Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 20. december 2008

David vs Goliath

Ingen kommentarer
Fascinerende boksekamp - ogren Valuev mod veteranen Holyfield. Dommen er netop kommet, til fordel for Valuev på point; hvilket publikum ikke fatter - og det gør jeg egentlig heller ikke. Men sådan er boksning jo så mærkeligt.

Under alle omstændigheder utrolig kamp, mest pga fysikken hos de implicerede - Holyfield med sine små 100 kg og 189 cm var en lille nipsting ifht Valuev, som hvis man bruger D&D termer må betegnes som size Large.

Men synes nok at Holyfield klart scorede mest - Valuev stod det meste af kampen blot midt i ringen, og lavede ikke meget selv. Egentligt underligt, for man skulle tro han med 1½ gange masse kunne slå igennem parader. Men han er vist ikke det helt store boksetalent - ikke desto mindre altså verdensmester.

Kunne godt have tænkt mig at se en kamp mellem Tyson i sin storhedstid og Valuev - Tyson som jo nok, hvis vi igen bruger D&D termer, må anses som værende Dwarf. Men begge med det monster-agtige element.

Well, godt underholdt ihvertfald. Dejligt TV2 er begyndt at sende boksning.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Catsuits på vej

Ingen kommentarer
For at følge lidt op på mit tidligere indlæg angående nye dragter, har jeg nu fået besked fra postdanmarks toldcenter i Danmark at de er kommet - og de vil jo så vide hvad de har kostet, så jeg kan få lov at betale moms af dem.

Så det ender med at blive noget dyrere end jeg regnede med - selve dragterne koster for 4 stk kun ca 160 kr (!), men med fragt blev den oprindelige udskrivning op imod 800.

Nu kommer der så moms på - inklusive for fragten (og hvorfor den danske stat skal have fuldt momsbeløb af fragtbeløbet af noget fragtet fra Wushong i Kina må man vist snakke med nogle politikere om, men det fører nok ikke til noget) - det bliver så 200 bobs oveni, og så skal PostDanmark selvfølgelig også lige have et beløb på 150 kr for deres indsats. Så alt i alt lader det til at ende med at komme til at koste ca 1150...

Er godt nok spændt på hvordan de ser ud!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lidt OK

Ingen kommentarer
Var så ude i haremsbukser + planet t-shirten i nat. Amigo var der desværre ikke så meget sjov ved - det har snart stået på en måned, må være julefrokost-tiden der gør det til et hænge-sted, og ikke et sjov-sted.

Så gik videre til Ideal Bar, der var lidt mere gang i den. Og elsker deres trægulve, man kan lave nogle højst tilfredsstillende smæk med hælene på dem, så man nærmest føler sig som flamenco danser.

At der så er en del kegler i mellem er en anden sag - hvorfor så mange føler behov for at gribe fat i mig, og holde mig fast, for at fortælle mig at jeg danser fedt etc - og dermed ødelægger samme dans, vil jeg vist aldrig forstå.

Men endte med at være ok nat, uden at være overvældende. Mit "kort" blev atter uddelt, så velkommen til eventuelle nye (smukke) læsere :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 19. december 2008

Ganske storartet!

Ingen kommentarer
Et engelsk firma har specialiseret sig i at pakker gaver sjusket ind mod betaling - det er helt fint, så siger jeg sgu bare at jeg har fået mine pakket ind der. Det vil ihvertfald virke troværdigt!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 18. december 2008

X-Box fundet?

Ingen kommentarer
Ok - politiet har netop nu afspærret Enghavevej, pga mistænkelig metalgenstand med ledninger, der er fundet der. Det er sgu da Sys Bjerre's ex's X-Box! (sikke en masse x'er!)

For at gøre det helt perfekt spiller Sys Bjerre i aften på Vega. Sguda morsomt.

Fra Malene:
Og din x-box er måske lidt våd
og står et sted på Enghavevej

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er det nu en nyhed?

Ingen kommentarer
Overskrift på nyhederne.tv2.dk: Brian Mikkelsen var forkert på den. Well, jeg ville kunne forstå at det modsatte blev betragtet som en nyhed - en kioskbasker endda. Men at Brian M tager fejl må vel betegnes som værende snafu.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 17. december 2008

Velgørenhed...?

Ingen kommentarer
Okay, så siges det at en række velgørenhedsorganisationer i USA har mistet alle deres penge, eller deromkring, i Cirkus Madoff.

Well, shit happens. Hvad jeg ikke fatter er hvorfor velgørenhedsorganisationer overhovedet investerer.

"Okay, altså lissom - vi har en god sag, så giv os lissom dine penge. Men, vent, det haster egentlig ikke så meget, vi kan få mere ud af dem hvis vi investerer dem nogle år. Der er sikkert mere brug for dem til den tid. Måske. Ellers reinvesterer vi dem bare."

Jeg fatter ærlig talt ikke tankegangen. Jeg kan forstå organisationer som Røde Rors, som må have et beredskab til katastrofer - men de er jo så netop ikke båndlagt, men står på en bankkonto, og kan hæves med dagsvarsel.

Men da det kom frem for en del måneder siden, at Kræftens Bekæmpelse havde mistet halvdelen af formuen på aktier - så er det også jeg ikke forstår - hvorfor er de penge investeret i aktier, og ikke i forskning? Er det fordi man venter på lige præcis det rigtige forskningsprojekt, som endelig kan udrydde kræft? Det kommer jo nok ikke til at gå hurtigere med det projekt, af at holde igen på pengene.

Men ok, kan da godt forstå der kan være behov for at holde lidt på kistebunden. Men for det første ikke i de størrelseordener, og for det andet er det fuldtændig vanvittigt så at smække dem i aktier.

Så ingen medlidenhed herfra. For mig viser det bare, at der er nogen folk der kan lide at føle sig magtfulde, og kunne svinge rundt med nogle store pengebeløb - og den sag der engang havde betydning fuldstændig er glemt. Skammeligt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 16. december 2008

"Jeg har nu et ødelagt spejl og andre småting"

Ingen kommentarer
Overskrift på DR.dk, taget fra læsernes indlæg i anledning af jordskælv - jeg ved ikke, jeg synes det lyder som om det kunne blive et nyt hit med Sys Bjerre.

Ellers lidt meget med alle de indlæg - virkede krafteddeme lidt som om det var en tsunami der har ramt os. Har ellers lavet en del sjov med det i løbet af dagen - og agter at lave en T-shirt med teksten "Jeg overlevede jordskælvet København 2008".

Men ok, det er ikke sjov det hele; jordskælvet har faktisk kostet liv - en skildpadde døde ved at få et skab nedover sig. (Det må godtnok have stået usikkert!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

4,7

Ingen kommentarer
Nå, ifølge TV2 News har amerikanerne oplyst at jordskævet var i Sydsverige 10 km under jorden, meden styrke på 4,7 på den åbne Richter-skala. Det er jo ret stort - især for vores område af verden.

Så fik jeg da et ønske opfyldt - at mærke et svagt jordskælv.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jordskælv!!

Ingen kommentarer
Vågner op idag ved at sengen rystede under mig 5-10 sekunder, og min små-knirkende soveværelsesdør stod og rystede. Kl var ifølge mobilens ur 6:20. Må have været jordskælv (okay, så jordrystelse da) - hvis det da ikke har været en atomprøvesprængning; hvad har svenskerne nu gang i?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 15. december 2008

Lethal Weapon 2

Ingen kommentarer

Endnu engang bruges sko åbenbart som dødeligt våben. Første gang var da den såkaldte Shoe bomber prøvede sit stunt i et fly - nu var det så et forsøg fra en irakisk journalist på at ramme Bush, da denne var til afskedspressekonference med al-Maliki i Irak. Desværre ramte begge sko forbi.


Men kan godt lide al-Malikis udtryk på billeder: mens Bush prøver at undvige, står han med ganske selvtilfreds mine.
Tænker på om Krustjov havde forudset konsekvensen af sine handlinger, da han slog i bordet med sin højresko under FN-topmødet for længe siden. Men det havde han nu nok ikke haft noget imod, hvis han havde.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.