Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 21. februar 2009

Sne revisited

Ingen kommentarer
Okay, har brogget mig en del over sne den sidste tid - synes også det er et malplaceret fænomen i en by, hvor det hele forvandles til sort sjap i løbet af no time, og det i øvrigt er i vejen når man skal noget.

Men er for få timer siden kommet hjem fra min mor, hvor jeg var til middag med ungerne - og må da tilstå at det var en hel hyggelig hjemtur gennem et snedækket nattemørkt København, med de to drenge lykkeligt kastende snebolde på mig.

Så selv jeg må give mig - det kan faktisk være ok indimellem. Lover dog at piben nok skal få en anden lyd i morgen hvis det væmmelige stads stadig ligger der.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Alkohol anbefalinger

Ingen kommentarer
Det med det lægeanbefalede får mig til at tænke på, om jeg mon er den eneste der synes at Sundhedsstyrelsens alkoholanbefalinger kan være svære at leve op til?

Altså de der berømte, og ofte gentagne, med at mænd skal drikke mindst 21 genstande om dagen, kvinder kan dog nøjes med 14?

Jeg prøver, jeg prøver virkelig, men nogen dage kan det altså være svært!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu også lægeanbefalet

Ingen kommentarer
Vodkasmoothie anbefales mod tømmermænd - det er ret smart, det ender med at der kun behøver findes en drik i livet. (Synes dog han taler om lidt mindre vodka end jeg plejer at komme i mine? - nå, det er nok en fejl, det der med centi- og deciliter kan jo være svært at holde styr på.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ups, det må I sgu undskylde

Ingen kommentarer
Det var jo bare lidt telefonfis...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 20. februar 2009

Tænk hvad fingerspidser kan gøre

Ingen kommentarer
De kan massere dit hovede, de kan nulre dit hår.

De kan markere dine skuldre, så du ved hvor de er.

De kan tegne på din ryg, så du føler dig tryg.

De kan glide fra din hals, så du trækker dit vejr.

De kan røre dit bryst, så det peger så stærkt.

De kan glide på din mave, og kilder dig dér.

De kan udforske dit lår, og gøre dig våd.

De kan røre dine balder, de kan udforske ude og inde.

De kan trykke dig hårdt, de kan svæve så blidt.

De kan røre & gnide, de kan arbejde ude, de kan arbejde inde.

De kan være den spydspids, som kæmper i brechen.

De kan åbne for skyts, og selv være med.

De kan være det, du bider og smager når du må, når du skal.

De kan mærke din mave når du gisper for dit vejr.

De kan røre røre din pande, og de kan røre dit hår.

De kan markere dine læber, når du smiler så sødt.

Så tænk dog bare, hvad fingerspidser kan gøre.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 4: Hvilket segment?

Ingen kommentarer
Hvis man vil være del af who's who inden for min generation ("nå-generationen") må man være del af dette... ?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nigger J

2 kommentarer

Kan da sådan set meget godt li' duoen Nigger J - har bare aldrig forstået hvorfor de skal have sådan et racistisk lydende navn, og synes heller ikke det passer til en duo?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Shi'ar?

Ingen kommentarer






Syntes det var meget fed frisure & outfit Lise Rønne havde på i aftenens (kedelige) X-Factor - det mindede mig i sit fugleagtige indtryk mest af alt om en shi'ar (måske endda Lilandra?) fra X-Men; så lidt X er der da ihvertfald over det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Area management

Ingen kommentarer
Det er vist betegnelsen for at anbringe varerne i butikken på en så strategisksmart måde, at der bliver solgt mest muligt.

Handlede lige ind i fakta-Q på vej hjem, og så imponerende negativ brug af area management: De har flyttet rundt på varer så slik mv er kommet hen direkte foran en af kasserne - og det er jo en klassiker. Desværre har de ikke tænkt på, at det også er der de stiller varer som endnu ikke er pakket ud og sat på plads (og hvis man kender fakta vil man vide, at det som oftetst er tilfældet at et par paller venter).

Så i dag, da jeg målrettet gik efter slikket - skulle sørge for forsyninger til Disney-sjov, det eneste tidspunkt børnene får decideret slik i mit hjem - var det umuligt for mig at få fat på. Så endte med at droppe det (og måtte så senere ud i en anden forretning).

Så det var nok en meget god idé på papiret med den omrokering, men jeg vil kalde den en katastrofe i praksis - at miste slikomsætning om fredagen kan ikke anbefales.

Men med de engagerede medarbejdere fakta råder over, er jeg sikker på der nok skal blive givet besked om uhensigstmæssigheden til ledelsen om 6-7 år, så det er jo ikke noget rigtigt problem.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En god historie

Ingen kommentarer
Synes det er en god historie Ekstrabladet er kommet ud med i dag, om Lars Løkkes habit-bestiling; på den ene side en total no-story, men i situationen særdeles interessant; sjovt grebet at de små ting pludselig kan blive vigtige.

(Og håber da snart ham superløgneren & krigsforbryderen kan blive sendt hen hvor peberet gror.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En stolt far

Ingen kommentarer
Så har man jo lige hentet den yngste i hans børnehave, hvor de havde fastelavn i dag.

Han var Darth Vader, med rødt lyssværd & det hele. Og så kommer man der - og finder en krone på hans plads... drengen er simpelthen gået hen og blevet kattekonge; en ære der hverken er overgået mig eller hans bror, men han kan altså - han ligner også en bryder eller gymnast på fysikken, så det... jojo!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Joseph Heller om optakten til finanskrisen

Ingen kommentarer
Endnu engang er jeg nødt til at fremhæve billmon, som har begået endnu et klassisk indlæg. Det er langt, det er hårdt, det er lærerigt.

(Og hvis du besidder et eksemplar af Hitchhikers Guide to the Galaxy er det nu du skal have den klar, for der står som bekendt på ryggen af den, med store beroligende bogstaver: Don't Panic. Og så er det en god ide at vide hvor dit håndklæde er.)

Chocolate Covered Candy

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 19. februar 2009

Hyperion

2 kommentarer

Nu hvor jeg er ved boganmeldelserne, bør jeg måske også komme ind på en af mine absolutte favorit Science Fiction bogserier: den såkaldte Hyperion Cantos, en moderne klassiker bestående af 4 bøger af Dan Simmons (Hyperion, The Rise of Hyperion, Endymion, The Fall of Endymion), som også blev aktualiseret for mig for nylig.

Det tog mig lidt tid at komme ind i Hyperion - jeg var totalt uforberedt på den, og det tager lidt tid før man finder ud af sammenhængende & universet - og ydermere består Hyperion (altså første bog) af 7 mindre historier, en slags dekameron - skrevet i vidt forskellig stil. Mit bedste råd er bare at lade sig flyde med strømmen, sammenhængen skal nok komme (og man har under alle omstændigheder lyst til at læse den igen når den er slut).

Og når først man kommer ind i historierne, er de nogle af de mest medrivende & fantastiske & emotionelle man kan finde i Science Fiction. Min personlige favorit blandt de korte er The Scholar's Tale.



De efterfølgende 3 bøger er mere traditionelle i fortælleform (altså ikke brudt op som 1'eren), men er ikke mindre medrivende af den grund.

Som en servicemeddelelse inden man begiver sig i kast med bøgerne: det er godt at vide at Shrike betyder tornfugl, og det skader ikke at have et blot overfladisk kendskab til John Keats.

Andre bøger af Simmons kan i øvrigt også anbefales, for eksempel Ilium og Olympos (hans Science Fiction genfortolkninger af Iliaden, iblandet lidt Shakespeare - jo, jo, det er skam meget litterært det hele!).

Pas på. Here be lions and tigers and bears!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 18. februar 2009

Hjælp, nu skyder de sgu!

Ingen kommentarer
Kun få hundrede meter fra mit hjem.

Kan I så komme væk, over bygrænsen. Ved I ikke Frederiksberg er et pænt sted? Den slags dér kan I altså gøre et andet sted. Fy!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dianetiske gnomer

Ingen kommentarer
Gående af Jernbanegade så jeg 3 meget små kvinder komme gående efter hinanden; den ene mindre end den anden (og den højeste var vel 1,45 m). Som regel kunne jeg ikke drømme om at lave sjov med nogens fysik, men scientologer er undtaget - så da de begav sig ind på Scientologys hovedkvarter, var jeg lige ved at stoppe dem og spørge om L. Ron Hubbards holdning til væksthormon.

Jeg holdt mig dog lige akurat i skindet...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 17. februar 2009

Ayn Rand og jeg

1 kommentar
Mit første møde med Ayn Rand var i sig selv lettere eventyrligt:

Det er ca 20 år siden; jeg var af Østerbrogade på vej hjem fra en fest i Brumleby, og passerede forbi Park Café-komplekset, da en vildt udseende mand kommer kravlende ud af en UFF-container, med et par affaldssække fyldt med stjålent genbrugstøj. Vi falder (af en eller anden grund?) i snak med hinanden, og jeg finder hurtigt ud af, at han er lidt mere end meets the eye.

Så jeg ender med at følges med ham hjem til hans lejlighed på Nørrebro, mens vi snakker om lidt af hvert; han er satanist & junkie, og lettere gal, men samtidigt meget vidende, så bestemt interessant at snakke med. Jeg kunne samtidig min Neutzsky-Wulff og kendte en del til okkultisme & diverse mytologier fra D&D - han var udover satanismen meget optaget af Ægyptisk mytologi, så han har jo nok følt at han havde fundet en mulig acolyt i mig.

Anyway, efter noget tid føler jeg jo det er tid for at komme hjemad, og udover at insistere på jeg tager noget af genbrugstøjet med(?), giver han mig også en mursten af en bog, med ordene "den kan du lære meget af".





Bogen var Atlas Shrugged af Ayn Rand, og jeg må give ham ret, jeg lærte meget af den.


For hurtigt at give en kort anmeldelse er den skide god. Og er det sådan set ligegyldigt om man deler hendes holdninger eller ej - jeg kan dog sagtens forestille mig folk som simpelthen ikke kan læse den, fordi alt i den er for modstridende af hvad de står for (eller de måske genkender sig selv lidt for meget), men det er nu en skam, for de ville også kunne lære noget; om ikke andet hvordan andre tænker.

For bogen er, udover altså at være en utrolig flot roman, et filosofisk/ideologisk manifest; Ayn Rand kalder det selv for objektivisme, jeg synes det bedst kort kan beskrives som en naiv rendyrket kapitalisme, hvor Adam Smith møder Nietzsche. (Jeg kommer tilbage til det naive.)

Mit ståsted da jeg læste bogen - og er det vel langt henad vejen også i dag - er en grundlæggende anarkistisk holdning, med en hvis venstredrejning. Anarkismen harmonerede sådan set meget godt langt henad vejen med filosofien dér, men venstredrejningen kom unægtelig under skarp beskydning, og måtte ihvertfald revurderes på en del punkter.

Rands syn kan nemlig kort skitseres som stammende fra den totale modstand af Marx' sætninger om "from each according to his abilities, to each according to his needs." Som hun mener uundgåeligt fører til slaveri (og hun har mærket det på egen krop, udvandrede fra sovjet under Stalin.) Faktisk er ethvert forsøg på opfyldelse af andres behov, uden selv at få noget for det, en slavegørelse af sig selv, og ydmygelse af modtageren.

Hendes andet store hade-objekt er Robin Hood, og hele tanken om at tage fra de rige, og give til de fattige. For i hendes optik er rigdom lig at have gjort sig fortjent til noget, og fattigdom kommer enten af mangel på kompetence, eller dovenskab. (Og der kan man nok diskutere om det holder vand i et feudalt England i det 12. århundrede, men det er også mest konceptet hun bekriger.)

Da hun i 50'erne skriver Atlas Shrugged ser hun USA (og resten af verden) som værende på vej i et socialistisk, moralsk forfald og bogen kan ses som et opråb imod dette. Og med eksempel på eksempel, som man unægteligt godt kan genkende fra verden omkrings os, demonstrerer hun hvordan folk, med påberåbelsen af deres behov og andres pligt til at opfylde dem, suger kraften ud af samfundet, og ikke mindst hvordan de, som virkelig har evnerne, trælbindes.

(Jeg vil ikke gå nærmere ind på hvad der iøvrigt så sker, for jeg håber da at nogle kan få lyst til at læse bogen, og jeg vil ikke komme med spoilers.)

Jeg kan ikke med ord her sige hvor dygtigt og effektivt det gøres, men det er fantastisk godt gjort. En tour-de-force, og det er forståeligt at bogen/filosofien har fået en del followers verden over, dog vel især i USA.

Og jeg mener også at have lært en del af hende, som jeg bruger i min daglige tilgang til tingene. Der er for eksempel nok ingen tvivl om, at en af grundende til at jeg godt kan lide konceptet i MyC4 netop er, at det er noget for noget, og ikke en almisse - men en måde at skabe levedygtig kapital til Afrika. Og noget sund egoisme kan man også få ud af hende.

Når det så er sagt, er jeg altså ikke Ayn Rand fanatiker - langtfra. For hendes filosofi holder fint indenfor et bogunivers, hvor hun selv kan sætte parametrene, men i praksis er der lidt for mange steder hvor jeg kommer til at måtte stå af - kan ikke leve op til den kynisme der er nødvendig for at gennemføre filosofien - hvis man tager medfødt handicappede, for eksempel.

Desuden er der så en del områder, hvor hun (som andre grundlæggere af økonomiske 'ismer) er nødt til at tro på den absolutte, uhæmmede vækst - der er ikke plads til tanker om forurening med videre. Og det er ærlig talt lidt svært at se hendes ideelle statsdannelse - som grundlæggende udelukkende tager sig af beskyttelsen af suveræniteten (altså via et forsvar), og opretholdelse af den personlige frihed og private ejendomsret (via et politi) - fungere i en moderne verden.

Lidt paradoksalt i forhold til hendes anti-slave tilgang, er det måske også, at billedet man (jeg?) har af heltene og heltinderne fra hendes bøger, er noget stærkt, smukt, stoisk og hårdt - som måske bedst er udtrykt i stalinistiske eller nazistiske skulpturer.

Hendes tilgang til sex fortjener også et afsnit for sig selv: grundlæggende tror hun jo på kønnenes ligeberettigelse (i et for 50'erne nærmest uhørt omfang), men hun mener samtidig det er manden der i forhold til sex skal være den dominerende og aggressive, og kvinden den underkastende; hvilket i hendes bøger fører til at den bedste sex fremkommer ved noget der er meget svært at adskille fra voldtægter - som hun prøver at forklare med hendes grundfilosofier og ikke at give, uden at få noget igen, etc. Jeg har aldrig helt kunnet finde hoved og hale i det - tror egentlig bare grunlæggende det er sådan hun kan li' det.

Atlas Shrugged er så ikke hendes eneste bog, men den stærkeste. Før Atlas Shrugged kom The Fountainhead, som lægger grunden - også en storartet bog (og iøvrigt filmatiseret, hvad Atlas Shrugged af en eller anden grund aldrig er blevet.) Jeg har også læst We the Living, som kan læses mere eller mindre selvbiografisk, om en kvindes opvækst og undertrykkelse i og flugt fra Sovjet.

Men kan altså anbefale Atlas Shrugged (på dansk -og jorden skælvede, men læs den dog på engelsk). Først og fremmest fordi det er en god bog, men også fordi man kan blive en del klogere på både sig selv, andre og verden - uden nødvendigvis at være enig.

Så har hun jo i øvrigt været en del omtalt på det seneste - partiejer Lars "Det er heeelt vildt" Seier har jo udtalt sin store beundring for hende (tror nu ikke det ville være gensidigt), og hans trofaste stik-i-renddreng, Anders Samuelsen, har i den anledning udtalt at "ham [Ayn Rand] har jeg hørt om."

Og hvorfor så dette essay-lignende indlæg? Jo, kom til at tænke på hende i går - og har egentlig nok i lang tid følt at jeg måtte have afklaret mit eget forhold til hende. Jeg har på nettet set rigtig mange diskussioner mellem folk jeg respekterer, der kan ryge i nærmest religiøse slagsmål for eller imod hende. Men jeg mener faktisk godt man kan være pragmatisk omkring hende, selvom hun selv ville have afskyet en sådan tanke.

Til afslutning:

Who's John Galt?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 16. februar 2009

Hvorfor har jeg ikke tænkt på det før?

Ingen kommentarer
Så på et programmørforum i dag, en som opgav sin alder hexadecimalt (altså, på dansk, i sekstentalssystemet). Så bliver man jo straks noget yngre!

Så som den nørd jeg jo nu engang er, er jeg fra nu af 0x28 år (altså indtil næste fødselsdag).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg GIDER altså ikke det der sne

Ingen kommentarer
Så fat det dog! (Og så på en mandag....)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 15. februar 2009

Superbøsse....?

Ingen kommentarer
Hørte ud af ørekrogen i går på Amigo: " Jeg vidste godt det er et bøssested det her, men vidste ikke at der var sådan nogle superbøsser!"

Jeg gætter på jeg var den ene af dem hun mente (den anden var sikkert den tidligere omtalte drag), så lad mig endnu engang gentage: jeg er altså ikke bøsse, hverken super eller almindelig.

(Iøvrigt er Amigo langtfra at være decideret bøssested - det har det engang været, men dets kendetegn i dag er snarere at det er meget åbent for det meste; inklusive mig.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

90210

2 kommentarer
Havde vist ikke helt ret i målgruppen - eller det ved jeg egentlig ikke, jeg tror bare ikke de helt selv har styr på den.

Virkede umiddelbart noget rodet, men de oprindelige Beverly Hills tog også nogle afsnit før man var kørt ind på dem, så det er vel ok. Men jeg er irriteret over casting, især af den ældre generation - og mest af alt, at det ikke er til at se forskel på generationerne. Det er da meget muligt det faktisk passer på Beverly Hills, men det er altså lidt forvirrende at se på.

Og det virker altså også som om scriptwriter har læst lidt meget I am Charlotte Simmons inden - også en god bog, men synes det smitter lidt meget. Og en sort Brandon, som spiller lacrosse? Er det fordi de har fået ny præsident, eller hvad sker der lige der??

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

What a feeling

Ingen kommentarer
Hey, opdager lige der er Flashdance på TV2 - den har jeg aldrig set, tavshed herfra de næste timer!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

ligetil.nu

Ingen kommentarer
Har lige set reklame i TV for et eller andet nyt letlæseligt (ifølge reklamen) nyhedssite. Det kan sikkert være udmærket - men reklamen virker utroligt patroniserende - jeg ville føle mig dobbelt dum hvis jeg bagefter gik ind på adressen.

Jeg mener: hvorfor kaldte de ikke bare sitet sinkenyheder.dk?

Men det er selvfølgelig ikke noget problem for mig - jeg får i forvejen dækket mit store nyhedsbehov fra The Onion.

[Opdatering]: Det skal understreges, at der ikke er noget galt med sitet ligetil.nu, som jeg også har understreget i denne undskyldning. Dette indlæg skal ses som kritik af reklamen de brugte.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ætsende

Ingen kommentarer
Phew. Slut med byture indtil om 14 dages tid. Hård men sjov nat. Der var godt nok to kegledronninger iblandt (usædvanligt at det er kvinder der er for langt ude på den måde), så måtte søge tilflugt på Ideal Bar en kort periode (det plejer at være den anden vej), men der var musikken for syg, så vendte tilbage til Amigo.

Og hvad er der at sige, vel egentlig ikke så meget. Fik danset en del... en hel del; mine fødder er ihvertfald trætte. Lidt pudsig ting var en drag der kom efter arbejde, og først kiggede på mig som "hmm, hvad skal det der nu gøre godt for", men senere roste outfit & levering. Ellers er en anden pudsighed, at det faste spørgsmål til mig nu, istedet for "hvor har du lært at danse sådan?", er blevet "hvor har du den dragt fra?". Corrosive tiltrak ihvertfald en del opmærksomhed, men det er lidt sjov for jeg kan mærke forskel på respons i forhold til hvad dragt jeg har på.

Til nye læsere der leder efter den oplysning, kan man finde sagaen ved at checke etiketten heldragter - klik herunder på ordet.

Hvis man vil have præcis link til eBay forhandler må man skrive til mig...

(Og, jo, skal med: fik danset et par danse med en der forstår det - og iøvrigt er ufatteligt smuk; tror jeg har nævnt hende før. En fornøjelse!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.