Well, svaret på det spørgsmål er selvfølgelig et eller andet sted et ja. Men den konkrete anledning er at jeg er i syv sind om jeg kommer ud i aften.

I går besluttede jeg at blive hjemme og slappe af, og spare kræfterne - og havde da så tænkt at komme ud i dag. Men føler mig ærlig talt stadig meget træt. Og har en følelse af, at det ikke vil blive særlig vellykket hvis jeg går ud.

På den anden side er det måske en af den slags prøvelser man skal arbejde sig igennem? Eller måske ville det være meget sundt at tage den med ro og prøve at komme i arbejdsmode inden mandag?

Som sagt, syv sind...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg sad så lige og så Top Gun i aften - den har jeg vist faktisk aldrig set i sin helhed før. Og jeg sad og blev helt nostalgisk for jeg kom til at tænke på spillet Wing Commander.

Det var faktisk et ret fedt rum dog-fight spil, det første må være fra '89 eller '90. Og også med lidt rollespils elementer, med en historie der kørte mellem kampene - til at starte med still tegninger og animationer, fra 3'eren blev det så det første spil med filmklip - med Mark Hamill (Luke Skywalker) som en selv.

Men jeg kunne nu se, hvor meget de havde stjålet fra Top Gun. Eller stjålet er vel så meget sagt, for det var så åbenlyst - selv deres call signs var de samme, langt henad vejen. (Der blev i øvrigt lavet en film på spillene engang, den har jeg dog aldrig set).

De var jo så den type spil, der virkelig trak tænder ud på en processor. Det første kørte jeg på min første PC, en 386 på 25 MHz, den var heldigvis rimeligt up-to-date, så det kørte udmærket. Men det var sjovt at opleve, da jeg senere installerede den på en Pentium - dér gik det så hurtigt, at man simpelthen ikke kunne nå at se hvad der foregik. Så de havde lige glemt det der med at skrue ned for blusset, hvis processoren var for kraftig.

Nå, det var lige endnu et nostalgisk tilbageblik.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har som sådan ikke noget imod Copenhagen Fashion Week (selvom jeg synes det er ret mange gange om året efterhånden?).

Men når jeg nu går over Rådhuspladsen, og ser hvordan alle haster over den - ingen står stille, der er ingen grupper. Man kan ikke kalde den tom, men den ligner ikke sig selv.

Og årsagen tydeligvis er en storskærm, hvor nogle kvinder går på en catwalk, ledsaget af meget, meget højlydt, hårdtpumpet muzak. En storskærm ingen - ingen! - kigger på. Så kan jeg godt begynde at undre mig over hvem overhovedet det er til glæde for, og tænke om der ikke er nogen et eller andet sted, der er gået lidt meget i selvsving - eller har et ego og en illusion af København som modemetropol som skal afpudses?

Skru dog i det mindste ned for lyden (og spil noget ordentligt musik), så man kan holde ud at være der.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ikke bare er dette den efter min mening bedste sang, fra det efter min mening bedste Stones album (hvilket ikke nødvendigvis gør det til bedste Stones sang ever, men pretty damn close). Den relaterer sig også til min yndlingshobby, selvom det næppe var rollespil Jagger havde i tankerne da han skrev teksten.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Altså, som er træt af den der reklame for 3-Stjernet rådden medister?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Og det trænger jeg i den grad til - skal vist have en mental udrensning. Så jeg tror ikke jeg kommer nogen steder i aften.

Det er vel egentlig også meget passende - så kan de store horder af piger, som ellers ville gå i byen for at se mig danse, bruge aftenen på at gå på skattejagt i stedet.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den fundamentale lighed mellem en flyvefisk og en luftkaptajn fra Finnair?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nå, nu kom jeg til det - at overskride én af mine sidste blufærdighedstærskler, og har lagt et nøgenbillede af mig her på bloggen (og, nej, ikke synderligt sløret).

Jeg er at half-mast, og står i en lidt underlig positur (skyldes mest af alt at jeg prøver at gætte en rigtig vinkel at tage billedet i, med kamera i venstre hånd) - og er stadig våd fra bad. (Faktisk er det midt i bad - min tjære shampoo skal helst have lidt tid at virke i - og så brugte jeg tiden fornuftigt.)

Men jeg vil jo ikke bare poste billedet her - det ville være for enkelt. Nej, jeg har lagt den i et gammelt indlæg, hvor jeg sådan set synes det passer meget godt ind. Og, nej, jeg har ikke sat et label billeder på (endnu) - det ville være for nemt.

For de som har fulgt med længe, eller har læst nogle af de essentielle ting, kan jeg sige det drejer sig om en Leopard som ikke længere er Leopard, og er våd efter bad. Og ellers må I kigge lidt rundt - men det kan I sikkert også hygge jer med en fredag aften :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En overskrift på nyhederne.tv2.dk siger i dag, at flere kører uden kørekort.

Det har jeg aldrig gjort - i virkeligheden. Men det er sjovt nok en af mine mest tilbagevendende drømme, og nogle gange har den været så livagtig, at jeg faktisk kommer i tvivl om jeg har gjort det.

Jeg har nemlig slet ikke kørekort. Jeg er så meget i mod biler (og som bybo har jeg ikke det store behov for det), at jeg aldrig har taget et. Som jeg plejer at sige: "jeg ved ikke om jeg kan køre bil, for jeg har aldrig prøvet."

Men, altså, en tilbagevendende drøm jeg har haft de sidte 3-4 år har mig kørende min fars bil (som nu er afhændet). Først var det vistnok et nødstilfælde der gjorde jeg skulle bruge den, men siden er det blevet mere rutine. Ligesom jeg i starten kørte og var paranoid for at politiet skulle stoppe mig, men det tænker jeg næsten ikke mere over nu - i drømmen. Jeg er endnu aldrig blevet snuppet...

Og jeg kører pænt - såvidt jeg husker har jeg lidt et problem med gearskifter, holder mig vist mest i første eller andet gear (måske jeg skulle få min far til at investere i bil med automatgear?), og jeg skal helst have rigtig god tid til at bremse. Men jeg har faktisk hverken lavet buler eller andet i hverken migselv eller andre endnu.

Så det der med at køre uden kørekort... jojo, det forstår jeg skam godt! (Men kan jeres bil flyve når I kommer i vnaskeligheder?)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg fik idéen til mit nylige hudorme-epos, som jeg ville fyre af under ferien, var jeg klar over at jeg måtte finde ud af hvordan man planlagde udgivelsen af blogindlæg i Blogger.

Jeg var ret sikker på det kunne lade sig gøre, men jeg var ikke sikker på hvordan. Jeg havde set, at der under Rediger Indlæg var et filter, som hed Planlagt Indlæg; men hvordan man lige gjorde et indlæg til planlagt fremgik ikke helt klart.

Googling gav ikke et enkelt svar - eller det gjorde det, men først efter en del søgen. Og det er et meget, meget enkelt svar:

Når man skriver sit indlæg, er der under redigeringsfeltet et lille link med "Valgmuligheder for indlæg". Hvis man klikker her kan man blandt andet slå kommentarer til eller fra, men man kan også sætte dato/tid for indlægget. Jeg havde altid blot tænkt på dette som, hvis man ville redigere det (det sættes som default til når man begynder på et indlæg, så det kan let være en del forskelligt fra det egentlige udgivelsestidspunkt.

Men det er så snedigt, at hvis man sætter dato/tiden til engang i fremtiden, udgives det først på det tidspunkt. Og det var sådan jeg lavede hele hudormetingen om søndagen inden jeg tog afsted.

Meget vigtigt er det dog ikke at lave en fejl: for hvis du kommer til at udgive indlægget uden at rette dato/tiden udgives det med det samme. Du kan så gå ind og rette datoen efterfølgende, men da vil det stadig være synligt som udgives, det vil kun stå på bloggen med en fremtidig dato.

Så kan man selvfølgelig slette indlægget, og lave det igen med den rette dato, men da vil man måske allerede have ødelagt en overraskelse, da de som abonnerer på feeds fra éns blog jo allerede har modtaget det nu slettede indlæg.

Så hold tungen lige i munden - men husk at man kan, for der er bestemt en interessant mulighed!

P.S. Dette indlæg skrives lidt over 23, men I for det først at se kl 23:30. Bare for at vise jeg kan :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ja, vi var jo så i FolkeFeries huse ved Marielyst i 10 dage, hvor moren havde lejet sig ind (og, ok, med mig til at betale en del af det). Hun havde allerede indtaget residensen, min bror havde været der med sin del i 3- dage inden.

Og det var nok etproblem, for hun havde allerede - mere end i normal grad - fået sine idéer om hvordan tingene skulle være. Så hendes brug af modalverber - især burde og skulle - kom til at gå mig en del på nerverne. Det kommer de altid til men i år mere end ellers.

Og jeg glemmer hvert år, hvordan det er. Og tænker når ferien nærmer sig, at det da kan være meget fint med hende som en form for aflastning, og så kommer hun lidt rundt, og så ser hun børnene noget mere.

Det sidste er sandt nok, men de ser allerede hinanden en hel del. Og aflastning: nej, tværtimod. Så til næste år gider jeg sgu ikke. Der laver jeg noget igennem længere tid alene med ungerne. Og så vil jeg også satse på noget egoist-tid. Migselv, alene, afsted sydpå (eller øst eller vest). Så kan deres mor også få lov at lave noget med dem, for en gangs skyld.

Det lyder nok lidt bittert, men sådan skal det egentlig ikke opfattes. Alt i alt har det sgu været ok tur, og ungerne har ihvertfald haft det fint. Men jeg har især de sidste 3-4-5 dage gået og sukket efter ensomhed. En ensomhed der er mere komplet end længe, nu hvor børnene sover, og jeg ikke har min mor rendende omkring. Men for alvor bliver det fra imorgen aften, når børnene igen er hos deres mor.

Men ellers et mærkeligt kompleks, Marielyst filialen af FolkeFerie - som vist ikke længere er FolkeFerie men overtaget af et eller andet DanLand eller DanCenter eller sådan. Svært at blive klog på.

Det bærer præg af fordums storhed, men de fleste legepladser er i tydeligt forfald. Stadig bestemt et besøg værd for børnefamilier, men der er noget decline over stemningen. Et omdrejningspunkt er hoppepuden, som børn i alle aldre tiltrækkes af. Og her var der tydelige forskelle: i hele området var tyskere i overtal, men omkring puden viste var det interessant at se, hvordan de store teendrenge, og endda voksne tyskere også ville indtage puden, og naturligvis derved gøre den ubrugelig for de mindre børn. Dog kunne nordmænd også finde på det, men det var vist mest en DAMP-familie.

Selve Marielyst kan jeg stadig godt lide, men vi var lidt for langt fra til bare at gå derind. Det må nok næsten være Danmarks mindst snobbede strandby - og hvis der snobbes, snobbes der nedaf. Jeg kan dog reelt anbefale Lupinen, restaurant ved Lupins Torv lige syd for feriebyen; det er faktisk reelt god mad, til gode priser (især hvis man går efter dagens ret).

Men jeg må ubetinget erklære mig som netafhængig. Jo, jeg kan da godt leve uden. Men det er med en uro i kroppen, og jeg føler mig kun halv - som om jeg mangler en af mine sanser - google-sansen. Og at se dagens nyheder passere forbi, uden mulighed for at kommentere det -PostDanmark Rundt, Pia Kjærsgaards tåbeligheder, andres tåbeligheder, tåbelige kommentarer om World Outgames, tåbelige debatindlæg og læserbreve i Politiken (havde helt glemt de stadig eksisterede), Svend Aukens død og meget mere som nu er glemt - alt sammen måtte det forbigås i tavshed.

Jeg har dog fået skrevet lidt på et fremtidigt essay, som jeg forhåbentligt for færdiggjort og bragt her. Tror nok det skal blive godt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ville blot lige give en beroligende opdatering - vi kom hjem fra sommerhus for et par timer siden. Jeg skriver lidt mere udførligt om det senere, men jeg ville jo lige forsikre folk om, at det måske ikke står så slemt til med mig, som de seneste mange opdateringer kunne tyde på.

Jeg håber dog i har hygget jer med mit hudorme-epos, det var ihvertfald meget sjovt at skrive - og meget sjovt at tænke på hvor i forløbet historien var; så mens jeg gik med net-abstinenser kunne jeg i det mindste føle trøst ved at jeg stadig havde en form for tilstedeværelse.

Jeg skriver nok en guide til hvordan man laver det trick en af dagene. Men indtil videre skal jeg lige ordne lidt stuff herhjemme, og så satser jeg på at komme lidt up-to-date med verdenen omkring i aften.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

MAD VIL HA MAD KOMMER EFTER DIG
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

var mig dr spist dn stor jg vand
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

er så sultn spisr hele tidn orm men blir ved at vær sultn er snart kun dn stor tilbg kan jeg spis dn
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ah, nu forstår jeg - de er begyndt at spise hinanden, nu hvor jeg ikke kommer med mad mere. Og jeg er begyndt at spise dem. Og jeg er begyndt at forstå dem, de mærkelige knibrende lyde de laver? Det betyder MAD! VIL HA MAD
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ahr, jeg skammer mig lidt over at indrømme det, men jeg lige spist en af ormene. Jeg var simpelthen blevet så sulten, nu har siddet spærret inde her på værelset hele dagen. Og så åbnede jeg bare døren og greb fat i en af dem - det var en af de hvide, med det mørke "ansigt". Og så haps. De smager faktisk ret godt, men fuck hvor er de fedtede - de er lidt som indmaden i en pommes frites, blandet op med majonæse.

Det virkede ellers som om der var lidt færre, men de er blevet større?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Oh, crap. Jeg tror jeg købte huden fra 5 svin i går, og nu vågner jeg op, og kan simpelt hen ikke komme ud af soveværelset. Der er simpelthen hudorme over hele lejligheden, herinde er det eneste sted de ikke er. Og jeg sværger på, da jeg åbnede døren før, de snappede simpelthen efter mig. De ved vist ikke hvem de kommer fra.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fuck, der er da ingen grænser for hvad de kan spise. Efter de fik 3 gange kam i går, måtte jeg ud og købe nogle flere. Og nu skal jeg ud igen. Deres gnasken gør mig snart vanvitig. De er jo heller ikke særlig små og nuttede mere. Det der med syltetøjsglas droppede jeg for nogle dage siden, jeg tænkte de ligeså godt kunne få frit løb i lejligheden, men nu er det ved at blive lidt meget. Jeg glider også i deres slimspor hele tiden, og der er sgu mange af dem efterhånden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Okay, har fundet løsningen. I stedet for flæskesvær har jeg nu fundet ud af, at man kan købe hele sværen fra en svinekam - slagteren i supermarkedet skærer den alligevel fra, så han kan sælge kammen igen med ny salgsdato; og så kan man få sådan en svær meget billigt. Har købt 3 gange svinekamssvær i dag,det er vel forhåbentligt nok.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.