Hvis alt går efter Justitsministerens & hans dygtige embedsmænds hoveder, kommer Den Ny Offentlighedslov til anden behandling i Folketinget indenfor kort tid.

Hvis den kommer igennem der, uden ændringer i de foreslåede §§ 24 og 27, ser det ikke godt ud i fremtiden med offentlighed i statsforvaltningen. Så er der kommet så meget elastik, at åbenhed er en hensigtserklæring og aktindsigt basalt set er frivillig.

Rigtigt mange er imod den lov (når jeg siger lov er det de førnævnte paragraffer der er tale om) - medier i særdeleshed, befolkningen i almindelighed og i regeringspartiernes baglande.

Stort set ingen vil udtale sig positivt om den lov - udover Justitsminister Bødskov som endnu ikke, på trods af mange forsøg og opfordringer, har kunnet levere fornuftige argumenter.

Bødskov prøvede så at kaste en luns ud i den seneste uge, for dog at prøve at få kritikken til at forstumme - men det der skulle ligne en imødekommelse er rent spin; han prøvede at få det til at se ud som om at Ombudsmanden efter 3 år skulle evaluere om loven fungerer hensigtmæssigt - men det passer ikke, siger Ombudsmanden selv, han skal alene se om loven overholdes.

Og da problemet er, at loven giver for vide rammer, hjælper det ikke på noget som helst. Hvilket det i øvrigt alligevel ikke ville have gjort.

På trods af dette - at der er udbredt modstand i befolkning og bagland, og der ikke er nogen fornuftige argumenter for - lader det til at der er solidt flertal bag loven. Når man går menige MF'ere på klingen kan man få lavmælte udtryk som "nu er der lavet en aftale" og "nu bakker vi op" - hvor det tydeligt skinner igennem, at det bestemt ikke er en lov de bryder sig om, med de paragraffer.

Således vil regeringens bagland også have fritstillet MF'erne - så de kan stemme som de vil til loven, uden at det har konsekvenser. Det er ikke lige blevet mødt positivt af gruppelederne, som enten ignorerer, eller blot henholder sig til at der er en aftale.

Men her må det slås fast: Medlemmer af Folketinget er altid kun bundet af egen overbevisning og samvittighed. Og denne lov er for vigtig og principiel til at gruppedisciplin kan bruges som forklaring på at stemme for.

Hvis du som medlem af Folketinget vælger at stemme for, er det DIT valg. Og så har du demonsteret hvad din mening om åbenhed er - for altid. Det er da muligt det kan få konsekvenser for dig - karrieremæssigt. Men det er nu engang din pligt som folkevalgt ikke at tage hensyn til det i sager af så principiel betydning som denne.

Jeg sætter derfor denne plads herunder af til at opliste alle de medlemmer af Folketinget som stemmer for, når loven anden behandles - hvis den da altså ikke ændres væsentligt i §§ 24 & 27.

Eftertiden fortjener at vide hvem de demokratisk valgte personer var, som i den grad gjorde op med principper om åbenhed af hensyn til komfort i statsforvaltningen.



Bemærkninger til listen:

Den er taget fra Folketingets opgørelse efter afstemningen. Officielt blev resultatet 99 stemmer for, med 42 imod.

Imidlertid er Uffe Elbæk (R) noteret for at have stemt imod - hvilket han påstår var en fejl. Jeg har valgt at lade tvivlen komme ham "til gode", og taget ham med på Skammen Støtter - siden han insisterer. Hvis man gør det bliver det deprimerende faktum, at 100 stemte for Mørklægningsloven, og 41 stemte imod.

Lidt interessant er det dog at kigge på Fraværende. For det første har Venstre vildt mange fraværende. Jeg gætter så ikke på, at det er fordi de egentligt var imod loven (selvom de burde være) - tilgengæld tror jeg der kan ligge en interessant fortælling i, hvis man kigger på deres generelle fravær. Det ses næppe tydeligt ellers, på grund af clearing aftaler, men ved denne afstemning var det påfaldende. (Birthe Rønn er dog undskyldt - hun sad og vidnede i statsløsekommissionen ...)

Og så er der Radikales fravær - 6 ud af 17 var ikke tilstede. Det er meget. De fleste af dem er så ministre, hvilket de sikkert vil sige er forklaringen. Men det er stadigt mange - og spørgsmålet er vel, om Radikale ikke burde overveje om de da ikke burde følge deres gamle princip mod dobbelt-mandater, og have stedfortrædere for deres ministre.

Det ville så iøvrigt muligvis have givet et andet udfald i netop denne sag - hvis ikke en trediedel af den radikale gruppe også var medlemmer af regeringen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.