Leoparddrengens
Public Key

fredag den 1. marts 2013

I Corydons Have

Ingen kommentarer
Jeg er ikke den store digter, faktisk er jeg slet ikke digter, men jeg synes da lige jeg ville give Bjarne Corydon et lille stykke knæk, i anledning af den runde dag i dag.

Den har har ikke groet
i vores have
siger politikere tit
om ting de gør
som de ved andre ikke
kan li.

Men i Corydons have
der vokser mange sære
gevækster
træer og
buske.

Små er de
beskårne er de
for des mere man
skærer
des mere
des mere
des mere
står ikke helt
klart.

Hvis man spørger hvorfor
den lille plante
den beskårne plante
er så smuk
at den skal
vokse i Corydons have
"BANZAI" råber han.

For Bjarne har
forvekslet det
minimalistiske
træ
den beskårne busk
med selvmordspilotens
hastige
dødsspiral
mod den endelige
katastrofe.

Tillykke med det fine vejr!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 28. februar 2013

Into the desert

Ingen kommentarer
En scene i en film den anden dag mindede mig om jeg og min ex'es tur til Las Vegas for snart mange år siden.

Eller rettere, turen gennem ørkenen, som vi foretog i Greyhound over Barstow.

Sådan en bus til Las Vegas er fyldt med ret sære mennesker. Nogle som givetvis bor og arbejder i LV, men de fleste småsitrende af forventning, med begyndende zombie-blikke (disse blikke bliver dog for alvor først gennemgående i selve byen, som er ganske uhyggelig). Så stemningen var allerede en smule skæv, lidt twilight zone-agtig - uden jeg dog endnu kunne sætte en finger på det.

Men på et tidspunkt stopper bussen så i nødsporet - chaufføren er blevet prajet af nogle folk som står ved en bil, som åbenbart er brændt sammen.

Og fire menneske-lignende skikkelser kommer ombord i bussen. Men de er ikke rigtige mennesker - deres hud er gul læder, og deres øjne er ... forkerte.

Efter at have været på diner i Barstow - som påstår at være verdens UFO-hovedstad (hvilket iøvrigt også et afsnit af Beverly handler om) - er det svært ikke at se dem som væsner fra Area 51.

Jeg er siden kommet til den erkendelse, at de nok bare var lokale - mennesker. Og at det bare er sådan man kommer til at se ud at den intensive stråling fra solen og tidligere atomprøvesprængninger i nærheden.

Men som stemningen var, var jeg sikker på det var aliens. Hvilket kun virkede naturligt, når man siden så på de levende døde, som gæstede Las Vegas.

Måske skyldes det, at jeg ikke rigtigt er den store spiller*, og derfor ikke gik på casino - udover at passere gennem casinoet i hotellet vi boede på, som man ikke kunne komme udenom, det var der i stedet for en lobby, og man blev således mødt af en infernalsk larm fra trækken i enarmede tyveknægte, eller mønter som trillede ud af samme, og andre maskiner der prøvede at påkalde sig ens opmærksomhed med at være loose slots.

Nej, Las Vegas er ikke en by for mig - jeg kan kun sige to gode ting om byen: hotellerne er billige, og beboerne er faktisk meget sjove at tale med. Men alt andet - atmosfæren, de besøgende, hotellerne, falskheden - er bare for ... forfærdeligt for mig.

Så det er ikke et sted jeg skal tilbage til. Men jeg er samtidigt glad for at have prøvet det, selvom jeg bestemt ikke brød mig om det mens jeg var der. For det er som at komme over i en parallel verden, og træde ind i noget som er en blanding af The Walking Dead og X-Files.

Men allerstærkest står stadig for mig de aliens vi samlede op i nødsporet.

* Jeg havde dog på det tidspunkt gjort mig lidt erfaringer med at "gå på" online casino hvor vi danskere var så gode til at udnytte deres tilbud på gratis $ at spille for, at vi blev udelukket fra de fleste efterhånden. Og det lykkedes mig da også at vinde nogle penge - eller rettere, ikke tabe så mange af deres gratis $. Jeg fik bare aldrig noget ud af det, for jeg glemte at hæve pengene ... sådan kan man jo være så uchecket.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.