Da jeg i vinters opdagede at min mor var blevet underlig i hovedet, troede jeg først at det var pludselig opstået senilitet. En mening lægeverdenen i første omgang delte, da den (med besvær) blev koblet på.

Koblet langsommeligt på, skal vel siges. For demens er ikke ligefrem et opprioriteret område, så bare det at få første tid i et udredningsforløb havde en tidshorisont på 5-6 uger (som så heldigvis blev forkortet lidt). Og efter den første serie prøver var der ingen forklaringer.

Der blev så planlagt nye prøver, men det hele tog en noget dramatisk drejning, da jeg fandt min mor i koma. Ret dramatisk. Og for mig står det som en skillelinje i forløbet - fordi jeg før var ret alene med det hele, og hun derefter var først på hospital, og siden i genoptræning på et center. Og jeg derfor ikke stod med hele ansvaret.

Anyway, på hospitalet var forklaringen på komaet, at hendes natrium-tal var helt i bund. Men hvad grunden var til det kunne ikke siges.

Forklaringen på det hele kom så ca en måned senere, efter en PET/CT skanning (det der PET/CT er sådan lidt fucking science-fiction agtigt, er rigtigt godt til at vise alt muligt der ikke er som det skal være i kroppen). Den skanning viste at der var noget på den ene lunge, og som vores læge på Hukommelsesklinikken fortalte, kunne symptomerne godt passe på noget kræft.

Så nu kom hun ind i et kræft-udredningsforløb på Bispebjerg. Hvor det godt nok gik noget hurtigere end demens-udredningen (som lægen sagde: Man kan sige meget om regeringen, men der er én ting den faktisk er lykkedes med - at få lavet nogle meget effektive kræftpakker). Lige i min mors tilfælde var det med pakkeløsningen måske ikke så smart, for i virkeligheden havde vi næsten diagnosen og prøverne.

Jeg fik således også en mail fra neurologi-lægen senere, som fortalte, at der nu også var fundet tegn på antistoffer mod kræft i en blodprøve. Og han kunne sætte et ord på det min mor havde lidt af, limbisk encephalitis. Altså hjernebetændelse i det limbiske system. Jeg googlede så selvfølgelig lidt mere, og kunne se, at den præcises betegnelse var paraneoplastisk limbisk encephalitis.

Meget mærkeligt pludseligt at få et ord på sygdommen - eller rettere, symptomerne - og se dem beskrevet præcist som jeg havde oplevet dem. Og som der også stod, var det symptomer der ofte blev misforstået som Alzheimer, eller lignende.

Det er jo heller ikke fordi det føles naturligt at tænke på lungekræft som årsagen til at man bliver underlig i hovedet. Men en type af lungekræft, små-cellet lungekræft, løsriver sig fra hvor den vokser i lungen, og bliver spredt rundt i kroppen, og kan give alle mulige underlige symptomer.

Paraneoplastisk limbisk encephalitis er et af dem - som jeg har kunnet se, sker det i ca 1% af tilfældende ved småcellet lungekræft, som i forvejen kun udgør ca 15 % af kræfttilfældende. Så det er ikke ofte, og læger skal være tilgivet for ikke at tænke på det som det første!

Nå, men efter ca 3 uger var diagnosen også klar fra Bispebjerg, der var tale om småcellet lungekræft, og sagen røg tilbage til Rigshospitalet for behandling.

Jeg fandt dog på Bispebjerg ud af, at småcellet lungekræft også kunne give lavt natrium-indhold. Hvilket jeg så igen forskede lidt nærmere i - og fandt ud af at en anden af disse mærkværdigheder småcellet lungekræft kan medføre er SIADH - Syndrome of inappropriate antidiuretic hormone hypersecretion (ved ikke hvad det hedder på dansk). Som gør at at der skylles for meget natrium ud - og altså kan forklare koma-historien fra maj. Jeg har aldrig hørt læger give den forklaring, men det er rart for mig at have opklaret det.

Anyway, småcellet lungekræft kan ikke opereres. Det er den kedelige ting ved den. For den er meget aggressiv, og som nævnt løsrives den meget hurtigt fra hvor den havde sit udspring.

Det er den dårlige nyhed. Den gode er så, at kemoterapi fungerer rigtigt godt i mod den. Og min mors kræft var så tidligt opdaget, at lægerne var meget positive i forhold til behandlingsmuligheder - de ville give hende behandling med det mål at helbrede hende (i modsætning til at blot livsforlængende).

Så man kan sige meget slemt om de vanvidsmåneder - men uden dem ville kræften aldrig være blevet opdaget så tidligt (for min mor har på intet tidspunkt haft symptomer der kunne passe på noget i lungerne).

Behandlingen ville så bestå af 4 serier kemoterapi, hver serie givet over 3 dage, med 3 ugers mellemrum. Og undervejs desuden strålebehandling - logistisk hårdt 2 besøg om dagen på alle hverdage igennem 3 uger.

Behandling som nu er overstået - i starten var jeg overrasket over hvor fredeligt det hele gik, men de to sidste serier kemo har været hårde, fordi knoglemarven var blevet påvirket, hvilket gjorde at der skulle forskellige blodtransfusioner og drop til. Og så gjorde strålebehandlingen, at hun i lang tid ikke kunne spise ordentligt (fordi spiserøret blev "forbrændt").

Men behandling er altså overstået, hun var så til skanning sidste mandag, og i dag var vi inde og høre resultatet af det hele. Og det ser "exceptionelt godt ud", fik vi at vide. Så det er jo fint, nu står den bare på kontroller. (Hvis man ser på statistikker for lungekræft er det tæt på at føles mirakuløst.)

Mentalt har hun det også tusind gange bedre. Men helt tryg føler jeg mig ikke endnu - hun har stadig indimellem episoder hvor hun har svært ved at skelne drøm fra virkelighed, og hun opfinder forklaringer på ting hun ikke forstår. Og så frisk som før bliver hun nok aldrig. Men i forhold til det mareridt hun var i i foråret er det en fantastisk udvikling. Også for mig - jeg var i perioder efter hun kom på hospitalet ved komaen i tvivl om det nu var for det bedste at jeg fandt hende dengang.

Lægerne har hun også snydt - jeg kan huske at en læge skrev som del af hendes udskrivelsespapirer til genoptræningscentret (altså inden kræftdiagnosen), at hun havde en drøm om at komme til at cykle igen, men at det ikke ville ske. Men det begyndte hun altså på for et par måneder siden, da hun skulle til strålebehandlingerne.

Anyway - det er vigtigt for mig at få formidlet, at hvis man pludselig opdager sådan nogle mærkværdige symptomer hos familien. Så er der altså noget mærkeligt noget der hedder paraneoplastisk limbisk encephalitis som kan være en forklaring. Og er der tale om en ryger, kan det nok være en idé lige at få kigget på lungerne.

Jeg håber så at være nogen lunde færdig med det. Men det er selvfølgeligt med bank under bordet.

[Opdatering, ½ time efter indlæg]: Jeg får kommentarer med fuck kræft på Twitter. Ja, fuck i høj grad kræft. Men en vigtig pointe i hele denne historie, er at jeg faktisk er glad for at det var kræft. Langt hellere det, end en mærkværdig, aggresiv Alzheimers'/demens, som tog tilstedeværelsen og værdigheden fra min mor. Og som ikke kunne behandles.

Nej, alt i alt er jeg sgu lykkelig for at det var kræft. Lungekræft. Jeg ved godt det lyder mærkeligt, men sådan er det.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har godtnok haft gigantiske tømmermænd i form af hovedpine i dag. Hvilket jeg først konstaterede da jeg vågnede ved 12-tiden. Og iøvrigt opdagede at jeg så ad helvede til. "Nå, men har jo heller ikke linser på," tænkte jeg.

Men det havde jeg nu - katteøje linser. Husker ellers at jeg tænkte på, at jeg skulle have dem af da jeg var kommet hjem, men så langt nåede jeg altså åbenbart ikke.

Så af med dem, og atter ind i seng, i håb om at jeg vil have det bedre når jeg engang vågnede igen. Men nej, da var tilstanden blot forværret, kunne se endnu mindre, og jeg var mega-sulten uden vilje til at lave nogen form for mad.

Nu er tilstanden efterhånden ved at stabilisere sig. Jeg fik lavet en større omgang tortelini og har fået væskebalancen mere på plads. Men føler mig bestemt ikke i stand til ret meget.

Og det underlige er, at jeg egentligt ikke synes jeg drak galt meget i går, bortset fra at jeg drak en hel del vand, men det plejer da ikke at skulle give tømmermænd?! Den eneste forklaring jeg kan finde på - og den tror jeg så tilgengæld også er rigtig - er at det er passiv rygning fra Amigo. Jeg kan stadig huske min forbløffelse over hvor meget jeg kunne drikke uden tømmermænd, da jeg første gang holdt op med at ryge.

Og jeg kan også endnu engang ærgre mig over at mit stamsted altså er et af de eneste tilbageværende steder man kan ryge - når jeg selv er holdt op. Men er jo også godt klar over, at stedet næppe ville være det samme, hvis der ikke netop var den rygning.

Så - man kan ikke både blæse og have mel i munden, er vel det man må frem til. Men mit hovede synes ikke rigtigt at det kan være rigtigt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De vil have mig til at bringe nedenstående film - og vil betale for fremvisningen.

Og det gør jeg så - men altså mest fordi jeg har lyst til at dele min forundring over elendigheden i deres "markedsføring". Er det noget som sker, fordi det skal være den samme kampagne til alle EUs lande - og humoren (hvis man overhovedet kan tale om det) så bliver laveste fællesnævner?

Eller er det bare noget med at man har fået et budget, og så giver man ukritisk pengene til et eller andet reklamebureau.

I dette tilfælde er resultatet altså ikke bare ikke sjov, det er også meningsløst - og næsten det værste, det kommer for sent. Altså - hvis nu sådan noget rygestop & fodbold var kommet inden VM eller i starten, kunne det give en form for mening. Men når det hele er forbi, og de fleste mennesker er totalt mættet af alt hvad der har med fodbold at gøre?!

Fantastisk!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Natlige forhandlinger mellem jurister i Økonomi- og Erhvervsministeriet anført af Brian Mikkelsen selv, samt repræsentanter for Prince har muligvis ført til et positivt resultat.

Prince prøver ny garderobe.

Det har ellers længe set ud til, at Prince på grund af sit navn ikke kunne få lov til at optræde på dette års Roskilde Festival, på grund af Økonomi- og Erhvervsministeriets tolkning af EU-regler om forbud mod tobaksreklamer.

Men nu lader det altså til at et kompromis er på vej. En hemmelig kilde i Forsvaret udtaler: "Efter hvad jeg har hørt mangler der kun lige nogle detaljer, så er der en aftale. Den går i al sin enkelthed ud på, at Prince på sit tøj skal have tydelig mærkning af sundhedsfaren ved rygning - så skulle EUs regler være opfyldt."

Brian Mikkelsen ville ikke udtale noget konkret, men siger: "Jeg er sikker på vi vil opnå en aftale som alle vil være tilfredse med. Jeg vil være tilfreds, er jeg sikker på! Og så er jeg sikker på der alligevel ikke bliver nogen retssager."

Roskilde Festivalen siger, at de selvfølgelig vil være glade hvis Prince alligevel kommer, men ser nye problemer i de mange Smokie-fans, som havde set op til at deres idoler skulle lukke festivalen i stedet for Prince.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Efter at Brian Mikkelsen har forbudt Prince at optræde på Orange Scene på Roskilde, fordi hans navn kan opfattes som en tobaksreklame, siger en talsmand for Prince nu, at stjernen overvejer at tage et nyt navn.

Ifølge vedholdende rygter bliver det nye navn - eller rettere symbol - en tatovering af en rygende cigaret med et rødt kryds over. Og han han kommer i daglig tale til at gå under navnet  FONSA (Formally, Officially  Non Smoking Artist).

Prince har dog valgt at holde fast i sine sagsanlæg - og det vides endnu ikke, om navneskiftet betyder at der alligevel kan gennemføres koncert med Prince på dansk jord, eller om koncerten stadig er aflyst. Den politiske tumult fortsætter også - efter sigende er den seneste udvikling på den front, at Brian Mikkelsen har modtaget et fest-telegram fra SFU med ordlyden Suck My Butt (sug mit skod). Men det er endnu ubekræftet.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Efter at Økonomi & Erhvervsministeriet har forbudt Prince at optræde på Roskilde Festivalen under navnet Prince, fordi det ifølge EUs regler er at sidestille med en tobaksreklame, tyder det på, at det vil få et politisk efterspil i Folketinget.

Socialdemokratiets politiske ordstyrer, Henrik Sass Larsen, har således allerede indkald til krisemøde i Folketinget, og har bedt om samråd med Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen. "Jeg kan ikke forstå hvad Brian Mikkelsen har gang i," udtaler Sass Larsen. "Det må da være tydeligt for enhver, at Prince ikke reklamerer for smøger. Eller røg i det hele taget. Det er jo Purple Rain han synger om, ikke Purple Haze!" Og han fortsætter: "Det her er en historie som kan koste Danmark dyrt - både på det kulturelle plan, og på det økonomiske. Mig bekendt har Prince's advokater allerede udtaget stævning mod Danmark med et milliardkrav." [Omtalt her] "Det er ikke lige noget vi har brug for i Danmarks nuværende økonomiske situation."

Også Enhedslisten reagerer på forbuddet mod Prince's optræden. Johanne Schmidt-Nielsen erklærer dog en vis sympati for forbuddet: "Det må jo betyde, at Brian Mikkelsen også vil forbyde Kongehuset," mener hun. "For de er da om nogen omvandrende reklamer for King's og Queen's og Prince - både med deres titler og deres eksempel! Og alt hvad der peger i retning af en afskaffelse af monarkiet, vil få Enhedslistens støtte!"

Brian Mikkelsen selv er fåmælt, men fastholder synspunktet om at de unge i forvejen ryger for meget på Roskilde Festivalen. "Og hvis der er mere ballade med dem, så flytter vi den festival til Lømmelparken, så kan de jo se hvor sjovt de synes der er der!" siger Brian Mikkelsen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som tidligere meddelt, er koncerten med Prince på Roskilde Festival aflyst - fordi Økonomi- og Erhvervsministeriet (Brian Mikkelsen) mener Prince's navn, og dermed optræden, er i strid med EUs anti-tobaksreklamedirektiver.

Det har fået Prince op i det røde felt - og i følge en talsmand er hans advokater allerede i gang med at udforme et søgsmål mod EU-Kommisionen, den danske stat, Roskilde Festival og British American Tobacco (som i dag ejer House of Prince/Skandinavisk Tobakskompagni).

Brian Mikkelsen udtaler at han er glad for afgørelsen, for der bliver i forvejen røget alt for meget på Roskilde Festival, og det er godt hvis de unge kan få sig nogle sunde vaner i stedet.

Roskilde Festival har stadig ingen kommentarer, men vedholdende rygter siger at de arbejder på at få Smokie til at spille istedet for Prince.

Billetter til Roskilde refunderes ikke, da de ikke er købt specielt til Prince-koncerten.

[Opdatering:] Læs også om den politiske tumult efter Prince-aflysningen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hele ugen har jeg gået og været lidt irriteret over jeg har kunnet lugte røg og aske i min lejlighed. Lidt min egen skyld, da jeg i nattens anledning forleden lod en gæst ryge. Ellers er det måske sket 2 gange i de sidste 3 år, at nogen har tændt en smøg herhjemme.

Og når det ikke er noget der sker normalt, hænger det virkelig ved bagefter. Så jeg har virkelig luftet meget ud i løbet af ugen - også i anledning af vejret - og jeg syntes da også det var ved at forsvinde.

Så var vi ved min mor i aften, og vi kommer hjem - jeg har efterladt vinduerne åbne - og jeg synes der lugter helt vildt af aske. Meget mere end før - men lidt anderledes.

Og først forbander jeg de par smøger der blev røget her den anden dag langt væk, så tænker jeg at det også kan hænge i tøjet fra min mor (det er ganske normalt) - men det er altså i lejligheden. Men så kommer jeg i tvivl - for det kan vel faktisk også være en hilsen fra Island, fra Eyjafjallajökull.

Ikke til at vide - men man kan jo hurtigt blive aske-fokuseret disse dage. (Iøvrigt - mit indlæg den anden dag - det handler altså om et muligt/sandsynligt udbrud på Katla, ikke de her småting vi er vidne til i øjeblikket.)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvad gør man for at stoppe rygning til en fest? EU sponsorerer kampagnen, og den er da også ca så sjov og forståelig som man ville vente af noget fra Bruxelles. Jeg skal huske at sige at den er forbudt for børn!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har ledt og ledt, men det er ikke lykkedes mig at finde Den Rygende Pistol, som Lars Løkke vil have på bordet.

Men jeg har fundet et kæderygende maskingevær - det må vel være mindst lige så godt?

Det er jo trods alt forsvaret det handler om...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg havde pudsigt nok tænkt at skrive en del af denne historie i forvejen, men en aktuel historie giver den så et lille twist.

Den egentlige historie er om hvor farligt et rygestop kan være. Ikke at jeg er imod rygestop, tværtimod, jeg er stadig ganske lykkelig for mit eget.

Men min bror har også forsøgt sig. Han kom fro efterhånden en del år hjem fra Thailand, hvor han åbenbart pludseligt havde fået det særdeles dårligt efter for mange dages røg & druk. Så dårligt at han havde besluttet sig til at kvitte smøgerne med det samme.

Og det gik jo også meget godt - han kan dog godt lide sine stoffer, så han kørte den på tyggegummi. Noget jeg ellers ikke vil anbefale, men jeg var efter mit eget først rygestop selv faldet i igen, og var ryger på lavt blus på det tidspunkt - så jeg var måske ikke den rette at tage imod råd fra.

Men det gik så storartet at et par af hans (og mine) venner, et bøssepar også bestemte sig for at kvitte. Og det var jo altsammen meget fint.

Og der gik vel ca 3 uger hvor de alle var røgfrie. Men så fandt en af bøsserne ud af, at sådan noget som cigarer, cerutter etc ike rigtigt talte, fordi det var jo kun noget man gjorde ved særlige lejligheder. Og fandt ud af, at han godt kunne lide cigarillos.

En uges tid efter var der jo en ny særlig lejlighed, og den var hans mand også med på. Og et par uger efter igen var min bror på besøg, og han kunne jo godt se fornuften i det der cigarillos princip, for det er jo ikke noget man sådan ryger til daglig.

Men der er jo det ved den slags særlige lejligheder, at de har det med at formere sig, og blive til flere og flere. Og efterhånden var det jo for ingen af dem et spørgsmål om der nu var en særlig lejlighed den dag, men om hvor mange særlige lejligheder dagen indeholdt.

De var naturligvis stadig allesammen ikke-rygere, puha - det der med at være ryger var de jo så glade for at være sluppet fra at være, men derfor behøvede man jo ikke at blive fanatisk.

Idag en del år efter, er de allesammen rygere - også selvindrømmet. Jeg tror nok ihvertfald en af bøsserne er gået på cigaretter igen, men de øvrige holder ved cigarillosen - jeg tror mest fordi det at gå tilbage til cigaretten er for meget indrømmelse af nederlag. (Iøvrigt også noget jeg kender - i mine hårde rygerdage var jeg King's (uden filter, dengang de kun fandtes i hvis) ryger, men efter mit første stop begyndte jeg på filter (fordi man kunne få dem i 10-styk, og så kunne man bedre lyve for sig selv.)

Problemet med det er jo bare, at det stinker helt vildt, når der nærved kæderyges af de der latterlige tingester - langt mere end for almindelige cigaretter. Og så er det også langt, langt mere skadeligt. Så det er et rygestop, hvor jeg vil hævde at det havde været bedre hvis han aldrig havde forsøgt sig!

Men så den historie, der er lidt apropos idag, handler også om rygning og koblinger - og en form for forsøg på rygestop. For arbejdstilsynet (hvem rygeloven hører under) får nu sat stopper for kagespisning i rygerum på plejehjem. Man må gerne drikke kaffe og spille billiard, men at spise kage er forbudt-forbudt.

Logikken i loven er åbenbart, ifølge sundhedsministeren, at hvis mad tillades i sådan et rygerum, får det for meget karakter af egentligt opholdsrum - og det er jo ikke meningen, for sådan et rygerum er det sandelig kun meningen man er de 7 minutter i, det nu engang tager at ryge en smøg.

Og det tjener bare til at illustrere, hvor absurd forsøg på adfærdsregulerende lovgivning ender op med at være.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sundhedsstyrelsen er ude med nyt forslag: kommunerne skal fremover ringe til mennesker på overførselsindkomster og tilbyde dem rygestopkurser.

Vel at mærke ikke de sædvanlige rygestopkurser, for dem kan de slet ikke følge med i - nej det skal være specielle rygestopkurser, målrettet kontanthjælpsmodtageren. (Sundhedsstyrelsen har jo allerede et omfattende videomateriale de sikkert gerne vil stille til rådighed for de stakkels analfabetiske bistandsrygere.)

Og de skal selv ringes op eller på anden vis rendes på dørene - for de kan jo ikke selv vise initiativ til sådan et kursus, som de jo garanteret meget gerne vil på - hvis de ikke motiveres ordentligt af kommunen sidder de jo bare hjemme og kæderyger. Og ganske vist er det muligt at holde op uden kursus, men det virker jo ikke dem - det kan man jo se på at de bliver ved med at ryge.

Og når nu det viser sig om et par år, at der stadig er en hård kerne af rygende bistandsklienter tilbage - som bare ikke vil motiveres. Så kan jeg jo godt se, at så er det klart at kommunen må træde til, og motivere dem yderligere - ved at fratage dem deres kontanthjælp indtil de enten befinder sig på kursus, eller har kvittet smøgerne helt. (Det kan nemt testes ved at måle indholdet af kulilte i blodet.)

Det er jo for deres egen skyld! Og iøvrigt står de jo ikke rigtigt til rådighed for arbejdsmarkedet som rygere, for man må jo ikke ryge på arbejde mere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Og det er jo altså ikke særlig sundt - så jeg ved ikke hvor god gevinst der er samlet set? Har det overhovedet tænkt over det?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Og det må man jo sige: hvordan kan vi (eller rettere de, italienerne) have, at en sådan man skal formaste sig til at dømme Silvio Cæsar?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg må sige, at jeg finder det lidt morsomt når nu Mikkel Warming går ud og foreslår, at der skal være lovlige hashcaféer i København.

Ikke for det, jeg går ind for fuld legalisering - så det er da et forslag i den rigtige retning; og det er da herligt at der også er en Venstremand, Lars Dueholm, der bakker op om forslaget.

Men det morsomme kommer den dag, forslaget rent faktisk bliver vedtaget. Og man så kan sidde med sin chillum eller joint på caféerne, og ryge sig vind og skæv. Men hvis man vil ryge en almindelig cigaret må man værsgo gå udenfor, på grund af rygeloven.

Hæ!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Om få timer - lidt over midnat for at være præcis - er det 2 år siden jeg røg min sidste smøg. Og jeg regner med det holder resten af mit liv - for det behøver jeg heldigvis ikke mere.

Jeg begyndte at ryge sent - var vist 19 år - egentlig startede det med at jeg ville lære at inhalere, så jeg kunne ryge hash. Hashen blev aldrig den store last, men jeg fandt ud af at smøger havde en fantastisk virkning. Meget imod den propaganda jeg var vokset op med fra skolen.

Så begyndte i det små - efterhånden steg forbruget jo så, og virkningen forsvandt. Og det meste af 90'erne var jeg storryger, og røg vel en pakke eller to om dagen.

Da min eks så fortalte hun var gravid stoppede jeg (næsten) fra den ene dag til den anden. Det var egentlig ikke noget jeg havde tænkt over på forhånd, men følte det var det mindste jeg kunne gøre. Og opdagede efter lidt tid, hvordan jeg fik meget mere luft i lungerne, og en masse energi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre med; så begyndte at motionere og cykle, og endte endda med at gå til fægtning - en drøm jeg længe havde haft.

Men efter fødslen faldt jeg i igen. Til at starte med en enkelt i ny og næ - og det var jo ikke noget problem at holde op igen. Men det var det alligevel - det snyder det skidt. Så efter noget tid måtte jeg se i øjnene at jeg var ryger igen. Med enkelte stop som ikke holdt var jeg så det siden.

Dog med nogle forskelle; jeg røg ikke hjemme, og aldrig foran mine børn - dem har jeg været total smugryger overfor. Ikke fordi jeg har skammet mig, men jeg har en idé om at det præger børn hvis de ser forældrene ryge, og senere ubevidst vil prøve at følge i forældrenes fodspor. Så det ville jeg undgå.

Og jeg ønskede sådan set hele tiden at holde op med at ryge, for jeg havde det fedt med at være ikke-ryger.

Men især på grund af hjemlige problemer var det meget svært at holde op. Jeg sagde ofte til mig selv, at hvis bare jeg kunne få nogle dage uden børn, og især uden kone, ville jeg kunne stoppe. Så da min skilsmisse langt om længe var en realitet for et par år siden tænkte jeg også, at nu måtte jeg vise for mig selv, at det ikke kun var noget jeg havde i munden (eller hovedet, da jeg aldrig havde formuleret det udadtil).

Så jeg tog en kold tyrker (igen - det har altid været den metode jeg har brugt; kan ikke forestille mig andet ville virke for mig - ligesom jeg ikke bruger medikamenter). Men jeg fandt på et trick, som jeg virkelig tror har holdt mig fra at falde i igen:

Hvergang jeg tænkte på en smøg, tænkte jeg bevidst bagefter: men det behøver jeg heldigvis ikke. I starten var jeg jo godt klar over jeg snød mig selv - for jeg behøvede sgu den smøg. Da var det kun vilje der holdt mig fra, sådan er det ihvertfald de første 2 uger. Men efterhånden kom tanken af sig selv, uden jeg behøvede være bevidst om det: men det behøver jeg heldigvis ikke.

Og den har helt klart hjulpet i den senere periode, hvor man faktisk er helt afvænnet, og føler man ikke længere behøver passe på, og måske er på en bar, og bliver tilbudt en smøg, og hvorfor ikke, det er jo ikke noget problem, bare en enkelt en og det gør jo ikke noget, de er jo lagt på hylden, og det kunne sgu da være meget fedt, for det er jo rart - så får jeg istedet tanken det behøver jeg heldigvis ikke.

Så det er bestemt et trick jeg kan anbefale. Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg fandt på det, for det er ikke noget jeg har hørt nogen steer fra. Og jeg tror ordet heldigvis er vigtigt i mantraet, for det kaster et positivt lys på det hele. Jeg ved ikke meget om NLP, men udfra navnet (Neuro Linguistisk Porgrammering) forestiller jeg mig at det måske er noget af de samme metoder de bruger(?).

Så idag er jeg glad ikke-ryger; eller måske snarere ikke-rygende ryger. Lidt absurd er det måske så, at mit stamsted (Amigo Bar) er et af de få steder hvor der ikke er indført rygeforbud, og jeg dermed stadig kommer hjem med smøglugtende tøj efter en bytur. Men det gør nu ikke så meget - har ingen problemer med at folk ryger omkring mig.

Jeg skal ikke være hellig: men hvis du går med tanker om at holde op, så er det altså kun noget jeg kan anbefale at gennemføre. Måske skriver jeg nogle løse råd til at holde op, og mine erfaringer, lidt senere. Foreløbig må dette række - jeg vil smage lidt på min vodkasmoothie. (Og åhja - ting smager jo også bedre når man ikke ryger; og det behøver jeg heldigvis ikke mere.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.