Måske en lidt overraskende overskrift fra en som i høj grad går ind for offentlig transport og er generel modstander af privatbilisme, ihvertfald i byer hvor det ikke burde være nødvendigt.
Men jeg mener også man må tænke ud af boksen, indimellem. Og et af de største problemer for at få folk til at anvende offentlig transport er uden tvivl prisen. Prisudviklingen er faktisk helt forrygende - 1979 da klipperkortet blev indført kostede et 3-zoners 20 kr, i 2013 var prisen kr 200.
Og så var det jeg tænkte: med den prisudvikling på noget samfundet, staten officielt synes er en god ting, så kunne det da være interessant at sammenligne med noget staten officielt synes er en dårlig ting, og har forbudt.
Lad os prøve at sammenligne prisudviklingen på et 3-zoners klippekort i Hovedstadsområdet med prisen på 1 gram hash købt på Christiania (eller tilsvarende alternativer i København):
Jeg synes konklusionen er klar: ønsker man laver priser på offentlig transport i Hovedstadsområdet bør man forbyde den. Alternativt, hvis man ønsker højere priser på hash kan man lovliggøre det, og bringe det ind i offentligt kontrollerede rammer.
Kilder og noter:
Prisudviklingen for offentligtransport er hentet i regneark fra Movia (nederst på siden). Med tak til @omDSB for at henvise til det.
Når jeg bruger 3-zoners klippekort er det fordi der ikke fandtes 2-zoners før 1992.
Priserne på hash er hentet fra en troværdig kilde med førstehåndskendskab gennem mange år. Når jeg starter grafen i 1981 og ikke tidligere er det fordi jeg ikke har tal på hash tidligere, men ingen grund til at tro grafen skulle være meget anderledes. Tallene er muligvis ikke helt præcise år for år, men det skulle ligge fast i 1981 kostede 1g ca 40-50 kr, og prisen lå derefter fast indtil ca år 2000.
Da der i en periode blev sat hårdt ind overfor handlen på pusherstreet steg prisen kraftigt, næppe på grund af manglende udbud, men fordi pusherne har fået en kærkommen mulighed for at hæve priserne da markedet blev spredt - så de har fået en højere profitmargin.
Prisen år for år efter år 2000 bygger på ca skøn - men den overordnede tendens med en kraftig stigning et par år, og derefter igen udfladning skulle være god nok. Prisen skulle idag ligge på små 100 kr pr gram, jeg har sat den til 100 ligeud. Alle priserne er for en tilfældig som kommer ind fra gaden og ikke har specielle aftaler, køber store mængder, etc.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Viser opslag med etiketten hash. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hash. Vis alle opslag
fredag den 24. januar 2014
torsdag den 13. juni 2013
Sådan bruger du #Hashtags på #Facebook
Med introduktionen af hashtags på Facebook igår, er der sikkert mange der idag stiller sig spørgsmålet: ja, det er jo meget godt det der, men hvad kan man bruge dem til?
Egentlig er hashtags en brugerdrevet opfindelse på twitter, som de siden tog til sig, og i dag er et af mest genkendelige kendetegn ved twitter. Man kan læse mere om brug af hashtags på twitter her, hvis man vil.
Men twitter er twitter og Facebook er Facebook. Der er mange forskelle, og det vil naturligvis også afspejle sig i brugen af hashtags. Den største forskel er selvfølgeligt at man på twitter er begrænset til 140 karakterer i en statusopdatering (også kaldet et tweet). Derfor kan man brede sig mere ud.
Men først lidt om hvad hashtags er. Den første del af ordet hentyder til tegnet, der bruges, '#', som nogle steder kaldes et hash - det har dog intet med rusmidlet at gøre. Det kaldes og pound eller number sign, men i forhold til hashtags er det altså hash der bruges. Den anden del, tag, kan vel nærmest oversættes med etiket. Så der er tale om etiketter markeret med #.
Og ved at bruge dem kan man så ordne statuser og indlæg, således at man kan søge på tværs af brugere, fansider m.m.m, og se hvem der ellers har skrevet noget om dette emneord.
Det er den ultrakorte forklaring - men hvordan bruger man dem så i praksis? For på twitter er det blevet en hel videnskab for sig, hvor specialister - Hashtag Optimizers (#HOes) - i dyre domme rådgiver stjernerne om hvordan de bedst når ud til så mange som muligt. Justin Bieber har for eksempel 7 fastansatte #HOes, men han er selvfølgeligt også lidt ekstrem hvad angår twitter - Lady Gaga klarer sig med én, og de fleste nøjes med at anvende #HObureau'er.
Det kan vi almindeligt dødelige naturligvis ikke hamle op med - men vi kan bruge nogle af deres tricks, tilpasset Facebook - så vi kan få så mange til at læse vores opdateringer som muligt, og ikke mindst få mange likes.
Udnyt Emneord: Det ligger jo lidt i sagens natur, men mange bliver alligevel forvirrede her. Men brug altid hashtags på de ord du mener er vigtige i en status. Kombiner gerne med Empowered Hashtags, Reverse Hashtags og MAJUSKELSKRIFT.
Forholdsord: Her kan man virkeligt ramme på tværs - alle bruger forholdsord, så de kommer let til at trende (=når mange bruger et hashtag, og det derfor ses som populært), og kan man ramme et trend ses ens opdatering af ufatteligt mange. Studier viser at de som konsekvent bruger hashtags på forholdsord opnår op til 60% flere likes, end de som ikke gør.
Personlige pronominer (du, han, hun, etc): De fungerer meget som forholdsord, men dog med mindre effekt. Brug dem hvis du er ihærdig, men ellers gør det ikke så meget at droppe dem.
Empowered Hashtags: Hvis du bruger et ##dobbelt ##hashtag tæller det dobbelt, og der er derfor meget større chance for at det topper listen, og måske endda kommer foran nogle reklamer. Man må dog kun bruge 5 Empowered Hashtags per opdatering, og 250 på en måned. (Men der kommer snart mulighed for tilkøb af Empowered Hashtags).
Reverse Hashtags: Det er for de seje - hvis du skriver '#' efter et ord går det efter at komme i bunden af listen af hashtags, hvor der faktisk er endnu bedre muligheder for at skille sig ud end i toppen, hvor alle kæmper om at være. Det er dog smartest at være repræsenteret #begge steder så brug gerne begge# versioner, som jeg gjorde her.
æ-ø-å: Æ, Ø og Å og andre specielle tegn kan skabe problemer i nogle tilfælde, så det sikreste er at bruge hashtags med dem i flere versioner. Her er et eksempel #på #paa det.
Datoer og tidsangivelser: De er vigtige at hashtagge, så man enkelt kan få et overblik hvad der er sket hvornår!
MAJUSKELSKRIFT: Det har ganske vist ikke betydning for Facebook, som er ligeglad med om hashtags er skrevet med stort eller småt - men når man bladrer gennem en liste af tags vil det vise du mener det #ALVORLIGT hvis dit tag er med store bogstaver - og vil derfor få flere læsere og flere likes.
Fejlstavninger: Der opstår jo desværre mangle slåfejl og stavefejl på internettet, også på hashtag-søgninger. Derfor kan det godt betale sig at lave versioner af hashtags med slåfejl, for det ville jo være ærgerligt hvis folk ikke så dit indlæg, bare fordi de har stavet et hashtag forkert. Dem kan man for klarheds skyld lægge i slutningen af sin status, så det også er tydeligt at det ikke er fordi man selv er i tvivl om hvordan et ord staves.
Andre emneord: Bare fordi ens status måske ikke handler om et emne, kan man jo godt bruge et emneord alligevel - folk bliver som regel glade for hvis de læser noget de ikke lige havde regnet med at se. På twitter er #belieber, #IFollowBack, #offentlighedslov og #1D4ever for eksempel meget populære til at møde nye venner.
Sætninger: På twitter slår man af pladshensyn flere ord sammen til ét hashtag (som i #IFollowBack herover). Men det gør det meget uklart, og er en af grundene til at mange ikke kan finde ud af twitter. Det er man heldigvis ikke begrænset af på Facebook hvor man kan skrive #I #Follow #Back uden problemer - eller hvis man absolut vil holde det som et søgeord, #"I Follow Back" - bare sæt # foran " - men husk for guds skyld også et afsluttende ", ellers risikerer du Facebook går ned!
Hellere for mange end for få: Er du i tvivl, så brug hashtag! Det gælder jo om at nå ud til så mange som muligt, så er der større chance for at få likes, det giver sig selv.
Det var vist ca det, de væsentligste tommelfingerregler. For at give et eksempel i praksis er her de to første sætninger i indlægget i #HO'ed version:
Og husk at Like dette indlæg, så dine venner også kan lære at bruge hashtags på Facebook! (Nej, du finder godt nok ikke en like-knap her - faktisk er jeg slet ikke på Facebook. Men du finder nok på en løsning.)
Egentlig er hashtags en brugerdrevet opfindelse på twitter, som de siden tog til sig, og i dag er et af mest genkendelige kendetegn ved twitter. Man kan læse mere om brug af hashtags på twitter her, hvis man vil.
Men twitter er twitter og Facebook er Facebook. Der er mange forskelle, og det vil naturligvis også afspejle sig i brugen af hashtags. Den største forskel er selvfølgeligt at man på twitter er begrænset til 140 karakterer i en statusopdatering (også kaldet et tweet). Derfor kan man brede sig mere ud.
Men først lidt om hvad hashtags er. Den første del af ordet hentyder til tegnet, der bruges, '#', som nogle steder kaldes et hash - det har dog intet med rusmidlet at gøre. Det kaldes og pound eller number sign, men i forhold til hashtags er det altså hash der bruges. Den anden del, tag, kan vel nærmest oversættes med etiket. Så der er tale om etiketter markeret med #.
Og ved at bruge dem kan man så ordne statuser og indlæg, således at man kan søge på tværs af brugere, fansider m.m.m, og se hvem der ellers har skrevet noget om dette emneord.
Det er den ultrakorte forklaring - men hvordan bruger man dem så i praksis? For på twitter er det blevet en hel videnskab for sig, hvor specialister - Hashtag Optimizers (#HOes) - i dyre domme rådgiver stjernerne om hvordan de bedst når ud til så mange som muligt. Justin Bieber har for eksempel 7 fastansatte #HOes, men han er selvfølgeligt også lidt ekstrem hvad angår twitter - Lady Gaga klarer sig med én, og de fleste nøjes med at anvende #HObureau'er.
Det kan vi almindeligt dødelige naturligvis ikke hamle op med - men vi kan bruge nogle af deres tricks, tilpasset Facebook - så vi kan få så mange til at læse vores opdateringer som muligt, og ikke mindst få mange likes.
Udnyt Emneord: Det ligger jo lidt i sagens natur, men mange bliver alligevel forvirrede her. Men brug altid hashtags på de ord du mener er vigtige i en status. Kombiner gerne med Empowered Hashtags, Reverse Hashtags og MAJUSKELSKRIFT.
Forholdsord: Her kan man virkeligt ramme på tværs - alle bruger forholdsord, så de kommer let til at trende (=når mange bruger et hashtag, og det derfor ses som populært), og kan man ramme et trend ses ens opdatering af ufatteligt mange. Studier viser at de som konsekvent bruger hashtags på forholdsord opnår op til 60% flere likes, end de som ikke gør.
Personlige pronominer (du, han, hun, etc): De fungerer meget som forholdsord, men dog med mindre effekt. Brug dem hvis du er ihærdig, men ellers gør det ikke så meget at droppe dem.
Empowered Hashtags: Hvis du bruger et ##dobbelt ##hashtag tæller det dobbelt, og der er derfor meget større chance for at det topper listen, og måske endda kommer foran nogle reklamer. Man må dog kun bruge 5 Empowered Hashtags per opdatering, og 250 på en måned. (Men der kommer snart mulighed for tilkøb af Empowered Hashtags).
Reverse Hashtags: Det er for de seje - hvis du skriver '#' efter et ord går det efter at komme i bunden af listen af hashtags, hvor der faktisk er endnu bedre muligheder for at skille sig ud end i toppen, hvor alle kæmper om at være. Det er dog smartest at være repræsenteret #begge steder så brug gerne begge# versioner, som jeg gjorde her.
æ-ø-å: Æ, Ø og Å og andre specielle tegn kan skabe problemer i nogle tilfælde, så det sikreste er at bruge hashtags med dem i flere versioner. Her er et eksempel #på #paa det.
Datoer og tidsangivelser: De er vigtige at hashtagge, så man enkelt kan få et overblik hvad der er sket hvornår!
MAJUSKELSKRIFT: Det har ganske vist ikke betydning for Facebook, som er ligeglad med om hashtags er skrevet med stort eller småt - men når man bladrer gennem en liste af tags vil det vise du mener det #ALVORLIGT hvis dit tag er med store bogstaver - og vil derfor få flere læsere og flere likes.
Fejlstavninger: Der opstår jo desværre mangle slåfejl og stavefejl på internettet, også på hashtag-søgninger. Derfor kan det godt betale sig at lave versioner af hashtags med slåfejl, for det ville jo være ærgerligt hvis folk ikke så dit indlæg, bare fordi de har stavet et hashtag forkert. Dem kan man for klarheds skyld lægge i slutningen af sin status, så det også er tydeligt at det ikke er fordi man selv er i tvivl om hvordan et ord staves.
Andre emneord: Bare fordi ens status måske ikke handler om et emne, kan man jo godt bruge et emneord alligevel - folk bliver som regel glade for hvis de læser noget de ikke lige havde regnet med at se. På twitter er #belieber, #IFollowBack, #offentlighedslov og #1D4ever for eksempel meget populære til at møde nye venner.
Sætninger: På twitter slår man af pladshensyn flere ord sammen til ét hashtag (som i #IFollowBack herover). Men det gør det meget uklart, og er en af grundene til at mange ikke kan finde ud af twitter. Det er man heldigvis ikke begrænset af på Facebook hvor man kan skrive #I #Follow #Back uden problemer - eller hvis man absolut vil holde det som et søgeord, #"I Follow Back" - bare sæt # foran " - men husk for guds skyld også et afsluttende ", ellers risikerer du Facebook går ned!
Hellere for mange end for få: Er du i tvivl, så brug hashtag! Det gælder jo om at nå ud til så mange som muligt, så er der større chance for at få likes, det giver sig selv.
Det var vist ca det, de væsentligste tommelfingerregler. For at give et eksempel i praksis er her de to første sætninger i indlægget i #HO'ed version:
#Med #introduktionen #af ##HASHTAGS #på #paa ##FACEBOOK #igår #igaar, er #der sikkert #mange der# #idag stiller #sig #SPØRGSMÅLET #spoergsmaalet #spørgsmaalet #spoergsmålet: ja, #det er jo meget godt det# #der, men hvad kan #man bruge #dem #til?Det er så optimeret efter bedste evne. Men husk, godt content er det vigtige, hashtags sørger blot for at det gode content bliver bredt ud til så mange som muligt, på en enkel og brugervenlig måde.
#Egentlig er hashtags# en #BRUGERDREVET #opfindelse #på #paa ##TWITTER, #som #de #siden tog til# #sig, og #i #dag er et #af #de mest #genkendelige #kendetegn ved twitter#. #Man kan læse mere #om #BRUG #af #hashtags #på #paa #twitter #her, hvis man# vil.
#offentlighedslov #1D4ever #twiter #tvittr #Farcebook #fecesbook #hastags #hashtag #hasjtag #introduksjon #"I love you Mark Zuckerberg"
Og husk at Like dette indlæg, så dine venner også kan lære at bruge hashtags på Facebook! (Nej, du finder godt nok ikke en like-knap her - faktisk er jeg slet ikke på Facebook. Men du finder nok på en løsning.)
(Opdatering, 14:20:) Nu gør jeg noget jeg ellers aldrig gør med mine indlæg af denne type: går ud af rolle, og afslører at alt ovenstående er crap. Utter crap - ihvertfald fra indlægget når til #HOes.
Det gør jeg fordi lidt for mange har syntes, at det dog var en fin lille guide - det her som jeg syntes var så skrigende absurd og langt ude - både i sin tekniske udførsel, sin jagt på Likes som det eneste vederkvægende - og ikke mindst resultatet, det foreslåede tekstsykke herover.
Skulle det være en god idé? Men jeg kan kun konstatere, at jeg åbenbart støder på Poe's Law - med det twist, at når man gør det er folk som regel oprørte over den påståede usandhed, men her synes man det er helt fint & positivt?
Anyway, @TwomasC læste det meget rigtigt i sit svar til dejlige @hanneklintoe - som bestemt ikke syntes det var en fin lille guide, hun var derimod forarget over Like-jagten:
@hanneklintoe jeg læser det som at @leoparddrengen har drukket af natpotten og tager pis på alt der er facebook
— Thomas (@TwomasC) June 13, 2013
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
mandag den 27. maj 2013
Skandaløst indslag i 21 Søndag
kl.
07.02
7
kommentarer
Her til aften havde 21 Søndag et indslag om døgninstitutionen Nexus - som er for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge - som ifølge indslaget under opholdet vedblev med at ryge en del hash; på trods af at deres ophold kostede en forfærdelig masse penge.
Jeg vil ikke gå i substansen af selve indslaget, for det er slet ikke det min forargelse handler om, eller det jeg for alvor finder skandaløst, men derimod de metoder 21 Søndag valgte at bruge, for at lave hvad de sikkert føler var en god historie. Ja, en rigtig kioskbasker i starten af udsendelsen, den kan ses her.
Udsendelsen byggede grundliggende på en tidligere medarbejder, som følte at han måtte gøre noget ved den helt forfærdelige tilstand han syntes stedet og de unge var i, med deres hashforbrug. På trods af at han havde læst inden ansættelse at al hashrygning på stedet var bandlyst. Derudover havde 21 Søndag talt med 5 anonyme medarbejdere eller tidligere medarbejdere som støttede hans forklaring.
Men deres udsagn var ikke nok for 21 Søndag. Derfor "beslutter 21 Søndag sammen med [den tidligere medarbejder], at han laver skjulte optagelser på institutionen".
21 Søndag vælger dog af hensyn til de anbragte beboere ikke at offentliggøre de skjulte optagelser. Istedet vælger de at vise dem til 2 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra henholdsvis Venstre og DF. Som bliver forudsigeligt forargede - vi får at vide at de blandt andet har set en ung mand ryge en joint, og en lærer der tale om at de er svære at undervise fordi de er påvirkede af hash.
Her tror 21 Søndag jo nok, at de er home free, fordi de ikke viser selve optagelsen; jeg mener det er dybt uetisk.
Der er her tale om unge, som bor og lever på den her institution, som optages med skjult kamera. Optagelser som siden, uden deres viden eller samtykke vises til nogle politikere, som så kan sidde og diskutere dem på landsdækkende TV.
Jeg kan knap nok forestille mig hvordan jeg ville have det, hvis jeg vidste jeg var blevet optaget af skjult kamera i eget hjem, og det senere skulle diskuteres og tales om offentligt. Ligegyldigt om mit navn kom med eller ej.
Men det er ikke blot uetisk - jeg mener også det højst sandsynligt er ulovligt i forhold til straffeloven af både den tidligere medarbejder, og ikke mindst 21 Søndag:
Men ærligt talt - hvilken interesse har vi i offentligheden af, at disse optagelser fandt sted? Vi får dem jo ikke at se - det eneste vi ser er at de bliver vist til et par politikere, som bliver forargede. Så hvad er vores interesse?
Og - især når man tænker på, hvad den store åbenbaring i billederne åbenbart er: at hashrygende unge ryger hash på den døgninstitution hvor de er anbragt. Undskyld mig mange gange, men hvis det er en epokegørende nyhed, så ...?!
Den anden del af skandalen, som jeg mener det er, omhandler så nogle såkaldte logbøger om de unge, som 21 Søndag er i besiddelse af. Det fremgår ikke hvordan 21 Søndag er kommet i besiddelse af dem, men det kan man jo gisne om - jeg vil ikke gøre det højt, for det kan sikkert være injurierende, det er jo muligvis en alvorlig forbrydelse der er tale om.
Under alle omstændigheder, disse logbøger er en form for journal om de unge. De indeholder personalets observationer af den enkelte unge, og ikke mindst samtaler mellem den unge og personalet, af tydeligvis personlig karakter. Samtaler man må formode at den unge fører i en form for fortrolighed, og at de bygger på så meget tillid der nu kan opbygges.
Men det er 21 Søndag da ligeglad med. De går lystigt igang med at læse op af disse logbøger, både af observationer og samtaler. Ganske vist, naturligvis, uden navns nævnelse, men igen - hvordan må det være for en ung, der har udtalt sig om private ting i fortrolighed, at få det læst op på landsdækkende TV i bedste sendetid? Og, ifølge DR er der cirka 12 unge på stedet, så hvor anonyme de i det hele taget er, kan nok diskuteres.
Jeg sad og fik det decideret dårligt af disse overgreb. Og fælles for både de skjulte optagelser og oplæsningen af logbøgerne som 21 Søndag er i besiddelse af: det gav intet til historien. Den kunne sagtens være lavet uden disse overgreb på 14-18 årige udsatte unges privatliv havde fundet sted.
Det eneste de har tjent til var at gøre historien dramaturgisk mere interessant for 21 Søndag - i essensen har det ikke givet noget som helst i form af oplysning. (Bare så der ikke er misforståelser: jeg brokker mig ikke - synderligt - over de to eksperter der gennemgår logbøgerne for at drage overordnede konklusioner - det er oplæsningen, der er det forrykte.)
Jeg synes det er så lavt, DR. Jeg håber I bliver knaldet så meget i Pressenævnet, og jeg håber I bliver meldt til politiet for overtrædelser § 264. Og jeg håber sgu også I bliver dømt, for jeg kan ved gud ikke se berettigelsen. Jeg har så mere ondt af den tidligere medarbejder, som garanteret har handlet af godt hjerte, og som I har fået til at gøre arbejdet for jer.
Men mest af alt håber jeg I lærer af det, og lytter til kritikken. Og stopper den tur nedad en etisk glidebane som I er begyndt på.
Føj!
[Opdatering, 25/6:] Der er nu kommet svar på indholdet af dette indlæg om indslaget om Nexus fra DR Nyheder.
[Opdatering 26/6:] Og nu har jeg så svaret igen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Jeg vil ikke gå i substansen af selve indslaget, for det er slet ikke det min forargelse handler om, eller det jeg for alvor finder skandaløst, men derimod de metoder 21 Søndag valgte at bruge, for at lave hvad de sikkert føler var en god historie. Ja, en rigtig kioskbasker i starten af udsendelsen, den kan ses her.
Udsendelsen byggede grundliggende på en tidligere medarbejder, som følte at han måtte gøre noget ved den helt forfærdelige tilstand han syntes stedet og de unge var i, med deres hashforbrug. På trods af at han havde læst inden ansættelse at al hashrygning på stedet var bandlyst. Derudover havde 21 Søndag talt med 5 anonyme medarbejdere eller tidligere medarbejdere som støttede hans forklaring.
Men deres udsagn var ikke nok for 21 Søndag. Derfor "beslutter 21 Søndag sammen med [den tidligere medarbejder], at han laver skjulte optagelser på institutionen".
21 Søndag vælger dog af hensyn til de anbragte beboere ikke at offentliggøre de skjulte optagelser. Istedet vælger de at vise dem til 2 medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra henholdsvis Venstre og DF. Som bliver forudsigeligt forargede - vi får at vide at de blandt andet har set en ung mand ryge en joint, og en lærer der tale om at de er svære at undervise fordi de er påvirkede af hash.
Her tror 21 Søndag jo nok, at de er home free, fordi de ikke viser selve optagelsen; jeg mener det er dybt uetisk.
Der er her tale om unge, som bor og lever på den her institution, som optages med skjult kamera. Optagelser som siden, uden deres viden eller samtykke vises til nogle politikere, som så kan sidde og diskutere dem på landsdækkende TV.
Jeg kan knap nok forestille mig hvordan jeg ville have det, hvis jeg vidste jeg var blevet optaget af skjult kamera i eget hjem, og det senere skulle diskuteres og tales om offentligt. Ligegyldigt om mit navn kom med eller ej.
Men det er ikke blot uetisk - jeg mener også det højst sandsynligt er ulovligt i forhold til straffeloven af både den tidligere medarbejder, og ikke mindst 21 Søndag:
§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer,Det der kan være spørgsmålet her om det nu er uberettiget - for resten kan der vist ikke herske tvivl om. Her har pressen lidt juridisk spillerum, idet hensynet til offentlighedens interesse i visse tilfælde kan gøre det berettiget at lave sådanne billeder, siger praksis.
der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6
måneder. [...]
§ 264 c. De i §§ 263-264 a indeholdte straffe-
bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den,
der uden at have medvirket til gerningen skaffer sig
eller uberettiget udnytter oplysninger, som er fremkommet
ved overtrædelsen.
Men ærligt talt - hvilken interesse har vi i offentligheden af, at disse optagelser fandt sted? Vi får dem jo ikke at se - det eneste vi ser er at de bliver vist til et par politikere, som bliver forargede. Så hvad er vores interesse?
Og - især når man tænker på, hvad den store åbenbaring i billederne åbenbart er: at hashrygende unge ryger hash på den døgninstitution hvor de er anbragt. Undskyld mig mange gange, men hvis det er en epokegørende nyhed, så ...?!
Den anden del af skandalen, som jeg mener det er, omhandler så nogle såkaldte logbøger om de unge, som 21 Søndag er i besiddelse af. Det fremgår ikke hvordan 21 Søndag er kommet i besiddelse af dem, men det kan man jo gisne om - jeg vil ikke gøre det højt, for det kan sikkert være injurierende, det er jo muligvis en alvorlig forbrydelse der er tale om.
Under alle omstændigheder, disse logbøger er en form for journal om de unge. De indeholder personalets observationer af den enkelte unge, og ikke mindst samtaler mellem den unge og personalet, af tydeligvis personlig karakter. Samtaler man må formode at den unge fører i en form for fortrolighed, og at de bygger på så meget tillid der nu kan opbygges.
Men det er 21 Søndag da ligeglad med. De går lystigt igang med at læse op af disse logbøger, både af observationer og samtaler. Ganske vist, naturligvis, uden navns nævnelse, men igen - hvordan må det være for en ung, der har udtalt sig om private ting i fortrolighed, at få det læst op på landsdækkende TV i bedste sendetid? Og, ifølge DR er der cirka 12 unge på stedet, så hvor anonyme de i det hele taget er, kan nok diskuteres.
Jeg sad og fik det decideret dårligt af disse overgreb. Og fælles for både de skjulte optagelser og oplæsningen af logbøgerne som 21 Søndag er i besiddelse af: det gav intet til historien. Den kunne sagtens være lavet uden disse overgreb på 14-18 årige udsatte unges privatliv havde fundet sted.
Det eneste de har tjent til var at gøre historien dramaturgisk mere interessant for 21 Søndag - i essensen har det ikke givet noget som helst i form af oplysning. (Bare så der ikke er misforståelser: jeg brokker mig ikke - synderligt - over de to eksperter der gennemgår logbøgerne for at drage overordnede konklusioner - det er oplæsningen, der er det forrykte.)
Jeg synes det er så lavt, DR. Jeg håber I bliver knaldet så meget i Pressenævnet, og jeg håber I bliver meldt til politiet for overtrædelser § 264. Og jeg håber sgu også I bliver dømt, for jeg kan ved gud ikke se berettigelsen. Jeg har så mere ondt af den tidligere medarbejder, som garanteret har handlet af godt hjerte, og som I har fået til at gøre arbejdet for jer.
Men mest af alt håber jeg I lærer af det, og lytter til kritikken. Og stopper den tur nedad en etisk glidebane som I er begyndt på.
Føj!
[Opdatering, 25/6:] Der er nu kommet svar på indholdet af dette indlæg om indslaget om Nexus fra DR Nyheder.
[Opdatering 26/6:] Og nu har jeg så svaret igen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
tirsdag den 11. januar 2011
Hvad har Brian røget?
![]() |
| Brian kan stadig smage hashens sødme - Henriette har svært ved at holde masken |
Jeg er lidt mere i tvivl om Henriette Kjær - men det kan da godt være at hele den Konservative gruppe simpelthen har fundet ud af, at det var tid for en fredspibe, bogstaveligt talt. Og fyret op under en ordentlig koger?
Altså - prøv at se klippet. Det er fra cirka 30-50 sekunder inde, og Brian Mikkelsen minder mest af alt om Rune Klan, når Rune Klan er mest lalleglad.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
brian mikkelsen,
hash,
Konservative
fredag den 8. oktober 2010
Quiz 108: Hvilket servicespørgsmål
søndag den 11. april 2010
Forårstraditioner
Om lidt tager jeg ud til min bror for at se Paris-Roubaix. Det er ganske vist ikke min favoritklassiker, det må nok være Flandern Rundt. Men afhængigt af børnesituationen plejer jeg altid at se et af løbende ved ham, og altså således også i år; hvilket så også plejer at resultere i at jeg får indtaget noget hash.
Så hvis jeg skriver tåget senere, er det (sandsynligvis) årsagen.
Som opvarmning har jeg så lige set Jørgen Leths dokumentar Stjernerne og Vandbærerne. En ret fascinerende sag om Giro d'Italia 1973 - og man forundres på en gang over hvor meget der er forandret, og hvor meget der er det samme. (Man kan måske synes det er underligt jeg ikke varmer op med En Forårsdag i Helvede, som jo netop handler om Paris-Roubaix - men det kan blive for mange brosten, og så har jeg iøvrigt set den nogle gange før.)
Og så håber jeg Cancellara kan gentage kunstsykket fra Flandern (som jeg jo ikke så) - for ham kan jeg altså meget godt li'.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Så hvis jeg skriver tåget senere, er det (sandsynligvis) årsagen.
Som opvarmning har jeg så lige set Jørgen Leths dokumentar Stjernerne og Vandbærerne. En ret fascinerende sag om Giro d'Italia 1973 - og man forundres på en gang over hvor meget der er forandret, og hvor meget der er det samme. (Man kan måske synes det er underligt jeg ikke varmer op med En Forårsdag i Helvede, som jo netop handler om Paris-Roubaix - men det kan blive for mange brosten, og så har jeg iøvrigt set den nogle gange før.)
Og så håber jeg Cancellara kan gentage kunstsykket fra Flandern (som jeg jo ikke så) - for ham kan jeg altså meget godt li'.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
bror,
cykelløb,
cykling,
Fabian Cancellara,
Flandern Rundt,
hash,
Paris-Roubaix
tirsdag den 16. februar 2010
Brian Mikkelsen har en holdning
Vestre Landsret bønfalder på det nærmeste regeringen om de dog ikke lige kan vende deres forslag om nedsættelse af kriminellavalder, og fjernelse af den såkaldte strafrabat til unge under 18, endnu engang. I det mindste høre efter hvad en gruppe af topjurister har at sige.
Det affejer Brian Mikkelsen ikke overraskende:
Og det overrasker mig ikke synderligt. Hvad der undrer mig et hans formulering: "Vi er uenige med mange af de kriminologer, som mener, at straf ikke hjælper."
Altså han er uenig med mange af de kriminologer som mener straf ikke hjælper? Men ikke alle? Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad er det for kriminologer, som mener straf ikke hjælper, som Brian ikke er uenig med? Og hvorfor er han ikke uenig med netop dem?
For måske de så kan overbevise ham om at han er ude i hampen - og det er jo et farligt sted at være for en mand som Brian Mikkelsen.
(Forklaring på billedet: jeg er træt af at bringe billeder af Brian Mikkelsen på bloggen, så jeg valgte en ged i stedet.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Det affejer Brian Mikkelsen ikke overraskende:Vi er uenige med mange af de kriminologer, som mener, at straf ikke hjælper. Der har vi en holdning i den borgerlige regering om, at straf hjælper. Det virker præventivt.Klassisk Brian Mikkelsen. Naturligvis er der ikke nogle der skal komme med viden og fortælle Brian at han tager fejl, for han har heldigvis en holdning - og så er der ikke noget at komme efter.
Og det overrasker mig ikke synderligt. Hvad der undrer mig et hans formulering: "Vi er uenige med mange af de kriminologer, som mener, at straf ikke hjælper."
Altså han er uenig med mange af de kriminologer som mener straf ikke hjælper? Men ikke alle? Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad er det for kriminologer, som mener straf ikke hjælper, som Brian ikke er uenig med? Og hvorfor er han ikke uenig med netop dem?
For måske de så kan overbevise ham om at han er ude i hampen - og det er jo et farligt sted at være for en mand som Brian Mikkelsen.
(Forklaring på billedet: jeg er træt af at bringe billeder af Brian Mikkelsen på bloggen, så jeg valgte en ged i stedet.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
brian mikkelsen,
hash,
jura,
kriminel lavalder
torsdag den 11. februar 2010
Glatføre
kl.
21.48
2
kommentarer
M's historie om snefald i går, kombineret med nyligt indslag i TV Avisen om snekæder til sko, fik mig til at tænke på en histore fra skoletiden.
Og min ældste fandt den ganske underholdende da jeg fortalte ham den fornylig, så hvorfor ikke også her:
Det har været i 9ende klasse, om vinteren. Vi havde fysiktime, hvor vi skulle prøve at puste glas. Og problemet er jo så, hvad prøver man at puste?
Well, jeg besluttede mig for at prøve at puste en hash-pibe til min bror, som (også) dengang indtog en del af stoffet. Og der kom da også noget ud af det, som med lidt god vilje kunne forestille at være en pibe - men altså langtfra så checket som den jeg har fundet som illustration.
Da der så er frikvarter kommer jeg ud på den forhøjede gårdsplds. Pas på, råber nogle af mine klassekammerater, der er skide glat!
Men for sent, jeg var allerede trådt ud på det forræderisk godt skjulte glatte område, som jeg ihvertfald slet ikke havde set, da jeg gik og beundrede glas-piben.
Og jeg satte en vild dans ind, for at prøve at finde fodfæste eller balance: en ulige kamp, som dog bølgede frem og tilbage - til tider troede jeg var lige ved at være der, men så måtte min ben gå som trommestikker igen - til det endte med at jeg endte hårdt med ryggen i den isbelagte flisegård.
Mine klassekammerater grinede & jublede over showet, som havde varet væsentligt længere end sådan noget normalt ville.
Selv var jeg lykkelig: Piben, råbte jeg triumferende, mens jeg holdt den sejrrigt i luften fra mit vandrette leje, jeg reddede piben!
Dette gav selvfølgelig ikke mindre moro. Jeg fik kravlet ud fra det glatte område, og op og anbringe piben i sikkerhed i min skoletaske.
Og det var så sådan set enden på glatføre historien. Bortset fra - du er måske nysgerrig efter hvordan sådan en glaspibe fungerede? Det er jeg sådan set også - og skal jeg være helt ærlig tror jeg slet ikke det ville gå, glasset ville bare smelte eller sprænges.
Men jeg ved det ikke - for den lå ikke så sikkert i min skoletaske. Da jeg kom hjem var den knækket under vægten af bøger. Hvilket vel egentligt ikke var så mærkeligt. Men lidt dumt...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Og min ældste fandt den ganske underholdende da jeg fortalte ham den fornylig, så hvorfor ikke også her:
Det har været i 9ende klasse, om vinteren. Vi havde fysiktime, hvor vi skulle prøve at puste glas. Og problemet er jo så, hvad prøver man at puste?
Well, jeg besluttede mig for at prøve at puste en hash-pibe til min bror, som (også) dengang indtog en del af stoffet. Og der kom da også noget ud af det, som med lidt god vilje kunne forestille at være en pibe - men altså langtfra så checket som den jeg har fundet som illustration.Da der så er frikvarter kommer jeg ud på den forhøjede gårdsplds. Pas på, råber nogle af mine klassekammerater, der er skide glat!
Men for sent, jeg var allerede trådt ud på det forræderisk godt skjulte glatte område, som jeg ihvertfald slet ikke havde set, da jeg gik og beundrede glas-piben.
Og jeg satte en vild dans ind, for at prøve at finde fodfæste eller balance: en ulige kamp, som dog bølgede frem og tilbage - til tider troede jeg var lige ved at være der, men så måtte min ben gå som trommestikker igen - til det endte med at jeg endte hårdt med ryggen i den isbelagte flisegård.
Mine klassekammerater grinede & jublede over showet, som havde varet væsentligt længere end sådan noget normalt ville.
Selv var jeg lykkelig: Piben, råbte jeg triumferende, mens jeg holdt den sejrrigt i luften fra mit vandrette leje, jeg reddede piben!
Dette gav selvfølgelig ikke mindre moro. Jeg fik kravlet ud fra det glatte område, og op og anbringe piben i sikkerhed i min skoletaske.
Og det var så sådan set enden på glatføre historien. Bortset fra - du er måske nysgerrig efter hvordan sådan en glaspibe fungerede? Det er jeg sådan set også - og skal jeg være helt ærlig tror jeg slet ikke det ville gå, glasset ville bare smelte eller sprænges.
Men jeg ved det ikke - for den lå ikke så sikkert i min skoletaske. Da jeg kom hjem var den knækket under vægten af bøger. Hvilket vel egentligt ikke var så mærkeligt. Men lidt dumt...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
fredag den 18. september 2009
T*Å*G*E*R
Som nogen måske har bemærket, fik jeg i morges i en kommentar et venligt Anonymt link til H*A*S*H klippene på YouTube; hvilket jeg egentlig nu er lidt stolt over, for det må have været noget af den første promovering af klippene - der var ihvertfald endnu ikke kommet nogle kommentarer på YouTube på det tidspunkt.
Og jeg havde egentlig syntes at titlen var ret genial, så var lidt spændt på dem, og så straks klippene. Desværre må jeg, som jeg også svarede den Anonyme, give Arne Notkin ret i, at det bare ikke er sjovt.
Jeg synes konceptet må have lydt sjovt, for det kunne det have været. Så der kan jeg godt forstå det er gået igennem, og de har fået Go.
Og jeg synes den tekniske, dukkemæssige udførelse også ser fin ud - ikke noget at komme efter der.
Voice-actingen virker forfærdelig; jeg forstår ikke halvdelen af hvad der bliver sagt. Om det er den endelige udgave er jeg så ikke sikker på, så det er næppe det der har væltet læsset.
Men hvor jeg synes kæden må være hoppet af, er på manuskript-siden. Jeg synes, udfra de klip jeg har set, at det virker både pointe, plot og historieløst. Og persontegningerne er utrolig uskarpe, hvor de i karrikeret satire skal være barberbladsskarpe (udover overdrevne).
Så jeg forstår godt det blev stoppet - og den med censur er der vist ikke meget kød på her. Jeg forstår bare ikke hvorfor det nåede så langt; eller egentligt: hvorfor det ikke blev reddet længe før, og manuskriptet blev hejlet igennem nogle gange, så det var til noget.
Jeg synes der må være en redaktør med meget røde ører. Og jeg har ondt af dukkeførerne, for jeg kender en der arbejder inden for faget, og jeg ved at det er et arbejde som kræver blod, sved og tårer - og bestemt ikke er noget man får meget ud af økonomisk; når an er så heldig at der overhovedet er noget at lave.
Så må det være ekstremt frustrerende at se det hele blive skrottet.
Men døm selv:
Afsnit 3:
Afsnit 21:
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Og jeg havde egentlig syntes at titlen var ret genial, så var lidt spændt på dem, og så straks klippene. Desværre må jeg, som jeg også svarede den Anonyme, give Arne Notkin ret i, at det bare ikke er sjovt.
Jeg synes konceptet må have lydt sjovt, for det kunne det have været. Så der kan jeg godt forstå det er gået igennem, og de har fået Go.
Og jeg synes den tekniske, dukkemæssige udførelse også ser fin ud - ikke noget at komme efter der.
Voice-actingen virker forfærdelig; jeg forstår ikke halvdelen af hvad der bliver sagt. Om det er den endelige udgave er jeg så ikke sikker på, så det er næppe det der har væltet læsset.
Men hvor jeg synes kæden må være hoppet af, er på manuskript-siden. Jeg synes, udfra de klip jeg har set, at det virker både pointe, plot og historieløst. Og persontegningerne er utrolig uskarpe, hvor de i karrikeret satire skal være barberbladsskarpe (udover overdrevne).
Så jeg forstår godt det blev stoppet - og den med censur er der vist ikke meget kød på her. Jeg forstår bare ikke hvorfor det nåede så langt; eller egentligt: hvorfor det ikke blev reddet længe før, og manuskriptet blev hejlet igennem nogle gange, så det var til noget.
Jeg synes der må være en redaktør med meget røde ører. Og jeg har ondt af dukkeførerne, for jeg kender en der arbejder inden for faget, og jeg ved at det er et arbejde som kræver blod, sved og tårer - og bestemt ikke er noget man får meget ud af økonomisk; når an er så heldig at der overhovedet er noget at lave.
Så må det være ekstremt frustrerende at se det hele blive skrottet.
Men døm selv:
Afsnit 3:
Afsnit 21:
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Arne Notkin,
censur,
DR,
hash,
youtube
lørdag den 11. juli 2009
Gik som forventet
Akja, gik jo ud til broren efter arbejde i går -gik for det havde jeg besluttet mig til. Hvilket egentlig ikke var den bedste idé, for efter at det var annonceret længe uden at blive det, blev det faktisk både koldt og regnvejr i går. Men så var det heller ikke værre.
Vel ankommet blev der jo så indtaget noget øl og noget hash til en bjergetape, der altså sådan set godt kunne have været lidt sjovere. Men det slog - som forventet - hårdt på en jomfruelig frugtmave.
Jeg ville egentlig være gået ved en 7-8 tiden, men han overtalte mig til at blive hængende - hvilket vist ikke var så svært. Så røg de også noget kød ind og en del rødvin, og jeg blev ganske stiv, og det blev han sådan set også, og det regnede så jeg blev hængende.
Og på et eller andet tidspunkt går jeg hjemad, og kommer jo forbi Floss og kommer til at gå derind, og husker ikke så meget derfra, og så havner jeg ovre på Cozy senere, hvor jeg prøver at gå fra mange gange, men kommer til at blive og danser naturligvis, men husker ellers heller ikke så meget.
Og nu er jeg så hjemme, stod op for 1 time siden. Har lidt ondt i hovedet, men egentlig ok. Men kan ikke lade være at føle at dagen igår var lidt spildt, men spildt efter eget ønske. Og så er det vel godt nok.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Vel ankommet blev der jo så indtaget noget øl og noget hash til en bjergetape, der altså sådan set godt kunne have været lidt sjovere. Men det slog - som forventet - hårdt på en jomfruelig frugtmave.
Jeg ville egentlig være gået ved en 7-8 tiden, men han overtalte mig til at blive hængende - hvilket vist ikke var så svært. Så røg de også noget kød ind og en del rødvin, og jeg blev ganske stiv, og det blev han sådan set også, og det regnede så jeg blev hængende.
Og på et eller andet tidspunkt går jeg hjemad, og kommer jo forbi Floss og kommer til at gå derind, og husker ikke så meget derfra, og så havner jeg ovre på Cozy senere, hvor jeg prøver at gå fra mange gange, men kommer til at blive og danser naturligvis, men husker ellers heller ikke så meget.
Og nu er jeg så hjemme, stod op for 1 time siden. Har lidt ondt i hovedet, men egentlig ok. Men kan ikke lade være at føle at dagen igår var lidt spildt, men spildt efter eget ønske. Og så er det vel godt nok.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
baren floss,
Cozy Bar,
druk,
frugt,
hash,
tour de france
fredag den 10. juli 2009
Fredagens planer
Ligger ikke fast. Eller det vil sige: starten ligger nogenlunde fast, men så støder min profetiske hukommelse ind i et sort hul, når vi når frem til omkring ved 5-6 tiden i eftermiddag.
Jeg har været tidligt oppe, og ved gud ude at løbe kvart over 5. Og er tidligt på arbejde, så jeg kan gå forholdsvis tidligt. Der er planen så at jeg tager hjem til min bror, og ser Andorra etapen - den første, som kan fortælle noget om det egentlige styrkeforhold i årets Tour.
Og det er så dér kæden højst sandsynligt hopper af; min bror har ferie og er sandsynligvis ret udsumpet. Og jeg kunne godt forestille mig jeg kommer til at joine ham i det idag. Og så kan det jo godt være jeg også kommer til at ryge noget. Og hvis jeg så får ædeflip ved jeg ikke om jeg kan holde frugt-linien, så jeg tror mere eller mindre den er lagt på hylden i dag efter arbejde. Men vil da stadig prøve at holde madindtaget nogenlunde clean, så jeg kan få god glade af vodkasmoothie imorgen.
Hvorom alting er: muligvis havner jeg i byen i nat, men det er også meget muligt jeg ikke gør. Og jeg aner ikke hvilken tilstand, eller hvilket dress jeg vil være i. Hvis jeg kommer hjemom følger der nok en opdatering i aften.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Jeg har været tidligt oppe, og ved gud ude at løbe kvart over 5. Og er tidligt på arbejde, så jeg kan gå forholdsvis tidligt. Der er planen så at jeg tager hjem til min bror, og ser Andorra etapen - den første, som kan fortælle noget om det egentlige styrkeforhold i årets Tour.
Og det er så dér kæden højst sandsynligt hopper af; min bror har ferie og er sandsynligvis ret udsumpet. Og jeg kunne godt forestille mig jeg kommer til at joine ham i det idag. Og så kan det jo godt være jeg også kommer til at ryge noget. Og hvis jeg så får ædeflip ved jeg ikke om jeg kan holde frugt-linien, så jeg tror mere eller mindre den er lagt på hylden i dag efter arbejde. Men vil da stadig prøve at holde madindtaget nogenlunde clean, så jeg kan få god glade af vodkasmoothie imorgen.
Hvorom alting er: muligvis havner jeg i byen i nat, men det er også meget muligt jeg ikke gør. Og jeg aner ikke hvilken tilstand, eller hvilket dress jeg vil være i. Hvis jeg kommer hjemom følger der nok en opdatering i aften.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Andorra,
frugt,
hash,
tour de france,
vodkasmoothie
lørdag den 27. juni 2009
Min første Roskilde
Nu hvor campingen allerede er blevet stormet, og jeg blev mindet om den tidligere i en kommentar ovre hos Infotainer, så må det vel være på tide at nedfælde mine erindringer om Roskilde '87.
Jeg var 18, havde ikke været der før (dog næsten én gang før, men det er en historie vi gemmer til en anden gang), men nu spillede Iggy der, og det var jo kort efter jeg for alvor havde opdaget ham. Jeg mener jeg havde set ham til koncert i løbaet af foråret (i Saga?), men man kunne jo ikke få nok.
Så jeg tog afsted solo, uden telt eller sovepose, med det formål at se Iggy om fredagen ved 18 tiden, og Pretenders senere, og så ellers holde ud så længe jeg gad, og tage hjem når jeg ikke gad mere.
Det var dengang også kort efter jeg havde gjort mine første forsøg med hashen. Og det hørte jo til på Roskilde, så jeg havde en mindre klump med. (½ gram tror jeg; har aldrig været den store misbruger af det stof.) Men jeg havde ikke rigtigt styr på det der med at lave joints med videre.
Så da jeg ankommer fredag eftermiddag beslutter jeg mig for bare at æde noget af det, og så lade det virke stille og roligt. Og det fungerer også helt fint, og Iggy er fremragende, og vejret er smukt, og Pretenders senere er vist også positivt.
Men natten falder jo efterhånden på, og jeg har som bekendt ingen steder at sove, og det har jeg som sådan ingen problemer med - det havde jeg jo indstillet mig på. Så hænger ud ved området foran Orange scene hele natten. Jeg kan huske jeg er overrasket over hvor lidt liv der er, at der faktisk ikke er mange der kører allniters af derinde.
Ved 6 tiden næste dag begynder de første folk så småt at vågne op og finde morgenmads- og øl steder. De fleste ganske søvndrukne og smadrede; jeg er overordentlig frisk, har jo ikke sovet om natten (og det var jeg særdeles vant til dengang).
Jeg ender op med at falde i snak med 2 piger - de taler engelsk, men jeg finder ud af den ene er dansker, og den anden amerikaner (fra Hawaii, for at det ikke skal være løgn; men ikke etnisk polyneser), hvis mor vist var delvis dansk, og i øjeblikket bor hos noget familie eller lignende i Brumleby.
Vi klinger ret godt sammen, og bliver ret hurtigt der tidligt på formiddagen pænt stive. Især amerikaneren tiltaler mig meget, og jeg bliver i løbet af dagen noget lun på hende.
Senere får vi følgeskab af nogle svenskere, som er endnu stivere end os (imponerende) og jeg lærer noget om hvordan svenskere gør på en festival. En ting der har været vigtig i forståelse af vort broderfolk siden. Og det er noget med store mængder lunken æble- og pærevin.
Jeg skal indrømme at der ikke er så mange detaljer fra senere der hænger fast, men vi skilles på et tidspunkt. Jeg har dog fået deres adresser og telefonnumre.
(Og det er faktisk hos amerikaneren jeg har været til fest, da jeg har mit Ayn Rand eventyr. Hvor jeg finder ud af at amerikaneren synes jeg er sød, men for ung. Danskeren derimod ville vist gerne have noget med mig at gøre, men det er jeg ike på i min umiddelbare skuffelse.)
Overladt til mig selv bliver jeg hurtigt indhentet af træthed, hjulpet af alkohol. Og falder i søvn et eller andet sted i nærheden af Orange Scene. Hvor jeg senere vågner op med meget kraftig hovedpine, til nogle svenskere der kalder sig Europe og skråler "it's the final countdown" meget, meget højt. En sang jeg ikke brød mig om før, men ved gud hader på det tidspunkt.
Jeg søger lidt væk fra lydmuren, og får tanket op i alkohol for at fjerne rystelser, kulde, solstik og hovedpine. Og Europe holder inde, og jeg er ved at være i form igen, og meget udsyret. Hvorefter Gnags går på. Og jeg finder ud af hvor udsyret jeg er, da jeg rent faktisk ryger med i den store fællessang til deres tåbelige musik. Så efter noget tid med morskab jeg undrer mig over, tænker jeg at nu må jeg sgu hellre komme hjem.
Og på en eller anden måde finde vej ned til Roskilde station, og videre hjem til Østerbro.
Så alt i alt en meget fredelig Roskilde, men en god træning. Og ingen regn. Og fik trænet mit engelsk rigtigt meget, uden at kunne huske hvad vi snakkede om. (Der var dog noget med "hey, baby, light my fire", som af en eller anden grund var usandsynlig morsomt og gentaget i en uendelighed.)
Tilføjelse: Nu har jeg prøvet at kigge på programmet, og kan næsten regne ud hvad der er sket: Stranglers spillede lørdag kl 20, og dem har jeg væretmeget interesseret i at se; og de andre har sikkert ikke gidet, eller skulle noget andet. Så jeg er gået hen for at se dem. Og er faldet i søvn (har ihvertfald ingen erindring om at have set dem overhovedet). Og vågner altså først senere, da Europe går på...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Jeg var 18, havde ikke været der før (dog næsten én gang før, men det er en historie vi gemmer til en anden gang), men nu spillede Iggy der, og det var jo kort efter jeg for alvor havde opdaget ham. Jeg mener jeg havde set ham til koncert i løbaet af foråret (i Saga?), men man kunne jo ikke få nok.
Så jeg tog afsted solo, uden telt eller sovepose, med det formål at se Iggy om fredagen ved 18 tiden, og Pretenders senere, og så ellers holde ud så længe jeg gad, og tage hjem når jeg ikke gad mere.
Det var dengang også kort efter jeg havde gjort mine første forsøg med hashen. Og det hørte jo til på Roskilde, så jeg havde en mindre klump med. (½ gram tror jeg; har aldrig været den store misbruger af det stof.) Men jeg havde ikke rigtigt styr på det der med at lave joints med videre.
Så da jeg ankommer fredag eftermiddag beslutter jeg mig for bare at æde noget af det, og så lade det virke stille og roligt. Og det fungerer også helt fint, og Iggy er fremragende, og vejret er smukt, og Pretenders senere er vist også positivt.
Men natten falder jo efterhånden på, og jeg har som bekendt ingen steder at sove, og det har jeg som sådan ingen problemer med - det havde jeg jo indstillet mig på. Så hænger ud ved området foran Orange scene hele natten. Jeg kan huske jeg er overrasket over hvor lidt liv der er, at der faktisk ikke er mange der kører allniters af derinde.
Ved 6 tiden næste dag begynder de første folk så småt at vågne op og finde morgenmads- og øl steder. De fleste ganske søvndrukne og smadrede; jeg er overordentlig frisk, har jo ikke sovet om natten (og det var jeg særdeles vant til dengang).
Jeg ender op med at falde i snak med 2 piger - de taler engelsk, men jeg finder ud af den ene er dansker, og den anden amerikaner (fra Hawaii, for at det ikke skal være løgn; men ikke etnisk polyneser), hvis mor vist var delvis dansk, og i øjeblikket bor hos noget familie eller lignende i Brumleby.
Vi klinger ret godt sammen, og bliver ret hurtigt der tidligt på formiddagen pænt stive. Især amerikaneren tiltaler mig meget, og jeg bliver i løbet af dagen noget lun på hende.
Senere får vi følgeskab af nogle svenskere, som er endnu stivere end os (imponerende) og jeg lærer noget om hvordan svenskere gør på en festival. En ting der har været vigtig i forståelse af vort broderfolk siden. Og det er noget med store mængder lunken æble- og pærevin.
Jeg skal indrømme at der ikke er så mange detaljer fra senere der hænger fast, men vi skilles på et tidspunkt. Jeg har dog fået deres adresser og telefonnumre.
(Og det er faktisk hos amerikaneren jeg har været til fest, da jeg har mit Ayn Rand eventyr. Hvor jeg finder ud af at amerikaneren synes jeg er sød, men for ung. Danskeren derimod ville vist gerne have noget med mig at gøre, men det er jeg ike på i min umiddelbare skuffelse.)
Overladt til mig selv bliver jeg hurtigt indhentet af træthed, hjulpet af alkohol. Og falder i søvn et eller andet sted i nærheden af Orange Scene. Hvor jeg senere vågner op med meget kraftig hovedpine, til nogle svenskere der kalder sig Europe og skråler "it's the final countdown" meget, meget højt. En sang jeg ikke brød mig om før, men ved gud hader på det tidspunkt.
Jeg søger lidt væk fra lydmuren, og får tanket op i alkohol for at fjerne rystelser, kulde, solstik og hovedpine. Og Europe holder inde, og jeg er ved at være i form igen, og meget udsyret. Hvorefter Gnags går på. Og jeg finder ud af hvor udsyret jeg er, da jeg rent faktisk ryger med i den store fællessang til deres tåbelige musik. Så efter noget tid med morskab jeg undrer mig over, tænker jeg at nu må jeg sgu hellre komme hjem.
Og på en eller anden måde finde vej ned til Roskilde station, og videre hjem til Østerbro.
Så alt i alt en meget fredelig Roskilde, men en god træning. Og ingen regn. Og fik trænet mit engelsk rigtigt meget, uden at kunne huske hvad vi snakkede om. (Der var dog noget med "hey, baby, light my fire", som af en eller anden grund var usandsynlig morsomt og gentaget i en uendelighed.)
Tilføjelse: Nu har jeg prøvet at kigge på programmet, og kan næsten regne ud hvad der er sket: Stranglers spillede lørdag kl 20, og dem har jeg væretmeget interesseret i at se; og de andre har sikkert ikke gidet, eller skulle noget andet. Så jeg er gået hen for at se dem. Og er faldet i søvn (har ihvertfald ingen erindring om at have set dem overhovedet). Og vågner altså først senere, da Europe går på...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
alkohol,
Ayn Rand,
Brumleby,
Europe,
Gnags,
hash,
Hawaii,
Iggy Pop,
Pretenders,
pærevin,
Roskilde Festival,
The Final Countdown,
æblevin,
østerbro
mandag den 15. juni 2009
Hash på den sjove måde
Jeg må sige, at jeg finder det lidt morsomt når nu Mikkel Warming går ud og foreslår, at der skal være lovlige hashcaféer i København.
Ikke for det, jeg går ind for fuld legalisering - så det er da et forslag i den rigtige retning; og det er da herligt at der også er en Venstremand, Lars Dueholm, der bakker op om forslaget.
Men det morsomme kommer den dag, forslaget rent faktisk bliver vedtaget. Og man så kan sidde med sin chillum eller joint på caféerne, og ryge sig vind og skæv. Men hvis man vil ryge en almindelig cigaret må man værsgo gå udenfor, på grund af rygeloven.
Hæ!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Ikke for det, jeg går ind for fuld legalisering - så det er da et forslag i den rigtige retning; og det er da herligt at der også er en Venstremand, Lars Dueholm, der bakker op om forslaget.
Men det morsomme kommer den dag, forslaget rent faktisk bliver vedtaget. Og man så kan sidde med sin chillum eller joint på caféerne, og ryge sig vind og skæv. Men hvis man vil ryge en almindelig cigaret må man værsgo gå udenfor, på grund af rygeloven.
Hæ!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
hash,
Lars Dueholm,
Mikkel Warming,
rygning
fredag den 30. januar 2009
No Smoking
kl.
19.37
2
kommentarer
Om få timer - lidt over midnat for at være præcis - er det 2 år siden jeg røg min sidste smøg. Og jeg regner med det holder resten af mit liv - for det behøver jeg heldigvis ikke mere.
Jeg begyndte at ryge sent - var vist 19 år - egentlig startede det med at jeg ville lære at inhalere, så jeg kunne ryge hash. Hashen blev aldrig den store last, men jeg fandt ud af at smøger havde en fantastisk virkning. Meget imod den propaganda jeg var vokset op med fra skolen.
Så begyndte i det små - efterhånden steg forbruget jo så, og virkningen forsvandt. Og det meste af 90'erne var jeg storryger, og røg vel en pakke eller to om dagen.
Da min eks så fortalte hun var gravid stoppede jeg (næsten) fra den ene dag til den anden. Det var egentlig ikke noget jeg havde tænkt over på forhånd, men følte det var det mindste jeg kunne gøre. Og opdagede efter lidt tid, hvordan jeg fik meget mere luft i lungerne, og en masse energi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre med; så begyndte at motionere og cykle, og endte endda med at gå til fægtning - en drøm jeg længe havde haft.
Men efter fødslen faldt jeg i igen. Til at starte med en enkelt i ny og næ - og det var jo ikke noget problem at holde op igen. Men det var det alligevel - det snyder det skidt. Så efter noget tid måtte jeg se i øjnene at jeg var ryger igen. Med enkelte stop som ikke holdt var jeg så det siden.
Dog med nogle forskelle; jeg røg ikke hjemme, og aldrig foran mine børn - dem har jeg været total smugryger overfor. Ikke fordi jeg har skammet mig, men jeg har en idé om at det præger børn hvis de ser forældrene ryge, og senere ubevidst vil prøve at følge i forældrenes fodspor. Så det ville jeg undgå.
Og jeg ønskede sådan set hele tiden at holde op med at ryge, for jeg havde det fedt med at være ikke-ryger.
Men især på grund af hjemlige problemer var det meget svært at holde op. Jeg sagde ofte til mig selv, at hvis bare jeg kunne få nogle dage uden børn, og især uden kone, ville jeg kunne stoppe. Så da min skilsmisse langt om længe var en realitet for et par år siden tænkte jeg også, at nu måtte jeg vise for mig selv, at det ikke kun var noget jeg havde i munden (eller hovedet, da jeg aldrig havde formuleret det udadtil).
Så jeg tog en kold tyrker (igen - det har altid været den metode jeg har brugt; kan ikke forestille mig andet ville virke for mig - ligesom jeg ikke bruger medikamenter). Men jeg fandt på et trick, som jeg virkelig tror har holdt mig fra at falde i igen:
Hvergang jeg tænkte på en smøg, tænkte jeg bevidst bagefter: men det behøver jeg heldigvis ikke. I starten var jeg jo godt klar over jeg snød mig selv - for jeg behøvede sgu den smøg. Da var det kun vilje der holdt mig fra, sådan er det ihvertfald de første 2 uger. Men efterhånden kom tanken af sig selv, uden jeg behøvede være bevidst om det: men det behøver jeg heldigvis ikke.
Og den har helt klart hjulpet i den senere periode, hvor man faktisk er helt afvænnet, og føler man ikke længere behøver passe på, og måske er på en bar, og bliver tilbudt en smøg, og hvorfor ikke, det er jo ikke noget problem, bare en enkelt en og det gør jo ikke noget, de er jo lagt på hylden, og det kunne sgu da være meget fedt, for det er jo rart - så får jeg istedet tanken det behøver jeg heldigvis ikke.
Så det er bestemt et trick jeg kan anbefale. Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg fandt på det, for det er ikke noget jeg har hørt nogen steer fra. Og jeg tror ordet heldigvis er vigtigt i mantraet, for det kaster et positivt lys på det hele. Jeg ved ikke meget om NLP, men udfra navnet (Neuro Linguistisk Porgrammering) forestiller jeg mig at det måske er noget af de samme metoder de bruger(?).
Så idag er jeg glad ikke-ryger; eller måske snarere ikke-rygende ryger. Lidt absurd er det måske så, at mit stamsted (Amigo Bar) er et af de få steder hvor der ikke er indført rygeforbud, og jeg dermed stadig kommer hjem med smøglugtende tøj efter en bytur. Men det gør nu ikke så meget - har ingen problemer med at folk ryger omkring mig.
Jeg skal ikke være hellig: men hvis du går med tanker om at holde op, så er det altså kun noget jeg kan anbefale at gennemføre. Måske skriver jeg nogle løse råd til at holde op, og mine erfaringer, lidt senere. Foreløbig må dette række - jeg vil smage lidt på min vodkasmoothie. (Og åhja - ting smager jo også bedre når man ikke ryger; og det behøver jeg heldigvis ikke mere.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Jeg begyndte at ryge sent - var vist 19 år - egentlig startede det med at jeg ville lære at inhalere, så jeg kunne ryge hash. Hashen blev aldrig den store last, men jeg fandt ud af at smøger havde en fantastisk virkning. Meget imod den propaganda jeg var vokset op med fra skolen.
Så begyndte i det små - efterhånden steg forbruget jo så, og virkningen forsvandt. Og det meste af 90'erne var jeg storryger, og røg vel en pakke eller to om dagen.
Da min eks så fortalte hun var gravid stoppede jeg (næsten) fra den ene dag til den anden. Det var egentlig ikke noget jeg havde tænkt over på forhånd, men følte det var det mindste jeg kunne gøre. Og opdagede efter lidt tid, hvordan jeg fik meget mere luft i lungerne, og en masse energi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre med; så begyndte at motionere og cykle, og endte endda med at gå til fægtning - en drøm jeg længe havde haft.
Men efter fødslen faldt jeg i igen. Til at starte med en enkelt i ny og næ - og det var jo ikke noget problem at holde op igen. Men det var det alligevel - det snyder det skidt. Så efter noget tid måtte jeg se i øjnene at jeg var ryger igen. Med enkelte stop som ikke holdt var jeg så det siden.
Dog med nogle forskelle; jeg røg ikke hjemme, og aldrig foran mine børn - dem har jeg været total smugryger overfor. Ikke fordi jeg har skammet mig, men jeg har en idé om at det præger børn hvis de ser forældrene ryge, og senere ubevidst vil prøve at følge i forældrenes fodspor. Så det ville jeg undgå.
Og jeg ønskede sådan set hele tiden at holde op med at ryge, for jeg havde det fedt med at være ikke-ryger.
Men især på grund af hjemlige problemer var det meget svært at holde op. Jeg sagde ofte til mig selv, at hvis bare jeg kunne få nogle dage uden børn, og især uden kone, ville jeg kunne stoppe. Så da min skilsmisse langt om længe var en realitet for et par år siden tænkte jeg også, at nu måtte jeg vise for mig selv, at det ikke kun var noget jeg havde i munden (eller hovedet, da jeg aldrig havde formuleret det udadtil).
Så jeg tog en kold tyrker (igen - det har altid været den metode jeg har brugt; kan ikke forestille mig andet ville virke for mig - ligesom jeg ikke bruger medikamenter). Men jeg fandt på et trick, som jeg virkelig tror har holdt mig fra at falde i igen:
Hvergang jeg tænkte på en smøg, tænkte jeg bevidst bagefter: men det behøver jeg heldigvis ikke. I starten var jeg jo godt klar over jeg snød mig selv - for jeg behøvede sgu den smøg. Da var det kun vilje der holdt mig fra, sådan er det ihvertfald de første 2 uger. Men efterhånden kom tanken af sig selv, uden jeg behøvede være bevidst om det: men det behøver jeg heldigvis ikke.
Og den har helt klart hjulpet i den senere periode, hvor man faktisk er helt afvænnet, og føler man ikke længere behøver passe på, og måske er på en bar, og bliver tilbudt en smøg, og hvorfor ikke, det er jo ikke noget problem, bare en enkelt en og det gør jo ikke noget, de er jo lagt på hylden, og det kunne sgu da være meget fedt, for det er jo rart - så får jeg istedet tanken det behøver jeg heldigvis ikke.
Så det er bestemt et trick jeg kan anbefale. Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg fandt på det, for det er ikke noget jeg har hørt nogen steer fra. Og jeg tror ordet heldigvis er vigtigt i mantraet, for det kaster et positivt lys på det hele. Jeg ved ikke meget om NLP, men udfra navnet (Neuro Linguistisk Porgrammering) forestiller jeg mig at det måske er noget af de samme metoder de bruger(?).
Så idag er jeg glad ikke-ryger; eller måske snarere ikke-rygende ryger. Lidt absurd er det måske så, at mit stamsted (Amigo Bar) er et af de få steder hvor der ikke er indført rygeforbud, og jeg dermed stadig kommer hjem med smøglugtende tøj efter en bytur. Men det gør nu ikke så meget - har ingen problemer med at folk ryger omkring mig.
Jeg skal ikke være hellig: men hvis du går med tanker om at holde op, så er det altså kun noget jeg kan anbefale at gennemføre. Måske skriver jeg nogle løse råd til at holde op, og mine erfaringer, lidt senere. Foreløbig må dette række - jeg vil smage lidt på min vodkasmoothie. (Og åhja - ting smager jo også bedre når man ikke ryger; og det behøver jeg heldigvis ikke mere.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
amigo bar,
det behøver jeg heldigvis ikke mere,
hash,
ikke-ryger,
mantra,
nlp,
rygning,
smøger,
vodkasmoothie
Abonner på:
Opslag (Atom)






