Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 17. januar 2009

Okay, indrømmet

Ingen kommentarer
Den special-komponerede fanfare (eller hvad det nu var - af en fanfare var den godt nok lang) de kørte i koncerthuset var sgu flot. Ikke så mange forbehold der. Og så er det godt at paukerne får noget at lave. (Lå et eller andet sted imellem Also sprach Zarathustra og temaet til Civ IV)

Opdatering 21:46: Crap - får sgu helt tårer i øjnene af opførsel af "I Danmark er jeg født" for kor og godtfolk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Buttplugged?

Ingen kommentarer
Hvis akustikken i det koncerthus er så fucking god, må man da blive paranoid for at komme til at slå en prut? Måske det er derfor de kongelige og regeringen ser ud som om de har fået sat prop i?

(Undtagen Bertel Bims, han ser ud som om han har fået fjernet en...)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Una Paloma Blanca revisited

Ingen kommentarer
Nu da jeg har fundet ud af at embedde YouTube videoer, må jeg hellere igen gøre opmærskom på klassikeren:



: )

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

billmon

Ingen kommentarer
Som tidligere nævnt er billmon en af mine absolut favoritbloggere - som desværre har været væk i lang tid. Men det virker som om han er ved at være tilbage - ikke så produktiv som i gamle dage, men altid godt.

Så vil gerne gøre opmærksom på hans seneste indlæg:
http://www.dailykos.com/story/2009/1/16/20659/3939/387/685065

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ulækker jazz

Ingen kommentarer
...kommer altså ikke til at lyde bedre af at blive spillet i et dyrt hus.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

As good as it gets

7 kommentarer
Vodkasmoothie:

Et par skvæt (ikke fed) youghurt
En håndfuld hørfrø
Et skvæt multifrugtjuice
En håndfuld friske blåbær
Et æble
En banan
Et stykke ingefær (skrællet)

Blend
Blend

Et stykke agurk
En lille håndfuld cherrytomater
En stor håndfuld frossen eksotisk frugt
En endnu større håndfuld frosne bær
10 cl vodka fra fryser

Blend
Blend
Blend for satan!

Drik!!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Noget stiv

Ingen kommentarer
Betegner meget godt mit lems tilstand, men er egentlig mere møntet på Corrosives i nat; det kan godt være den der kombination af blodpølse & rødvin var lidt hård ovenpå næsten 2 uger med frugt & vand - er stadig lidt bimmelim.

Men underholdende nok (endskønt jeg kun husker mit besøg på Ideal Bar i brudstykker) - det eneste rigtig irriterende var at psoriasissår på knæ begyndte at bløde, så Corrosive fik en større blodplet der på sin dragt.

Men hvad, passer vel et eller andet sted meget godt til en syret superhelt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Corrosive

Ingen kommentarer
Ok, det bliver Corrosives debut i aften. Så må vi se om han kan finde ud af hvad hans superkræfter består i.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg *love* San Francisco

Ingen kommentarer
...i en grad, så selv når der bliver sendt en lortefilm der tilfældigvis foregår der, sidder jeg og længes.

Måske man skulle overveje en tur derover, når Sauron ikke længere er præsident.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 16. januar 2009

Eddermame hårde krav

Ingen kommentarer
... det stiller i X-Factor.

Hvergang én kommer ind, spørger dommerne hvad vedkommende vil synge. Så siger sangeren/sangerinden det, hvorefter dommerne siger "Kanon"...

Og så er det bare jeg spørger, hvordan skal solisterne bære sig ad med at synge kanon? (Der er nu godt nok nogen der lyder som om de prøver - men det lykkes altså ikke rigtigt.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvad gik galt?

Ingen kommentarer
Ok, et fly fyldt med brændstof går uden for alle flight plans og flyver ind over New York City. Det gør det i flere minutter. Og så er det jeg ikke kan lade være at tænke på - hvad i alverden gik galt? Hvorfor blev det fly dog ikke skudt ned med det samme?

Det er altså synd at George W's sidste dage af hans præsidenttid skal skæmmes af en sådan begivenhed!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De er modige...

Ingen kommentarer
Så læser man artikel på dr.dk, om at hjælpsomme ældre ikke kan komme til at være "reservebedsteforældre" pga kommunal indblanding og bureaukrati - fint nok.

Men der er blandt andet så interview med en repræsentant for foreningen Børns Voksenvenner - og så kan jeg altså ikke lade være at tænke, hvem der har mod til at kalde en forening noget sådant i vore dage - helt ærligt, det navn sender altså nogle tvivlsomme signaler... (men al respekt for arbejdet).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Blodpølse

Ingen kommentarer
Har levet af frugt & smoothies hele ugen, samt en del af sidste - har vist trængt til en udrensning efter december. Og det har også været fint & dejligt. Og havde så egentlig tænkt at drikke mig stiv i vodka og smoothie i aften, inden jeg går i byen (regner med at gå på Amigo + Ideal, hvis nogen vil ud og kigge efter mig).

Men fik pludselig øje på en blodpølse i Netto på vej ind - og så røg jeg i den modsatte grøft, så den står på blodpølse & rødvin i aften. Blodpølse er faktisk nyt for mig, jeg smagte det første gang i efteråret, men opdagede at jeg godt kunne lide det - det er sådan lidt sundt slik-agtigt. Og så er det vist også snart tid for at jeg skal tappes igen, og så er det godt med noget jern (jeg ligger altid på grænsen til om de vil tappe mig eller ej, fordi jeg ligger i den lave ende blodprocentmæssigt).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 15. januar 2009

Liv på Mars 2

Ingen kommentarer
Ok, opfølgning - pressemøde er stadig igang, men kan ikke rigtig koncentrere mig om det mere.

Men her er highlights, som jeg har forstået:

Man har via spektroskopi fra jorden (mars-roverne er altså ikke involveret i denne omgang) fundet metan i visse områder af Mars, som veksler med årstiderne.

Almindelig visdom siger at der er 2 muligheder for hvorfra dette metan kan komme: enten fra geologisk (vulkansk) aktivitet, af vand der møder svovl etc i Mars' indre, eller som biprodukt af mikroorganismer (herhjemme kender vi for tiden bedst metan som koprutter, der fører til global opvarmning).

Man kan ikke sige hvad det er - hvis det skulle være vulkansk mangler der dog nogle andre stoffer man også ville regne med at støde på; på den anden side mangler der også nogle ting ifht hvis det skulle være en form for liv.

Man ved heller ikke hvornår det er sket - man ved at metanen bliver udledt konstant i øjeblikket, og skiftende med årstiderne, men det kan være metan dannet for længe siden, som har ligger indlejret i is, og bliver frigivet ved smeltning - eller det kan være at det bliver dannet i øjeblikket. Det vil man prøve at kigge på isotoper (dvs Kulstof-14 tests og lignende) for at finde ud af.

Det var vist hovedpunkterne i selve opdagelserne - mødet gik videre med at tale om planer for fremtiden, og sonder osv - og prøvede selvfølgeligt at få et klart svar på om det var af geo- eller biologisk oprindelse - men det blev ikke givet.

Så nogle klare svar var der ikke - men ligemeget hvad årsagen er, er det sgu interesant. Alene det at taler om de her reaktioner mellem vand og noget andet som en selvfølgelighed er da lidt specielt - det er ikke mange år siden den generelle mening var, at der ikke var vand på Mars.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Liv på Mars

Ingen kommentarer
I følge dr.dk offentliggør NASA på pressemøde i aften kl 20 (dansk tid)at der er fundet beviser på liv på Mars.

Hvis det holder kan vi vist tale om en nyhed - af dimensioner.

Pressemøde kan følges her:
http://www.nasa.gov/multimedia/nasatv/index.html

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Iznogood

Ingen kommentarer



Jeg kan meget godt li' den plakat der hænger rundt omkring for tiden, med "Venstre ved du hvor du har" - og så billede af Lars Løkke med sine fellow mujahedeen - jeg har desværre ikke kunnet finde selve plakaten på nettet (mærkeligt?), men billedet er da til at finde.


Men må sige - udover at det selvfølgeligt altid er pudsigt at se ham der - kan jeg ikke komme mig over hvor meget han ligner Iznogood. Vel at mærke fra de tidlige tegninger, hvor han [Iznogood] ikke er så skarp, og endnu ikke har fået så lang hage & skæg (dem har jeg desværre heller ikke kunnet finde nogle af online, så ligheden er nok svær at se på disse billeder). Og så må man jo spørge sig selv, hvad kaliffen egentlig siger til, at han så gerne vil være kalif istedet for kaliffen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 14. januar 2009

Pige, hold på din mødom

2 kommentarer
Nu har bibelbælte folkene da endeligt fået et argument der vil noget:


(Men er der i øvrigt ikke noget med at det kan klares med en operation?)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 13. januar 2009

Formidabel udformning

Ingen kommentarer
Well, men det jeg skulle i fakta, var at købe et sæt håndvægte de havde på tilbud.

(Jeg har i lang tid klaret mig med en enkel justerbar, som i alt kan gå op til 15 kg. Den har stået på 12,5 kg fast i lang tid. Men indimellem savner man noget symmetri, og indimellem nogle lettere til nogle øvelser; og så er det ikke særlig fedt at skulle stå og tage vægte af & på. Så det var fint med dette sæt:)

Sættet består af 3 par vægte på hhv 1, 2 og 3 kg - så ialt 12 kg + lidt ekstra til et vægtstativ. Alt sammen i en uhandy æske, som iøvrigt ikke er synderligt solid, så man må gå akavet for at holde sammen på den. Tager så en 250S fra Njalsgade, en dobbeltdækker. Kan se der er masser af plads ovenpå, men har ikke meget mod på at bevæge mig op af trappen mens bussen kører, med min noget besværlige byrde.

Så går ned igennem bussen, og det eneste sted der er plads er under bag-trappen til øvre del. Og det er så der jeg undrer mig over udformningen: For der er ikke meget plads under den trappe, som direkte går ud i et hak lige over ryglænet på sædet jeg sidder på - der hvor mit hoved ville være under normale omstændigheder. Så er nødt til at sidde i meget under foroverbøjet stilling.

Ikke desto mindre er det stadig sådan at hver gang bussen bremser op - og det sker jo en del ved by kørsel - banker mit hoved tilbage i underdelen af trappen. Lidt som en ny udgave af kinesisk vandtortur eller waterboarding.

Jeg kører ret sjældent i bus, men det er altså ikke sådan noget der giver mig mod på mere. Og jeg ville da også være gået ned til metroen hvis jeg ikke havde været nervøs for at kassen ville gå i stykker. Hvad den da også gjorde senere, men heldigvis kun lige foran min opgang.

Så alt i alt sådan set udmærket, og er glad for variationsmuligheder hvad angår vægte. Men jeg undrer mig over at sådan en designfejl får lov at slippe igennem.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fakta & Her & Nu

Ingen kommentarer
I faktas fine katalog reklameres for en del non-food varer. Samtidig står der at enkelte forretninger fører de annoncerede varer.

Fint nok - men når man så går ind på deres hjemmeside for at finde ud af hvor man så kan købe dem, når nu ens lokale hører til de enkelte - så får man et problem. For ingen af de nærmest 5 af mig fører dem; faktisk skal man enten til et langt væk dystert område på Nørrebro, eller på Amager for at finde en forretning som ikke hører til de enkelte.

Så jeg tænker bare - kan de ikke kalde deres non-food pusher forretninger fakta+ eller sådan, så man kan adskille dem fra de andre, lissom de har faktaQ?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 12. januar 2009

Nyt motto

Ingen kommentarer
Inspireret af indlæg på The City Girls blog:

Hellere fejlscoret end fejlmedicineret

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 11. januar 2009

Bælter

Ingen kommentarer
Er gået lidt amok på QXL den seneste uge, i bælter af alle ting. Mest endda under accessories til Hende. Senest har jeg iaften vundet en auktion på 10 stks (til ialt 148, så det er ingen formue, dog).

Det skyldes at jeg må have noget til mine efterhånden ret omtalte dragter. Bemærkede nemlig da jeg var ude som Zappo i sidste weekend, at jeg i profil kom til at se noget tyk ud - eller ihvertfald kraftig.

Og godtnok er jeg ikke længere så tynd som jeg var engang, men decideret kraftig gider jeg altså ikke. Især ikke når det ikke er sandheden. Problemet er nemlig, at de er så stramme, at de skyder genvej fra lænden direkte til skulderbladene og springer svajet i ryggen over - hvilket medfører at det ser ud som jeg har nogle centimeter mere på ryggen end jeg egentlig har.

Men tror altså at bælter nok skulle kunne rette op på det - og så kan jeg også bruge dem som utility belts. Men det gør det jo så ikke lettere at komme på toilettet - måske jeg simpelthen skulle tage skridtet fuldt ud og gå med ble; men det vil nok se en anelse kikset ud. Og så er det da ihvertfald kun de virkelig bizarre jeg kan satse på at score...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sic Transit Gloria Mundi

2 kommentarer
Ak. Som tidligere nævnt har jeg en forkærlighed for PopCap Games og deres produkter. Især spillet Peggle er en favorit.

Nu har min yngste søn så idag syntes det var sjovt at rode rundt med nogle af de knapper han som regel ikke trykker på, og slettet alle mine spil der. Lidt stygt, da der var mange gode imellem, og det har kostet meget blod, sved & tårer i sommers at nå så langt som jeg var - jeg manglede kun 2 eller 3 challenges i at have gennmført alle. De som ikke kender Peggle forstår nok ikke hvad det vil sige, men lad mig sige det sådan: jeg er mangen en gang blevet pænt imponeret over mig selv i det spil :)

Men det er så ikke mere - eller skal ihvertfald starte forfra. Så nu fortsætter jeg nok i Peggle Nights i stedet. Men lad mig runde af med dette YouTube klip over et Peggle skud jeg gerne ville have haft æren af at fyre af - men det skal altså understreges det er ikke mig.



Hvis du er Peggle fan, så check det ud & bliv imponeret. Hvis du ikke er Peggle fan skulle du måske checke spillet ud...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Leoparddrengen som ganske ung

Ingen kommentarer

Jeg har jo tidligere lagt et par billeder ind fra yngre dage.


Men har opdaget, at hvis man googler mig ihærdigt nok, finder man et billede af endnu ældre dato - sammen med Batman, af alle mennersker.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hacket!

Ingen kommentarer
Well, ikke mig, men min søn. Blev revet ud af fjerene af min nærmest grædefærdige ældste, som var blevet hacket.

Han han har en konto på et børnechatsite (vist egentlig ungdomschatsite, men de begynder tidligt), hvor man kan købe ting & møbler man kan have stående på sine værelser - det er vist en videreudvikling af "Højhuset" hvor jeg selv slog mine folder som Onkel Theo for godt 10 år siden, da jeg var ny på nettet.

Anyway, én eller anden har så lavet et phishing site, hvor man kunne gå hen, indtaste sit brugernavn & password og få alle de ting man kunne ønske sig. Det havde min søn i barnlig naivitet så gjort - og da han siden vendte tilbage til chatsitet var han ribbet for stort set alt.

Har så sendt mail til supporten, så er lidt spændt på hvad der kommer ud af det. Det kompliceres dog af, at han har opgivet sin alder i sin profil til 30 år(!) da han egentlig er for ung til at måtte bruge sitet.

Men ser sådan på det, at det ihvertfald er bedre han lærer om den slags nu, end senere i livet. Skal dog love for de starter tidligt i vore dage - han er under 10...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Apropos Rejsen til Saturn

Ingen kommentarer
(nævnt i det foregående indlæg...) - købte jeg den til mig selv i julegave. Tegneserien altså.

Havde den ganske vist dengang for mange år siden - vist ikke i originaludgaven, men i et af de tidlige genoptryk - men den forsvandt for mange år siden. Noget med udlån til en ven, der vistnok lånte den videre, og så kom den ligesom aldrig tilbage. Tragisk tab.

Men altså, nu er den jo genoptrykt igen, igen. Og den holder altså godt - det var fedt at læse igen. Og det kan så meget anbefales til alle de som kun har hørt om den/kender den fra filmen - som mildest talt er meget anderledes.

Synes filmen er helt fin på sine præmisser, men tegneserien er altså et mesterværk i dansk litteratur.

Kan købes for omkring kr 140 ihvertfald i Fantask.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.