andet end Internet Explorer! For den giver altså os programmører mv grå hår i hovedet. Også selvom den langtfra er så slem som den har været. (Versionerne omkring 4-6 var mareridt!)

Med de andre browsere (ihvertfald Firefox og Chrome, mener også Safari) kan man godt regne med, at hvis man har kodet sine ting rigtigt, ser det også rigtigt ud i browseren. Med IE kan man håbe.

Men det værste er alle de smarte (og underlige) features, som Microsoft gennem tiden har lagt på - og som gør at kode skrevet til IE ikke fungerer i andre browsere. (Og iøvrigt - er jeg ganske sikker på - er en af grundene til at IE er blevet så langsom - fordi den skal understøtte årtiers underlige idéer.)

Selv skiftede jeg til Chrome for nogle måneder siden - og det har jeg siden været lykkelig for. Den kører vanvittigt hurtigt, og med version kan man tilknytte et væld af udvidelser og specialiseringer, meget som i Firefox. (Og så bliver man altså meget, meget vant til det med at adresselinien også er søgefelt. Og ønsker ikke andet sidenhen.)

Så jeg anbefaler gerne Chrome - men altså; bare ikke Internet Explorer, please!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 7. marts 2010

Er det ikke indlysende?

Ingen kommentarer
Igår så jeg en plakat for kvindernes kampdag - det er jo imorgen. Sloganet var:
LIGE LØN, LIGE RET, LIGE VILKÅR. HVAD VENTER VI PÅ?

Jeg ved ikke om jeg burde være reklamemand, men burde det ikke hedde:
LIGE LØN, LIGE RET, LIGE VILKÅR.
LIGE NU!

Jeg synes det er indlysende?

(Held & lykke med kampen iøvrigt. Dagen markerer så også årsdagen for at jeg mistede min ellers store sympati for Pernille Rosenkrantz-Theil.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mere meze, tak!

Ingen kommentarer

Da jeg nævnte tapas-retter i en overskrift fornylig, tænkte jeg mig ikke rigtigt om. For det skulle jo have været meze, jeg drømte.

Som desværre ikke er noget man ser så tit herhjemme, men som jeg fik glæden af at spise. sammen med ex'en, en dejlig aften på Cypern for snart en del (syv) år siden.

Meze er en pendant til tapas, men er mere mellemøstlig i sit udgangspunkt (og findes både på arabisk, tyrkisk og græsk.)

Og de retter vi fik serveret den aften var himmelske. Det kunne nok ikke betegnes som slankemad, for der var rigtig meget fedt i det, men hold da op hvor smagte det godt. Og så er det jo dejligt, når retterne bare bliver ved med at komme, og man ikke når at blive træt af noget inden man skal smage noget nyt, lækkert.

Så der måtte godt opstå en meze-bølge herhjemme, det ville være fint!

Det kostede nu også en del, skal siges. Men det gjorde i det hele taget det meste på Cypern - som er et dejligt sted, men billigt er det ikke at være der. Men så har man jo også haft fornøjelsen af at være i det østromerske imperium - for det kunne man indimellem føle sig hensat til.

Og altså haft fornøjelsen af meze!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nogen som vil have lyst til....

2 kommentarer
... at danse med mig til denne sang?


P.S. Jeg er en del bedre en Bryan Ferry...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sandheden

Ingen kommentarer
Måske en sandhed man ikke ønskede. Jeg ønsker den ikke. Ville ønske den aldrig havde eksisteret. Men det gjorde den. Det gør den.

Turd-blossom - lorteblomsten, Karl Rove, Bushs spindoctor, udtaler sig. Og det er ikke småting vi får at vide:

Ville Irak-krigen have fundet sted, hvis der ikke var WMD (masseødelæggelsesvåben)? Det mener Rove ikke. (Og spørgsmålet må dermed være, hvis man vidste at der ikke var WMDs - for de var der jo ikke). Men fortsætter, at der højst sandsynligt var WMDs, det var bare ham den skide Saddam Hussein der ødelagde dem inden krigen, eller flyttede dem til Syrien!

Han indrømmer dog at en af hans største fejltagelser i sin embedsperiode var, ikke at gøre nok ved den sandhed at der altså ikke var nogen WMDs. (Med andre ord, han løj ikke nok om det efterfølgende.)

Så bliver der diskuteret lidt EIT (Enhanced Interrogation Techniques, Forbedrede ForhørsTeknikker - såsom waterboarding. Som ellers klassificeres som tortur.) Hvor han mener at alle kendte til dem, og at demokraterne er nogle båtnakker at de nu lader som om de ikke gik ind for det. Hvilket desværre lyder sandt.

Han siger så også at præsidenten (Bush) aldrig godkendte tortur, tværtimod - tilsyneladende udfra den logik, at alt hvad præsidenten sagde god for per automatik ikke var tortur - ellers ville præsidenten ikke have godkendt det.

Ikke overraskende giver omtalen en et indtryk af en virkelig likable fyr. Og man undrer sig over, når vi nu avler 25 millioner svin om året i dette land: hvorfor kunne han så ikke være en af vore?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Konver-Keynes

Ingen kommentarer
Jeg er ikke økonom, så ligesom med så meget andet udtaler jeg mig nu som lægmand. Dog også - ligesom med så meget andet - som en informeret lægmand, i det jeg med de fleste ting på et eller andet tidpunkt har sat mig lidt ind i nogle grundkoncepter.

Og inden for økonomi er jeg ret meget tilhænger af Keynes tanker. Som desværre ikke er særlig brugte i de seneste 40-50 år - hvor mantraet først og fremmest har kørt på at holde inflationen i bund.

Keynes er ret ligeglad med inflation - ifølge ham er det vigtigste at bevare arbejdspladser. Nok udfra den tanke at sålænge der produceres så meget som muligt*, vil den usynlige hånd i sidste ende sørge for at det er for alles bedste.

Til det formål, at holde en stabil og fuld beskæftigelse, er der i Keynes tankang et par grundteser, som kort fortalt går på: at i krisetider (recession) skal staten overforbruge: først og fremmest investere i infrastruktur, eller andre offentlige projekter - eventuelt (men ikke som mål) give skattelettelser for at øge den generelle spenderlyst, og sætte gang i hjulene. (Her streg under den generelle, hvorfor det er halsløs gerning at give skattelettelser i toppen.)

Det var den sjove del - og den hvor rigtig mange politikere kan være med. Men modsætningen er den svære: I opgangstider skal staten holde igen økonomisk, spare op, gerne sætte skatterne op! - for at få råd til investeringerne i recessionen, og samtidig lægge en dæmper på økonomien, så den ikke udvikler sig til de store bobler.

Med andre ord skal staten fungere, i økonomisk henseende, som en buffer - som inddrager overskuddet for at fyre det af når der iøvrigt er underskud - for at agere som en balancerende og stabiliserende faktor.

Jeg synes det er indlysende rigtigt.

Men det giver mig også nogle problemer. For eksempel når vi har en regering, som i øjeblikket. Som har haft alle muligheder med kæmpe overskud fra de kom til, indtil for 1½ års tid siden. Og har brugt dem på.... skattelettelser.

Og deres opskrift på at komme ud af krisen er.... skattelettelser.

Well, den første del var oplagt forkert - men altså overskud på statsbudgettet er de Konservatives og Anders Samuelsens våde drøm, den hvor de for alvor kan skrige på skattelettelser - selvom det er det absolut værste tidspunkt at komme med dem.

Hvad siger man så, når svaret på krisen fra regeringen er: flere skattelettelser? For det absurde er, at nu er det ikke helt så oplagt forkert som de første.(Obama røg ind i et tilsvarende problem iøvrigt, i USA). Men svaret er, at den måde de gives på stadig er dødforkerte - at give skattelettelser i toppen påvirker stort set ikke hjulende i landet, det er blot penge som ryger ind på en schweizisk konto. Skal der gives skattelettelser skal det være over en bred kam, så pengene kan risle nedad, og omformes til beskæftigelse.

Mere, langt mere, indlysende ville det dog være at bruge pengene på offentlige investeringer, som nedslidte skoler, veje og kommuner generelt.

På langt sigt skal pengene jo ind igen: og der må jeg sige, at jeg bliver bekymret af både den ene og den anden fløj i Folketinget. For højrefløjen ved vi hvordan kører. Men Helle Thornings siger - vel fordi hun ikke forstår bedre, og for ikke at skræmme for mange væk - at man skal gemme skattelettelser til der er råd til dem. Hvilket er præcis det værste tidspunkt at give dem! (Og vi lever faktisk i øjeblikket med konsekvenserne af præcis den tankegang - Bendt Bendtsens fingeraftryk på Danmarkshistorien; granted, han var ikke ene om det i verden.)

Derudover skal vi trækkes med den hellige ko: konvergenskriterierne. Som vi ikke er forpliget til at følge, men som ingen, ingen sætter spørgsmålstegn ved. Vi er ikke med i Euroen, faktisk har danskerne bevidst valgt at beholde den handlefrihed, der ligger i ikke at være med. Så hvorfor skal vi være så forhippede på at opfylde de standarder, som stort set ingen af Euroens medlemslande selv opfylder?

Ikke for det: jeg går jo ikke ind for mange år med kæmpeunderskud på statsbudgettet - men lige nu er tiden til det. Og der ville også være rigeligt råd til det - hvis altså politikerne havde modet til i opgangstider at snøre livremmen ind, og sige nej til Bendt Bendtsen og Anders Samuelsen. Så det er jo godt at vi nu har fået en viljestærk person som.... Brian Mikkelsen som økonomiminister.

*suk*

Nå... det var aftenens galde. Hvis det har gjort lidt flere intereserede i Keynes har tiden været godt givet ud. (Det morsomme er lidt at venstrefløjen vistnok ser Keynes lidt som et dyr i en åbenbaring, selvom han i virkeligheden langt henad vejen taler deres sag: flere arbejdspladser. Men tror han fik dårligt ry i 60'erne og 70'erne - for fy føj, manden var jo kapitalist!)


* Jeg er selvfølgelig ikke mere naiv, end jeg godt er klar over at teorien bør gentænkes i et øko/klimaktisk perspektiv. Det gælder så iøvrigt for stort set alle økonomiske teorier...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.