Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Naser Khader. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Naser Khader. Vis alle opslag

fredag den 14. januar 2011

Barfoeds Badekar

Ingen kommentarer
Kommende valgplakat for Lars Barfoed
Når nu Bubber er blevet politisk leder for de Konservative (under pseudonymet Lars Barfoed) istedet for Helle Ib, så er jeg spændt på hvad næste træk bliver.

Men mon ikke det bliver noget med en række pseudo-reality programmer på TV2 - sådan noget med H.A. og Barfoed på Stroppetur (hvor H.A. er Helge Adam Møller, naturligvis). Eller måske bliver det snarere noget med optagelser fra det konservative Danmark, som kan forundre og pirre. Og der skal altid være noget med bryster, så vi får en topløs Henriette Kjær, og Charlotte Dyremose som indretter swingerklub i en hestestald.

Og mon ikke der kommer nogle kokkeprogrammer - Mad med Lars og Naser. Samt den prisvindende Barfoed bag Tremmer, fra da Bubber blev anholdt under klimatopmødet. (Hvorfor er der iøvrigt ikke nogen der har gravet i det?)

Og så selvfølgeligt godt med genudsendelser af de gamle Barfoeds Badekar-programmer: de kommende vælgere skal jo også være tunet ind på hvem de skal stemme på.

Jo, jeg tror hurtigt det skal gå frem med meningsmålingerne for de Konservative.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 21. november 2010

Ægtefællesammenføringsspillet

4 kommentarer
Lad mig præsentere - med stolthed - det jeg har arbejdet lidt kreativt på de seneste dage: Ægtefællesammenføringsspillet.

Et brætspil hvor det handler om, at prøve at komme til at bo i Danmark med sin danske ægtefælle - og om de problemer det kan give. Klar dig forbi Peter Skaarup, Birthe Rønn Hornbech, Naser Khader, Karsten Lauritzen og Per Ørum Jørgensen - med held, udholdenhed og hjælp fra Sverige. Men bered dig på, at du kan have nået en vis alder, før du når til landet med Mælk & Honning, Danmark.

Det er foreløbig version 1.0 af spillet - muligvis har jeg været lidt hurtig med nogle ting, det må så rettes op i kommende version - jeg ville gerne have det ud af døren, især mens emnet er varmt.

Skriv endeligt forslag til rettelser / forbedringer som kommentarer her!

Reglerne kan læses herunder, og iøvrigt downloades på Leoparddrengen.dk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 17. november 2010

Top-20 Universiteter

2 kommentarer
Da det jo åbenbart er forfærdeligt vigtigt for Birthe Rønn Hornbech og Peter Skaarup at man har studeret et pænt sted, besluttede jeg mig for at finde ud af, hvad Top-20 Universiteterne egentligt er for nogen. Og fandt en artikel i Politiken, som refererer en list fra The Times. Om det så er den der er den officielle - eller hvordan man finder ud af hvad der er den officielle, og hvad som tæller (placeringen på eksamenstidspunkt, eller gældende placering når man søger?) - må stå hen i det uvisse.

De hellige Harvard-haller
Det er jo nok også en liste, som det endes med skal finpudses. Pataya University må jo hellere komme med på en eller anden måde?
  1. Harvard University, USA
  2. University of Cambridge, UK
  3. Yale University, USA
  4. University College London, UK
  5. Imperial College London, UK
  6. University of Oxford, UK
  7. University of Chicago, USA
  8. Princeton University, USA
  9. Massachusetts Institute of Technology, USA
  10. California Institute of Technology, USA
  11. Columbia University, USA
  12. University of Pennsylvania, USA
  13. Johns Hopkins University, USA
  14. Duke University, USA
  15. Cornell University, USA
  16. Stanford University, USA
  17. Australian National University, Australien
  18. McGill University, Canada
  19. University of Michigan, USA
  20. University of Edinburgh, UK + ETH Zurich (Swiss Federal Institute of Technology), Schweiz
Åh... og hvis nogen skulle være nysgerrige: det højst placerede danske, Københavns Universitet, ligger som nr 51.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En dansk Gerald Ford

Ingen kommentarer
I USA sagde man om Nixons vicepræsident, Gerald Ford, som blev præsident efter Nixon måtte gå af på grund af Watergate, at han var for dum til at tygge tyggegummi og gå på samme tid. Blandt andet på grund af et par fald episoder.

Og, tja.... jeg kunne altså ikke lade være at tænke på udtrykket i dag, da man i Nyhederne kl 22(:20) først ser Naser Khader snuble op ad trin på vej ind til integrationsstramningspointmøde (fordi han havde fart på for at undgå spørgsmål, jeg så det live tidligere), og kort efter stod han ivrigt tyggende tyggegummi bag Birthe Rønn Hornbech som talte om Danmark som foregangsland for den stramme og snævre adgang til det allerhelligste.

For tilsidst at prøve at snakke udenom spørgsmål om hvorfor pointene er indrettet som de er - hvilket ikke lykkes, da Cecilie Bech holder ham fast på spørgsmålet.

Ja - jeg kunne alstå ikke lade være at tænke på det amerikanske udtryk... too stupid to walk and chew gum at the same time. Og det kan da godt være, at det er en tynd og under bæltestedet sammenligning. Frankly, my dear - I don't give a damn!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 30. oktober 2010

Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaards nye strategi?

3 kommentarer
Nedenstående skrev jeg egentligt som et svar på en kommentar, til indlægget om Pia Kjærsgaards parabolskræk. Men syntes egentligt det fortjente særskilt indlæg:

Enig - også selvom man må tage i betragtning at Naser Khader selv har leveret sin kvote af utidige aprilsnar'er.

Jeg blev først særdeles overrasket over Pia K., som jo åbenbart i den grad gør alvor af sine udtalelser om, at det ikke længere blot handler om at bekæmpe islamister, men om at bekæmpe selve islam.

Overrasket, fordi er der noget konen ikke plejer at være, er det dum. Og det her virker umiddelbart ganske dumt.

Men ved nærmere ftertanke kan jeg ikke lade være at spekulere på, om det er den nye kurs - fordi hun er klar over at VK regringen alligevel er dødsdømt nu, og hun - da der ikke kan mønstres nogle flertal, som er afhængige af hende - under alle omstændigheder snart kommer uden for indflydelse. (Godtnok en tanke jeg lidt har været inde på før, i anden sammehæng.)

Og hun derfor går all in - med hvad der naturligvis har været partiets holdning altid, men som de har dækket med netop det nødvendige lag fernis.

Til glæde for kernevælgerne og folk omkring. Man skal jo evigt huske, at selvom regeringen går tilbage, går det til stadighed frem for DF.

Aldrig undervurdere Pia Kjærsgaard!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 6. august 2010

Selvsving

2 kommentarer
Medierne er gået i sælskind.
Øh, undskyld, selvsving.
De må da være glade hos de Konservative nu. For knap havde de lært det nye ord selvsving, som de så alle (især Naser Khader) gik i selvsving over - før Kronprinsesse Mary gik i selvsving og nu venter selvsvingende tvillinger.

Grunden til at de Konservative kan være glade er ikke så meget deres traditionelle kærlighed til Kongehuset - men mere at nu kan medierne det næste års tid - indtil den dobbelte barnedåb - Åh Gud! - for alvor gå i selvsving, men med noget helt andet end Lene Espersen og hvad de nu ellers dummer sig med hos de Konservative.

Faktisk tror jeg nogenlunde man kan droppe alle medier det næste års tid, for de som ikke skriver om de dejlige tvillinger, skriver om hvor forrykt det er at alle medier skriver om de dejlige tvillinger. Inklusive denne blog.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 29. maj 2010

En albatros

Ingen kommentarer
Jeg føler skæbnen true
for med min pil og bue
jeg skød en albatros
Selvom jeg - som jeg også har ment tidligere - nok tror (og håber) Ny/Liberal Alliances fremgang mest hænger sammen med regeringspartiernes uduelighed, må det alligevel være en lidt underlig følelse for Naser Khader - og hans partifæller - at følge.

Jeg mener - først kører han det ene parti i sænk, forlader det, til fordel for et andet - og så tipper vippen. Ikke at jeg som sådan mener det har specielt meget med ham at gøre - der er mange om budet - men lidt albatros må man vel føle sig som?

I mellemtiden skal Anders "Smeagol" Samuelsen da have lov at hygge sig med sine tal, som vel nærmest føles som en fødselsdagsgave, og er ham dyrebare - inden han bliver til Gollum, og iøvrigt mister det hele igen - men tvinges af Lars Seier til at fortælle hvem der har stjålet dem, men slipper fri, og møder dem som har tallene, og sværger ved dem og bliver gode Smeagol igen, men tallene får magten over ham, så han igen bliver slemme Gollum og.... men det er vist en anden historie.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 18. januar 2010

Farce, igen igen

Ingen kommentarer
Jeg kan ikke andet end tage mig til hovedet i øjeblikket, over responsen på den stadig ikke offentliggjorte, men særdeles lækkede, burkarapport.

Over Naser Khaders angreb på metoden og terminologien - nu er han for eksempel ude, og er meget sur over man overhovedet taler om burkaer, da det jo kun er i Afghanistan den dragt overhovedet omtales sådan. Men var det ikke ham selv der overhovedet startede det hele med at tale om burkaer? Og han er sur over dem der er blevet talt med, man skulle hellere have spurgt nogle moderate muslimer (som han selv), mener han. Og ja, de har nok vildt meget styr på hvor mange der går i niqaber & burkaer...

Dansk Folkeparti er også ude med riven over at der bliver snakket med fundamentalister (som Abdul Wahid Pedersen), for de skal jo fryses ud af værdidebatten.

Og nu er en professor i statskundskab ude, også for at kritiesere metoden. Han mener at man i stedet for at spørge sig frem, skulle have lavet stikprøver, og talt hvor mange der fandets i udvalgt områder. Og så er jeg da glad for at det ikke er statistik han er professor i, for med de små tal der er tale om, bliver den statistiske usikkerhed jo enorm.

Lad os sige, at man rent faktisk i disse stikprøver opdagede 1 (én!) burkaklædt person - så ville rapporten nok komme ud med et skøn om at der væltede ca 1.000 rundt i burkaer i Århus alene...

Og al balladen om metode, antal og whatever er jo kodylhamrende ligegyldig, da den rapport bare blev lavet for at give de konservative et figenblad at gemme sig bag, ovenpå deres grundlovsstridige forslag. Der er jo ikke nogen der for alvor har regnet med at den rapport kunne anvendes til noget som helst.

Så at sovse rundt i metoder & indhold nu er blot endnu et selvmål. Hvor Naser Khader snart tenderer til at blive topscorer, men Brian Mikkelsen er nu svært at nå - og han kan jo stadig nå at udtale sig i denne sag.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 8. december 2009

En hån mod kvinder

Ingen kommentarer
Dansk Folkeparti har nu stillet forslag om burka-forbud i Folketinget.

Naser Khader, som selv kom med et forslaget i sommers, til stor moro hos undertegnede, kan ikke længere stemme for forslaget. Selvom han stadig går ind for det. Men der var jo den der lille detalje med grundloven som Gud, Konge og Fædrelandspartiet i deres iver glemte at tænke på.

Så nu er han sur over at Dansk Folkeparti stiller forslaget. Ikke fordi de stiller et grundlovsstridigt forslag.

Næ, han mener forslaget er en hån. Og ikke at det er en hån af de konservative (hvilket jeg ellers nok ville være enig i) - nej, det er en hån mod undertrykte kvinder.

Altså de samme undertrykte kvinder han selv med samme forslag ville redde.

Han er altså for viderekomne.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 3. september 2009

Det kan jeg godt blive nervøs for

4 kommentarer
I Bangladesh har de fundet ud af, at de nu ændrer på deres embedsmandsdresscode, således at man nu ikke behøver have jakke på, og kan gå i skjorter med korte ærmer. Således at de kan spare energi, fordi de ikke behøver have air-con'en kørende på ligeså høj power.

Sådan set meget fornuftigt forslag. Jeg er bare lidt bange for at Naser Khader eller Brian Mikkelsen hører om det. For så kommer de vel til at foreslå et burkaforbud igen - denegang ikke begrundet i religion, men i hensynet til miljøet.

Det ville såmænd ikke overraske mig.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 30. august 2009

Roser - men lidt ond stemning

Ingen kommentarer
Ting kommer i stimer - i går var der en pige, som der måske / måske ikke kommer til at ske noget med. Bolden er meget på hendes banehalvdel, eller jeg kan ihvertfald ikke gøre så meget. Og idag, da jeg (Zappo) kom ind, var denne pige, som jeg var noget forhåbningsfuld om for et halvt års tid siden.

Og vi omfavnede, og alt var fint, og hun syntes igen jeg var sej - altid rart. Men de fyre hun var sammen med delte vist ikke helt holdningen. Og de forsvandt hurtigt (allesammen).

Og så var der ellers et selskab (eller var det 2?), hvor jeg fik danset med de fleste afpigerne, og det var altsammen meget fint. Og en pige, jeg ikke kunne huske, roste mig for min blog - talte om at der var mange kommentarer, og at det var noget med 90210 - så det har også været længe siden; og så mange kommentarer kan det vist ikke have været. Men fint nok, ros er bestemt altid velkommen!

Der var så også lidt folk, der ikke syntes det hele var sjov. Den ene var faktisk en af mine bekendte derfra, og jeg ved ikke ganske hvad han havde gang i, men han var ihvertfald meget, meget stiv; ikke noget nyt i det, men det lod til at han fik pisset alle omkring sig af gennem aftenen, og der var flere der enten gik, eller måtte tvangsmæssigt føres ud, i vrede.

Mest irriterende for mig var dog en Naser Khader-lookalike (med noget større mave) som både i går og idag var ude efter mig. Igår gav han mig nogle albuestød i maven, ligesom for at teste mig for at se hvad der skete. Da jeg så kiggede direkte på ham med leopardøjnene fik han lidt et chok, og trak sig tilbage. Tror det er første gang jeg har intimideret nogen fysisk, men det kan de altså også bruges til :)

Men som Zappo har jeg jo ikke det trick i ærmet, og han var stadig ond i sulet på mig. Bad mig om holde op med at svede på ham; jeg sagde til ham at så skulle han måske go lidt væk fra dansegulvet, og det tog han ilde op. Ikke fordi der skete noget (kunne dog høre ham sidde og fortælle diverse omkring ham, at nu ville han snart gå op og slå mig ned) , men det er altså lidt distraherende hele tiden at skulle have øje for, hvad sådan en fyr kan finde på, mens man danser. En af grundende til jeg går på Amigo, der er meget få af de typer.

Så håber han vælger et andet sted at komme. (Og helt ærligt, at sidde ved siden af dansegulvet, og klage over at jeg sveder, er ligesom at gå til boksning, og sidde ved ringside, og brokke sig over at der kommer blod & spyt ned.)

Men alt i alt ok positiv aften; men valgte at gøre den kort - for jeg var lidt nervøs over hvordan det eventuelt ville udvikle sig. Og hvem ved, måske kommer der nogle Zappo-billeder snart, der var ihvertfald en del fotograferende.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 27. august 2009

Interview med Naser Khader, DF

1 kommentar

Naser Khader, du har så valgt at skifte fra Konservativt Folkeparti til Dansk Folkeparti?

Ja, jeg blev ærlig talt vred og skuffet over, at så mange menige konservative lokalformænd begyndte at erklære sig uenige med mig og mit forslag om et demokratisk burkaforbud. Det er jo faktisk en ret udemokratisk fremgansgsmåde fra deres side, efter at partileder Espersen har sagt at hun er enig med mig.

Mener du ikke der er en fare for at folk vil undre sig over at du skifter parti så tit?

Nu er det jo ikke mig der har ændret holdning, det er partiet. Bemærk hvordan det var en ensstemmig folketingsgruppe som støttede mit forslag da jeg fremlagde det!

Bortset fra Charlotte Dyremose?

Hun var ude og strigle sin hest. Så har man jo ikke rigtigt noget at skulle have sagt!

Men nu er du så i Dansk Folkeparti. Føler du dig hjemme nu?

Ja, det må jeg sige. Jeg overvejede godt nok først CD, men da jeg prøvede at ringe til Louise (Frevert, red) fandt jeg ud af partiet var lukket. Så blev det DF og det er jeg glad for. Jeg tror jeg er enig i 90 % af partiets politik!
Det var også det Simon Emil Ammitzbøl sagde da han meldte sig ind i Liberal Alliance?

Hvem er Liberal Alliance?

Nå... glem det. Så du har ingen problemer med Pia Kjærsgaard?

Nej, tværtimod. Jeg har fået hendes navn tatoveret på min arm, lige under hvor der står demokrati. Det er rigtigt rart med en stærk leder, her er der ikke nogen latterlige lokalformænd der laver ballade. Og så har vi iøvrigt også en Espersen som er chefideolog her, og han er helt enig i mit burka-forbud forslag!

Du sagde engang at din vigtigste opgave var at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse?

Ved du hvad... der blev sagt så meget dengang, og jeg begik mange fejl og det har jeg indrømmet. Så skal vi nu ikke lade være at grave mere i det?

Jeg har hørt rygter om at Morten Messerschmidt kaldte dig en fejlfarve da han hørte om din indmeldelse?

Sagde han det? Haha, Morten er så sjov. Vi er faktisk rigtig gode venner, vi var til frokost ude hos Pia sammen.

Var det der han sagde: "Vi hehøver slet ikke bestille taxa, vi har jo Naser?"

Ja, det er det jeg siger, han er hylemorsom. Haha.

Så du føler du er faldet godt til?

Ja, jeg føler mig mere hjemme end nogensinde. Endelig har jeg fundet et parti der deler mit værdigrundlag!

Og du tror ikke det giver problemer hos vælgerne?

Nej, det kan jeg ike forestille mig. Hvorfor skulle det dog det?

Jamen, vi siger held & lykke så!

Tak!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 22. august 2009

Forbyd kvindelige subs!

Ingen kommentarer

Naser Khaders seneste forslag møder bred opbakning: forbud mod kvindelige submissives, såkaldte subs - altså kvinder som bliver domineret i et forhold:

Naser Khader siger: submissive betyder jo underkastende, ligesom Islam betyder underkastelse, og muslim betyder en der underkaster sig. Så man kan vel roligt kalde disse "subs" for islamister! Og de indrømmer jo, at deres mand hersker over dem, og det er jo så kvindeundertrykkende. Og de går i noget tøj, som enhver kan se er ydmygende og kvindeundertrykkende, og der er ingen der skal fortælle mig at nogen frivilligt kunne finde på at gå i sådan noget tøj!

Hvad nu hvis det ikke er en mandlig hersker, men en herskerinde, der siger de skal gå klædt sådan?

Det kan jeg slet ikke forestille mig! Men det vil jo alligevel under alle omstændigheder være kvindeundertrykkende.

Hvad så med mandlige subs, skal de også forbydes?

Nej, nu handler det her jo om ligestilling, og der er det altså kvinderne der skal beskyttes. Iøvrigt må man gå ud fra, at en mand selv har kunnet tage stilling til spørgsmålet, og gør det frivilligt. Derudover synes jeg det tøj ser ret lækkert ud, det kunne jeg da godt forestille mig selv at have på.

Vi ser frem til forslaget bliver vedtaget, held og lykke med det. Og hav en godt aften!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 18. august 2009

For at opsummere

5 kommentarer

Naser Khader fremlægger grundlovsstridigt lovforslag. Nogle andre konservative ministre støtter forslaget, mens medlemmer af den konservative hovedbestyrelse rakker forslaget ned.

Regeringspartneren Venstre siger nej til forslaget (og viser samtidig hvem der trods alt bestemmer), hvorefter Lene Espersen stiller sig frem, og siger at hun trods at hun støtter forslaget, og virkelig mener det er nødvendigt for vort samfund, ikke vil stemme for - for det mener hun ikke de konservative medlemmer af regeringen kan, af hensyn til fred i regeringen. (Selvom Grundloven jo ellers siger at medlemmer af Folketinget skal stemme efter sin samvittighed - så hvis de virkelig mener det, bør de vel stemme for? Eller opgive at få løn som både Folketingsmedlem og Minister, når de åbenbart ikke kan skille tingene ad?)

Imens vil Dansk Folkeparti naturligvis overtage forslaget, om ikke andet så for at ydmyge de konservative.

Og en meningsmåling siger, at et stort flertal af danskerne går ind for det grundlovsstridige forslag.

Jeg flytter sgu snart fra det her lorteland.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Forbyd slips

2 kommentarer

Slipset er jo en mandeundertrykkende tøjgenstand, som symboliserer slaveri og underkastelse. Og det er vel svært at forestille sig, at nogen rent faktisk skulle bære sådan et frivilligt - det gør jo at man ikke kan trække vejret frit, for ikke at tale om de mænd, som har store adamsæbler, hvis dag iført sådan et slips er en pinsel.

I bund og grund er et slips jo et stykke tøj, som kun kan vække hovedrysten, og kun bæres på grund af ældgamle, nærmest middelalderlige traditioner.

Men i det hele taget er der meget tøj der burde lovgives om. Faktisk ville det hele være meget lettere, hvis der bare var et sæt tøj, der blev lovgivet til at være acceptabelt, og alt andet blev kendt ulovligt. Der havde formand Mao og de Røde Khmerer fat i noget af det rigtige.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 5. januar 2009

Liberal liberalisme

Ingen kommentarer
"Men nu har jeg indset, at jeg ikke er liberalist. Jeg er liberal. Jeg er socialliberal. Man kan godt være liberal uden at være liberalist," forklarer han.

Citatet er af Naser Khader, og er sakset fra dr.dk; fint nok. Men burde man ikke have tænkt lidt over den forskel inden man skifter ideologi, og kaster sit parti halsløst efter Ayn Rand og Lars Seier?

Well, egentligt et inderligt ligegyldigt spørgsmål, og havde sådan set allerede for meget længe siden afskrevet Khader. Men han evner altså stadig at forbløffe mig med sit klarsyn.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.