Der er en god og dårlig nyhed indenfor bloddonering i Danmark. Den gode nyhed er, at der ikke er mangel på røde blodlegemer, ja faktisk er der så mere end der er brug for.

Den dårlige er så, at der faktisk er mangel på de andre dele af blodet man tager ved en normal tapning: plasma og blodplader - og her er behovet endda stigende.

Det er der imidlertid råd for, med de såkaldte aferesetapninger - som er tapninger hvor man specifikt går efter en af disse bestanddele som der er mangel på. Dem vil blodbankerne meget gerne have donorer til at melde sig til - derfor dette lille oplysende indlæg om dem. Jeg har nemlig for nylig været til min første tapning af plasma, og tænker at jeg dermed kan videreformidle oplevelsen.

Den største forskel man møder når man kommer til sådan en tapning, er at den sædvanlige briks og sat i en mere opret, siddepositur, i stedet for den sædvanlige liggende. Jeg blev endda overladt en betjening i min ikke-tappede hånd, så jeg selv kunne justere.

Og en anden forskel er så, at man bliver koblet op til en maskine, istedet for at blodet blot løber ned i en pose som sædvanligt. Og den dims man får om overarmen er erstattet af en automatiseret opppustelig manchet.

Selve tapningen føles meget normalt. Ihvertfald til at starte med. Blodet flyder fra armen, ind i maskineriet - som egentlig er en centrifuge, der adskiller blodet i dets bestanddele. Og i en pose på maskinen kan man se det opsamlede plasma - som mest af alt ligner en heftig gang morgenurin.

Men efter den har tappet lidt tid - svarende til en normal tapning, ca, vendes processen, og de dele af blodet som ikke er blevet taget fra, sendes tilbage i venen igen. Her altså de røde blodlegemer og blodpladerne. Under denne proces løsner manchetten sig, og man skal ikke længere pumpe med bolden.

Når det alt sammen er kommet tilbage, starter processen forfra - manchetten puster sig op, og blodet tages ud og centrifugeres, etc.

I alt tre gange sker det, til der er tappet 600 ml plasma, og så er man færdig. For mit vedkommende tog selve tapningen cirka 35 minutter, hvor den normalt er klaret på godt 5 minutter. Så man skal afse noget mere tid end normalt - men ellers mærker man ikke synderlig forskel.

Til gengæld svarer de 600 ml plasma til det dobbelte af hvad man får ud af en almindelig tapning.

Og det rigtigt smarte er, at fordi de røde blodlegemer pumpes tilbage igen, kan man tappes igen allerede efter en måned, istedet for de sædvanlige 3 måneder. Så hvis man vil gå all-in kan man altså få foretaget to aferesetapninger og én almindelig tapning på sådan en 3 måneders periode.

Hvis du er interesseret i at deltage i dette, skal man være klar over det kun er nogle blodbanker der gør det. I Region Hovedstaden er det mig bekendt på Hvidovre, Gentofte og Hillerød hospital.

Desuden skal man som donor, udover de sædvanlige betingelser, have "gode årer" - det vil sige de skal ligge tilgængeligt og ikke være for små. Og så skal man have et vist blodvolumen, så er man en petit kvinde går det nok ikke.

Man kan læse mere om aferesetapninger her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I forlængelse af den spørgeskemaundersøgelse jeg annocerede for i går, er jeg også blevet bedt om at hjælpe med at finde en at interviewe om bloddonation, med følgende profil:

Du er bloddonor, som har prøvet at anbefale eller fortælle om bloddonoation til en ikke-bloddonor.

Du går stærkt ind for bloddonation og besvarer gerne på spørgsmål angående emnet.

Du er ikke ansat hos Bloddonorerne i Danmark.

Du har unge mellem 18-25 blandt dine venner, bekendskaber eller i familien.

Du vil gerne interviewes i aften eller imorgen.


Jeg kan tilbyde dig 20 min. hyggesnak og et taknemligt hjerte(symbolsk) :)

Skriv til tnguy07 -at- student.sdu.dk, hvis du er interesseret!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er brug for 25.000 nye bloddonorer om året i Danmark. Det er en hulens masse!

Derfor er en studerende ved SDU Odense i gang med en undersøgelse, der skal belyse hvordan man kan få flere til at blive donorer. Hjælp hende ved at udfylde dette spørgeskema om bloddonation - dit input er vigtigt, både hvis du er donor og hvis du ikke er.

Det tager kun 5 minutter. Det er faktisk endnu mindre end en tapning!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lidt pudsigt, synes jeg, er dette det første spørgsmål i GivBlods pakkekalender jeg har svaret forkert på. Hvilket kunne tyde noget på, at det slogan ikke er særligt gennemført.

Og jeg syntes faktisk, at Du har brug for os havde mere kant og var mere tankevækkende - så det skød jeg på. Men det rigtige svar er altså Der er brug for dig. Det synes jeg altså godt de kan bruge noget markedsføringskompetence på at for det første at få ud (for det står ingen steder på deres forside, for eksempel) og for det andet at overveje om det er så godt et slogan.

Anyway, God jul til alle med-deltagere! :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dagens spørgsmål i GivBlod pakkekalenderen: Hvem er den kongelige protektore for bloddonorsagen?

Man kunne selvfølgelig fristes til at tro, at det var Russell Edgington, Vampire King of Mississippi. Men det er ikke korrekt - selvom han sikkert gerne ville. Nogle vil måske tror, at det er Hans Kongelige Højhed Prins Henrik - men det er det heller ikke. Han har været, men stoppede for nogle år siden.

Nej, det rigtige svar er skam vores allesammens Kronprins, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik af Danmark.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dagens spørgsmål fra GivBlod i deres pakkekalender.

Jeg tror godt nok ikke tykkelsen egentlig har så meget med at gøre, om folk er bange for at blive stukket eller ej, men hvis det har vil folk måske blive beroliget over at høre, at nålens diameter ikke er særlig stor - kun 1,6 mm.

Men jeg tror altså skrækken ligger et andet sted.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er dagens spørgsmål i donorkalenderen - og mon ikke de fleste donorer ved det?

Anyway, den måling der bliver foretaget når man skal give blod, er af ens blodprocent. Og her kan spørgsmålet muligvis være lidt tricky, for Blodprocent står ikke blandt svarmulighederne.

Tilgengæld står der Hæmaglobinværdi - og det dækker det samme, man er åbenbart bare gået over til at kalde det hæmaglobinværdi istedet for blodprocent.

Man måler denne værdi for at være sikker på, at der ikke er nogen fare for donor ved at give blod - den skal være mindst 7,8 for kvinder og 8,4 for mænd. Og falder såvidt jeg husker ca 0,5 når man har givet blod - det kommer så på plads igen over de næste måneder, men det er vigtigt at man får jern nok i den periode, især hvis man ligger lavt i hæmaglobinværdi.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er dagens spørgsmål i donorkalenderen. Og nok et de fleste donorer har hørst svaret på mange gange, så næsten lidt spild at bringe det her.

Det rigtige svar er at have spist og drukket inden. Når jeg alligevel vil kommentere det, er det fordi man viost også kan gøre for meget ud af det.

Ihvertfald forstået på den måde, at jeg ligger i den lave ende, blodprocentmæssigt. Og de første gange jeg skulle tappes, var det kun ca halvedelen af gangene min procent var høj nok, til at de ville. Men en sygeplejerske sagde så til mig en dag, at det også kunne være fordi jeg gjorde som de sagde - drak meget vædske inden - at min procent røg ekstra langt ned. Fordi blodet så blev mere fortyndet.

Og det skal nok passe, for jeg sørgede for at drikke virkeligt meget før. Men siden har jeg blot drukket moderat - så jeg var sikker på jeg ihvertfald ikke var decideret dehydreret - og så har der ikke været nogen problemer med blodprocenten.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dagens spørgsmål i GivBlod-pakkekalenderen, handler om hvordan det dog kan være at folk ikke melder sig som bloddonorer.

Jeg troede egentligt, da jeg så spørgsmålet, at det havde noget med nåle at gøre, for det kan jeg huske som et af de første spørgsmål fra sidste år - at især mænd var bange for nåle. Det var der endda lavet en udmærket video på grund af:


Men ved nærmere eftertanke kunne jeg da godt huske, at de dengang bad folk fortælle hvorfor man ikke blev donor. Jeg gav endda selv link til spørgeskemaet.

Og det må være det der er basis for dagens spørgsmål, for de 3 svarmuligheder har ihvertfald ikke noget med nåle at gøre: De ved ikke hvordan man tilmelder sig som donor, de er ikke blevet personligt kontaktet af blodbanken - eller de tror det er en lukket klub.

Jeg gættede på, at de fleste svarede, at de ikke vidste hvordan man tilmelder sig. Og det viste sig at være rigtigt. Jeg synes det lyder som en lidt nem forklaring, for i vores tidsalder skulle det ikke være svært at finde ud af hvor og hvordan.

Men hvis man gerne vil, men ikke ved hvordan, så synes jeg da man skal se nærmere her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dagens spørgsmål i bloddonor-pakkekalenderen. Nok ét de fleste kan svare på, men here goes:

De røde blodlegemer indeholder jern, som binder ilten når den kommer ned i lungerne, og derefter transporterer ilten rundt i blodet, til det afgives ude ved cellerne.

Så, kort fortalt: de transporterer ilt rund i kroppen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Spørgsmålet i dagens kalenderspørgsmål fra GivBlod minder en del om det fra for et par dage siden, om hvor mange bloddonorer der er i Region Hovedstaden.

Men denne gang er spørgsmålet hvor mange blodbanker der findes i Region Hovedstaden. Og svaret er at der er 11.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ja, det er så dagens spørgsmål i GivBlods julekalender i dag - hvor mange farver sælger de cykelhjelme i på deres webshop?

Og det kunne jeg selvfølgeligt godt svare på - men det ville ærligt talt være for enkelt - og de vil jo nok meget gerne have man besøger GivBlods Webshop, og eventuelt køber en julegave eller noget. Og det vil jeg da ikke tage fra dem - så følg linket, og tæl selv :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ah, der er igen pakkekalender for bloddonorer, med en lille quiz om forskellige aspekter af bloddonation. Som man kan deltage i som bloddonor - og man kan blive bloddonor her.

Sidste december fik jeg mange besøgende ved at skrive noget om dagens spørgsmål - så det vil jeg også gøre i år, hvis spørgsmålet da ikke er et jeg allerede dækkede sidste år.

Dagens spørgsmål går på hvor mange bloddonorer der er i Region Hovedstaden. Der er 7 donorkorps (Bornholm, Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Nordkysten og Storkøbenhavn) - og ialt står de for 65.000 donorer.

Tror sågu Eric Northman ville blive helt tørstig!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er det sidste spørgsmål i donor-kalenderen, her den 24ende: Hvorfor motivet er en pelikan, når man har 100-doneringsjubilæum.

Med svarmulighederne at det er fordi der er plads til mange liter blod i en pelikans næb, eller fordi pelikanens næb har samme farve som blod, eller fordi at en pelikan-moder giver sit blod til ungerne hvis de sulter.

Og svaret er... nej, så enkelt skal det ikke være her i dag :) - det er trods alt jul. Vi skal have det lidt sjov. Så svaret ligger lagt som en slags mandelgave i denne historie. Hvem ved, måske kan I lide den - og får endda lyst til at dele den med nogen? For mig var det ihvertfald en opbyggelig og lærerig oplevelse.

God jul!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er dagens spørgsmål i bloddonor kalenderen, om man ved hvor mange der allerede er med i GivBlods facebook gruppe. Med svarmulighederne at det er mere end 500, mere end 1000 eller mere end 3000.

Og lad mig slå fast med det samme, som notorisk Facebook-hader: det bliver uden mig. Jeg har sagt farvelt til det tekniske makværk, det asociale mobbeværktøj. Hvorom det enenste gode man kan sige er, at Mark Zuckerberg holdt op.

Nåmen, det rigtige svar er at mere end tretusind er med. [Opdatering, Bemærk: Dette svar er fra 2010 - så der er flere i dag; jeg tror nok det var mere end 12.000 der nu i 2011 er det rigtige, men er altså ikke selv på Facebook, så kan ikke checke.]
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er det 22ende spørgsmål i donorjulekalenderen: hvor lang tid det tager kroppen at gendanne det blod man giver som donor.

Med svarmulighederne at det tager 1 måned, ca ½ time eller at det tager 3 måneder.

Og jeg kan forestille mig, at der er mange der tænker at det er 3 måneder, for det er jo den tid der minimum skal gå mellem tapningerne. Men faktisk tager det kun én måned før alle blodlegemer er naturligt gendannet. Det tærer så tilgengæld på jerndepoter, så det er blandt andet også for at sikre at disse er bygget op igen, at man venter længere tid til næste tapning.

Der gælder så også forskellige regler i forskellige lande om, hvor længe der skal gå mellem tapningerne. I USA tillader de det for eksempel efter 56 dage.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dagens spørgsmål i bloddonor-kalenderen går på, hvor lang tid der skal gå, fra man har fået foretaget en tandrensning til man må give blod igen.

(Og til dem der er bange for nåle, vil jeg altså apropos lige sig, at jeg ihvertfald personligt hellere vil stikkes end til tandlægen...)

Svarmulighederne er at der ikke er karantæne, eller at der er 1 døgns karantæne, eller 1 uges karantæne.

Hvis man har fået foretaget et mere omfattende indgreb hos tandlægen, som at få trukket en tand ud, eller fået rodbehandling er karantænen 1 uge. Men tandrensning og andre fredelige ting, giver ét døgns karantæne - som altså er det rigtige svar.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er dagens relativt enkle spørgsmål i bloddonor-kalenderen - med svarmulighederne 65 år, 67 år eller 70 år.

Og så skal man ikke forveksle svaret med, hvor gammel man må være, når man begynder at give blod. Da skal man nemlig være mellem 17 og 60 år. Men man skal stoppe inden man bliver 67. Altså hvis helbredet med mere iøvrigt tillader det indtil da.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dagens spørgsmål i blod-kalenderen giver næsten sig selv, synes jeg: det handler om hvad en analyse viste var den mest motiverende begrundelse for at give blod.

Svarmulighederne var: at det kun tager 15 minutter; hvis det gav penge at give blod (det gør det ikke, skal lige slås fast), eller det faktum at blod redder liv.

Nok ikke så overraskende er det rigtige svar, at flest synes det er en rigtig god grund, at blod kan redde liv; faktisk den bedste (af de nævnte ihvertfald).

Og det havde da også overrasket mig, hvis svaret var noget andet. Men bloddonor folkene mener, at mange får lyst til at melde sig, når det går op for dem, at det blod der gives rent faktisk er med til at redde liv. Og det vil jeg da gerne medvirke til - så lad mig bare sige det en ekstra gang:

Blod redder liv!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Spørgsmålet i dagens låge i bloddonor kalenderen går på, om man får karantæne, hvis man har fået akupunktur. Med svarmulighederne Ja, Nej, eller I visse tilfælde.

Og svaret er, at man godt må give blod uden at få karantæne efter akupunktur - i visse tilfælde. Det kræver nemlig, at det er en læge som har udført akupunkturen. Så kan man være nogenlunde sikre på, at der er brugt sterile nåle, og der derfor ikke er smitterisiko.

Ellers - hvis akupunkturen ikke er udført af en læge - er der for stor fare for smitte, så man får karantæne fra at give blod i 6 måneder.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.