Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 6. juni 2009

På kanten af natten

Ingen kommentarer
Inspireret af de triste efterretninger, bringer jeg så lige en Iggy sang, som måske, måske ikke er passende. Den er oprindeligt lavet til soundtracket til Ridley Scott filmen Black Rain.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Crap

Ingen kommentarer
Det her blev jeg sgu lidt ked af!

På grund af en tilfældighed på TV kom jeg i tanker om en dansk skuespillerinde, som var det store lys ca midt i 80'erne, og modtog en masse priseer for hendes debuter. Hvorefter hun forsvandt meget pludseligt.

Jeg talte så med hende på Floss engang sidst i 90'erne. Jeg kunne godt genkende hende, da hun fortalte hvem hun var, men hun var hærget. Meget. Især i forhold til det engleagtige udtryk hun var kendt for. Hun havde været på junk en del år fortalte hun; men var clean nu - ihvertfald i øjeblikket. Vi fik lang snak om lidt af hvert; og hun virkede fucking sympatisk.

Kom jo så lige i tanke om hende, som sagt. Og googlede hende. Og kan så se hun døde som 40-årig i 2007; ingen uddybet årsag. Men der er vel to-tre muligheder man umiddelbart tænker på.

Anyway - det gjorde mig lige lidt trist. RIP til hende; og nogle minutters stilhed og eftertænkssomhed.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Foran min Bella

Ingen kommentarer
Ja, det var jo en ren Krøniken oplevelse; men må sgu indrømme det var intensivt.

Ok, det var det sikkert også at se den foran skærmen (eller live, for den sags skyld), men der var en sjældn spænding i ikke at vide hvordan det var gået bolden, før man fik at vide den var forbi mål. Hvor man trods alt på TV, som regel, rent faktisk ved en bold vil gå ind lidt før det sker.

Interessant oplevelse. Og god oplevelse, når det nu gik som det gik. Ellers havde dt været en sur sok!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så sidder jeg og hører radio

Ingen kommentarer
Og så endda over nettet - tror faktisk ikke jeg har en virkende radio.

Men da jeg ikke kan se den latterlige kanal der bliver sendt fodbold på, er jeg jo dømt til at gå i gamle dage, da jeg har børn, og derfor stavnsbundet.

Nå nu var der straffe til Sverige - men det blev reddet. Hurra for Thomas Sørensen, siger de. Må hellere løbe.

Hvor har de iøvrigt gjort af Gunnar Nu?

[Opdatering] Nå, og nu er Danmark foran, så det er jo storartet, nu skal de sgu ha' dada de svenskere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg var Skinhead

Ingen kommentarer

Ja, det var jeg jo sådan set ikke. Men jeg følte åbenbart jeg trængte til noget andet end mine lange lokker.


Så engang i løbet af sommeren (tror jeg det var) 1985, hvor min mor var ude at rejse, besluttede jeg mig for at gøre alvor af det. Jeg kunne jo ligesågodt blive lidt semipunket, da jeg et halvt år før var droppet ud af gymnasiet. Jeg har været 16 på det tidspunkt.

Og så var jeg jo naturligvis overbevist om, at mit ansigt og min hovedform kunne klare det - hvilket de heldigvis også viste sig at kunne.

Så en aften inden vi skulle spille rollespil gik jeg igang, med en elktrisk barbermaskine. Jeg tror jeg havde været fornuftig nok til at klippe det meste med en saks, men var ikke klar over hvor stor en opgave der var foran mig; den maskine havde kun en meget primitiv trimmer, som virkelig er det vigtigste ved sådan en omgang.

Men det lykkedes faktisk - næsten. Maskinen var de sidste timer så varm, at jeg kun kunne bruge den i nogle minutter, så måtte den have hvil på en halv time. Og knivene i den var selvfølgelig begyndt at være nedslidte, så den sidste tid var en smertefuld proces, hvor den hele tiden greb fat i hårstumperne. Men det er straffen for altid at ville gøre alting selv.

I det store og hele endte jeg skaldet, men maskinen var tilsidst så varm og nedkørt, at jeg den dag måtte opgive enkelte øer af hår i baghovedet; så det vel nærmest så ud til jeg havde små svulster. Mine medspillere syntes vistnok det så noget ulækkert ud; udover de havde lidt svært ved at vænne sig til det drástisk forandrede udtryk.

Særligt punket kom jeg nu aldrig til at virke, nok mest fordi jeg stadig brugte briller - som min bror udtrykte det, lignede jeg en intellektuel neger.

Som jeg husker det, holdt jeg det skaldet, eller næsten skaldet i et års tid (og fik fjernet svulsterne), indtil jeg igen lod det gro; og hurtigt igen havde langt hår, hvilket jeg så havde indtil engang sidst i '90erne, hvor min ex fik den idé at jeg skulle til at være præsentabel. Det holdst så et par år, nu har jeg igen det lange hår, der får piger til at råbe vredt og misundeligt efter mig :)

Men jeg kom til at ville skrive historien, da der pludselig dukkede billeder op af det, til den 40-års fødselsdag jeg var til for en uge siden. Som jeg senere fik mailet.

Har redigeret et af dem, og det er det der ledsager indlægget her. Beklager størrelse og kvalitet, men det er det jeg foreløbig har fået det i.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 5. juni 2009

Tronfølgeloven

5 kommentarer
Jeg må sige, det morer mig med de problemer der er med den her tronfølgelov; som tidligere nævnt er jeg jo selv monarkist, så har da tænkt mig at stemme på søndag. Og havde jo egentlig tænkt mig at stemme Ja, for jeg går jo naturligvis ind for ligestilling. Men des mere jeg tænker over det, kommer jeg i tvivl: for det der gør, jeg er monarkist, er jo absurditeten i det hele; og den vil unægteligt blive styrket ved et Nej.

Jeg tror nu nok jeg vil have så svært ved at se mig selv i øjnene bagefter, at jeg nok stemmer Ja.

Men jeg blev alligevel lidt overrasket idag, da min mor - som var med i zoo, sagde at hun agtede at stemme blankt. Den gamle 70'er feminist, som aldrig har været synderligt republikansk anlagt kunne ikke få sig til at stemme. Og så ser det altså ilde ud for den lov!

Jeg glæder mig lidt til det rama-skrig det vil medføre i Skandinavien; for det tror jeg er dråben hos nordmænd og svenskere; for en ting er, at vi er racister og fremmedhadere, med videre - men at vi direkte forkaster en lov, som sikrer ligestilling på højeste plan - som de for længst har indført; så tror jeg virkelig ikke de fatter os mere.

Skal blive interessant. Men ikke mærkeligt de politikere hader folkeafstemninger - hæh.

[Efterfølgende]
Jeg glemte: en af de ting, der har fået mig til at overveje et Nej er faktisk statsministeriets "oplysnings" reklame, som - udover sandsynligvis at være ulovlig, på forskellige måder - simpelthen taler ned til folk. Og efter min mening ikke kan opfattes som andet end propaganda; og det er ikke kønt, selvom man til nød er enig.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Blandt geder, flodsvin og elefanter

2 kommentarer
Så kom vi i Zoo idag - og på tide, det er nogle år siden vi har været der sidst - og der sker jo hele tiden noget derude.

Men vi kom (åbenbart) for sent af sted - først ved 3-tiden, fordi den yngste stadig skal sove midt på dagen; hvis han ikke får et par timer der, bliver han umulig at have med at gøre; altså endnu mere umulig end ellers...

Og Zoo lukker allerede kl 18. Men jeg havde da også på forhånd troet at sådan to-en-halv time ville være rigeligt. Men der havde jeg forregnet mig i forhold til børnezoo'en, hvor vi begav os hen til at begynde med (efter et besøg hos flamingoerne, som den yngste var meget vild efter at se - han er i en lyserød fase i øjeblikket.)

Og der fór de jo i alle retninger, ungerne; og der gik en del tid. Fint nok, men endte med at måtte hive afsted med dem, for ville også gerne se lidt eksotiske dyr.

Og så begyndte problemerne lidt; for hvor den yngste er i præcis den rette alder, og synes alle dyrene er fantastiske at se på, var den ældste stort set uinteresseret i samtlige; tilgengæld var han meget mere på fordybelsen og ville gerne læse samtlige plancher. Hvilket gjorde det til en lang march med brok fra den ene og den anden kant "Jeg vil se elefanterne! Nu!" og "Typisk! Hvergang jeg finder noget bare en smule interessant, skal vi videre. Skod dag!"

Selv var jeg jo mest interesseret i leoparderne, af gode grunde, men fik ikke mere end et minuts tid sammen med dem. De var ellers i øvrigt stort set de eneste af kattene med gang i den, de legede lidt slåskamp med hinanden.

Men vi nåede da rundt, og fik set det meste, men fordybelsen manglede lidt. Tror næsten jeg må tage en heldagstur med den ældste en dag, for det interesserede ham faktisk - han havde bare ikke tid til at komme i bund. Og måske ville han endda have gidet kigge på dyrene, efter athave læst om dem?

Nå, men var meget populær hos gederne - der var én der insisterede på at slikke begge mine hænder?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Grundlovsdag

3 kommentarer
Og jeg skal da love for Google.dk styrer den for vildt!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 4. juni 2009

Vender pornobiografen tilbage?

6 kommentarer
Da jeg var barn, i 70'erne, var der ganske mange - og store - pornobiografer i København; især på Vesterbrogade, samt Strøget og sidegader.

Det fik en brat ende med indtoget af videoen, især VHS'en. Nygade Bio på strøget var sejlivet, og bukkede under som den sidste, såvidt jeg husker i slutningen 80'erne. Da havde de øvrige været borte længe.

Jeg har aldrig været i en, og har også umiddelbart svært ved at se charmen i at være sammen med en større gruppe (fortrinsvis mænd), og dele udløsninger med dem.

Men, kan da godt forstå fænomenet eksisterede dengang, da det var de færreste beskåret at have privat biograf. Ganske vist fandtes der selvfølgelig smalfilmsfremvisere og film til dem, men det var særdeles uhandy.

Uden jeg skal gøre mig til den store ekspert, har filmene vel også været skruet sammen på en anden måde end i dag; blandt andet fordi mediet (blandt de brede masser) var relativt nyt, men først og fremmest fordi der ikke var nogen fast-forward løsning, og man gik udfra folk rent faktisk så det hele.

Anyway, jeg kom til at tænke på det, fordi nu kommer der jo en bølge af 3D film, og som jeg så med Monsters vs Aliens er det en teknik der faktisk virker - ganske overbevisende.

Og hver gang der kommer nye teknikker, plejer pornobranchen ikke at være sen til at udnytte dem; og 3D sex må kunne være en oplagt sællert.

Men der er det interessante bare, at såvidt jeg ved kan Blu-ray/DVD ikke klare de her 3D film, det er kun de digitale biograffremvisere der dur endnu; og de ligger i en del millioner kroner, trods alt ikke noget de fleste får installeret i stedet for fladskærmen.

Så det vil sige, hvis 3D muligheden skal bruges, må det næsten betyde pornobiografer the old way. Og det kunne sgu være lidt interessant hvis det skete igen, selvom jeg stadig synes hele konceptet med biograf til den slags er lidt underligt; jeg tror det ville have en indflydelse, god eller dårlig, på samfundet og synet på fællesskab, og sex i det hele taget.

Men det må - lissom med så meget andet - jo tiden vise. Time will tell... sooner or later time will tell, som Einstein siger i introen til Red Alert.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Verdens skabelse forklaret - en numerologisk analyse

Ingen kommentarer
Som bekendt er tallet 42 specielt; og som jeg blev opmærksom på forleden, og som kloge hoveder har vidst gennem århundreder, er tallet 117 nogenlunde ligeså specielt.

Men hvad jeg ikke tidligere har tænkt på, er hvordan numerologi kombineret med taoisme og nyeste fysiske viden kan forklare ikke mindre en Universets Skabelse. Måske kan det endda lede til en Unified Field Theory?

42 består naturligvis af primfaktorerne 2, 3 og 7.
117 består af faktorerne 3, 3, 13.

Alene dette antyder jo hvilke hellige byggekloder de to tal er sat sammen af.

Men den virkelig aha-oplevelse får man, når man ser på tværsummen af de to tal: nemlig (for 42) 6 og (for 117) 9.

6 og 9 - minder det ikke om noget vi kender andetsteds fra? Yin og yang? 69?

Og da yin og yang jo også står for det mandlige og kvindelige, kan vi gå skridtet videre: 6/42 er et lige tal og står dermed for det kvindelige, hvor 9/117 er ulige, og dermed mandligt.

Når vi så ved, at 42/6/det kvindelige er svaret på Life, The Universe and Everything - er det vel naturligt at regne med at 117/9/det mandlige står for det mystiske manglende spørgsmål.

Og når vi så kender til fysikkens teorier, og sætter dette mandlige spørgsmål og det kvindelige svar sammen, er det vel klart nok at det forklarer The Big Bang?

Kan man blive doktor i numerologisk fysik? Jeg er klar!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Thank you, UPS!

2 kommentarer
Så gjorde jeg det: gjorde endnu et forsøg på at for smug..., øh, sendt mit elskede tjære-medikament ind i landet. Sidst havde PostDanmark, Skat og Lægemiddelstyrelsen jo i en uhellig alliance forhindret mig at i at få det.

Med det resultat, at min hud som var i klar bedring, om ikke er tilbage til square one, så ihvertfald igen forværret. Selvom jeg havde store forventninger til forårets og sommerens komme, inden det skete.

Men denne gang sørgede jeg for at bestille med "expedited shipping", det vil sige gennem UPS. Det koster en halv herregård (3 gange så meget som selve varerne); til gengæld fik jeg en mail i forgårs om at de havde tappet penge fra mit credit card og sendt varerne, og i dag modtog jeg dem, af en overordentlig venlig UPS mand.

Vigtigst af alt: med indhold.

(Og så kommer jeg iøvrigt ikke til at betale moms af forsendelsen, hvilket man gør gennem PostDanmark, så alt i alt er det faktisk ikke dyrere.)

Alene det gjorde det til en god dag. Men det har det nu også været i øvrigt!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et ekko

Ingen kommentarer
Jeg har bemærket i den seneste tid, hvordan min ældste søn begynder at lyde mere og mere som mig; både i diktion og stemmeføring, men også simpelthen i hvordan stemmen lyder.

Og det er lidt scary; og ikke ubetinget noget jeg er glad for - jeg har nemlig aldrig været særlig glad for at høre min egen stemme.

Men det er vel ikke noget der er så meget at gøre ved - udover at sende ham nogle år på kostskole...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fantomets borgerlige navn

Ingen kommentarer
Til den person der googler dette:

Han hedder Kit Walker eller Kip Walker; de skifter mellem generationerne. (Jeg må dog tilstå jeg faktisk ikke kan huske hvad den enkelte kvindelige Fantomet hed - for dårligt.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 3. juni 2009

Om rollespil

2 kommentarer

Jeg fik en forespørgsel besvaret den anden dag. Og modtog samtidig en mod-forespørgsel: Hvordan (og hvorfor) vælger man en karakter i D&D.

Og det gør jeg jo gerne; men det går ikke med en kort forklaring, så kommer til at fortælle lidt om rollespil og mit møde med det, før jeg kan forsøge at besvare det oprindelige spørgsmål.

Lad os først hurtigt få defineret hvad rollespil er, eller måske snarere hvad det især ikke er, i min terminologi. Det er ikke af den slags man kan blive sat overfor på diverse arbejdspladsudviklingskurser.

Det er heller ikke far, mor og børn lege.

Det er endog ikke de folk som går og slår på hinanden i Hareskoven med gummikøller; deres form kaldes Live Rollespil, og er udsprunget fra det jeg kalder rollespil. I begyndelse kaldte vi det iøvrigt Kamp og Kage. Jeg har altid haft et noget anstrengt forhold til det, fordi de som spiller den form fra starten gjorde det meget svært at forklare hvad rollespil er. Og i Danmark er det den form der er mest kendt og udbredt, så det er det mange tror man taler om, når man siger rollespil.

Det jeg taler om er Role-Playing Games, RPG, Pen'n'Paper rollespil. Hvoraf det mest kendte er Dungeons & Dragons.

Og nu forklarer jeg lynhurtigt grundprincipperne, en del af det kommer jeg nok tilbage til: et RPG består af en Game Master (i D&D hedder han en Dungeon Master) og nogle spillere.

Game Masteren er ansvarlig for at styre verdenen spillet foregår i, alle personer i det (bortset fra spillernes) og alle monstrene. Han er ansvarlig for at fortælle spillerne hvad der foregår, og for at beslutte hvordan de ting spillerne gør, påvirker og ændrer hans verden.

Nogle ynder at kalde ham Gud for sin verden; men det forvirrer begreberne, da verdenen også ofte indeholder guder (som GM også "styrer").

Spillerne har en nemmere opgave. Meget nemmere. De skal blot styre deres egen person, deres karakter. Og sammen med de andre spillere arbejde henimod et mål i fællesskab, som et party.

Tilgengæld kan spillerne dø; ja - altså deres karakterer kan. Den fare har GMen ikke, han kan jo gøre hvad han vil - hans største problem er at han skal sørge for spillerne er underholdt på flere planer.

Den måde jeg altid bedste har kunne lide at forklare konceptet kort er, at GMen er forfatteren til en bog; han sørger for plot, bipersoner og forhindringer. Spillerne - deres karakterer - er så hovedpersonerne i denne bog, denne historie.

Dertil kommer så nogle regler; i princippet er de ikke vigtige for et rollespil, hvor historien kunne være det vigtige. I praksis betyder de en hel del; de lægger meget op til spillets form og hvad der fokuseres på. Men især i kampsituationer er reglerne vigtige; i princippet kunne man overlade det til GMen at bestemme hvad der sker, men det vil fjerne en del af spændingen - og iøvrigt med sikkerhed lede til konflikter.

Så man har opfundet forskellige systemer med forskellige slags terninger - ofte i sære former - til at give et tilfældigt element, hvor spillerne så kan udstyre deres karakterer med færdigheder, våben og trylleformularer, som gør dem bedre til det de nu kan.

Det er vigtigt at forstå, at spillerne og DMen ikke er modstandere. Det kan selvfølgelig virke sådan i nogle kampe, hvor GMen styrer de væsner spillerne skal bekæmpe. Men grundliggende arbejdes der sammen om at skabe en god historie, og en sjov tid for alle involverede.

Ligeledes er det også vigtigt at forstå, at det ikke giver mening at tale om vindere eller tabere i et rollespil. spillernes, og karakterernes, formål er at blive bestandigt dygtigere, så de kan klare større udfordringer, men man vinder aldrig som sådan.

Mange af spillene er fantasy, men det behøver ike være tilfældet. Der findes stort set ligeså mange genrer som der er indenfor bøger; lyrik og socialrealisme er dog nok underrepræsenteret.... Men man kan finde science fiction, horror, historiske, agent og meget mere. Igen, det mest kendte, D&D er fantasy.

Selv stiftede jeg bekendtskab med Dungeons & Dragons, og dermed rollespil i det hele taget, i begyndelsen af 1983. Jeg havde lige skiftet skole, da min gamle ven fortæller mig om det her spil han er blevet introduceret for, af hans mors kærestes søn, og dennes venner. Det lyder en del som et spil jeg har prøvet mens jeg lærte at programmere, og i det hele taget meget Ringenes-Herre-agtigt, og jeg er meget interesseret.

Så jeg kom med ugen efter. Og det var en oplevelse der skulle ændre mit liv for evigt; det var på alle måder lige mig. Og så var der iøvrigt den bonus at jeg fik et socialt liv oveni; ganske vist begrænset til en gruppe på 5-6 stykker, men det var også en mangedobling i forhold til hvem jeg omgikkes før.

Vi spillede ad helvede til. Mange regler blev misforstået, og vores rollespil var nok nærmest ikke eksisterende. Men det gjorde ingenting, vi havde det skideskægt. Vi spillede så meget vi kunne komme til det, det var vel mindst en dag om ugen, men i ferier med videre kunne det blive til rigtigt mange timer. Min rekord uden søvn stammer stadig tilbage fra dengang, hvor jeg spillede 43 timer i træk; nogle af de andre sov dog undervejs.

Gruppen gik efter 1 års tid delvis i opløsning; der var kommet forskellige problemer, blandt andet havde vi lavet de fejl at hver spiller havde flere karakterer, og at vi havde to DMer; og det endte op med at de to favoriserede hinanden og lavede små aftaler. (Ja, så helt uden konkurrencementalitet er spillet ikke, på trods af der ikke er officielle vindere).

Men en del af os gendannedes, og med forskellige besøgende er vi stadig en kerne på 4 der har spillet sammen i 25 år nu. Hvilket vel et eller andet sted er imponerende.

Vi har så spillet mange forskellige spil, og vi har været aktive i at udbrede spillene gennem foreningsliv. Og i dag er vi så nået full circle - vi er gået tilbage til den nuværende inkarnation af D&D (4de udgave), og vores børn er begyndt at spille det, så småt. Det bliver dog ikke til så meget spilning mere som i gamle dage, hvis vi kan lykkes med 1 gang om måneden er vi meget tilfredse.

Og så til spørgsmålene, som jeg omformulerer til 4, for at være sikker på at komme hele vejen rundt:

Være Spiller eller GameMaster?
Det har jeg svært ved at svare på; de fleste har mest lyst til at være spillere, hvor nogle bedst kan lide det administrative og hårde arbejde med at have styr på hele verdenen som GM. Og andre ynder at skifte frem og tilbage.

Personligt føler jeg mig for stresset af at være GM, så det kan jeg ikke nyde. Men det er altså lidt noget med smag og behag.

Hvorfor vælge en karakter?
Well, medmindre man vil være GM (som skal lave mange) er det nødvendigt for at spille spillet; det er din forlængelse ind i GMens verden. Så spørgsmålet kan også tolkes som: hvorfor overhovedet spille?

Der kan jeg kun sige at det er underholdende og lærerigt; både om dig selv som person, din gruppe og iøvrigt om de miljøer spillet foregår i (da jeg begyndte i gymnasiet fattede min oldævls lærer ikke, at jeg vidste så meget om græsk mytologi - og det var jo kun en brøkdel af hvad jeg havde opsnappet).

Hvordan vælger man en karakter
Det handler jo så meget om hvad man har lyst til (se næste spørgsmål, som nok er pointen). Men grundlæggende får man en idé om hvordan ens karakter skal være, og så går man i gang med reglerne, for at finde ud af hvordan man bedst kan virkeliggøre dette billede.

Man vil selvfølgelig ofte gerne have, at ens karakter er sej og god til det man kan; samtidig er det også godt at have en eller flere akilleshæle, noget man virkelig ikke er god til. Det gør karakteren mere levende at der er svagheder; og det gør så også man må stole på sit party.

Det kan derfor tit være en idé at koordinere med de andre spillere; det går let hen og bliver et problem, hvis alle er gode til at finde fælder i hulerne, men der ikke er nogen til at slås.

Hvorfor vælger man netop dén karakter
Nogle finder så en der er deres komplette modsætning; andre prøver måske at overføre dem selv i en eller anden form til en fantasy/whatever verden. Og andre afsøger dele af deres personlighed.

Når man har spillet i lang tid bliver det næsten uvægerligt det sidste; ellers ville ens karakterer blive alt for ens (for man bliver jo ikke ved med at have den samme for evigt; måske dør den, eller spillet slutter af en eller anden grund; eller man spiller i flere spil samtidig.)

Personligt har jeg jo altid moret mig med at lege med kønnene, så har haft en tendens til at spille kvindelige karakterer... og tendens er nok lidt mildt udtrykt.

Min første karakter, som var helt min egen, var paladinen Unda Harvum - som tilbad Pallas Athene. Dernæst kom, som nævnt, druiden som altså tilbad Ishtar (der var frit valg på alle hylder indenfor mytologier i det spil vi spillede på det tidspunkt.)

Min længstlevende, og den jeg spillede inden den nuværende, var Waya - en gnome, som var anarkistisk rogue/illusionist - og blev 20ende level, som var det højeste man kunne blive i normal D&D 3rd version.

Min nuværende er Iriniaella, hun er den naturlige leder i vores party, og den taktisk bedste i kamp; hun er ok til selv at slås, men suveræn til at de andre i partyet kan udnytte deres evner bedst muligt.

Pointen er, der er frit valg på de fleste hylder; hvis du har lyst til at være agressiv, når du selv er tilbagetrukket, har du mulighed for det; vil du være løgnagtig når du aldrig lyver i virkeligheden (påstår du) er der mulighed for det; og så videre.

And that's all I have to say about that - for at citere Forrest Gump. Bortset fra: hvis nogen synes at have spottet en rød tråd i min glæde ved rollespil, og min hang til at være Leoparddrengen eller andre superhelte, eller lidt anderledes: er det nok rigtigt at den tråd eksisterer.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nyt guldkorn fra Bendt Bendtsen

Ingen kommentarer
Vi skal stoppe bandeskyderierne på Nørrebro; derfor skal vi styrke Interpol!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Juridisk interessant

Ingen kommentarer
Har lige læst denne artikel på dr.dk; som handler om at man kan installere et program, som erstatter kommercielle banner-reklamer på nettet, med reklamer for andre firmaer - som så betaler velgørenhedsorganisationer for pladsen. Således at organisationerne modtager pengene istedet for dem der har betalt for pladsen, der leveres fra serveren.

De reklamefinansierede medier bryder sig jo ikke om det - med god grund, for hvis de ikke kan sælge reklamer, fordi de alligevel ikke fremvises, eller ikke modtager penge for visningen, fordi pladsen er hijacket - kommer de jo i den grad til at mangle indtægter.

Men de kalder direkte metoden ulovlig; og det tror jeg ikke er så ligetil en diskussion. Der er jo tale om noget html, som kommer ned på læserens computer, og herefter modificeres - efter læserens eget ønske.

Og der er ikke tale om brud på ophavsret, for det er jo ikke noget der videregives.

Og i forvejen er det jo generelt relativt simpelt at filtrere alt ikke-indhold fra, og droppe alt opsætning hvis man er interesseret i det. Og det er der jo ikke nogen der har råbt op over.

Det svarer vel grundliggende til, at man installerede en himstergims på sin harddiskoptager, som erstattede alle TV3s reklamer med andre reklamer; og disse andre reklamer tildels finansierer Folkekirkens Nødhjælp med videre.

Det er noget der foregår i seerens egen stue, og i virkelighed betaler seeren jo med sin tid; istedet for slet og ret at filtrere reklamen helt fra.

Så kan godt forstå medierne ikke bryder sig om det; og kan også godt forstå de ikke bryder sig om etikken. Men om de får medhold i retten - det tvivler jeg egentligt på. Så mon ikke gensvaret bliver, at de får lagt reklamer ind på mange andre måder end via banner i fremtiden, som er sværere at pille ud. På samme måde som Google allerede gør.

Banner reklamer er for mig at se noget meget meget 90'er agtigt - og vi er ligesom komet ind i et nyt årtusinde; for en del år siden.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Positivt overrasket

2 kommentarer

Jeg skal nu levere noget uvant: et postivt, ikke-sarkastisk politisk indlæg. Det skyldes Europa Parlamentarikeren, socialdemokraternes spidskandidat Dan Jørgensen.


Som jeg synes jeg så første gang for en måned siden, og giver et første indtryk af at være noget af en frikadelle, og så med meget sammenknebne øjne. Lysfølsom, nærsynet eller tror han han kommer til at se klog ud af det? Og et navn, som ikke ligefrem hamrer sig ind og sættes fast i hukommelsen med 7-tommersøm.


Men han har slet og ret imponeret mig. Jeg synes han virker vidende, intelligent (alt er relativt, men lysår foran de fleste andre i det ræs) og ikke mindst en fair debattør, uden at det skal forstås som at han ikke kan svare for sig.


Jeg tror dog ikke jeg ender op med at stemme socialdemokratisk - det ville også være første gang, og noget af en bedrift. (Jeg vil dog faktisk ikke udelukke det, for de partier jeg som regel ville stemme på har bestemt ikke imponeret mig.) Under alle omstændigheder vil jeg spændt følge hans senere karriere, for jeg tror han vil blive noget stort en dag. Og hvis han fortsætter i det spor han er i, skal det blive interessant at se.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Søvnløs på nettet

2 kommentarer
Kan se at Influenza A - den så frygtede Svineinfluenza - nu snart bliver erklæret egentlig pandemi. Huha.

Og de skriver at de fleste af de 117 dødsfald* ikke har tilhørt de såkaldt udsatte grupper, det vil sige det vil sige hverken ældre, kronisk syge eller gravide.

Så det gælder altså om at komme til at tilhøre en af disse grupper, for at få størst chance for at overleve.

Ældre kommer jo af sig selv, men der går trods alt en del år. Kronisk syge: tja, man må vel prøve at finde noget man kan døje med (virker psoriasis?), men det kan på den anden side også blive trist.

Tilsidst er der det med at blive gravid. Det er jo af begrænset varighed, så det kan vel lige dække sådan en pandemi? Nu regner jeg det bare ikke lige for særligt sandsynligt at jeg går hen og bliver gravid, så jeg må virkelig gøre noget for at øge chancerne.

Og der er det så at tilfældet tilsmiler mig: for på netop samme DR side ser jeg en overskrift som måske kan hjælpe: Stress mindsker chance for at blive gravid. Ikke noget jeg som regel ville hæfte mig ved - er også virkelig overraskende!? - men i denne situation, hvor det jo nærmest gælder artens overlevelse vil jeg virkelig prøve at undgå stress den nærmeste tid!

*Hvad er det iøvrigt lige med 117? Jeg synes snart det tal dukker op næsten lige så meget som 42.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 2. juni 2009

Er det normalt?

Ingen kommentarer
Jeg er jo altså endnu lidt uvant med at have fået egen klitoris. Og jeg er ikke helt sikker på, at jeg er helt ligeså tilfreds med den idag, som jeg var i går. Synes bare den klør ganske forfærdeligt i dag, og mine fingre kan ikke rigtigt holde sig fra hele tiden at skulle pille ved den; men det giver altså ike længere samme vederkvægelse.

Og så er det som om den er svulmet mere op, og blevet rødligere. Jeg bliver snart lidt bekymret: er det normalt at det er på den måde? (Skal understreges at den endnu er fri for piercinger, så det er ikke derfor.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 1. juni 2009

Føj da for et vejr

Ingen kommentarer
Det er jo sådan et man næsten er nødt til at være ude i!

Ved så ikke om det er på grund af pinsen, vejret eller fordi jeg stadig har en solid efterbrænder kørende, men var lige i fakta, og der var bare det ene skår efter det andet der var nede og handle ind.

Og hvornår er goths iøvrigt lige begyndt at bage selv?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Prøv med kærlighedens stærke arm!

Ingen kommentarer
Fandt lige denne Frankie-video, som jeg aldrig før har set.

I anledning af pinsen må jeg blot sige: enjoy!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Besyng!

1 kommentar
Dette indlæg er lidt usædvanligt; for det er henvendt til én særskilt af mine læsere, og burde måske være holdt som mail. Men da jeg ikke har mail på hende må det blive i al offentlighed:

Inanna, jeg googlede dit noget... usædvanlige... navn den anden dag. Og sejt! Men det der virkelig får mig til at reagere, er at min anden D&D karakter var en druide som havde Ishtar som gudinde; Ishtar som altså er den samme som Inanna, ifølge Wikipedia. Og det kan jeg et eller andet sted ikke helt sidde overhørigt.

Så jeg er bare nysgerrig efter om du eventuelt kunne have lyst til at lave et indlæg, hvor du forklarer baggrunden for dit navn. Eller noget? Ved godt det er lidt underlig request.

(Hvis nogle spekulerer over det, kan jeg fortælle at min første D&D karakter var paladinen Unda Harvum, som var champion for Athena.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har fået en klitoris!

Ingen kommentarer
For en gangs skyld kan jeg være taknemmelig i forhold til insektverdenen. For jeg har fået et myggestik, lige i folden i huden i min hånd mellem tommel- og pegefinger. Det er ikke helt nemt at finde, men når det lykkes, og jeg kan massere stedet med mine andre fingre eller min tunge er det uendeligt tilfredsstillende.

Men der mangler lidt smag, altså!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 31. maj 2009

Opvågnen

Ingen kommentarer
Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Brandfare!

2 kommentarer
Skal lige passe på min ånde ikke kommer for tæt på steder med stærk strøm. Den må være så fyldt med alkohol at der er eksplosionsfare, ihvertfald kan jeg ikke komme udenom den er antændelig.

Kom hjem fra min gamle vens 40-års dag i morges ved 6-7-8 tiden, efter at jeg af en eller anden grund havde valgt at gå hele vejen fra Søborg; op ved middagstid, hurtigt bad, og så hente unger og til familiepinsefrokost. Rigtigt, rigtigt hyggeligt - men med snapse og øller er jeg ærlig talt nu lidt ved at lukke ned for de fleste systemer.

Med andre ord - jeg kommer muligvis til at komme med lidt bemærkninger rundt omkring på blogs, og de kommer sikkert til at være upassende. Undskyld!

ehfku shkfe?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.