Jeg var så inde og se denne animationsfilm i dag, med min ældste søn, samt en ven og hans ældste.

Børnene var på alle måder glade. Jeg syntes også den var god, dog kunne manuskriptet have været strammet gevaldigt op mange steder - den er således ikke på højde med toppen af de senste års klassikere indenfor animationen, men er vel på det jævne med pil opad.

Hvor MvsA virkelig slår benene væk under en, er at den er i 3D. Det skal så siges, at jeg ikke har set nogen af tingene i planteriet med videre - jeg kender det kun fra gamle film i fjernsynet med rød/grønne briller, hvor man skulle bruge meget god vilje på at se mere end 5 minutter.

Ikke sådan her. Brillerne er farveløse - og effekterne virker. I den grad. Filmen er så tydeligvis også meget lavet til at udnytte det, så det må være en flad fornemmelse at se den i 2D (ordspil med vilje). Men ærlig talt, og kort fortalt - det var sgu en oplevelse. Hvem ved, måske det bliver standard om få år? Jeg kan kun sige, prøv det - det var sgu sjovt at se, også selvom filmen i sig selv kunne være bedre.

Hvis man ikke har børn med, kan jeg forestille mig det vil være en fordel med en engelsk version.

Og så var det rart at høre at Aqua ikke er helt glemt i det store udland :)

Der er gjort mange forsøg på at analysere historien i Alamut i alle mulige retninger, både pro-og-anti islamisk og anti-shia og anti-fascistisk. Men jeg tror man skal passe meget på at prøve at lægge mere i den, end at det er en god historie, og den giver stof til eftertanke. Hvad eftertanken så kommer frem til er nok mest op til en selv.

Bogen er meget vel researchet og lærerig, hvorfor det fiktive element fungerer ekstra godt - man er nødt til at aktivt at huske på, at det altså ikke er historiske sandheder det hele.

Den er skrevet for godt 70 år siden, af sloveneren Vladimir Bartol, og foregår i hvad der i dag er Iran, i nogle konflikter i mellem forskellige shia- og sunnimuslimske sekter.

Vores hovedperson er blevet sendt afsted af sin familie, for at slå sig til lederen af en af disse sekter, Hassan ibn Sabbah, som har forskanset sig med en mindre hær i det stort set uindtagelige fort Alamut. Men udover at have denne hær, træner de også i fortet en eliteorden, de såkaldte Hashshashiner - som er en historisk frygtet orden, der idag lever videre i ordet assasin på alverdens sprog (dog ikke dansk). Nogle mener at første del af ordet henviser til deres brug af hash, det er ihvertfald en fortolkning Bartol følger.

For ibn Sabbahs trick er, at han har lavet et privat paradis, med jomfruer og tamme leoparder (as if!) og hele moletjavsen - som han bilder hashshashinerne ind at han kan skaffe dem adgang til; under indflydelse af hashen tror de på hans fup, og er villige til at gøre hvad som helst.

Hvad der siden sker må man læse sig til - men bogen er en fantastisk beskrivelse af, hvordan mennesket kan og vil narres. Om man så vil bruge islam-vinklen som mere må være op til en selv, jeg synes ikke det er nødvendigt - på den anden side er der da ingen tvivl om, at bogen idag kan virke utrolig profetisk, når man ser på nogle af de fanatiske linier der stortrives for tiden - og det er mærkeligt at tænke på at bogen er skrevet i sidste halvdel af trediverne.

Det kan egentligt undre at bogen ikke er filmatiseret - men jeg tror simpelthen den vil være for kontroversiel at udkomme med i dag. Men en god bog for folk som kan tænke selv.

Der har været en særlig plads i mit hjerte for denne film-serie, fra jeg en dag i 1985 satte mig til rette i stolen i Imperial til premieren på The Terminator med en kammerat - og blev blæst væk. Både af filmen og stemningen.

(I mange år derefter insisterede jeg på at være til premieren på Arnold-filmene - det gav en helt speciel følelse; som en blanding af fodboldkamp, og at se Rocky Horror Picture Show).

Min favorit af filmene er da også stadig den oprindelige 1'er; jeg ved mange er mere til 2'eren - og jeg kan da godt se den visuelt er mere strømlinet, men jeg foretrækker faktisk det mere rå og industrielle fra 1'eren.

De fleste ynder så at sable 3'eren ned - men der er jeg uening. Ganske vist har historien lidt problemer, og der er ingen tvivl om at den ikke er på højde med de to første - men et makværk vil jeg langtfra kalde den.

Grunden til at jeg tager den op, er at der på 6'eren (hvad det så end er??) nu er startet serien Terminator: The Sarah Connor Chronicles - som jeg havde fået min far til at optage, og så første afsnit af i går.

Man skal jo ikke bedømme en hel serie på første afsnit - og det føler jeg også langtfra jeg fik nok indtryk til - men jeg glædede mig ihvertfald over at befinde mig i universet igen, og der var ingen steder hvor jeg følte at den faldt igennem - så er man til Terminator vil jeg bestemt anbefale at give serien et kig. Serien foregår tidsmæssigt efter 2'eren. Dens største problem er umiddelbart castingen, i sær Sarah Connor er svær at genkende.

Jeg tror selv jeg køber den (det er uholdbart med optagelse i længden) - så skal nok vende tilbage når jeg kan give et mere kvalificeret indtryk.