De tjener jo gerne det formål fuldstændigt at afspore en reel debat - især på twitter, med sin tegnbegrænsning, er det eneste man rigtigt kan gøre ved dem at ignorere dem, som det ganske invalide, retoriske kneb de er.
Men det kan nogle gange være meget godt at kunne påvise hvorfor noget er usagligt. Eller knald i låget. Eller afsporende. Så derfor disse indlæg.
Efter den med hvorfor fordømmer du ikke Hamas, er et af de mest fantastiske argumenter man hører indimellem fra Israel-støtter dette: "Hvorfor kritiserer du Israel, når der hver dag i Syrien dræbes tusindvis af mennesker?!" Nogle gange brugt i kombination med, at når man stiller særlige krav til Israel [om ikke at begå folkedrab?!] er det anti-semitisme.
Argumentet findes i varianter - for eksempel var Mads Brügger den anden dag på Facebook ude med et tåget indlæg om, at Hamas blev støttet af Iran, så hvordan kunne det være, at de som nu begræd døde børn i Gaza ikke raser over Iran, som slår børn & unge ihjel med vilje. Og på det seneste er ISIS/IS blevet en yndet erstatning for Syrien.
Nordkorea sammenlignes der af en eller anden grund sjældent med - det ville ellers være lige relevant. Man kunne gisne om, at det har noget med at en bagvedliggende afsender ikke har så meget at skulle have klinket der - men det vil jeg holde mig fra.
Hvorom alting er - det er jo en forrykt sammenligning.
Hvis man skal lave en analogi, så svarer det til at sige: "Hvordan kan du tillade dig at anklage min ven for hustrumishandling, når Peter Lundin er meget værre!"
Kæden er hoppet af i dette argument, for - for nu at vende tilbage til Syrien - har man jo ikke sagt noget som helst om at det ikke er frygteligt hvad der sker der - eller at Assad ikke er folkemorder & klart burde spærres inde resten af sin levetid.
Men udover at være et fuldstændigt urimeligt argument, i form af denne stråmand, at man skulle være ligeglad med Syrien (eller præstestyret i Iran), er det en helt forrykt sammenligning - for Verdenssamfundet har jo gjort noget ved Syrien. Og Iran.
Det er meget muligt at man mener Verdenssamfundet har gjort for lidt, men der er trods alt sanktioner, og for Assad og hans regering & mange andre er der sket indefrysning af midler. Ligesom der er åbnet op for forsyning af våben til nogle af modstandshærene (det kan der komme meget interessante ting ud af, men det er så igen en helt anden historie).
I Iran er der endda tegn på at sanktioner - eller muligvis bare almindelig træthed med status quo i landet - har hjulpet. Der er sket en form for opblødning, selvom det stadig står gevaldigt skralt til med menneskerettigheder.
Israel, derimod, er det stadig sådan at vi belønner med ekstra fordelagtige handelsbetingelser fra EUs side, kalder vores ven (fra vores udenrigsministers side), og USA genopfylder gladeligt lagre af granater og bomber når der er behov for mere at skyde ind i & smide over Gaza.
Men, igen: hvis det er Syrien der skal sammenlignes med, så er jeg frisk på det. Lad os da behandle Israel som vi behandler Syrien: Lad os indføre sanktioner, indefryse værdier & lukke for indrejse for højtstående israelere, indtil blokaden af Gaza ophæves og Israel viser en villighed til reelle forhandlinger. Om en 2-stats- eller 1-statsløsning.
Det var egentligt ikke krav jeg havde ventet at høre fra den kant, men jeg er på! Men hvis det ikke var det der blev ment, med den sammenligning, så synes jeg bare man bør konstatere at det dog var en idiotisk og fornærmende argumentationsform - og komme videre.
@Leoparddrengen Man kunne også spørge: har vi behov for at rangordne adfærd som er helt og aldeles uacceptabel? Israel, Iran, Syrien, etc
— Jesper Lund (@je5perl) August 9, 2014
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
