Jeg ved det er ypperligt banalt at skrive, men den her historie med manden der tager livet af først sin kone og (voksne!?) datter, og siden sin yngste. Uden at kunne finde ud af at slå sig selv ihjel. Den går mig på.

Jeg ved jo godt det ikke er første (eller sidste) gang noget lignende sker. Men jeg synes den her er lidt udover det sædvanlige.

Min første tanke var, da jeg læste om det, hvorfor, hvorfor den ældste datter?! Som 18-årig har hun været voksen, istand til at klare sig selv. Med eller uden skammen fra selvmord og mord på konen.

Og siden kommer oprulningen af det forfejlede drab på den yngste datter, så det måtte gentages. Først en fingeret trafikulykke, som ikke slår nogen ihjel, og dernæst skærer han halsen over på hende. Med en hobbykniv. Og hun er istand til at forsvare sig, viser snitsårene på armene.

At forestille sig denne 12-åriges sidste tanker først et trafikuheld, og så hendes far - som hun vel har set som sin beskytter og en pille i livet - angribe hende med en hobbykniv. Og det skulle blive det sidste hun kendte til denne jord. Den er sgu svær.

Og det er svært, men jeg har næsten mest medlidenhed med manden. Som nu må leve med hvad han har gjort, alt alt for længe. Når det eneste han i virkeligheden ønskede var at dø - men ikke havde modet til at efterlade skammen og savnet. Jeg går ikke ind for dødsstraf, men for en som ham er det ligefør det var på sin plads - af medlidenhed.

Jeg kan godt sætte mig ind i hans tanker - tildels. For som person, som i perioder lider af depression kender jeg til de grundliggende følelser. Og har fantaseret omkring ejet selvmord i utallige timer gennem tiden, i meget opfindsomme variationer. Men jeg har heldigvis aldrig, aldrig, aldrig haft fantasier om a tage nogen med mig.

Uh, jeg synes den er grim!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Var forbi min  mor idag, og gik hjem gennem Østerbro og Nørrebro. Og blev inspireret til et par billeder.

Seddelen i vinduet siger: 'Ingen cykler foran vinduet - tak'

Mænd legede med fjernstyrede fly i Fælledparken

Andefamilie på vej til Søerne - på Fælledvej

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det slog mig lige, hvorfor jeg bliver ved med at bruge ordet kurator, om en konservator på et museum. For det kommer jeg hele tiden til. Og hvad sådan en konkursadvokat har at gøre på museum ved jeg ikke.

Jeg har egentligt troet det var fordi jeg kom til at slå ordet kustode sammen med konservator - men det slog mig pludselig, at på engelsk er en curator den som er ansvarlig for samlingerne på museet - og så giver det jo pludselig mening.

Og med den opklaring håber jeg så at kunne huske hvad det hedder på dansk!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Siden nu Dines har fundet det nødvendigt at fortælle os alle om sit møde med en dårlig sandwich, så lad mig fortælle en lignende historie. Men med en anden morale.

Det er vel ca 7 år siden; jeg var stadig sammen med min eks, vi havde kun ét barn og han var på det tidspunkt lige ved at opdage burgernes dragen.

På Istedgade lå dengang en meget kendt burger-biks; den er siden blevet til kæde rundt omkring, men den oprindelige er der vist ikke mere. Men den kunne vi godt li'. De lavede simpelthen nogle kodyle burgere, som i forhold til pris og kvalitet var meget billige. + fritter.

Så det fik vi en aften, hele familien.

Og i løbet af natten blev først min søn syg, et par timer efter min eks. Vi taler bræk og lort, bræk og lort, bræk og lort. Og jeg render frem og tilbage hele natten, og tørrer op efter min søn, og hjælper min eks på lokum eller til spand, og skifter sengetøj. I en uendelighed.

Og forbander naturligvis Burger stedet langt væk. Hvordan er det de har forgiftet os?!

Æsken er af husholdningstypen. Og det var det "mærke".

Husk, de var uskyldige!

Da det bliver morgen - jeg har naturligvis ikke sovet, alt stinker af bræk, og selvom jeg ikke er syg har jeg det af helvede til - ringer jeg ned til vuggestuen, for at melde drengen syg. De spørger så lige hvad det er. "En eller anden form for maveinfektion," siger jeg.

"Nå, også ham," siger de så. "Det rammer alle hernede nu. Der er også mange forældre der er syge, og halvdelen af personalet har lagt sig."

Så det var slet ikke burgerne...! Ca et halvt døgns tid senere var drengen og eksen i bedring - og så var det ellers min tur. 1 døgn hvor.... nej, det var ikke rart. Jeg ved ikke om det var en fordel eller ulempe, men jeg kunne ikke lugte forskel på hvad jeg lukkede ud, og hvad der allerede hang i luften. Men rart var det ikke!

Det virkelig, virkelig tragiske er, at selvom jeg ved det faktisk ikke havde noget med de burgere eller det sted at gøre, har jeg ikke kunnet købe noget der siden, og ligeså min eks - selvom vi elskede det sted.

Mad bliver simpelthen associeret for dybt med sådan nogle oplevelser (især når det kommer den gale vej), så intellektet kan ikke bearbejde det; det er ihvertfald min oplevelse. Hvilket nok er grund til artens overlevelse i mange tilfælde - men kan være rigtig synd for gastronomien, når uheldet er ude.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kom til at tænke på - da jeg for 100.017ende gang hørte en stump af lyden - at det er fascinerende, hvordan ganske få sekunder af en 50 år gammel film i dag definerer skræk og rædsel og gale mordere. Også blandt en masse unge, som garanteret aldrig har set filmen.

Jeg gætter på en af grundende er, at scenen ellers er lydløs (en stil japanske gysere dyrker meget, og efter min mening er meget mere effektivt end alt muligt musik, som giver os hint om hvad der skal ske), og derfor huskes musikken så meget des tydeligere.

Alfred Hitchcock og Bernard Herrman har grund til at være stolte - og er det med garanti også.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I USA er de begyndt at samle hår(!) ind, til at modvirke følgerne af oliekatastrofen. Det lyder gakket med den skulle være god nok.

Og man behøver vel så ikke være amerikaner for at hjælpe, så jeg kunne da godt finde på at træde til - man er vel ikke superhelt for ingenting.

Og faktisk har jeg en ret solid klump hår liggende, fra da jeg for 12 år siden gik fra at være særdeles langhåret, til at være særdeles korthåret. (Det holdt 5-6 år - nu er jeg særdeles langhåret igen.)

Man ved jo aldrig hvornår man får brug for så meget hår, så hvorfor skille sig af med det? Det viser sig så også nu at kunne gøre nytte - og det må da være sultent efter olie, når det har ligget sålænge!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvis man idag ser nyhedsudsendelser, er der gode chancer for at man ser Gordon Brown gå på en talerstol, og bag ham ser man en skaldet mand i sort jakkesæt, meget mørke og hadske solbriller - og så står han med en løftet, knyttet hånd.

Talen er fra i nat, da Gordon Brown blev erklæret som vinder af sit valgdistrikt, det skotske Kirkcaldy and Cowdenbeath.

Jeg fandt dette billede af manden

Og manden stod sådan under hele seancen - jeg så det live. Han var åbenbart en af Gordon Browns modstandere i valgkredsen, og det eneste tidspunkt han bevægede armen var for at løfte den, og råbe yeah!, da hans stemmetal blev læst op. Det var 57 stemmer (Gordon Brown fik 29.559).

Men man kunne fornemme hvordan hans arm blev tungere og tungere, mens Gordon Brown gik igang med sin takketale. Og fortsatte og fortsatte. Og når man troede han var ved at være holdt op, tog han lige nogle taksigelser mere, og talte om hvordan han ville tjene landet.

Så ved slutningen af talen var den knyttede hånd også sunket væsentligt - jeg kunne godt have Gordon Brown mistænkt for at have lagt nogle esktra linier på, for Derek Jacksons fornøjelse.

For Derek Jackson hedder manden, kan jeg se. Og han stillede op for partiet Land is Power. Fra hans visuelle udtryk, og ihærdighed, gætter jeg på at det er et galningefascistparti, eller bare en meget gennemført vittighed - mest af alt lignede han vel noget from Command and Conquer, the Brotherhood of Nod.

Men hvis nogen skulle undre sig over hvem ham manden er - så ved I da lidt mere nu.

(I det hele taget var det ganske underholdende at følge med i det britiske valg, hvor man virkelig kom rundt til meget mærkværdige lokaliteter.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg havde godt læst noget i går eller forgårs om, at Google ville komme med en ny udgave af søgemaskinen, med en left bar, som de havde arbejdet meget på. Adskillige år faktisk; og så forventer man sig jo noget, når det er Google der er tale om!

Jeg så så at den var kommet op i dag (eller igår, på nuværende tidspunkt - jeg sidder og ser britisk valg).

Og først da jeg kiggede på den, blev jeg skuffet - jeg havde trykkert på linket Mere under Alle - og den viste bare de gammelkendte muligheder: Billeder, Videoer, Blogs + lidt mere, som ikke umiddelbart blæste mig ned af stolen.

Men så kiggede jeg på det igen for et øjeblik siden, og så linket: Flere værktøjer nederst. Og klikkede. Og det ser tilgengæld interessant ud!

Hvad der først og fremmest slår mig, er at man kan vælge hvor nyligt søgningen skal gælde for, eller angive et dato-interval. Især det sidste har jeg drømt om meget længe - for tit sker der det, at nogen eller noget kommer i nyhederne for et eller andet - men man vil søge på noget andet om dem, som ligger tidligere; og de historier/artikler er ikke til at finde, fordi alle de nye historier vises først.

Så det tror jeg nok der skal blive brug for; ligesom det da også kan være rart kun at søge på nye historier på et emne.

De øvrige værktøjer og muligheder ser også interessante ud, men der skal nok eksperimenteres lidt mere, før jeg helt ser mulighederne - og det dér Stjernevisning har jeg ikke rigtigt styr på hvad er endnu.

Der skal leges!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvad giver M + S?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er det bare mig, eller har nettet været meget, meget ustabilt i dag? Især hvis jeg skulle på udenlandske sider, samt googles har det enten taget en evighed, eller slet ikke fungeret?

Well - om det er nettet eller min udbyder, der kludrer: skam jer!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mange krimier (TV, såvel som bøger) indeholder dette element, som uden et 'M' er lige netop hvad det her er.

Svar findes her.




Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sort peber (piper nigrum)

Jeg har fået forskellige varianter af dette spørgsmål ind på bloggen.

For det direkte svar på, hvad jeg ønsker dig hen hvor peberet gror, betyder - så er det simpelthen at ønske nogen (eller noget) meget langt væk; at man helt kan slippe for at have noget med vedkommende (ting eller person) at gøre.

En anden del af spørgerne vil vist bare gerne vide, hvor peberet så gror.  Og det gjorde det oprindeligt i Syd-Indien, hvor man allerede i antikken fik det fra; og det på grund af den lange rejse var en luksusvare. I vore dage dyrkes det vist overalt i tropiske områder, de største eksportører er Vietnam, Indien og Brasillien.

Madagaskar-peber kommer så ikke specielt fra Madagaskar - det er sort peber, men man bruger frugten før den er modnet færdig, og kommer den i en lage.

Sværere at svare på er så, hvor udtrykket stammer fra. Og der har jeg ikke kunnet se nogen entydig forklaring på, men jeg kan (via google) se at det også findes på tysk: Geh dahin, wo der Pfeffer wächst!

Og jeg ved så ikke om det rent faktisk har noget med idéen om at sende de tyske jøder til Madagaskar at gøre, oprindeligt foreslået af Paul de Lagarde i 1885, men videretænkt af nazisterne indtil de fik andre og endnu værre idéer - at de rent faktisk ville sende dem hen hvor peberet groede.

Det kunne være interessant at finde ud af, men der må man nok spørge en tysk etymolog.

(Lidt pudsigt har jeg så fundet en anmeldelse af en bog af den indisk/australske forfatterinde, Bem Le Hunte: There where the pepper grows - som tilsyneladende handler om en polsk jødisk familie, der tager en lang flugt under 2. verdenskrig, og ender op i Indien.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et kort indlæg, hvor jeg bare vil erklære mig uforstående overfor de lyster der ligger bag disse søgninger:

• dansk fetish dykkerudstyr
• the searchers needles and pis
• louise frevert viser fisse

Og det er ikke for det - der er et væld af andre, men dem kan jeg da have lidt forståelse for. Men dem der har jeg altså svært ved...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

BP siger nu, at det hidtidige estimat for udslippet i den Mexicanske Golf har været langt underdrevet. Man vidste vist efterhånden godt, at der var tale om en del mere end 5.000 tønder, som hidtil har været det officielle tal - men nu tales der om 60.000 tønder om dagen.

Billede fra NASA - fra den 29/4.

Det vil sige liger under 10 millioner liter olie, om dagen!! For at sætte det i perspektiv regner man med at Exxon Valdez, verdens hidtil værste olieudslip, i sin tid lækkede i alt 42 millioner liter olie.

Altså, for hver 4½ dag der går, uden udslippet lukkes, er det en ny Exxon Valdez katastrofe, set på mængden af olie; og der er ikke nogen snarlig udsigt til at det kan blive lukket.

Da olien kommer fra undergrunden, vil den blive ved at strømme ud, til der ikke længere er overtryk, hvis den ikke på anden vis stoppes - det har jeg ikke set nogen estimater på, hvor meget det kan dreje sig om. Men med de udsigter er spørgsmålet om der "blot" er tale om en regional katastrofe - eller om den kan ende med at sprede sig tværs over Atlanterhavet, trukket ud af Golfstrømmen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Muligvis husker I mit indlæg om brætspillet Diplomacy, fra under Klimatopmødet?

Jeg kom så den anden dag til atter at tænke på det, og tænkte så også denne gang, at der da må være et sted at spille det online?! Så det søgte jeg på, og fandt også et online Diplomacy!

Så det kom jeg til at melde mig til, og meldste mig til det første spil, som cirka et døgn senere havde alle 7 spillere, og de havde konfirmeret. Så jeg befinder mig nu i foråret 1901, jeg er Tyskland. Og adrenalinen når op i det røde felt, når jeg sidder og skriver meddelelser til de andre, selvom vi har 24 timer per træk, og 48 timer her til det første (det er altsammen noget ham der laver det enkelte spil bestemmer, med tider og deadlines etc).

Jeg har min grundstrategi på plads, men det kommer lidt an på hvad Frankrig siger - Frankrig som jeg endnu ikke har hørt fra, men som jeg under alle omstændigheder håber på at røvrende, hvis England viser sig som en stand-up guy. Og så håber jeg at undgå konflikter med Østrig/Ungarn og Rusland, ihvertfald i starten.

Regner ihvertfald med snart at stå i Danmrk og Holland! (Meget passende, her 5. maj.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det' så den officielle VM-sang. Fint valg.

[Opdatering]: Se her for betydningen af Waka Waka og den oprindelige sang, Zangalewa, Shakiras bygger på. Og her er teksten til Waka Waka (This Time for Africa).

[Note]: Videoen der vises her er ikke den jeg oprindeligt koblede i indlægget, da den er blevet fjernet fra YouTube.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg tænkte faktisk allerede på at poste dette igår, efter Inannas USA-hilsen. Kom så bort fra det igen, men så minder Bloggalicious mig om sjove opgaver.

Den her er en klassiker, så mange kender den sikkert allerede. Men ellers kan man hygge sig lidt med den.

Det er et regnestykke - hvert bogstav repræsenterer et tal; find ud af hvilke tal der får regnestykket til at passe!

SEND

MORE

-----

MONEY

Resultatet kan du få ved at klikke her - men prøv nu først selv at rode lidt med den. Det er meget hyggeligt.

9567

1085

-----

10652

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg deltog i et forsøg i dag - indenfor Neuro-biologien.

Det indbefattede at jeg blev MR-scannet, mens jeg fik elektriske impulser i hånden, så man kunne se hvordan min hjerne reagerede. Eller noget.

Ret interessant at prøve sådan en scanning, hvor jeg skulle ligge ganske stille i 45 minutter i science-fiction lignende appartur. Og lydene omkring en kunne også godt minde om noget fra en science-fiction film - selvom jeg både havde fået ørepropper og headphones med ambient musik gik lydene klart - rumlende og bippende - igennem.

Men det var ret sjovt, syntes jeg - og de var vist glade for min hjerne, den var "fotogen" - så jeg tror jeg får lov til en gang mere.

Og så fik jeg en DVD af scanningen med; desværre kan jeg ikke rigtigt få den til at virke, jeg havde ellers håbet at kunne bringe et billede af min hjerne her. Men det kommer nok ved en senere lejlighed, så!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg er træt af at høre olieudslippet i den Mexicanske Golf omtalt som en naturkatastrofe - hvilket er sket adskillige gange i TV i aften. Det er det ikke.

Det er en katastrofe for naturen, ja. Men naturkatastrofer er katastrofer skabt af naturen - som vulkaner, jordskælv, orkaner med videre kan medføre. Men det er der jo ikke tale om her - det er sgu ikke naturen, der har stukket et rør ned i en undersøisk olielomme, og er begyndt at pumpe olien ud.

Det er sikkert bare dårligt sprog, men det virker også som et ubevidst forsøg på at fralægge sig ansvaret. Derfor pisser det mig af.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For nogle år siden slog Venstre sig op på at være ytringsfrihedens fundamentalistiske bannerfører. Den ypperste ret af alle måtte da være ytringsfriheden! (og folk som mente noget andet kunne bare holde kæft).

I dag er holdningen ændret en smule. Faktisk synes Venstre vist slet ikke det dér ytringsfrihed er så fedt mere. Om det er fordi Alfaderen er smuttet til NATO skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er ihvertfald tydeligt, at Venstre helst så en masse mennesker holde kæft.

Udvisningsminister Birthe Rønn Hornbech vil jo, som jeg beskrev det for en måned siden, effektivt stoppe for lægers muligheder for at kritisere sagsgangen i asylsager - hvis de kritiserer systemet kan deres lægefaglige udtalelser ikke længere bruges, og så ryger patienten ud af landet.

Troels Lund Poulsen - midlertidig skatteminister - synes Novozymes direktør, Steen Riisgaard, skulle holde sig langt væk fra at tale på SF landsmøde. Troels mente, at Steen Riisgaard flirtede med SF for at få 5 minutters berømmelse. Og det er åbenbart meget farligt. Så det skal erhvervslivet holde sig fra.... or else. Det der or else er ikke udtalt, men det hænger der. Man kan så spekulere lidt over hvad der ligger i det?

Troels Lund Poulsen - langt ude mener selv DF

Er truslen at erhvervslivet ikke får lov til at finansiere Venstres næste valgpropaganda, som de har gjort de sidste valgkampe? Næppe, for det er da det absolut eneste håb Venstre har tilbage for at bevare nogen form for regeringsmagt.

Hvis man spørger Troels Lund Poulsen selv, hvori truslen består, vil han jo garanteret svare, at den består i at man får en regering med SF som deltager. Han kan selt ikke forestille sig tanken, at en virksomhed som Novozymes, som satser en del på bæredygtighed, rent faktisk kunne se det som noget positivt.

Under alle omstændigheder er Troels Lund Poulsen så langt ude, at selv DF kan se det og siger det. Og så er man altså langt ude.

Og så idag er Hans Christian Thoning (han er Venstres formand for Forsvarsudvalget) ude, og vil have Forsvaret til at stoppe at Afghanistan-soldaterne opfører sig fjollet på de billeder de lægger op på Facebook. Hvor nogle soldater åbenbart hygger sig med nogle meget macho/Rambo-agtige billeder. Men det synes Hans Christian Thorning er et forkert signal at sende.

Oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando mener på den anden side, at hysteriet om, hvad der må lækkes* på Facebook, er gået for vidt. Det kan jeg kun give ham ret i, jeg synes politikere skal holde sig fra at pøve at bestemme hvad offentligt ansatte har lyst til at skrive og hvilke billeder de må udgive - og så måske holde sig til internt i venstre at lave regler - for der er vist mere brug for dem der.

I dette tilfælde har hysteriet måske noget med den kommende dokumentarfilm, Armadillo, at gøre. Hvor billedet af de danske soldater som de rene uskyldigheder bliver afløst af brutale realiteter. Og det billede er der jo ingen grund til at understrege med morsomme Facebook profilbilleder?

Så er det nok smartere at få det forbudt.


* Okay, han sagde vist lægges, men jeg kunne ikke lade være :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg synes det har været meget svært at blive klog på konsekvenserne af den eksploderede boreplatform (Deepwater Horizon - navnet lyder som en science fiction serie?) i den mexicanske golf.

Men et virker sikkert - fra time til time bliver det værre og værre; først var der ingen læk, så var der, men kun en lille en og siden er den blevet større og større.

Det går mig lidt på, at man får så lidt at vide - for jeg har ikke kunnet finde ud af, er den læk fra resterne af platformen, fra et rør - eller fra det undersøiske reservoir selv?

Hvis svaret er noget af det første, må man vel så også have en idé om, hvad den maksimale foruneing kan blive. Hvis svaret er det sidste, kan man undre sig over, at olien bliver ved at komme op, uden en pumpe mekanisme - men endu værre, så er der ingen udsigt til at det kan stoppe.

Og BP. De har - klædeligt - påtaget sig det fulde ansvar; nok i realisation af, at der ikke var noge vej uden om. Men jeg tvivler på at de kan overleve som selskab, hvis de skal betale alle erstatninger der kommer på tale - og så bliver det forsikringsselskaber bag BP som skal betale, og det er ikke sikkert de bare vil påtage sig det ansvar - eller rettere, det er ret sikkert, at det vil de ikke bare. Og så ender det i et juridisk cirkus.

Under alle omstændigheder: BP påstod at de sagtens kunne håndtere en undersøisk læk, men reelt aner de ikke hvad de skal stille op. Det øger ikke ligefrem tiltroen til big corporations og kontrollen af dem.

Og så er der stedet - som om New Orleans ikke blev hårdt nok ramt af Katrina for fem år siden, kommer nu dette. Smak i Mississippi-deltaet - udløbet af Nordamerikas to største floder. At tale om et specielt naturområde er underdrivelse af dimensioner.

Og hvis olien forstætter med at strømme til - for ingen ved tilsyneladende hvordan man skal få det stoppet - vil det betyde at en meget stor del af golfen vil blive ramt, efterhånden som strømmen fører olien rundt. Og Everglades, som ellers ligger et godt stykke sydpå, kan næppe regnes udenfor risiko.

Så det tegner megaslemt. Det eneste lyspunkt, hvis man kan kalde det det, jeg kan se ved sagen, er at man måske bliver mere forsigtig med olieudvinding i fremtiden. Om det er i den Mexicanske Golf, Alaska eller andre steder. Og måske overvejer om prisen på olie ikke bør være højere end prisen på vind & sol med videre.

Og så - selvom der ikke er noget som helst sjovt ved det hele - kan jeg altså ikke lade være at tænke på Forrest Gump, når de taler om the shrimping business.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, har jeg tilføjet en knap til indlæggene, som giver mulighed for at tilføje et indlæg til aNyhed.

Det virker sikkert frygteligt selvpromoverende - og er det sikkert også. Men egentligt er ønsket mest lidt at promovere aNyhed.

aNyhed er et dansk svar på digg.com, som er en tjeneste hvor folk kan lægge nyheder/historier/indlæg de finder interessante op, og andre kan stemme på dem. Så dem med flest stemmer promoveres mest muligt.

Hvis man kan undgå klikedannelser og klikeklik (nice ord!) kan det sådan set være en ganske fornuftig ting. Lidt som blogbot, men med brugervægtning af indlæg.

Det har ærgret mig at digg.com ikke var sprogopdelt (for ikke-engelske indlæg har jo ikke en kinamands chance dér - måske netop bortset fra kinesiske med tiden...) - men så er det jo, at det kan være godt med et dansk alternativ.

Desværre er aNyhed tilsyneladende indtil videre næsten kun benyttet af SEO-folk; hvilket nok ikke er så mærkeligt, da det naturligvis kan være et fint sted at promovere sites og artikler, og det er jo deres metiér.

Men hvis aNyhed når en eller anden form for kritisk masse, i antallet af brugere og blogs som kommer på, har det potentiale til at blive et ganske interessant sted.

Og det er det jeg i al beskedenhed vil prøve at hjælpe til med.

(Men hvis du, kære læser, også skulle have lyst til at promovere nogle af mine indlæg - jamen, så er det da ikke noget jeg vil modsætte mig!)

Muligvis finder jeg ud af om et par dage, at knappen er for påtrængende og flytter den eller fjerner den, men indtil videre får I den lige i synet ;)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Morfar og Kapster2 var kommet lidt på tværs af hinanden i nogle kommentarer, hvorfor Morfar skrev Lige en kommentar om kommentarer. Jeg skal overhovedet ikke berøre den oprindelige batalje, men nogle af kommentarerne (+ Moffes oprindelige indlæg) satte nogle tanker i gang hos mig.

For det første følte Moffe at kommentarerne vel var halvdelen af det at have en blog. Det vil jeg sige, det kan det være - for nogen.

Men jeg tror ganske mange faktisk ikke er specielt interesserede i kommentarer. Denne blog var for eksempel lukket for kommentering de første 4-5 måneder. Mest af alt fordi jeg gerne ville finde mig til rette i mediet, men jeg kunne også godt lide formen med at skrive helt igennem for mig selv, men samtidig vide det kunne blive læst af potentielt alle. Det var en del af en udvikling jeg var (er) i.

Og selvom der da kommer lidt flere kommentarer i dag end da jeg åbnede for det, tror jeg ikke denne blog nogensinde bliver det store debatforum - og det har jeg det fint med. (Ikke sådan forstået at jeg ikke ønsker kommentarer overhovedet, altså!!)

Andre var ude med betragtninger som, at hvis man ikke kunne tåle lidt negative kommentarer, skal man ikke have en blog (sat på spidsen, men det var tanken).

Og dér er jeg dybt uenig: ikke fordi jeg dermed mener, at man ikke skal kunne skrive noget negativt i kommentarer - men folks blog er sgu en privat sag. Det kan godt være at den kan læses af alle, men det er blog-skribenten der 100% kører den.

Og hvad høn har tænkt sig at blive pissed eller fornærmet over, er fuldstændig op til hømme. Som jeg også måtte gøre opmærksom på, den vistnok eneste gang en kommentator har hidset sig op her.

Så jeg synes man skal være meget forsigtig med, at sætte regler op for, hvordan kommentarer skal håndteres på den enekelte blog - for det er 100% op til blogejeren (og dennes humør på dagen), og det skal man ikke gå hen og blive fornærmet over efterfølgende, men tage til efterretning.

Hvis man kommenterer på en blog, er man gæst - og bør efter min mening prøve at lodde stemningen og personen bag bloggen, for at finde ud af hvor langt man kan/bør gå. Okay, det kommer selvfølgelig også an på indlægget man kommenterer - men for mit vedkommende, hvis jeg læser noget der bringer mit pis i kog, foretrækker jeg bare at skride andre steder hen.

Jeg har så også selv været ude for at få mine kommentarer slettet fra en blog - hvor jeg åbenbart var gået over en streg. Det der generede mig mest i den anledning var, at jeg ikke kunne få nogen forklaring på, hvori min forseelse bestod - hvilket generede mig, for hvordan skulle jeg så undgå samme fejl i fremtiden? Og da det var (og er) en blogger jeg ellers respekterer meget, generede det mig grusomt. Men anerkendte selvfølgelig at bloggeren kunne gøre hvad høn ville, også uden forklaring.

Så det er bare et godt råd: hvis man rydder ud i kommentarer på sin blog, så fortæl også hvorfor. I langt de fleste tilfælde har folk jo ikke ment noget ondt, men har trådt over en linie, de ikke kunne se; linier som kan være svære at se i kommunikationen i blogverdenen hvor man ikke har ansigtsudtryk og kropssprog at forholde sig til.

Iøvrigt synes jeg - helt generelt - at den danske blogosfære virker utrolig fredelig og dygtig til at undgå flamewars og lignende - der synes jeg faktisk godt vi kan give hinanden et skulderklap.

Tilsidst, lidt apropos, så jeg dette indlæg i går - desværre er det (igen lidt apropos) ikke muligt at kommentere - ellers havde jeg naturligvis sammenlignet bloggeren med Hitler :)

(Og så beklager jeg, hvis hele indlægget her falder ud som pompøst og bedrevidende. Men det er sgu nok fordi jeg er det... Hæ.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg i går som afslutning på vittighed leverede en udgave af Needles and Pins med The Searchers, troede jeg egentlig det var den oprindelige udgave jeg havde fundet frem til. Men lidt research har vist at den først er indspillet af en Jackie DeShannon, og det er da også interessant at høre den sådan - jeg er ret sikker på jeg ikke har hørt den udgave før. (Jeg fortryder nu ikke jeg brugte The Searchers' udgave tidligere, for så passede kønnene bedre til historien!)

Og så er det iøvrigt åbenbart ham Sonny Bono, Chers afdøde, voldelige ex-mand der har skrevet den i sin tid.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.