Med så meget jeg overlader af mit liv & privatliv kan det nogen gange føles sådan. Og jeg kan da godt se hvordan man kan lave en parallel mellem Google og Satan - de har den samme lokkende måde at tilbyde et bedre liv.
Men hvis Google er Satan tager jeg gerne imod tilbuddet - tænk blot 10 år tilbage, før Google; tænk på når man skulle søge efter noget - på Yahoo, Jubii, Alta Vista eller hvad mulighederne nu hed dengang - fucking håbløst, faktisk at sammenligne med Helvede på jord.
Men der er jo så ellers unægteligt kommet mange services til - og i det store hele alle nogen der enkelt tilbyder ufattelige muligheder og funktionaliteter ganske gratis overalt man har adgang til nettet.
Så ærligt talt - jo, leaser ihvertfald gerne min sjæl noget tid; men sælge den gør jeg nok ikke. Hvem ved om der om 5 år dukker et nyt firma op, som revolutionerer nettet ligesåmeget som Google har gjort - og vil få Google til at fremstå som dinosaur? I så fald vil det være en værdig arvtager til min leasingkontrakt af min sjæl; længere rækker min loyalitet ikke.
Men til da: Google, kom og tag mig!
(En fodnote: kan godt finde på at overveje at smække Googles reklamer på sitet efter dette indlæg. Så bliv ikke overrasket hvis de pludselig er der. Og jeg pludselig begynder at skrive meget om fordele ved enzymer i vaskepulver, eller hvorfor Round-Up altså er bedre end økologi.)
(En anden fodnote: dette indlæg er tildels inspireret af denne meget interessante artikel om en storstilet kommende lobbyist-krig mod Google. Kan anbefales.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
4 dage siden
0 kommentarer:
Send en kommentar