Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 28. februar 2009

80'er musik

4 kommentarer
Apropos indlægget med Dolce Vita fra her før, så er det lidt pudsigt med den her bølge med 80'er musik, der åbenbart er i øjeblikket. Og vel egentligt har været i lang tid, jeg kan da huske en ung fyr i 90'erne fortalte mig, hvor misundelig han var på mig over at jeg havde været ung i 80'erne og oplevede al den gode musik der var der...!

Jeg måbede ret meget - og gør det lidt stadigt. For var der én ting vi var enige om i 80'erne, så var det at musikken var dødsyg. Meget andet kunne man være ueninge om, men det var ihvertfald sikkert.

Jeg kan så godt li' en del af det i dag, og der er da ingen tvivl om at der er skabt nogle interessante ting, fordi synthesizeren revolutionerede det hele - men jeg ser det altså mest som udslag af nostalgi, og undrer mig en del over hvis yngrer virkelig synes musikken fra 80'erne er så fantastisk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det søde liv

2 kommentarer
Kan godt bruge en lille pick-me-up humørting i dag. Og så kom jeg lige til at tænke på denne sag - de som er ligeså gamle som mig, vil nok kunne nyde den som et lille nostalgisk genhør - og alle I unge spradebasser... tja, hvem ved, måske kan I også lide den for en stund.

Den var et megahit i 1982 eller '83 - er ikke helt sikker på året.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Blandet aften - og for store bryster

Ingen kommentarer
Jo, Mænd Der Hader Kvinder er god synes jeg - men så heller ikke bedre. Jeg synes der er sket en fornuftig bearbejdning af historien i forhold til mediet - og Noomi Rapace / Lisbeth Salander er formidabel (og, ja, nøgen til oplysning til dig som bliver ved at google det!)

En del af de mindre rollers castings synes jeg måske så ikke er så heldig - men det betyder nok ikke det store. Det største problem jeg nok havde med filmen i virkeligheden, var at det trods alt var så kort tid siden jeg havde læst bogen. Den stod lidt for skarpt, så de eneste overraskelser var afvigelserne fra den.

Vi havde i vort selskab én som ikke havde læst bogen, og han var meget tilfreds - så det er alstå ihvertfald ikke krav at kende den.

Jeg syntes så egentlig nok der var mere der ledte frem til 2'eren end jeg havde regnet med -men det skal bestemt blive inteessant at se når den udkommer som serie.

Var jo så på Amigo senere. Og, well, var lidt blandet. Egentlig ikke noget at klage over, måske var jeg bare ikke i den store stemning - og havde lidt hovedpine. Men den helt store stemning kom aldrig - måske bortset fra da jeg dansede med en hvis koldingenser.

Og det var helt fint, og hun sagde jeg var utroligt lækker - dog havde jeg måske lidt for store bryster!? Må sige, den havde jeg ikke lige set komme (var i Leoparddragten i øvrigt) - men det må jeg jo tage til efterretning.

Men selv hvis jeg undersøger dem som en kvinde som er paranoid overfor brystkræft, synes jeg altså ikke de er specielt store. Og selvom jeg godt kan følge Joey i hans bemærkning engang: "Hvis jeg havde bryster ville jeg bruge hele dagen på at røre og lege med dem!", er det altså ikke det jeg føler behov for ifht mig selv.

Men da ihvertfald et nyt aspekt jeg skal have ind i mine tanker om selvbillede. Iøvrigt var hun meget sød & meget kysværdig.

[Opdatering efter lidt søvn:] Skal lige tilføje jeg også var fordi Ideal bar. Men der var den dødedeste stemning, og ikke så mærkeligt for DJen suttede i den grad. Så der skred jeg hurtigt fra igen. Det er lidt ærgerligt Ideal bar har vist sig så dødssygt på det seneste, for de har et virkeligt lækkert dansegulv!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 27. februar 2009

Planer

Ingen kommentarer
Skal ind og se Mænd der Hader Kvinder med venner og veninder i aften. Regner med en øl eller to med dem senere, hvorefter jeg går hjem og skifter til endnu ikke nærmere bestemt dragt - men det bliver nok enten Leoparden eller Zappo - og går på Amigo. ETA der ca kl 2 - bare hvis der er nogen der vil ud og kigge efter mig :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 26. februar 2009

Nørd-music

2 kommentarer
Jeg arbejdede som C++ udvikler i en mindre software virksomhed i år 2000 - vi mente vi var igang med at lave et fedt produkt og stemningen var god - det var i slutningen af dot.com bølgen.
En af mine kolleger tog til The Party - en computernørd festival der foregik et sted i det mørkeste Jylland. Og kom begejstret tilbage - for normale mennesker ville det nok have svaret til den bedste Roskilde ever!

Men det der først og fremmest havde gjort indtryk var at der var en musik konkurrence, og der havde været en suveræn vinder. Og han havde musikken med hjem - eller hentede den fra en URL. Det var vist iøvrigt kort inden Napster blev lukket.

Anyay, der var en god grund til at det var et hit - sangen var ihvertfald også et hit hos os det næste halve års tid, indtil vi gik konkurs. Og skide være med at Enimem havde brugt melodien før, bare synd for ham han ikke kendte den rigtige tekst til Karl Koder.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Reflekser

2 kommentarer
Tårnet prøvede at tilbyde at bytte reflekser, hvilket jeg afslog. Men tænkte at jeg hellere som semi-superhelt hellere må prøve at beskrive mine - reflekser er trods alt ofte et kendetegn for de sejeste superhelte.

Jeg har nemlig rigtig gode reflekser, og har stort set altid haft det. Kombineret med min ikke synderlige drøjde er det nok en af grundende til at jeg både i fodbold og håndbold altid har foretrukket målmandens rolle. (Dog har jeg altid haft et problem med håndbold, for begyndte først at spille det sent, efter et skoleskift; og har aldrig rigtigt fattet reglerne omkring hvornår man må holde den, og hvornår kun parere - men at få en legemsdel i vejen har jeg altid været god til.)

Tror så også det har hjulpet, at jeg i lange perioder har været meget nærsynet, uden briller eller kontaktlinser - og det gør man må løbe an på andre ting end normalt. Ens evne til at opfatte og forudsige bevægelser bliver således skærpet (er min påstand).

Men det der virkelig har gjort udslaget for mig, har ikke været at blive bidt af en radioaktiv/gensplejset edderkop - nej, det har været at få børn. Det har virkelig skærpet reflekserne, for jeg kan ikke tælle elle de gange en hurtig indsats har reddet én fra at skulle tørre indholdet af en dyb tallerken med corn flakes og mælk op fra gulvet - eller lignende, eller værre.

Første gang jeg blev opmærksom på min reflekser åbenbart var blevet lidt udover det sædvanlige, var i fakta, op mod juletid for nogle år siden. En dame foran mig i køen nåede frem til kassen, og det lykkedes hende at vælte en hvid Margrethe-skål halvfyldt med pebernødder; mine sanser gik så i ultrafast (altså, verden gik i slow), jeg trådte frem, greb ud og fik fat i skålen, som på dette tidspunkt havde bunden i vejret, greb nogle af de flyvske pebernødder i en nedadgående bevægelse, hvorefter jeg vendte skålen om, og greb resten af de stadigt faldende pebernødder på vejen op, stillede skålen på plads, og trådte tilbage. Sanser gik tilbage i normalt mode, jeg lod som ingenting, og folk stod og måbede. Ret fed følelse.

En anden gang var på Amigo, hvor nogle piger kom til at give et af bordende ved siden af dansegulvet et skub, der medførte at 4 flasker trimlede om og faldt over kanten; igen gik verden i slow, jeg stoppede dans, og greb efter flaskerne, fik fat i dem alle en efter en (mellem fingrene), kom tilbage i normal mode, satte dem på bordet og fortsatte dansen. Det lunede da jeg med det ene øre hørte pigerne tale sammen: "Så du det??", "Ja, som Spiderman eller sådan noget." Og jeg havde ikke engang heldragt på.

Ved godt det lyder som blær, og lidt selvglad er man vel også, men det er altså nogenlunde sandt. Selvfølgelig er det med sanserne nok et spørgsmål om opfattelse og hukommelse, men jeg husker det virkelig sådan.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvad betyder det her?

2 kommentarer
Det er klart at der aldrig kan blive tale om at vedtage en lov i folketinget som går imod menneskerettighederne - men her taler vi om at beskytte danske statsborgere. Brian Arthur Mikkelsen til TV-Avisen (efter hukommelsen).

Hvad betyder lige præcis det der men? Er det bare hans sædvanlige vås, eller er det en gradbøjning af aldrig? Det svæver vist i de sædvanlige tåger.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Advarsel

Ingen kommentarer
- pæne unge mænd i studiet. Tænk at det er 33 år siden i år.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 25. februar 2009

De forbudte trin

Ingen kommentarer
- eller ikke så forbudte.

Har lige set Dags Dato om racehunde, og det var en overraskende uhyggelig oplevelse. Overraskende fordi jeg jo godt kendte til emnet, troede jeg - og troede jeg var kyniker nok til at være ligeglad. Tænkte mest på det som en animalsk form for Bonsai - og det sidste er vel også sandt nok, men blev altså mere påvirket af det end jeg havde regnet med.

Specielt virkningsfuldt var programmets brug af 100 år gamle billeder af hvordan racerne havde set ud dengang - og så billeder af de vanskabninger der vandt konkurrencerne i dag.

Og det var virkelig vanskabninger, som ikke kunne stødte på bagbenene, eller holde ryggen fra at synke sammen, eller holde øjnene fra at få skader, eller ikke få epileptiske anfald af manglen på plads til hjernen, eller simpelthen ikke kunne trække vejret, eller ikke kunne føde børn naturligt, men udelukkende ved kejsersnit.

Alt sammen i nogle perverterede menneskers billede af hvordan den perfekte hund af den "race" skulle være - race som i sig selv omkring hunde er et meget kunstigt begreb.

Så avl og især indavl på den ene vanform efter den anden var dagens ikke blot orden, men lov.

Men det mest uhyggelige var ikke hundene - det var de mennesker som stod for dette cirkus. De overgår hvad jeg kan beskrive i deres fuldstændig perverterede tænkemåde - bortset fra igen at nævne det animalske bonsai i deres jagt på den perfekte vanskabning eller form - og så er den måde jeg ellers egentlig bedst kan beskrive det indtryk de gav mig, at de er inkarnationer af de mest karrikerede karakterer i Strictly Ballroom.

Det er næppe noget der kan lovgives omkring, og det er nok heller ikke noget der vil føre til noget - men jeg vil håbe at vi som mennesker en eller anden gang kan blive lidt klogere - og i det mindste få fortalt de folk, på en måde så de kan opfatte det, at gadekryds altså er væsentligt bedre end deres "racerene" vanskabninger.

Og det gælder i øvrigt også for mennesker.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

House of Fun

Ingen kommentarer
Det må vist være på tide med et mere muntert indslag efter mit seneste sure opstød.

Musikken herunder er et af mine favorit House numre (de fleste er heller ikke lige til at sætte navn på) - jeg husker hvordan jeg og den lille sorte sambo knaldede ud til det når det kom på MTV (og vi havde bagskid på, og sikkert var igang med en spose). Synes dog det var en længere version der kørte dengang.

Og dansen - ja, den minder mig om et eller andet jeg kan genkende (bilder jeg mig ind).

Nyd Mandelbrot :)

------
Æv, den rigtige video er det ikke muligt at embedde - og de andre er jo ikke den rigtige. Så I må nøjes med linket: Felix - Don't You Want Me

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

5.000 for fri bredbånd? Slap af....?!

Ingen kommentarer
Har nogle måneder haft arbejdsgiverbetalt internet; og det er da meget rart. Med forslag til kommende skattereform forstår jeg så, at jeg skal bon'es for kr 5.000 for den "service" - forget it, siger jeg bare, så skal jeg eddermame ikke have noget internet af arbejdet, det var da en fuldtændig vanvittig pris?!

Det kan jeg da gøre billigere for privat (og, ja, jeg ved godt de 5.000 er før skat). Jeg forestiller mig at det er noget TDC vil blive særdeles kede af, for jeg tror nok de fleste virksomheder benytter TDC, hvor private oftere vil vælge noget billigere.

Bortset fra det er den ret tyk, den reform - Bush ville være stolt, hvis han havde foreslået den. Og det siger jeg ikke fordi jeg føler mig ramt - jeg er nok en af dem som virkelig kommer til at tjene på den. Ikke at jeg vil arbejde et minut mere af den grund, tværtimod.

Men nu må vi se - imorgen kommer DF ud med et lille fingeraftryk, som gør at pensionisterne ikke bliver helt så fucked - naturligvis aftalt i weekenden. Og så er alle jo glade?

Hvor dumme tror de vi er?

Skal lige understrege at det ikke er fordi jeg har noget imod et overforbrug fra statens side nu, holder meget af Keynes - men ifølge Keynes er det jo altså også den helt gale måde at bruge pengene, at give dem som skattelettelser i toppen. Keynes ville prædike målrettede offentlige investeringer, med det primære formål at holde arbejdsløsheden nede, så forbruget af den vej kan holdes i vejret, og økonomien komme igang igen.

Ikke at jeg har synderligt styr på økonomi - men vist nok lidt mere end den siddende regering.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 24. februar 2009

Chokeret.... igen

Ingen kommentarer
Ifølge nyhederne.tv2.dk er stakkels Brian Arthur Mikkelsen chokeret over politiets store underskud; det er jo synd for ham, for det er jo ikke en rar følelse.

Det er bare synd for ham at det skal ske så tit når der kommer overraskende & uventede oplysninger - som dengang Bjarne Riis stod frem og indrømmede brug af EPO mv - da var Brian Arthur Mikkelsen også chokeret.

Og så får man jo lyst til en lille google-søgning - han var sandelig også chokeret da det kom frem, at Blekingegadebanden måske kunne være stoppet længe før - hvis ikke JM og PET havde blokeret efterforskningen.

Så jeg synes hvor kære kultur/justits-minister har en tendens til at blive chokeret ret tit; jeg ved ikke om vi kan gøre noget for ham - det er da også synd at han så ofte skal blive overrasket af ubehagelige nyheder.

Men ret skal være ret - min google-søgning viste også, at kultist-ministeren selv har chokeret andre langt mere end han selv er blevet chokeret. Så det er vel ikke så slemt alligevel.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 5: Hvilken betaling?

Ingen kommentarer
Penge som en søjlehelgen modtager som erstatning, når han ikke kan sidde på sin søjle pga helligdag?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Analyze this

Ingen kommentarer
For ca 14 dage siden solgte jeg lidt mere af min sjæl til Google, og koblede Google Analytics på sitet her. Oprindeligt holdt jeg mig fra det, fordi jeg var nervøs for om jeg ville bygynde at skrive for at "tækkes" læserne, ville ihvertfald finde stil først, og finde ud af hvad jeg ville.

Havde vist ikke behøvet været så bekymret, for det er de mest uforudsigelige ting folk havner på siden af, ihvertfald hvad angår søgninger. Men det kan være ret underholdende at følge.

Noget af det som har givet flest besøg er for eksempel min lille undren over lego-world reklame - kan forestille mig der er nogle forældre der er kommet meget hurtigt væk igen.

I dag har der så været nogen inde med søgningen "er multifrugt juice fra netto usund?" - det har de nok ikke fået svar på, men har nok lært at lave en vodkasmoothie.

Så har der også i dag været en del søgning på Noomi Rapace nøgen/nude - der kan jeg (desværre) heller ikke hjælpe - håber dog selv at få noget at se på fredag...

Kender du typen varierede spørgsmål har også bragt mange hertil. Men fælles for det hele er at det virker meget kaotisk og tilfældigt, så ikke noget jeg behøvede være bange for at begynde at skrive efter.

Men der hvor der virkelig kan ses udsving, og stigende trafiktal, det er slet ikke når jeg har skrevet noget her - men hvis jeg har haft en kommentar ovre på Sus Luder's blog. Der skal lige undersøges hvem det nu var der skrev noget der; det vil nu ikke få mig til at skrive hverken flere eller færre kommentarer der eller andre steder i fremtiden.

Så alt i alt er konklusionen, at jeg nok ikke vil ændre så meget på grund af det - men at det er et ret underholdende værktøj, som om ikke andet kan vække en hvis undren i én indimellem - f. eks. spørgsmålet, som også har været brugt som google søgning: "hvad gør det når man cloner ed dvd" - og det kan man jo så tænke lidt over.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 23. februar 2009

Rock Steady

Ingen kommentarer
Man kan godt indimellem føle sig lidt forpligtet til at komme med et indlæg, har jeg opdaget omkring blogning. Og det kan jo godt være et problem, hvis man er træt & fantasiforladt & ikke rigtigt kan komme på noget interessant eller sjovt.

Men så er det jo godt man har youtube, hvor man f. eks. kan finde sådan et sødt blast from the past frem:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 22. februar 2009

Skælv

Ingen kommentarer
Jeg gjorde mig tidligere lidt morsom på islændingenes bekostning, omkring mit køb af øllen Skælv.

Det skulle jeg nok så ikke have gjort - den er simpelthen rigtig god. Den smager stort set som en af mine absolutte favoritter, Brooklyn Brewery's East Indian Pale Ale; og prisen er så lidt i Skælvs favør (BB's plejer vist at koste kr 19 for 38 cl, Skælv er kr 20 for 50 cl), tilgengæld holder Pale Ale'n nogle flere procent. Så det er jo lidt hvad man er ude efter.

Men Skælv har altså bestemt været behageligt bekendtskab, som klart kan anbefales. Man kan iøvrigt læse om bryggeriet på http://www.brugghus.is/. Men lidt imponerende at de reklamerer for websitet på dansk etiket - men sitet findes kun i en islandsk version; ikke dansk, ikke engelsk - kun islandsk. Cool.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Min I'm-too-sexy-for-my-shirt-shirt

Ingen kommentarer
Min føromtalte sambo lavede engang en I'm-too-sexy-for-my-shirt-shirt til mig; hun fandt en ærmeløs t-shirt/undertrøje ting, og skrev "I'm too sexy for my shirt" på den, og så var den hjemme - det var netop på det tidspunkt sangen hittede, naturligvis.

Og den vakte pæn lykke - det er vist det eneste af mit tøj der decideret er blevet flået af mig (på Krasnapolsky, af betagede piger), så det gik i stykker i processen; I'm-too-sexy-for-my-shirt-shirten blev dog sidenhen repareret ved en syning - det gjorde den ikke mindre interessant med et Frankenstein-agtigt ar ned over maven.

Lidt ærgerligt at den er forsvundet - men det vil på en eller anden måde føles lidt lavt at lave en ny.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Venstres næste valgslogan

Ingen kommentarer

PRØV LØKKEN







Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nødhjælp

Ingen kommentarer
Har netop købt en islandsk øl i fakta, og til 20 kr for en halv liter (ex pant) må det vist høre under betegnelsen velgørenhed.

Normalt er det jo ikke noget jeg er meget for, men de er trods alt et broderfolk, og jeg har da haft en fin rejse rundt deroppe engang, og så må man jo stå hinanden bi i nødens stund.

Jeg er dog glad for at jeg ikke bare har sendt pengene op, men at jeg har købt et produkt for pengene så de også lærer noget om ansvarlighed.

Nu er jeg bare nervøs for om øllen smager af svovl, ligesom vandet deroppe. Skal nok komme med opdatering når jeg ved hvordan den smager. Skælv hedder den i øvrigt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Læber og tunge

Ingen kommentarer
Kan mødes med dine som ligeværdige
slås lidt og vise hvem der bestemmer
smage din hud, din sved
dine bryster
Men bedst af alt
kan de mærke din varme
smage dine safter
smage din røv
kildre din røv
suge dig spise dig æde dig
fylde dig
smage dig
presse dig
fortære opsluge og besidde dig
afgive og frigive dig
elske dig

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lad os danse

Ingen kommentarer
Er jo ikke i byen i aften - så må man jo finde sit musik selv.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Wolfie til Oscars

Ingen kommentarer

Syntes lige jeg ville dele dette billede, inden Oscars uddeles imorgen. Det er tyvstjålet fra Malice som jeg før har anbefalet, men synes det er ret godt lavet... burde selvfølgelig have postet det på Valentines, men det blev altså nu istedet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.