Hvor er jeg glad for
at se, at det nu lader til at der er så mange politikere der stiller op til Euro-Parlamentet, der mener at der skal gøres noget ved den forfærdelige situation mange kokke befinder sig i.
Nu har vi snart set til længe nok, imens de stakkels mænd bliver udnyttet af spiselystne kvinder (for lad os se det i øjnene - det er næsten altid kvinder der spiser ude), som kommer og spiser deres mad - mod betaling!
Mange af disse kvinder bruger som undskyldning, at deres mand laver for kedelig mad - at de er trætte af hakkebøf hvergang. Men så tag da en snak med manden, måske kan I få ham med på at lave noget andet indimellem? Forloren Hare eller Frikadeller, for eksempel?
Så er der også dem der siger, det er gået helt galt med maden, efter de har fået børn - nu står den på Røde Pølser, eller Pasta & Kødsauce hver dag. Og det er vi selvfølgelig nok mange der kan nikke genkendende til - men tag det roligt, hold ud; på et tidspunkt bliver børnene ældre, og så skal der nok igen blive mulighed for at lave mere interessant mad.
Der findes jo også en gruppe af kvinder som bare ikke kan finde en mand der kan lave mad til sig; sølle eksistenser er de, og de kan ikke klare sig med (eller finde ud af?) at lave mad til sig selv. Det er tit den gruppe af kvinder man ser luske sig til et hurtigt måltid i skjul ved et snusket gadekøkken.
Og så er der jo den gruppe kvinder, som bare har en meget mærkværdig smag; det er utroligt ulækkert nogle af de ting man hører om. En af mine venner har engang kikket i en kogebog, og han fortalte at det er de frygteligste ting man kan finde der - opskrifter på snegle, og levende østers og fiskeæg. Vildt ulækkert at tænke på.
Men folk må jo have de lyster, de nu engang har - selvom nogle af dem nok ville have godt af et besøg hos en psykolog. Men det jeg ikke forstår, er hvordan de kan udnytte de stakkels kokke på den måde de gør; møde op i deres restauranter og bare tro de kan få mad serveret mod betaling. Grov udnyttelse, kalder jeg det.
Mad, tror jeg nok de fleste af os er enige om, er en dejlig ting; både at tilberede og at spise; men det er altså noget der skal ske og udveksles på lige vilkår mellem et forelsket par, eller en mand og en kone; hvis bølgerne går højt er der vel endda nogen der kan have glæde af madklubber og fællesarrangementer, det vil jeg på ingen måde stille mig til dommer over.
Men at modtage mad mod betaling er ikke lige vilkår! Det sætter jo automatisk kokken i et afhængighedsforhold, og han vil måske forsøge at lave retter han ikke engang selv kan lide, bare for at prøve at please kunden. Jeg er sikker på, hvis man spørger rundt, at man kan finde rigtigt mange kokke som har været i den situation.
Det er jo ikke mærkeligt, at de stakkels kokke ikke kan have et almindeligt familieliv - hvordan ville du selv have det, hvis du havde stået og lavet mad hele dagen til vildt fremmede kvinder, og så kommer du hjem, og konen vil også have mad - og børnene. Ja, tænk på børnene, de må jo ikke vide at du arbejder som kok - så du bliver nødt til at lyve for dem; og man må leve i evig skræk for at det bliver opdaget.
Nej, det er bestemt ikke kokkene vi er ude efter. Derfor er jeg også så glad for forslaget om, at man gerne må være kok og man gerne må tilberede maden - men det skal være ulovligt at købe den!
På den måde kan vi forhåbentlig få disse kvinder til at spise deres egen mands mad, eller i det mindste gide lave deres mad selv.
Jeg har selvfølgeligt hørt de som siger, at kvinderne bare vil tage over broen til Malmö og spise der, hvor de endnu ikke har været så fremsynede som vi og ulovliggjort madkøb; men for det første er jeg sikker på svenskerne snart vil følge os; og for det andet er det ikke pointen: pointen er, at vi nu længe nok har set på udnyttelsen af kokkene og nu må det høre op!
Så er der også de der siger, at en sådan lov bare vil tvinge kokkene væk fra de veletablerede restauranter, og ud i de ulækre gadekøkkener, eller tvinge dem til at lave order-out anretninger i hemmelighed - og at det vil være til skade for kokkene selv, på grund af den dårligere hygiejne, og de mindre ordnede forhold. Og det kan da godt være det vil ske for enkelte, men for det store flertal tror jeg det vil få kokkene til at stoppe op, og tænke: måske kunne jeg gøre noget andet med mit liv! Og det skal vi være klar til at hjælpe dem med.
For det er jo klart at de fleste kokke er blevet kokke fordi de ikke rigtigt kan finde ud af andet - så det er klart at vi som samfund skal stå parat med op- og omskoling; alt for at få dem væk fra komfurerne. Mange af dem er jo gået direkte fra folkeskolen og over i kokkefaget, nogle har måske endda ikke afsluttet skolen.
Så går der jo også de her vandrehistorier og myter om den lykkelige kok. Kokken, som rent faktisk kan lide at lave mad for penge; og ikke får det dårligt i hovedet af det. Og jeg kan godt sige, den myte har bare ødelagt livet for så mange mænd, som klamrer sig til deres kokke-tilværelse (for der er jo gode penge idet, må vi ikke glemme), og overbeviser sig selv om at de har det ok.
Utallige undersøgelser har vist at kokke får det dårligt i hovedet, allerede efter at have lavet mad i få måneder. Og langt de fleste vil ud af det igen, vil bare væk fra stegeosen og hvidløgene og fiskefingrene. Så er der nogle få undtagelser, som ikke vil ud, fordi de er blevet så ødelagte, at de ikke kan se hvor dårligt deres liv er. Dem må vi selvfølgelig også hjælpe, men det er de som er de rigtigt farlige, fordi de kan opretholde illusionen at man kan være lykkelig som kok; og give kvinderne et alibi for at det de gør er ok; vi kender jo godt billedet fra film, af kokken der bliver kaldt ud, og rost for sin madlavning; og han smiler - men vi ved jo godt allesammen at han græder inderst inde.
Jeg håber så også, at vi kan få et effektivt forbud imod restauranter. Det vil sige, en restaurant der ejes og drives udelukkende af kokken selv, er i orden. Men vi kan ikke have at folk profiterer af kokkens arbejde. Derfor er ejerskab udefra, og forpagtning selvfølgelig ikke acceptabelt. Sammenslutninger af kokke kan vel til nød gå an, hvis bare alle bidrager ligemeget, og får ligemeget med. Og betaler skat og moms, selvfølgelig.
Så synes jeg også der trænger til at blive gjort op med de dagblade som profiterer på kokkenes arbejde; dagbladet Politiken, for eksempel, som om fredagen er fyldt med annoncer for spisesteder, og endda har en klumme hvor der uddeles kokkehuer til ugens restaurant (som i morgen endda er fra Malmö, meget apropos). Det synes jeg simpelthen er så ulækkert, og jeg synes man burde holde sig fra at læse en avis, der er så langt ude på moralens overdrev.
Ligesom jeg synes det er for galt, at det første turister skal mødes af, er et Wonderful Copenhagen-blad, som bare er spækket med restaurant-annoncer. Og, ja, jeg ved godt der er gode penge i det, for København og Danmark er jo desværre blevet kendt ude om i verden for at være et land med utroligt mange luksus-restauranter. Er det 10 Michelin-stjerner vi fik? Jeg ved det ikke, jeg læser ikke den slags, men jeg skammer mig over at være dansker!
Tilsidst vil jeg godt slå et slag for, at man fjerner færdigretterne fra supermarkedernes kølediske, eller i det mindste får dem hen et sted hvor de ikke er så synlige, helst i et baglokale; det er jo noget som ødelægger det dejlige i at lave mad til hinanden, og i det hele taget forkvakler vores syn på mad. Og det er ihvertfald ikke noget vores børn skal se!
Så jeg håber virkelig vores EU-wannabe-parlamentarikere, primært fra venstrefløjen af mærkværdige årsager, får held med deres forehavende: lad os redde kokkene, forbyd kvinder (og mænd, der er jo ligestilling) at modtage mad for penge!
[Opfølgende:] Se også min samtale med
kokken Søren om købemad. Og siden hen mit indlæg om
madprogrammer på TV.
