Her under visningen af DRs fremragende 1864 har der også været historikere ude, som skulle belære almuen om at at Mallebrok — kendt fra den såkaldte børnesang — slet ikke havde noget med 1864 eller Danmark at gøre, i stedet præsenterer de en eller anden syg teori om at han skulle være en tidlig Marlboro-man, som tog til Frankrig. Eller sådan noget.

Som sædvanlig aner de såkaldte historikere ikke en kæft om hvad de snakker om, og prøver at slippe afsted med gisninger for at gøre sig interessante — gisninger, som blot kaster smuds på den rigtige Mallebrok, æret være hans minde. Dette er den sande historie:

Archibald Broch blev født i Königsberg i Preussen den 3. juni 1829. Som så mange andre kom han til Danmark omkring 1850 for at gøre lykken i Danmark i Guldalderen, men da det gik op for ham at der ikke var noget guld at finde, flyttede han til København. Nærmere bestemt til kvarteret omkring Læderstræde, der på det tidspunkt mest af alt kan karakteriseres som en blanding af Deadwood og Berlin i Weimar-republikken.

Rimeligt dekadent, med andre ord — hvilket bekom Archibald fint. Han prøvede i starten at gøre sig som kunstmaler, men det slog aldrig rigtigt an. Det ar først da han fandt sammen med en gruppe musikere at han for alvor fandt sin rette plads. Som Maler Broch — som han nu kaldte sig, skønt han var holdt op med at male — sagde, så kunne han med sine læber spille det bedste Valdhorn nord for Alperne.

Gruppen af musikere han kom med i kaldte sig Bøssekompagniet Bagladerne, og de var meget populære i området, dengang. Der var en del udskiftning, men sammen med Archibald var kernen gennem tiden opiumsimportøren Xin Ling (som spillede gong-gong), sigøjneren Tängel (fornavn ukendt) på tværfløjte, samt yankeen fra Brooklyn, Philip Young (med tilnavnet Bad Man Rubbin'), på trommer.

Blandt de kuriøse optrædender de gjorde, kan nævnes at de spillede ved åbningen af beværtningen Centralhiörnet, som stadig eksisterer den dag i dag.

Imens skete der imidlertid det, at Ditlev Gothardt Monrad kom i et skænderi med den preussiske opdagelsesrejsende og videnskabsmand, Alexander von Humboldt: Humboldt påstod at have opdaget en ny pingvin-art, og kaldte den Humboldt-pingvinen; Monrad var imidlertid sikker på, da han så tegninger af den, at han havde set sådan en i Vadehavet ved Schleswig, og insisterede på at han havde opdaget den, og at den skulle hedde Monrad-pingvinen.

Dette var grunden til at Monrad begyndte at klæde sig som en Humboldt/Monrad-pingvin, for ligesom at give sine ord mere vægt. Og derfor han i folkemunde blev omtalt som Pingvinen.

Da preusserne ville til at hjælpe Schleswig/Holstein (og Lauenburg, vi må ikke glemme Lauenburg) med løsrivelse, så Monrad det som et direkte angreb på sit claim to fame, pingvinen i vadehavet, hvilket er forklaringen på han kæmpede så indædt i mod det ellers relativt rimelige ønske om løsrivelse.

Hvilket så er det der leder til krigen i 1864. Og beseglede skæbnen for Laust og Peter og alle de andre.

Der er forskellige beretninger om, hvorfor Monrad så sig sur på Maler Broch. En af dem går, at Maler Broch skulle være kommet til, højlydt over for Monrad, at erklære at han ville blæse ham en lang March (med tydelige seksuelle undertoner). Om det er sandt er usikkert, men det er ihvertfald herfra udtrykket stammer.

En anden udlægning er, at Pingvinen blev set i håndgemæng med Bad Man Rubbin', efter hvad der må have været en intim situation som udviklede sig. Der skulle være delt lussinger ud (smak!), men igen vides det ikke om dette er den sande udlægning.

Hvorom alting er, Monrad så sig sur på en af Bagladerne, og ville smide ham ud af landet. I stedet tilbød de alle at melde sig til Hæren, til den kommende krig, hvor de ville levere musik til at styrke danskernes moral: Én (én for alle), alle for én (i røg og damp for Danmark)! sagde de (hvilket fik Alexander Dumas til at skrive sin historie om De Tre Musketerer om, så han kunne indflette dele af dette mundheld, da han læste en skillingsvise om Bagladerne nogle år senere.)

Dette syntes Monrad var en fortrinlig idé, han var godt klar over hvor populære de var, og så var de indrulleret, som musikkorpset som skulle give moral ved fronten. For Maler Broch betød dette, at han skulle kæmpe mod sit eget fædreland — men det bekymrede ham ikke stort, han følte sig 100 % integreret i det danske samfund.

På vej mod Dannevirke arbejdede de på en march som kunne indgyde mod & samhørighed; og det lykkedes — snart var de danske soldaters moral helt i top, når de hørte det som blev kaldt Maler Broch-marchen; samme melodi som vi idag lidet vidende omtaler som børnesangen om Mallebrok …

Et billede af hvordan jeg forestiller mig processen, kan man finde i den klassiske western De Døde Med Støvlerne På, hvor George Armstrong Custer ligeledes har brug for en sang til at give mod & mandshjerte til sit regiment:



På dette tidspunkt, inspireret af marchen, var der ingen der kunne stoppe de danske tropper. Og da preusserne indledte deres angreb på Dannevirke blev de da også slået uimodståeligt tilbage, på trods af preussernes overlegne artilleri.

Desværre havde en dansk officer, en nidding ved navn Didrich, set sig sur på Bøssekompagniets anderledes livsstil, og beordrede dem sammen med en lille deling soldater til at optage forfølgelsen på hele den preussiske hær. De fik jaget dem langt — men så blev de heltemodige ramt af en vildfaren dansk kanonkugle, affyret ved et uheld, fordi et fjols ikke troede kanonen var ladt.

Og således gik det til, at Maler Broch, Philip Young, Tängel og Xin Ling (på gong-gong) omkom den 2. februar 1864. Præcis som "børnesangen" fortæller (omend det er lidt sært at Philip Young i den har fået gong-gong'en, men det har jo nok været for at få nogle rim til at passe).

Efter dette gik luften helt ud af de danske styrker. "Vi mangler Bagladerne," telegraferede de fortvivlet hjem til København (hvilket har givet anledning til en anden myte, at nederlaget skulle skyldes de danske geværer, fordi historikere ikke fatter en bjælde). Men der var ikke flere Bagladere — sådan en samling hædersmænd vokser ikke på træerne.

Og dermed var den danske krigsskæbne afgjort — nu var det blot et spørgsmål om tid før nederlaget var en kendsgerning.

Efterfølgende har Danmark ønsket at glemme meget fra den krig. Således er der ikke længere nogen der husker skænderiet om pingvinen i vadehavet, og mange valgte hurtigt at glemme Maler Broch og Bagladerne.

Heldigvis glemte de dem dog ikke i København, hvor en stor del af Læderstræde nogle år efter blev omdøbt til Kompagnistræde, for at hylde Bøssekompagniet Bagladerne. Ligesom deres minde lever videre i sangen, som kunne have vundet krigen for Danmark.

Og i stedet for denne, den sande, heroiske historie, vil the establishment spise os af med søgte, kedelige forklaringer om en englænder i Frankrig? Jeg vil spiller jer en lang march, vil jeg — smak!

Noteapparat og kildemateriale her. Hvis du er interesseret i flere historiske historier, så kan man finde dem i min bog, Til almeen Dannelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg læste for en uges tid siden en overskrift i Politiken, som handlede om at der næsten ingen seere var til Mad Men.

Og jeg må sige at jeg ikke er overrasket. Ikke fordi jeg har noget imod Mad Men*, men fordi jeg efterhånden synes broadcastet TV er det sidste sted at se TV-serier. Hvor det første sted er fra DVD.

Hvor man kan se så mange afsnit man vil om dagen/ugen/måneden, hvor man er fri for reklamer, og hvor man ikke går glip af afsnit.

Hvad der virkelig har slået det fast for mig er den Lost-marathon jeg har været igennem de sidste par måneder - som nu desværre er afsluttet.

Den tror jeg aldrig jeg ville have fuldt på TV. Kun et afsnit om ugen? Og hvis man går glip af noget... ja, så er man for alvor lost. Jeg har også talt med flere af mine venner, som jeg ellers ville mene serien burde være lige noget for. Men de havde set enkelte afsnit i ny og næ, uden at synes det var noget.... enkelte afsnit, hvem sagde blasfemi. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget værre end at dumpe ind et tilfældigt sted i den serie!

Jeg syntes det var galt nok, at min ex lod den ældste se nogle afsnit af Lost, igen i ny og næ - uden at han havde set den fra starten. Det fik jeg straks sat en stopper for - så nu ser han den, og i rækkefølge, ikke hakket i stumper. (Og så får jeg iøvrigt genset nogle af afsnittene.)

Det gælder selvfølgelig ikke alle serier, at de ikke kan tåle at være i TV. Men langt, langt de fleste ville jeg egentligt ønske bare kom direkte på DVD.

* Jeg synes dog nok at Mad Men er blevet hypet lidt vel meget. Jeg har set halvdelen af første sæson, og så stod jeg af. Til at starte med kunne jeg da godt se en kvalitet i den, den er meget gennemført og It's Toasted virker stadig. Men jeg syntes den i den grad savnede udvikling og efter 6 afsnit syntes jeg bare jeg sad og så det samme igen og igen. Så jeg gætter på at hypen først og fremmest skyldes rygning på TV, samt at kvinder (og bøsser) synes Jon Hamm er lækker?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Klassisk hardcore homo-erotisk film, med et tema hentet fra antikkens myter, tilsat et twist af Shakespeare og Lolita. Denne bøsseporno er især populær op til jul - hvad er titlen.

Svar findes her.

Hint: Der er ikke tale om Last Christmas!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ja, der er jo nok nogenlunde ligemeget blod i en nøgen mand, som i en påklædt. Men overskriften gør ligesom det hele lidt sjovere...

Men altså, det er ikke fordi jeg er gået hen og blevet vampyrbøsse, men det er dagens spørgsmål i bloddonor julekalenderen: Hvor meget blod er der i en mands krop. Med valgmulighederne 4 liter, 5 liter og 8 liter.

Og det rigtige svar er 5 liter (hvis 6 liter havde været en mulighed havde jeg været usikker, for jeg mener man plejer at sige 5-6 liter for mænd). Egentligt kommer mængden af blod man har i kroppen an på ens vægt, og det er da også derfor man skal veje mindst 50 kg - ellers bliver det for stor en mængde der tappes, når man fylder standard posen på 450 ml blod op.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Stig Elling mener at der skal gives dispensation til homoseksuelle, i forhold til ægtefællesammenføringsreglerne. Og det kan man jo sådan set godt forstå - pointen er, for ham, at man kan blive afvist fordi Udlændingeservice mener man har større samlet tilknytning til et andet land, men at det kan være umuligt at leve som partnere der, på grund af landets holdning til homoseksuelle.

Fair nok. Altså bortset fra at hele komplekset omkring ægtefællesammenføring på ingen måde er fair, men jeg forstår ham da.

Men så melder spørgsmålet sig straks hos mig - hvad med for eksempel par af en dansk agnostiker og en for eksempel saudisk muslim, som skønnes at have større samlet tilknytning til Saudi-Arabien? Dér vil et sådant ægteskab (såvidt jeg er orienteret) i bedste fald ikke anerkendes - og man risikerer sandsynligvis en hel del udover det.

Og er der ikke bare så mange mulige steder, hvor det vil være nødvendigt med dispensation - at det tydeliggør sygeligheden i foretagendet?

(Og lad mig så lige minde om Ægtefællesammenføringsspillet! :) )
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg forsøgte mig med Amigo i dag, men deres lyd er stadig nede - nu var det kun muligt at høre en smule bas, og det var altså lettere umuligt at danse til. Og iøvrigt var der en meget snaldret bodegastemning - det var jo også J-Dag.

Og af en eller anden grund havde jeg ikke lyst til at gå på Ideal Bar i aften. Så i stedet forsøgte jeg mig med lebbe-paradiset Vela, igen. Og det endte sådan set op med at være et par ganske fornøjelige timer.

Godt nok blev det ikke til meget dans - der er kun mulighed i en mellemgang mellem borde, og det er altså lidt svært, når der iøvrigt er ret fuldt. Men jeg fik da snakket med en masse, som roste leoparddresset. Og det er sådan set altid rart, når jeg ikke er midt i en dans - hvilket jeg jo ellers som ofte er, når folk insisterer på at snakke med mig. Så det var egentligt meget god,t sådan bare at kunne tage imod - eller hvad man skal kalde det. (Og så var det faktisk også udmærket ikke at skulle bekymre sig om fyre, som prøver at score en - og skulle fortælle, at man altså ikke er til mænd.)

Jeg gik dog ret tidligt hjem (altså her for lidt siden, lidt over 4). For jeg endte op med at drikke nogle fadøl på Vela, og de var vist relativt kulsyreholdige. For efter at jeg langt om længe fik danset ordentligt - det var tyndet en smule ud, og så kom Bad Romance på - opstod der totalt overtryk i min mave.

Så for ikke at risikere at ødelægge det forhåbentligt gode indtryk, jeg egentligt følte jeg havde gjort, med et geyser-stunt, valgte jeg altså at trille hjemad.

Så sådan set fin, men kort, nat. Og jeg mangler altså efterhånden at få bevæget mig. Må tage danse-situationen under overvejelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

På trods af hvad jeg havde lagt op til og egentlig selv troede, endte jeg op med ved midnatstid egentlig at føle mig ganske frisk. Så jeg kom til at gøre mig klar, og kom til at iføre mig kostume. Og pludselig var jeg jo den superhelt som hovedstaden har savnet ganske længe, og var på vej på Amigo Bar.

Og det endte op med at være en ganske dejlig nat, på alle mulige måder. God på den gode måde! Og uden at det skal forstås specielt bøsset, alle mulige gode ønsker går til Brandon! (Fra Brenda. Og nu føler jeg mig godt nok weird - men jeg ved det bliver forstået.)

(Men, fuck, hvor var det faktisk rart at få danset igen, for alvor. Nåede lige et par gange ind i ekstasefølelsen - selvom jeg virkelig godt kunne mærke at det var længe siden sidst. Jeg tror ikke, hvis jeg så mig udefra, at jeg ville være specielt imponeret. Heldigvis var det så ikke mig der så mig udefra...)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det sker at jeg glemmer at jeg har mange læsere i provinsen, og derfor kan det hele måske blive lidt indforstået. For eksempel mine nylige skriverier om Ørstedsparken. Og ikke kun mine - andre medier har jo fulgt trop, og skrevet en del om denne park på det seneste.

Så jeg tænkte - da nu jeg lige fik sakset et fint helikopterbillede fra TV2 News, fordi de har spærret det hele af igen - at jeg lige ville markere de vigtigste steder i og omkring parken - så alle kan følge med:

1. Leoparddrengens Plæne
2. Mod Floss & Fantask
3. Mod Nørreport
4. Israels Plads
5. Bumsebænke
6. Legeplads
7. Bøssepissoir
8. Bøssebuske

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fik af omveje i dag nyheden om, at en af mine gamle venner er testet HIV positiv. Det er ikke fordi jeg har haft så meget med ham at gøre de seneste år, på trods af at vi nærmest er naboer. Og HIV er jo langtfra hvad det var engang. Alligevel sætter det en del tanker igang.

I forhold til ham selvfølgelig, men også hans efterhånden mangeårige partner. Og hvad det i længden vil gøre ved deres forhold. For jeg var godt klar over, at der indimellem (ret ofte vist) foregik noget, som var uden for det fasttømrede partnerskab; og jeg har også været ret sikker på at det var kendt indenfor hjemmets fire vægge, men det var samtidigt noget der skulle holdes hemmeligt - så et åbent forhold var det ikke i den forstand.

Og nu skal de så leve med den sygdom imellem sig - som jo ikke bare er til at ignorere.

Well, det er ikke en ny historie - og der er gudskelov blevet længere imellem jeg hører dem. Men HIV gør stadig indtryk. Og så nok ekstra meget, fordi han her er den eneste konstante ven (oprindeligt min brors, men jeg regner ham nu også som min gennem mange år) jeg har haft, som er bøsse. Og som vi jo i firserne frygtede skulle blive ramt - men nok dengang tænkte mere over hvad han gjorde. På en absurd måde, tror jeg også, at hvis han i dag havde været single havde han været mere påpasselig.

Tak til guderne og lægemiddelindustrien for Retrovir med videre - men sjovt er det sgu stadig ikke.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg så netop i Lorry, at Radio Rosa sender for sidste gang i aften. Hvilket jeg blev helt nostalgisk over - for det var en af de lokalradioer jeg hørte en del, dengang hele lokalradio-fænomenet blev tilladt i starten af firserne (før det havde DR jo monopol på at fylde æteren i FM båndet). Det var min indgang til den danske radioscene, da jeg ellers hørte Radio Luxembourg.

Det var godt nok en kanal hvor de løse håndled tvang sig vej gennem højtaleren, og egentlig startede jeg vist mest med at høre den, fordi den delte frekvens med min favoritkanal, Radio Sokkelund. Som vist er hedengangen for mange år siden. Der var 4 kanaler på den frekvens - der var også en kristen, og så kan jeg ikke huske den sidste. Men det var ikke Radio Krishna, den lå et andet sted - den hørte jeg også nogle gange, det var godt nok syret.

Men hvad angår Radio Rosa, hørte jeg den jo altså ikke fordi jeg var bøsse - for det var & er jeg stadig ikke - men jeghar vist altid godt kunnet lide at få indblik i hvad der rør sig i minoritetssamfund. Og selvom jeg ikke har været bøsse, har jeg jo altid færdedes en del i det miljø, og det er måske også noget der blev lagt grunden til dengang. Og så spillede de sandsynligvis også noget af den bedste musik...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Helene MacCormac fra DFs presssetjeneste, har rundsendt en mail til pressen, hvori hun blandt andet skriver, at de ekstremistiske homoseksuelles fraktionsgrupper skal have nogle tærsk. (Jeg håber de ikke kan lide den slags!).

Det var så ved et uheld at den kom rundt til pressen også - den skulle egentlig kun være modtaget af de to MF'ere for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt og Pia Adelsteen, som er inviteret til at deltage i Copenhagen Pride.

Det er endnu dummere end Venstre-pressefolkenes omgang med Facebook - faktisk er spørgsmålet om det ikke er dummere end politiet tillader. Det virker ihvertfald ikke langt fra en opfordring til en rask omgang gaybashing - en såkaldt hate crime, som er en skærpende omstændighed i følge straffeloven. Og jeg håber da egentlig at en homo-forening vil tage initiativ til en politianmeldelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dette bliver nok en lidt grænseoverskridende post, for mit vedkommende. Men here goes:

Bloggalicious fik mig lokket ind på det her dating site, og selvom jeg ikke har gjort stort væsen af mig der, har det sat lidt overvejelser igang. Og så teaser CityGirl jo...

Blandt andet omkring hvad der egentlig skulle stå i sådan en datingprofil. Og det er dette så et forsøg på - at beskrive mig selv som vare. Og jeg vil så også bruge den til at linke til, fra diverse sites, så jeg ikke behøver skrive det hele igen.

Jeg er født i de sidste dage af 1968, hvilket - når jeg skriver dette - gør mig til 41 år gammel. Jeg er mand - men det med køn er nu ikke noget jeg fokuserer synderligt på.

Det skal dog ikke forstås som at jeg er bøsse - selvom der er mange der har troet det gennem mit liv - jeg er kun til kvinder.

Har to børn; to drenge. én på 10 og én på 4½. Har været "skilt" fra deres mor i 3 år. (Gåseøjne fordi vi aldrig var lovformeligt gift.) Og jeg føler jeg har hvad jeg skal have på den front. Ikke at jeg aldrig nogensinde kunne overtales til én mere - men er du skruk er det nok ikke mig du skal satse på!

Jeg er grundliggende smuk, i den androgyne del af spektret. Har altid været det, er det stadig - selvom alderen bestemt sætter sine spor. Ligesom psoriasis og depressioner har gjort. Du kan gå ind under label billeder, hvis du vil se hvad jeg har turdet smide op. Eller gå over på xxx delen, hvis du vil se mere... (og skrev CityGirl ikke noget om tvivlsomme billeder taget af sig selv i et spejl... nå; whatever.)

Jeg er en sky person, har mange sociale hangups - meget af det skyldes nok min skoletid. Men hvis jeg lærer folk at kende, føler mig tryg, kan jeg være ret underholdende at være sammen med, ihvertfald hvis man kan lide ordspil og platte vittigheder.

Politisk hører jeg til venstrefløjen, uden at hænge mig fast på noget. Jeg stemmer som regel Enhedslisten, men ville bestemt ikke ønske at de havde absolut flertal - men jeg føler de har en vigtig opgave som vagthund.

Hvad jeg for alt i verden forsøger, er at have et åbent sind - og fordomme er det jeg prøver at bekæmpe.

Når jeg ikke har været mere aktiv på datingfronten er det fordi jeg - helt ærligt - ikke ved hvad jeg vil. I virkeligheden har jeg det fint som single. Og er egentlig ikke ude efter et forhold. Men samtidig kunne det et eller andet sted være meget fedt. Så det jeg er på udkig efter, er nok noget med niveauet lige over en bolleveninde.

Seksuelt er jeg givende, og tænder på din nydelse; ikke særlig meget min egen. Det kan måske lyde meget fedt, men hvis du er af samme type, kan det hurtigt blive til en fuser, hvor ingen af os tænder - so beware. Jeg er ferm med fingre, hænder og tunge - og igen må jeg henvise til xxx delen, hvis du ønsker yderligere information...

Karriere/arbejdsmæssigt - der taler vi nok om en katastrofe. I øjeblikket prøver jeg at finde ud af hvad jeg vil og kan. Og lever af penge jeg har sparet op, men snart ikke længere har. Min højeste nedskrevne uddannelse er en eksamen fra 9. klasse i folkeskolen. Gik så ½ år i gymnasiet, hvorefter jeg droppede ud. Positivt vil du dog sikkert synes det er, at jeg som regel tjener rigtigt godt, når jeg får løn for det jeg gør.

Men det er ikke fordi jeg mangler grundviden, som jeg også håber fremgår af bloggen her. Ligesom jeg godt vil sige direkte, at jeg er hamrende intelligent. Men kompliceret.

Alt er relativt, selvfølgelig. Også intelligens. Stephen Hawking er muligvis mere intelligent end jeg er. Tilgengæld er jeg mere mobil - jeg er faktisk ganske god danser. Og jeg elsker dans - når jeg danser er jeg for alvor i pagt med mig selv. Hvilket også er grunden til at jeg er Superhelt hver anden weekend.

Og hvem skal du så være? Tja, min drømmepige må vel være et eller andet med en helt igennem glatbarberet, skaldet gerne indisk kvinde. På omkring 1½ meter, og 40 kg. Med små, men spændstige bryster. Dydig, men fræk. Eller noget....

Hvad får du ud af det? Tja. Grin og orgasmer, håber jeg. Det er hvad jeg satser på som mine kerneydelser. Samt viden. Jeg kan godt lide viden, og kan godt lide at dele den.

Jeg ved godt det er tyndt, men hvis du vil vide mere, er der lidt blogindlæg at læse. Og de beskriver allesammen - direkte eller indirekte - en facet af mig. God eller dårlig. Eller ligegyldig.

Sweet Dreams,
/Leoparddrengen


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ikke overraskende er Søren Krarup ikke indstillet på at det skal være muligt for homoseksuelle at blive gift i folkekirken.

Han mener sådeles at der er meningsløst, når de Konservative pludelig har fået en mening om det, og at de biskopper som går ind for det er tåbelige, og at han ikke giver 2 øre for dem.

Og han fortsætter: Og bøsser må jo slet ikke komme ind i kirken - de skal stå ude foran, i våbenhuset. Hvordan skulle man så kunne blive viet? Galimatias!!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Frederik R.H. Bülow - manden bag guldalderen

Statsministeren nævnte jo i sin nytårstale i går den danske Guldalder - og at mange af de som var med til at skabe den, kom fra udlandet.

Jeg kom i den forbindelse til at tænke på, hvor mange af de yngre læsere som mon egentlig ved hvad Guldalderen er, og hvad den kommer af. Og tænkte at jeg hellere måtte rode bod på denne manglende viden. *

Guldalderen starter i 1849. Danmark ligger i borgerkrig, hertugdømmerne Slesvig og Holstein vil vriste sig løs fra riget, i det de føler sig mere tyske end danske. Preussen og Det Tyske Forbund kommer Slesvig/Holstein til hjælp.

Her får Overgeneral Bülow en genial idé, og inspireret af rygterne om det nylige guldfund i Californien, lader han historien om et dansk guldfund ved Roskilde spredes.

Dette får europæere i titusindvis til at valfarte til Roskilde, op gennem Preussen. Heriblandt mange fattige preussere og tyskere, som ellers ville skulle springe soldat. En del deserterer simpelthen, og grundet manglen på folk ender det med at Preusserne og Det Tyske Forbund trækker sig ud af krigen, således at Danmark kan holde sammen på hele riget.

Imens graver de håbefulde, tilrejsende europæere i det udpegede område ved Roskilde, men man finder ikke andet end grus - de som har været på Roskilde Festival har sikkert bemærket de store udgravninger i området, som stadig kan ses tydeligt.

Efter et par år rejser mange slukørede hjem, andre bliver hængende i landet, og prøver at klare sig - gæstegravere, omtales de foragteligt. Der er ikke meget arbejde for dem at finde, så nogle beskæftiger sig ved tiggeri, andre forsøger sig med skillingsviser og atter andre som karikaturtegnere.

Man mener også det var en af disse gæstegravere, som i et anfald af guldfeber stjal guldhornene, og fik dem smeltet om, hvilket der straks var nogen der skulle skrive et digt om.

I det hele taget var København på det tidspunkt totalt overrendt af middelmådige digtere, malere og kunstnere generelt - gæstegravere som prøvede at overleve.

Heldigvis sluttede det i ved udbruddet af krigen i 1864 - nu havde de fleste gæstegravere fået nok, og rejste sydpå og sluttede sig til de Preussiske tropper, under Bismarck. Dette var én af grundene til at Preussen og Slesvig/Holstein vandt overlegent. En anden var, at de kom med deres nyopfundne bagladere - heraf slangudtrykket bøsse om deres geværer. Disse bøsseregimenter var i stand til at fyre den af igen og igen, meget hurtigere end de danske tropper kunne overkomme, og danskerne blev overrendt ved Skamlingsbanken og ved Seem mellem Lem og Tarm.

Men de tilbageværende gæstegravere viste sig faktisk at være ganske habile komponister, digtere, malere - kunstnere i det hele taget. Og det er derfor man taler om Guldalderkunst og Guldalderkunstnere.


* Jep, der stod rode med vilje!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I nat var der en fyr der kneb mig i røven. Det var der sådan set ikke noget nyt i, det sker tit, og det synes jeg sådan set er i orden. Selvom jeg klart foretrækker når det er piger der gør det - så er der ligesom også noget i det for mig.

Men en halv time senere gjorde han det igen. Og så var jeg nødt til at sige til ham, at nu havde han gjort det to gange, og så syntes jeg også det var nok - hvis han gjorde det igen ville jeg blive sur.

"Nænej," sagde han. "Når man er så lækker som dig, må man også finde sig i at blive taget på røven."

Det irriterede mig - især da han - hvis jeg var til mænd - absolut ikke ville være min type. Og jeg spekulerede på hvad jeg egentlig så ville gøre, hvis han gjorde det igen. For jeg er jo ikke voldelig, selvom man da godt nogen gange kan fornemme hvor tilfredsstillende det vil være at plante en knyttet næve i næsen på en idiot.

Men jeg besluttede mig for, at hvis han gjorde det, ville jeg få skruet ned for musikken, højlydt bekendtgøre at jeg skred, og hvorfor jeg gjorde det og på grund af hvem. Det tror jeg ville give en udmærket straf. (Og det var ved at være sent, så det ville egentlig ikke gøre mig så meget at gå hjem lidt før tid....)

Men han holdt sig i skindet resten af natten, så fred være med det.

Senere faldt jeg så i snak med en lesbisk pige, som jeg har snakket med før på Amigo. Som oprindeligt havde troet jeg var bøsse, da hun så mig første gang. Hvilket vi faldt i snak over, for det er jo ikke usædvanligt folk tror det. "Men er du overhovedet ikke til mænd?" spurgte hun. "Har du ingen fantasier om dem. Er der ingen du kunne falde for? Hvad hvis du kysser en mand?"

Men nej, jeg har altså ingen fantasier om mænd, og der er ingen der tænder mig. Og jeg har prøvet at kysse med mænd, og det gør mig altså ikke noget. Udover at jeg bemærker hvor meget man mærker skægstubbe.

Så, nej, jeg er det altså ikke. Egentlig ville jeg gerne være bi-, det gør jo ligesom mulighederne mindst dobbelt så store; men jeg er det altså ikke.

Men til de som er til mænd - og ikke kan nøjes med fantasier om mig - er her så lige et nice billede af mr Pitt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Okay, efter en dag med alt for meget kaffe, og alt for meget Gade-Gate, må jeg vist geare lidt ned med lidt andet.

Et af de andre store debatemner i dag, har åbenbart været at Brorsonsskolen i Varde har opfordret deres hanlige elever til at sidde ned når de skulle tisse. (Hvorfor det kun er de hanlige og ikke de hunlige nævner historien intet om.) Der er vist endda tale om en smiley ordning?

Og Carl-Mar ruller sig straks ud, og taler om at drengene bliver bøsser på den måde. Så hvis nogen skulle være i tvivl om at det er skadeligt at have hjernebarken placeret i pikhovedet, burde det ihvertfald nu være opklaret.

Men mit indtryk er, at det faktisk er noget der kan være et stort mysterium for mange kvinder, og da jeg (heldigvis) har en del kvindelige læsere, vil jeg prøve at fortælle hvordan jeg har det med det.

Hvilket på ingen måde skal tages som værende dækkende, jeg tror mænd har det ret forskelligt med det!

Da jeg var barn var det meget enkelt: skulle jeg tisse, stod jeg op. Skulle jeg skide sad jeg ned.

Men så fandt jeg ud af min far nogle gange sad ned om natten... hvilket nok har lagt en kim, og det var ihvertfald første gang jeg overhovedet tænkte over det.

Anden gang jeg kom til at tænke over det (og måske grunden til at jeg tror en del kvinder er på herrens mark) er at jeg forstod på min mor engang, at hun troede at hvis mænd skal skide, står vi først op og pisser, og dernæst sætter vi os og skider.

Igen, jeg ved ikke hvordan andre har det, men hvis jeg ved der skal noget ud bagtil er det altså ikke proceduren. Og det er heller ike noget jeg vil anbefale, men igen, det er måske bare mig der ikke har styr på hvad der sker hvor....

Hvor jeg er i dag, helt åbent: altid hvis jeg skal skide, sidder jeg ned. Som regel hvis jeg skal tisse står jeg op. Undtagelsen er, hvis jeg vågner om natten med jern på - så kan det altså være umuligt at overskue de akrobatiske øvelser der skal til for at få dirigeret strålen ned i retning af kummen. Og så sætter jeg mig ned.

Hvilket i sig selv kan være uhyggeligt svært, for med jern på kan man blive presset ret langt op ad bagsædet, især hvis en vinkel skal opnås så det hele ikke sprøjter op igen.

Det er dog ikke helt så besværligt som på amerikanske toiletter. Som jeg altså ikke rigtig har forstået hvordan man bruger.

Så det er bestemt ikke et enkelt emne, og jeg tror ikke der findes et enkelt svar som passer på alle.

(Noget andet er så, at jeg synes det er dybt idiotisk af skolen at slå på hvordan drengene skal tisse. Naturligvis skal de lære atramme kummen - men det har trods alt gennem tiden kunne læres, om ikke andet over tid. Og så må de altså leve med rengøringsudgifterne.

Iøvrigt: hvis drengen ikke lærer at ramme kummen i 0.-2. klasse - fordi de er artige og sidder ned. Og så kommer til tredie klasse, og må stå op, men ikke aner hvor deres sprøjt rammer? Hvordan mon den samlede effekt så vil blive? Rent hypotetisk, for det hele holder jo ikke en skid.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Min farmor var hjertens god og jeg holdt meget af hende. Hun var meget pædagogisk - det var så også hendes metier - men nogen gange blev hun altså for pædagogisk. Ligesom hun også indimellem havde en markant manglende situationsfornemmelse, og foretog det ene faux-pas efter det andet. Hvilket en del skænderier mellem hende og især min onkel vidnede om.











Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.