Well, men det jeg skulle i fakta, var at købe et sæt håndvægte de havde på tilbud.
(Jeg har i lang tid klaret mig med en enkel justerbar, som i alt kan gå op til 15 kg. Den har stået på 12,5 kg fast i lang tid. Men indimellem savner man noget symmetri, og indimellem nogle lettere til nogle øvelser; og så er det ikke særlig fedt at skulle stå og tage vægte af & på. Så det var fint med dette sæt:)
Sættet består af 3 par vægte på hhv 1, 2 og 3 kg - så ialt 12 kg + lidt ekstra til et vægtstativ. Alt sammen i en uhandy æske, som iøvrigt ikke er synderligt solid, så man må gå akavet for at holde sammen på den. Tager så en 250S fra Njalsgade, en dobbeltdækker. Kan se der er masser af plads ovenpå, men har ikke meget mod på at bevæge mig op af trappen mens bussen kører, med min noget besværlige byrde.
Så går ned igennem bussen, og det eneste sted der er plads er under bag-trappen til øvre del. Og det er så der jeg undrer mig over udformningen: For der er ikke meget plads under den trappe, som direkte går ud i et hak lige over ryglænet på sædet jeg sidder på - der hvor mit hoved ville være under normale omstændigheder. Så er nødt til at sidde i meget under foroverbøjet stilling.
Ikke desto mindre er det stadig sådan at hver gang bussen bremser op - og det sker jo en del ved by kørsel - banker mit hoved tilbage i underdelen af trappen. Lidt som en ny udgave af kinesisk vandtortur eller waterboarding.
Jeg kører ret sjældent i bus, men det er altså ikke sådan noget der giver mig mod på mere. Og jeg ville da også være gået ned til metroen hvis jeg ikke havde været nervøs for at kassen ville gå i stykker. Hvad den da også gjorde senere, men heldigvis kun lige foran min opgang.
Så alt i alt sådan set udmærket, og er glad for variationsmuligheder hvad angår vægte. Men jeg undrer mig over at sådan en designfejl får lov at slippe igennem.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar