Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten popcap games. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten popcap games. Vis alle opslag

mandag den 16. maj 2011

PopCap-spil til Android via Amazon Appstore

Ingen kommentarer
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg holder meget af casual gaming-firmaet PopCap. Ligeledes er det heller ikke nogen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om Apple.

Derfor har det hidtil ærgret mig gul & grøn, at PopCaps spil kun har kunnet fås til iPad eller iPhone indtil videre. Ja, Plants vs Zombies er vist næsten ligeså ikonificeret på iPad som 7-kabale engang var for Windows.

Men den sidste måneds tid har jeg hørt rygter om at de var på vej til Android - og i dag breakede nyheden så, at Chuzzle fra imorgen vil være at finde til Android på Amazon Appstore. Og den første dag - i morgen - gratis.

Og Plants vs Zombies vil på samme måde blive lanceret for Android senere på måneden, ligeledes gratis den første dag.

Så - det har jeg da ihvertfald tænkt mig at kigge på. Og tippet er hermed givet videre.

[Opdatering]: Oh, crap. Opdagede lige at Amazon Appstore indtil videre kun er åben for amerikanere. Forhåbentligt varer det ikke længe før vi andre også får lov - og muligvis kan man omgå det med en "falsk" profil. Men det er lidt en streg i regningen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 29. november 2010

Prut og popcorn

3 kommentarer
Så er det overstået - fødselsdagene. Og nu skal jeg bare flade ud, og derefter sove. Er allerede godt på vej...

Men lige et par tanker om dagens fødselsdag for de 11-årige drenge. Som fungerer fint indbyrdes, men hvor jeg begynder at kunne mærke testosteronen presse sig på - det handler i stigende grad om at hævde sig, på den ene eller anden måde.

Og jeg plejer at lave nogle sunde indslag imellem alt det andet - og jeg slap ganske vist ok fra mangoudskæringerne, men gulerødderne var nul afsætning på i år. Det kunne jeg ellers godt få dem til at proppe i sig for et par år siden, hvis bare man lod være at gøre opmærksom på at det var sundt.

Men gang i metabolismen har de - de spiser meget, og prutter så man kommer i tvivl om man er i en kostald eller på en kinagrill - og kommer op at skændes om, hvem det nu er der prutter. Nok ikke så forskelligt fra mig egen klasse, dengang, når jeg tænker efter.

Men deres motorik kan godt nogengange bekymre mig - hvordan kan det være at ca en fjerdel af serverede popcorn (som endte med at være mange) skal havne på gulvet?? Og jeg er nogenlunde sikker på de ikke havde foodfight - det er bare popcorn som er gledet ud af hænderne, eller ikke ramte munden. Og har givet lidt snelandskab indendørs.

Og det undrede mig også, hvordan én dreng lykkedes med at tabe flormelis i så stort et omfang. Men det kunne altså lade sig gøre. Samme dreng blev i øvrigt hentet 20 minutter for sent - ligesom han blev sidste år. Og når man står og tripper for at få afleveret egne børn hos deres mor, kan det godt komme lidt på tværs. Men det er selvfølgelig ikke drengens skyld. Jeg tror også jeg undgik at være for irritabel....

Anyway - det gik sgu ok. Og det store spillehit på dagen endte sjovt nok med at være PopCaps Peggle Nights. Hvilket alle hurtigt blev fanget af; det - og Peggle - er også et geniale spil. (Hvis man ikke kender Peggle kan man spille det online i en - barberet - Peggle web version).

Fødselaren sagde, da vi gik over til hans mor, og jeg spurgte om han syntes det havde været ok, at "Ja - det gik ihvertfald en del bedre end jeg havde forventet!"

Det kan jeg jo så tygge lidt på...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 23. januar 2010

Gratis online spil

2 kommentarer
Jeg tænkte, at jeg ville viderebringe lidt erfaringer fra verdenen af gratis spil, så andre måske kan have glæde af dem... ligesom hvis du har nogle anbefalinger, må du meget gerne skrive dem i en kommentar.

Jeg har selv fundet nogle steder - men ungerne, især den ældste, har jo også lært en del at kende gennem sine netværk. Det her er kombinerede erfaringer, gennem mit kvalitetsfilter, og hvad der har bidt sig fast:

PopCap Games
De er mine klare favoritter, men jeg må indrømme at vi ikke spiller dem ret meget online; det skyldes udelukkende at vi har købt en hel del af deres spil. Da vi i sin tid læte dem at kende var det ved at spille Insaniquarium online, hvilket siden blev til Rocket Mania og Zuma, og så var vi solgt.

Deres spil har som regel et twist af en ret skæv humor, og er meget vanedannende.

Nitrome
De har efterhånden et væld af spil, deres udgangspunkt er som regel at det er en form for platform/puzzle games. Hvor man på de første niveauer har ret begrænsede muligheder, men efterhånden for flere og flere ting man kan, efterhånden som banerne bliver mere og mere indviklede.

De er ret intelligent opbygget og kan generelt anbefales. Et af dem jeg selv har spillet mest er Cheese Dreams.

Miniclip.com
Det er mere et spil samlingssted, end et egentligt spil-sted. De har rigtig mange spil der, af vekslende kvalitet - men ungerne har brugt det meget. Personligt ville jeg holde mig mere til PopCap og Nitrome (som man i øvrigt også kan finde på Miniclip).

På det seneste bruger drengene (især den yngste) dog mere

Friv.com
Hvor der også er rigtig mange spil. Jeg synes det ser ud som om det er svært at få et overblik, men de er lette at starte og gå til, og blive trætte af.

Semi-gratis spil
Det er så dem man kan spille gratis, men hvor man får ekstra fordele hvis man betaler noget. De er jo som regel for lidt større børn (og opad, kan se der er rigtig mange teens og voksne imellem også) - og man kan vel heller ikke bruge betegnelsen casual gaming om dem.

Af dem den ældste har haft fornøjelse af kan nævnes:
DragonFable (ret humoristisk adventure spil - men på engelsk)
AdventureQuest
Gladiatus (vær en helt i Romerriget)
OGame (opbyg et rumimperie)
Battlefield Heroes - bestemt ikke casual, online krigs/first person shooter

Og så for de som eventuelt er havnet her ved en søgning, et lille Zombie-spil herunder, som jeg kun lige har prøvet. Men det er dejligt ved at man kan embedde det, hvilket man også kan med andre fra AddictingGames - så dem vil jeg checke ud herefter, og muligvis bringe et spil fra i ny og næ.

(Opdateret: Well, skiftede zombie-spillet ud med et lille Adventure der ser meget sjovt ud. Der var egentlig ikke noget galt med Zombie-spillet, men selvom man ikke spillede det, spillede det sin musik - og man kunne ikke slå det fra. Så det ville nok ikke være godt for bloggen...)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 17. september 2009

Zuma is a state of mind

2 kommentarer

Der kom en fortsættelse af Zuma fra PopCap Games den anden dag - Zuma's Revenge. Som jeg har downloadet, og ungerne nu tvinger mig til at spille, når de kan slippe afsted med det.

Og på den ene side er det en nydelse - på den anden side er det ultrahårdt for en feberhed hjerne.

Men det er ubetvinget et genialt spil - genialt simpelt, naturligvis, vi taler ultimativ casual gaming - og samtidig så udfordrende for ens perception, mouse control og reflekser og overblik.

Jeg kan kun anbefale det. Kr 145,- er sgu ikke meget. Man kan som med de fleste PopCap Games downloade det og prøve det en time. Ellers kan man spille en meget begrænset udgave af den oprindelige Zuma gratis online.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 6. maj 2009

Plants vs Zombies

Ingen kommentarer
Trofaste læsere af denne blog vil have set adskillige forskræp for dette spil fra min side - ikke fordi jeg havde nogen idé om hvad det egentligt gik ud på, men det så sjovt ud; og var fra PopCap Games.

Nu udkom det så i går - i forgårs for os som havde skrevet os op til at være de første til at modtage nyt om spillet. Min ældste har allerede spillet det en hel del, meget overvåget af min yngste - og de er ihvertfald glade for det, meget endda.

Selv har jeg da også fået spillet noget; er måske en anelse mere skeptisk i forhold til om det bliver lidt for ensformigt i længden. Men PopCaps absurde humor lever ihvertfald i spillet i bedste velgående, og der er en del udvikling i det der hele tiden præsenteres nye enheder på både plante og zombie siden.

Spillet er det mest taktiske jeg kan komme på endnu fra PopCap, og kan vel bedst beskrives som en blanding af Command & Conquer spillene, og PopCaps eget Insaniquarium.

Kort fortalt går spillet ud på at man skal forsvare sit hus mod de invaderende Zombier. Til at beskytte huset kan man plante diverse planter, nogle hjælper med resourcer, andre med forsvar - på forskellig vis. Der er Ærtebøsser og Kødædende planter, de eksplosive Cherrybombs og meget mere.

De invaderende zombier findes også i utallige afarter, fra standarden til de armerede med vejarbejdskegler eller spande på hovederne, til de mere atletiske stangspringere og amerikanske fodboldspillere, plus de mere kulturelle som Elvis-zombien.

Kampen udspilles også forskellige steder, fra plænen til swimmingpoolen til husets tag.

Der er som i de fleste PopCap spil forskellige ekstramodes, når man har gennemført forskellige dele af standardspillet - således kan man også spille Zombies i et minispil.

Så med det forbehold, at det muligvis kan blive ensformigt når man har fundet alle de mærkværdige enheder, kan det kun anbefales til prisen - 20 $. (Og det kan downloades og prøves gratis en time.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 28. april 2009

Flere planter og zombier

Ingen kommentarer
Der er nu, udover musikvideoen, kommet en trailer for PopCaps kommende spil, Plants vs Zombies, som jeg da også lige vil dele...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 2. april 2009

Der er en zombie på din plæne

2 kommentarer
Som jeg før har været inde på, er jeg ret stor fan af casual gaming firmaet PopCap Games. Jeg fik så idag en lille nyhedsbrevshilsen, bl. a med link til denne video - en musikvideo reklame for deres kommende spil Plants vs Zombies.

Jeg synes den er lidt catchy - og i omkvædet, og sin absurditet, minder den om Aqua, methinks?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 11. januar 2009

Sic Transit Gloria Mundi

2 kommentarer
Ak. Som tidligere nævnt har jeg en forkærlighed for PopCap Games og deres produkter. Især spillet Peggle er en favorit.

Nu har min yngste søn så idag syntes det var sjovt at rode rundt med nogle af de knapper han som regel ikke trykker på, og slettet alle mine spil der. Lidt stygt, da der var mange gode imellem, og det har kostet meget blod, sved & tårer i sommers at nå så langt som jeg var - jeg manglede kun 2 eller 3 challenges i at have gennmført alle. De som ikke kender Peggle forstår nok ikke hvad det vil sige, men lad mig sige det sådan: jeg er mangen en gang blevet pænt imponeret over mig selv i det spil :)

Men det er så ikke mere - eller skal ihvertfald starte forfra. Så nu fortsætter jeg nok i Peggle Nights i stedet. Men lad mig runde af med dette YouTube klip over et Peggle skud jeg gerne ville have haft æren af at fyre af - men det skal altså understreges det er ikke mig.



Hvis du er Peggle fan, så check det ud & bliv imponeret. Hvis du ikke er Peggle fan skulle du måske checke spillet ud...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 14. november 2008

Lidt reklame

Ingen kommentarer
Hvis man holder af at spille, men sjældent har tid til de dybe spil, som kræver tid & tankevirksom hed, kan jeg anbefale PopCap Games. De har virkelig lært mig at sætte pris på casual gaming!

Det første spil vi prøvede derfra var Insaniquarium - det gælder om at passe sit akvarie & fodre sine fisk, mens man beskytter dem mod aliens. Er lidt mere sindssygt end det lyder.

De fleste spil kan spilles online, eller downloades i deluxe udgave til en times test; og koster ingen herregård. Og vi har ihvertfald fornøjet os med de spil vi har købt i mange timer hver: af favoritterne kan nævnes (udover Insaniquarium): Zuma, Rocket Mania, Peggle og Peggle Nights. God fornøjelse :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.