Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 29. maj 2010

Skandale ved Melodi Grand Prix

Ingen kommentarer
Røg lige ind i noget MGP-helvede og:

Så får Spanien lov til at gentage deres nummer, bare fordi en eller anden tilskuer leger Danmark-Sverige, eller noget.

Og hvad med Danmark, vi bliver jo næsten bortdømt, da der åbenbart er noget galt med arenaen der i Norge, og en orkan blæser ind, netop mens det danske bidrag er i sin afslutning, så den unge Romanov og hende Chanel, eller hvad hun nu hedder, knap kunne få ordene ud af munden for den stride modvind.

Nå, men forhåbentlig var der ingen der opdagede noget.

(Det irriterer mig iøvrigt - det er klart sangen (In a Moment Like This) minder om noget ABBA, og en masse andet, henad vejen - men i starten er det et Police nummer - og det "dækkes" lige inden jeg kan få sat en finger på det. Tror det er Every Breath You Take, men er ikke sikker før jeg hører den igen.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Teknologi-nostalgi

4 kommentarer
I denne galakse for længe, længe siden... jeg stødte lidt tilfældigt på denne forfilm til den oprindelige Star Wars på YouTube; og man må sige der er sket lidt siden - især på lydsiden. På en eller anden måde kan jeg faktisk bedre lide den noget rå lyd der er heri.

Men ihvertfald ret sjovt at se den, for det er jo fra før Star Wars var et trademark kendt af alle.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En albatros

Ingen kommentarer
Jeg føler skæbnen true
for med min pil og bue
jeg skød en albatros
Selvom jeg - som jeg også har ment tidligere - nok tror (og håber) Ny/Liberal Alliances fremgang mest hænger sammen med regeringspartiernes uduelighed, må det alligevel være en lidt underlig følelse for Naser Khader - og hans partifæller - at følge.

Jeg mener - først kører han det ene parti i sænk, forlader det, til fordel for et andet - og så tipper vippen. Ikke at jeg som sådan mener det har specielt meget med ham at gøre - der er mange om budet - men lidt albatros må man vel føle sig som?

I mellemtiden skal Anders "Smeagol" Samuelsen da have lov at hygge sig med sine tal, som vel nærmest føles som en fødselsdagsgave, og er ham dyrebare - inden han bliver til Gollum, og iøvrigt mister det hele igen - men tvinges af Lars Seier til at fortælle hvem der har stjålet dem, men slipper fri, og møder dem som har tallene, og sværger ved dem og bliver gode Smeagol igen, men tallene får magten over ham, så han igen bliver slemme Gollum og.... men det er vist en anden historie.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 28. maj 2010

Diplomacy, forår 1906

Ingen kommentarer
Ja, jeg har ikke opdateret omkring spillet et par år - for man bliver ligesom ikke så entusiastisk, når det går ned af bakke. Som det har gjort efter England forrådte mig på det grusomste i vinteren 1903.

Nu lakker det mod enden, som man nok kan se - det er kun fordi England dummede sig med sine ordrer at jeg stadig har Danmark, og dermed to centre tilbage. Men de holder højst sandsynligt kun dette år med, så er jeg ude af spillet.

Men det var underholdende nok at prøve igen, og jeg skal afgjort med i et nyt spil. Frankrig har endda bedt mig om at give et praj om hvilket spil jeg eventuelt finder, fordi han meget gerne vil spille med mig igen. Det kanman så tolke derhen, at han syntes jeg var herligt naiv, og gerne vil udnytte mig - men som jeg læser ham er han faktisk en der prøve at være en gentleman og holde de aftaler han indgår - ligesom jeg selv var lidt for meget her.

Fik ihvertfald god sympati for ham undervejs - at han endte op i alliance med England mod mig er jo det der sker.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 79: Hvilket siddemøbel

5 kommentarer
Møblet stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor det blev lavet af flettede fjer fra ådselsædende fugle. Nu findes det i mange udgaver, og der kan være meget prestige - især på arbejdspladser - i at have den fineste udgave.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Konservativ leder i nyt angreb på Udkantsdanmark

Ingen kommentarer
De Konservatives Lene Espersen har fundet ud af, at det ikke var så smart at tage på ferie til Mallorca, istedet for at deltage i det Arktiske Topmøde om Nordpolens fremtid, og de danske interesser der. Ihvertfald ikke så smart politisk... og undskylder nu.

Eller gør hun? Nej, i virkeligheden fralægger hun sig ansvaret.

Hun ved godt at hun har opført sig tåbeligt og stædigt, siger hun. At det kan tolkes som mangel på overblik. Men, siger hun: "Jeg er jo nordjyde."

Så, nej - det er slet ikke Lene Espersen som har dummet sig - hun kunne ikke gøre for det. Hun er jo nordjyde.

Jeg synes det er fejt - ikke at ville stå ved sine egne dumheder. Og at hænge en helt befolkningsgruppe - som i forvejen har det svært - ud for at være dumstædige & tåbelige & dovne.

Fy, Lene Espersen!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Usikkerhed

2 kommentarer
Det viser sig nu, at Forsvaret i deres eget oplæg til budget, har regnet en milliard forkert, så de "kun" skal spare 2 og ikke 3 milliarder.

Hvordan den ikke ubetydelige regnefejl er sket, vil Forsvaret ikke ud med. Det er faktisk mørklagt fra allerhøjeste sted, så mørklagt at der ikke engang er nogle lækager som må afsløre noget.

Men det lyder mere som om der har været tale om usikkerhed i tallene, og brug af metoder - end egentlig regnefejl. Og så er det jeg ikke kan lade være at undre mig: hvordan kan man så vide at de nye, ligeså usikre tal og metoder er bedre end de gamle? Burde man ikke bare sige at tallet er behæftet med meget stor usikkerhed (hvilket sådan set ikke kan undre - vi er i krig).

Og er der i virkeligheden tale om en politisk regnefejl - så man kan slippe for at tale om kasernelukninger og andre grimme ting?

Men det må jo blive ved gætterierne, sålænge det hele er mørklagt og lækagesikret.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den oprindelige Franske Hotdog

2 kommentarer
Når nu min anmeldelse af Shells Twindog var så populær, så lad mig også fortælle om mit første møde med en fransk hotdog. Oprindeligt havde jeg tænkt at inkorporere det i anmeldelsen, men det ville blive for langt og tungt.

Men det første møde var faktisk i byernes by, Paris - i '83 tror jeg. Muligvis '85 - men jeg er ret sikker på det ikke var '84, for da var der Fodbold EM, og det ville jeg kunne huske hvis det var så tæt på. Anyway, det var ihvertfald før den franske hotdog holdt sit triumftog i Danmark i sen-80'erne.

Foto: Mathias Vejerslev
Jeg var dernede på en storbyferie med min mor, som gav sådan en til mig og min bror der i vores teens; han var kommet til London.

Og når man nu er i Paris, så kommer man jo ikke udenom en tur i Eiffeltårnet. Og deroppe - jeg er ikke sikker på om det var øverste platform, eller næstøverste, kan man jo godt tillade sig lidt luksus, mente min mor, og syntes jeg skulle have et eller andet fra den.... café er nok ikke ordet, ej heller caféteria. Snask er nok det rette. Noget lækkert fra den snask som nu var deroppe.

Og man kunne jo også forestille sig, at det var toppen af parisisk cuisine man ville finde deroppe, i mere end bare bogstavelig forstand.

Så det var med en vis forventning (og ihvertfald en glæde over at kunne komme til at sige det, for det lød ganske tåbeligt) at jeg var henne og bestille une 'otdog, sil vous plait, et une Coca-Cola.

Og det var med en vis skræk jeg så hvad resultatet var: at han tog en pølse og proppede ned i en flute. Og gav mig den, samt en Pepsi (det fik man ganske ofte, når man bestilte en Coca-Cola i Paris, dengang. Jeg ved ikke hvordan det er i dag).

Så jeg satte mig ved det bord min mor havde fundet. Og gav mig med en vis skepsis igang med at indtage min første franske hotdog. Og min skepsis blev ikke gjort til skamme. For fluten var helt vildt tør, dog var pølsen endnu tørrere. Og begge dele smagte dårligt, rigtigt dårligt. Jeg husker ikke om der overhovedet var nogen form for dressing, hvis der var, var det ihvertfald minimalt og dårligt smagende.

Og med kun Pepsi til at skylle det ned, er det simpelthen noget af det værste jeg har smagt. Så den blev meget hurtigt smidt ud i en skraldespand, der nogle hundrede meter over Paris.

Derfor skulle jeg heller ikke nyde noget, da de nogle år efter kom til Danmark - jeg fattede ikke at nogen ville indføre det koncept. Og jeg tror først det var efter et par år, sikkert efter en druktur med venner, at jeg har fået sådan en. Og opdagede at den fordanskede udgave af konceptet var en del mere spiselig end den man blev udsat for i Gustave Eiffels tårn.

Det endte faktisk med, at jeg en overgang var daglig forbruger af DSBs udgave, en Haps Dog, som jeg syntes bedst om. (Jeg mente de havde det bedste brød og den bedste dressing.) Jeg arbejdede et sted hvor jeg hver dag kom forbi Hovedbanen, og spiste sjældent frokost, så var ret sulten efter arbejde.

I dag er det nu ret sjældent jeg spiser dem - men jeg glemmer aldrig den første.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 27. maj 2010

Slå nu koldt vand i blodet - PostDanmark har det svært

4 kommentarer
Brevportoen sættes gevaldigt op - fra 5,50 kr til 8,00 kr for A-post, og fra 5,00 til 6,00 kr for B-post.

Det er Forbrugerrådet blevet frådende rasende over: Allerede med det nuværende prisniveau er Danmark et af de dyreste lande at sende post i. Derfor er det en form for falliterklæring for hele organiseringen af postvæsenet, at effektivisering kun kan lade sig gøre gennem en portostigning på 45 procent. Det er en virksomhed, som ikke har budt på andet end den ene serviceforringelse efter den anden i mange år, udtaler direktør Rasmus Kjeldahl til Politiken.

Og der synes jeg han er lige hård nok i sin bedømmelse. For det er ganske vist rigtigt, at vi har et rekorddyrt postvæsen, og prisstigningerne lader til at være accelererende, mens vi får flere og flere reklamer leveret, blandt mindre og mindre post.

Men han glemmer at se på forklaringerne, de særlige udfordringer det danske postvæsen står over for. For eksempel de store geografiske distancer posten ofte skal transporteres over, den elendige infrastruktur, samt den store spredning der er på de menneskelige bebyggelser - alt sammen noget som gør det umådeligt svært at være PostDanmark.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ronkedorer og Retfærdighed

Ingen kommentarer
Jeg blev i dag, i anledning af mit indlæg om postservative, spurgt hvad en ronkedor egentlig er. Jeg svarede:
En ronkedor er - udover at være et dejligt ord - betegnelsen for en gammel han-elefant, som er blevet sær og aggressiv, og udstødt af flokken.
Det er ikke mig der fandt på at hæfte det på Erik Ninn-Hansen, det skete under Tamilsagen. Jeg tror muligvis det allerede var i Niels Ufers Mens vi venter på retfærdigheden det først blev brugt.
Et rammende udtryk - og jeg tror også de Konservative var glade for det, for de kunne jo også bruge det til at lægge afstand.
 Det fik mig så igen til at tænke på dette stykke, Mens vi venter på retfærdigheden. Som jeg så i fjernsynet engang, og husker som gevaldigt underholdende. Og selvfølgeligt lærerigt på det der vel må betegnes som den mest betydende politiske skandale i min levetid, Tamilsagen.

Niels Ufer skrev selv stykket, baseret på hans afslørende artikler om sagen, som han fortjent fik Cavlingprisen for. Posthumt, desværre, for han døde af kræft inden uddelingen.

Men jeg kom så til at tænke på, om der var nogen måde at se dette stykke på - for det er en sag, det også er vigtigt at kende til for yngre generationer. For udover at tamilske flygtninge ulovligt blev afvist familiesammenføring, handler det om embedsmisbrug og magtfordrejning. Noget man altid må være på vagt for.

Og heldigvis - det kan man - set stykket, altså. DR har det som del af sit Bonanza - så her kan man finde det fulde Mens vi venter på retfærdigheden.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Google: Hvad betyder "explicit version"?

2 kommentarer
Spørgsmålet er jo nok fremkommet af min oplægning af Lady Gaga/Beyonce videoen "Telephone".

"explicit" betyder egentligt noget i stil med direkte udtrykt. Ligefremt. Og som der står i linket kan det også betyde med visning af seksuelt indhold.

Men grundliggende vil explicit version simpelthen betyde en ucensureret version.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 26. maj 2010

Thompson Twins

3 kommentarer
Da jeg ledte efter nogle Herge-tegninger her til bloggen for nogle måneder siden, gik det pludselig op for mig at Thompson Twins er den engelske betegnelse for Dupont & Dupond. Og det giver jo meget god mening, da Thompson også kan varieres på samme måde i stavemåden (Thompson & Thomson).

Det gav jo så også en forklaring på '80'er gruppen Thompson Twins navn. Og dem synes jeg så lige vi skal tage et nostalgisk nummer med - for dem fik jeg hørt en hel del på Radio Luxembourg der i midt-80'erne.



Men så opdager jeg jo samtidig, da jeg researchede lidt her - at de også optrådte på Live Aid i '85. Det var ikke så overraskende, det gjorde stort set alle jo. Det lidt pudsige er, at de til et nummer optrådte med... ja, hun er ihvertfald stadig kendt - det var der vist ikke mange der troede dengang.

Jeg troede nu ikke hun ville være en døgnflue, men at hun skulle dominere popscenen i 25 år bagefter, var jeg vel dog næppe klar over. Jeg husker udmærket hendes solo-optræden senere, men havde glemt/var ikke klar over at hun altså også var sammen med Dupont'erne.

Og det kan det også være lidt sjovt at se:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 78: Hvilken afstraffelsesform

2 kommentarer
Denne bestialske afstraffelse udføres mod en undervægtig, af misundelige, frustrerede overvægtige når de er i flertal og den undervægtige er forsvarsløs.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gad vide hvad en postservativ er?

Ingen kommentarer
Ja, jeg ved det ikke.

Ninn-Hansen - postservativ?
Men det er vel logisk at ordet eksisterer. Jeg mener - man starter med at være præservativ, så bliver man konservativ. Og må vel så ende op med at blive postservativ?!

Måske Brian Mikkelsen ved det? Eller Per Stig Møller?

Men den bedste kandidat er vel egentlig Erik Ninn-Hansen - han burde om nogen være postservativ. På den anden side, han var jo også ronkedor, og spørgsmålet er om man kan blive postservativ efter at have været ronkedor?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 25. maj 2010

Jeg bør vist få mig en korrekturlæser

9 kommentarer
Jeg har den seneste tid, når jeg har været i byen, ikke haft nogle af mine "sedler" - som jeg ellers har givet til interesserede når jeg har været i byen som Leoparddrengen, indeholdende min mail adresse og adressen på bloggen her.

Men de sidste måneder har min printer været gået død, noget jeg ikke rigtigt har fået gjort noget ved; for generelt bruger jeg den næsten aldrig.
leoparddrengens visitkort
Så jeg kom til at designe og bestille visitkort for nylig. Hos et af de her firma, der konstant reklamerer på nettet. Og selvom de irritererede mig en del under bestillingen - der var mange skjulte priser, ligesom de angav pris ekslusiv moms, viste det sig. (Det sidste har jeg overvejet at gå til ombudsmand/styrelse med, for det er ganske ulovligt. Men jeg ville ihvertfald lige modtage dem først.) Derfor bestilte jeg så også 1.000, for så ville jeg da have til lidt tid, uden at skulle betale deres tillæg igen.

Jeg modtog dem så i dag, små 3 uger efter bestilling. (Man skulle betale ekstra for at det kom hurtigere...) Og jeg er sådan set ganske tilfreds med kvaliteten.

leoparddrengens visitkortMen jeg ærgrer mig alligevel - for den der design, som jeg har kigget på adskillige gange, på forskellige datoer - der har altså lige sneget sig en slåfejl ind. I min mailadresse - en adresse jeg ellers skriver ganske ofte, uden problemer.

Hvor typisk & klassisk er det ikke bare? Det er ikke fordi katastrofen er så stor, for de fleste kan sikkert regne ud, at @gmai.com sikkert skal være @gmail.com - men det er ikke godt for min forfængelighed. Og så kan man jo godt ærgre sig lidt over at have bestilt 1.000. Jeg fik helt lyst til at købe domænet gmai.com - men det har nogle phishere allerede sat sig på. Højst overraskende...

Men jeg er nu meget glad for dem alligevel, kortene. I kan nyde dem her, begge sider. Med fejl.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Invasion fra Aalborg

10 kommentarer
I skal være meget velkomne, allesammen - men jeg undrer mig lidt over pludselig i dag at få ganske mange direkte hits - de plejer at stå for den mindste del af mine besøgende - hvoraf de fleste ikke har været her før; og langt de fleste er hjemmehørende i Aalborg.

Den eneste forklaring jeg kan finde på er at en mail med blog-adressen huserer rundt i blandt aalborgensere - og det er jo storartet. Men jeg er lidt overrasket over den geografiske centrering - og sådan nogle direkte hits kan jo være svære at blive klog på, især når de ikke går til et bestemt indlæg.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Google: Er leoparden god til at gemme sig?

6 kommentarer
Et spørgsmål man kan svare utvetydigt ja til!

Leoparder er de af de store katte, som minder mest om vores egne huskatte - når man altså ser bort fra størrelsen. Det gælder også deres jagtform, hvor de foretrækker at ligge i lur og vente på byttet, eller snige sig uset og lydløst ind på det.

Til dette hjælper leopardens karakteristiske pels, med de såkaldte rosetter (de flervaredefarvede plet-mønstre) - som virker kamuflerende, i de fleste terræner og lysforhold.

Ydermere er leoparder i stand til at klatre i træer, så det er også steder de kan gemme sig. (Og have deres bytte i fred for løver, ikke mindst.)

Også superhelten Leoparddrengen ses kun, hvis han selv ønsker det...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sibirisk kulde

Ingen kommentarer
Nu synes jeg altså efterhånden det går for vidt med det her vejr. En ting er at vi får en isvinter og den slags - men nu er vi altså sidst i maj, og temperaturen er stadig så man kan blive bekymret for om der kommer is på søerne.

Skru nu op - jeg gider ikke flere morgener med sibiriske kuldegrader; selvom det egentligt er noget vrøvl, for i Sibirien er det sikkert 30 grader nu.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 24. maj 2010

Leoparddrengen beklager

Ingen kommentarer
Hvis jeg har skrevet en kommentar hos dig i aftes/nat - som er endnu mere dum end normen fra min hånd. For blev vist ganske stiv i går efter at der var lagt en bund fra pinsefrokost - og synes ikke det jeg har set jeg har skrevet i nat har været synderligt kvikt. (Kan nu stadig meget godt lide quiz'en.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 23. maj 2010

Quiz 77: Hvilken reklame-ansvarlig

Ingen kommentarer
Betgenelse for person, som spammer folk i håb om at de vil købe ejerlejligheder eller huse.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.