Kanaljen Lars Løkke prøver at fjæle, at hans tidligere vicestatsminister, Bendt Bendtsen, som udadtil fremstod blegsotig, i virkeligheden var en flottenhejmer og i dølgsmål holdt den ene jagt og kalas efter den anden. En rigtig ødeland på statens regning, var han.

Imens skal man så trækkes med andre af regeringens nutidige medlemmer, som  den dorske Troels Lund Poulsen og døgenigten Lene Espersen som ingen endnu har formået at sysselsætte - men de er ikke de værste, for de forretter da i det mindste ikke meget skade mens de flanerer.

Tag i stedet den forvopne Peter Christensen og vindbøjtlen Søren Pind, som idelig skal debattere trættekært uden skellig grund. På trods af stor langmodighed er det ærlig talt stygt at høre på.

Så er der i det mindste mere go i den djærve Jesper Langballe, som ganske vist indrømmer han nogle gange er en gebommerlig og kæk bajads, men i virkeligheden er mere knarvorn. Han indrømmer dog sin underlødighed og tvætter sin fætters fødder, charlatanen Søren Krarup - kålhøgen og træsk. Sammen drømmer de om natten om negerboller og negerkys.

Deres leder er den knibske Pia Kjærsgaard, som misliebigt får gevaldig hjælp af en gelassen Kristian Jensen, mens Per Ørum Jørgensen forskertser de mange muligheder han gives for at lave om på tingene - men han er også en fusentast.

Det kan ærligt talt godt gøre en så mødig, som var man svanger, at tænke på, og da jeg nu er brødflov som en anden Claus Hjort, vil jeg holde inde her. Deltag i kampen på Twitter: #redetord